Atuagagdliutit - 10.08.1961, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamångorneK augustip 10-at 1961
Nr. 17
Uddannelse, erhverv
og boliger i Grønland
Fra landsrådets åbning i tirsdags. Som det fremgår af billedet, landsrådip angmarneKarneranit mar diung ormat. sårdlo åssilissa-
er landsrådet endnu ikke fuldtalligt. Enkelte stole står tomme. me erssitsoK ilaussortat tamåkerdlutik ångutingitdlat, igsiavit
Fire medlemmer nåede ikke frem til selve åbningsdagen. ilait inoKaratik. ilaussortat sisamat angmainer siorner mut inor-
tuiput.
Inuit kivfait
landsrådip nagdliutorsiordlune angmarnenarnerane nålagiar-
nerme biskop Westergaard-Madsen oKaluså
landsrådip atautsiminerata angmar-
neKarnerane biskop Westergaard-
Madsen oKalussivoK najorKUtaralugit
rumamiunut agdlagkane kap. 13-imi-
tut: „nålagkersuissutdle ersigiumångi-
kugkit ajungitsuliorit, tauva tåukua
nersusavåtit. Gutivme kivfarai iling-
nut iluaKUtigerKuvdlugit. ajortulioru-
vitdle ersigit asulinaK panalissénging-
mata, Gutivme kivfarai".
biskorpe autdlancausivoK nuånåru-
tiginerardlugo Kalåtdlit-nunåne suli-
nine naggatårdlugo landsrådip 50-
Ingortorsiornerane nålagiarnerme o-
Kalussisinaugame.
nalungilara uvdlune måkunane
landsrådime pingårtumik OKaluseri-
ssagssaKartoKartOK, biskorpe nangig-
Pok, nunarKatisilo pissutigssaKar-
dluarput atautsimlnerit soKutigalugit
maligtarisavdlugit, suliagssat nuna-
Karfingnut atausiåkånut tunganeru-
galuarpata imalunit nunamik tamåki-
ssumik aulajangigaKartoKåsagpat. —
landsrådimut ilaussortat piumavfigi-
neKartugssåuput nukigssaitarnigssa-
mik pikorigdlunilo, ineriartornerme
kalåtdlinut iluanutaussugssatut kig-
sautigissavtine, avKutigssarsiussinig-
ssamik. inuvdle nukigssaKarneranut
issigtunik misigssuivfik
nutarterivfigineKasassoK
Igdlugssanik titartaissartOK fru Eva
Koppel professor dr. phil. Ragnar
Sparck ilagalugo autdlarsimavoK K’e-
Kertarssuarme issigtunik misigssuiv-
fingmut. tåvane igdlo ukiut 50 piso-
Kåussusilik iluarsartariaKalersimavoK
Pingårtumik misigssuissarfingmut tu-
ngassut atuagausivialo ilisimatutut
atuagautinik Kalåtdlit-nunåne kater-
ssugautit amerdlanerssånik pilik ag-
dlissariaKalersimavdlutik. Eva Kop-
Pelip igdlup agdlissutigsså titartar-
tugssauvå.
aulisarnermik nåkutigdlissumut
kalåleK ikiortigssaK sujugdleis
aulisarnlkut ministerenarfingmit
Jens Olsvig, iluliarmio, atorfinigtine-
KarsimavoK aulisarnermik nåkutig-
dlissumut Sejr Brinchimut ikiortig-
ssatut. Olsvig ukiunerane Danmarki-
me iliniåsaoK aussamilo aulisagkanik
nåkutigdlissumut ikiortéusavdlune. —
tåuna autdlarKåumut atéssuteKésaoK
Esbjergime aulisagkanik nékutigdli-
ssoKarfingmut.
pikorissusianutdlo pingåruteKardlui-
narpoK pingåmerussutigut torKåma-
vigssaKarnigssaK, suliamik ingerdlat-
sissumik imaKalersitsissumigdlo. ta-
matumanilo pitsaunerussumik ilisi-
massaKångilanga, nalerKunerpåK u-
nauvdlune Paulusip onausinut uku-
nunga suliaK tungatisavdlugo: „nå-
lagkersuissut Gutip kivfarai". naliv-
tine inup kinåussuseKarneranik so-
Kutigissaerukiartorfiussume, inuit
ingmingnut avigsåriartorfiåne, nuå-
nerpoK, tamåna kinåussuseKardlui-
nartumik Paulusip erKartormago. sa-
pisiutigå nålagkersuissutdlo kinåu-
ssuseKångitsutut pingåruteKardluinå-
ngitsutut erKarsautigissartagkavut,
Gutip kivfarigai OKautigalugit, nalu-
naerdlune tåuko nålagaKartut kivfar-
tussagssamingnik. tamåna ama apo-
stilip Paulusip avdlatut OKautigisinau-
galuarpå, tåssa nålagauvfingmit kom-
munimitdlo taimatut politikerinit a-
torfilingnitdlo kivfartussineK Gutip
kinåta såne kivfartussinertut issigi-
ssariaKartoK, imalunit OKausinausi-
magaluarpoK kikutdlunit akissug-
ssauvfingmik ingerdlataKartut Gutip
kivfarigai. sulile såkortunerussumik
tamåna OKautigå ima: „nålagkersui-
ssume Gutip kivfarai", malugissaria-
Karpordlo nålagkersuissut Paulusip
erKartugai, tåssaungmata rumamiut
Gutimik nalussut nålagkersuissut. tai-
måitordle sapisiutigå oKardlune Gutip
umassup suliai nålagkersuissutigut
téukununa erssersineKåsassut. oKauti-
gisavara testamentitåme åma avdlatut
isumaKartoKartoK tamåna pivdlugo,
nålagkersuissut, nålagauvfik, ator-
figdlit politikimutdlo tungassut nalor-
ninartOKartineKardlutik, tainiarparale
kristumiut OKalussissutigåt Gutip su-
liane ingerdlåneKartiniarå inatsisilior-
nikut, nangminerdlo isumaKarpunga
tamåna uivssumissutiglngitsugagsséu-
ngitsoic. uvagut inuit tamåna pivdlugo
avdlatut isumaicarKajfissarpugut. o-
Kartarpugut Gutip suliå oKalugfing-
me ilagitdlo akornåne pissartOK, isu-
maKartardluta Gutip suliå erssertar-
toK palasit, ajoKit kristumiutdlo av-
dlat Jesus Kristusimik nalunaiainerå-
ne. soruname åma ilumorpoK Gutip
suliane erssersiniartarmago oKalug-
fingme pissartutigut, ungåinardle issi-
gineruvatdlårpoK isumaicåsagåine Gu-
tip suliå taimågdlåt erssertartoK kui-
ssivingme, sérKumiartarfingme OKaut-
sivdlo nalunaiåissutigineicarfiane.
nålagkersuissut ingmingnut isuma-
Karfigissugssåuput inungnik kivfartu-
ssissugssångortitausimassutut, tåssa-
lume sulinerme torKåmavigssaK pi-
ngårtoK, påsisimåsavdlutigo sulissug-
ssångortitausimassugut, nålagauniå-
sanata inuitdle uvavtinik Kinersissut
kivfartutisavdlugit.
landsrådimut ilaussortat toritardlu-
git biskorpe naggasivoK OKardlune:
suliaK måna avdlat autdlarnersima-
våt, tungmissagssarsiortutut sujumut
avdlorKårsimavdlutik kukussuteKar-
tarsimavdlutigdlo taimalo tungavig-
ssaKalersitsisimavdlutik suliame iliv-
se ingerdlatagssavslne. autdlarnausiu-
taussume nålagiarnerme nalerKuti-
saoK sujorKUtdluta sulisimassut Kuja-
niardluta erKåisaguvtigik. tåuko aut-
dlarnersimavåt ineriartorneK såkor-
toK måna atugarput, ineriartorneK
uvavtinik piumavfigingneKissoK,
landsrådimik pinarane inoKatiging-
nutdle ilaussortaussunik tamanik ine-
riartornermilo tamatumane pingåru-
teKardluinarpoK aulajangersimassu-
mik torKåmavigssaKarnigssarput. tor-
KavigssaK pitsaunerpåK tåssaussoK
misigisimåsavdlugo ingmivtinut nåla-
garingitsugut, suliamile tamatumane
Gutip kivfarigåtigut.
Arktisk Station
moderniseres
Arkitekt fru Eva Koppel er sam-
men med professor dr. phil Ragnar
Sparck rejst til Arktisk Station i
Godhavn. Stationen trænger til en
udvidelse og en modernisering. Den
nuværende bygning er 50 år, og man
skal bl. a. have bedre laboratoriefor-
hold og skabe bedre forhold for bi-
blioteket, der er Grønlands største. —
Fru Eva Koppel skal udarbejde et
detailprojekt til det nybyggeri, man
håber at få i gang.
Selv om Finansudvalget på grund
af markedsforhandlingerne måtte af-
korte rejsen i Grønland med nogle
dage, fik man på den lange rejse fra
Upernavik i nord til NarssarssuaK-
området i syd set så mange grønland-
ske byer og steder, at udvalgets med-
lemmer har dannet sig et hovedind-
tryk af Grønlands særlige problemer.
Det er fremgået af finansudvalgets
formand, fhv. minister Carl Petersens
udtalelser i Godthåb, hvor han sam-
men med finansminister Kjeld Philip
erklærede, at der var tre store inve-
steringsopgaver: Uddannelse, erhverv
og boliger, og det fremgår også af en
samtale, „Politiken" har haft med fi-
nansministeren efter hjemkomsten fra
Grønland: Mit hovedindtryk er, at
Grønland er inde i en vældig udvik-
ling med et stort byggeri — både bo-
lig- og institutionsbyggeri, men det
må jo også erkendes, at der ligger
megen virksomhed foran os. Det er
først og fremmest investeringer i ud-
dannelse og næringsliv, der er brug
for — det er næste generation, der må
tænkes på.
Når jeg taler om investeringer i
skoler, tænker jeg naturligvis i første
række på de almindelige folkeskoler,
men overgangen til et mere alsidigt
næringsliv gør det ønskeligt, at man
også kommer i gang med en erhvervs-
betonet uddannelse efter skolen.
niuveKatigigtarnermik OKatdlinig-
ssamut tungassut pissutigalugit fi-
nansudvalgimut ilaussortat Kalåtdlit-
nunåne angalaornerat uvdlunik mar-
dlugsungnik sivikitdlisineKarsimaga-
luartOK ilaussortat sinerissame anga-
laornermingne avénga Upernavingmit
Kavunga K’aKortumut ima takussa-
Kartigisimåput Kalåtdlit-nunåne ajor-
nartorsiutit pingåmerussutigut påsi-
ssaKarfigisinausimavdlugit. udvalg-
imut ilaussortat sujuligtaissuat mini-
steriusimassoK Carl Petersen åma fi-
nansminister Kjeld Philip Nungminer-
mingne nalunaerput iliniartitauneK, i-
nutigssarsiutit igdloKarnermutdlo tu-
ngassut aningaussalissutigssanit sag-
dliutitariaKartut, angerdlamutdlo tiki-
nermine avisime „Politiken“ime aper-
ssorneKardlune finansministere OKau-
seKarpoK: angalaornivne påsivara Ka-
låtdlit-nunåne sujumukarnerssuaKar-
toK angnertumik igdluliortitertoKar-
dlune, inigssanik atorfeKarfitdlo ig-
dlutigssainik, åmale miserratigineKar-
sinåungilaK tamatumuna sule suliag-
ssarpagssuaKartoK. månåkut peroriar-
tortut emarsautigalugit sagdliutitdlu-
git isumaliorKutigissariaKarput iliniar-
titaunikut inutigssarsiutitigutdlo ani-
ngaussalissutigssat.
atuarfingnut aningaussalissuteKar-
nigssaK erKartoravko soruname sag-
dliutdlugo isumagåka atuarfinait, ta-
malånigdle inutigssarsiuteKalernermut
Erhvervslivet må naturligvis baseres
på de naturlige betingelser i Grøn-
land. Det er derfor først og fremmest
fiskeriet, man må investere i. Der-
næst må det være rimeligt at søge
folk uddannet, i byggehåndværkene.
Der vil i lang tid fremover blive brug
for et meget stort boligbyggeri i
Grønland, og det må vel være rime-
ligt, at det i fremtiden i langt højere
grad end i dag bliver grønlænderne,
selv, der udfører byggearbejdet.
På et spørgsmål, om opgaverne
kræver større bevillinger til Grøn-
land, udtaler finansministeren: Det
ved jeg ikke. Det er betydelige beløb,
vi allerede bruger. Der må skabes en
prioritetsrækkefølge med børnehaver,
skoler og industriinvesteringer i for-
grunden. Med investeringerne i indu-
strien må vi passe på at se, om der
er naturlige betingelser.
— Grønlænderne har ønsker om at
betale skat for at opnå ligeløn. Vil De
sætte dem i skat?
— Det grønlandske næringsliv er
endnu ikke så udviklet, at man kan
beskatte det efter de regler, hvormed
man beskatter indkomsten til staten
i Danmark. Der er dele af Grønland,
hvor naturaløkonomien stadig spiller
en stor rolle. I disse dele ville man
ikke kunne anvende vort indkomst-
skatte-system. Man måtte snarere gri-
be til et system af forbrugsafgifter..
ikårsålernerme kigsautiginarpoK åma
aperssorterérnerup kingornagut inu-
tigssarsiornermut tungassunik iliniar-
tineKartalernigssaK.
Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiorner-
me såriarfigssausinaussut soruname
tamatumane tungavigssåuput, tai-
maingmatdlo aulisarneK angnerutit-
dlugo aningaussalissuteKarfigissaria-
Kardlune, tugdliutdlugo pissariaKåsaoK
agssagssornermut tungassunik iliniar-
titsinigssaK. Kalåtdlit-nunåne suju-
nigssame sule angnertorujugssuarmik
sanaortortoKartariaKåsaoK, nalerKuti-
nåsaordlo tamatumane sujunigssame
kalåtdlit angnerussumik sulissorine-
Kalerpata.
Første grønlandske
fiskeribetjent
Fiskeriministeriet har ansat Jens
Olsvig, Jakobshavn, som aspirant til
en stilling som fiskeribetjent af 2.
grad under fiskeriinspektør i Grøn-
land, Sejr Brinch. Olsvig skal uddan-
nes i Danmark om vinteren og virke
i Grønland om sommeren under fi-
skeriinspektøren. I første omgang
skal han knyttes til fiskerikontrollen
i Esbjerg.
norskit kilisautåt „Dragaberg“ Kangerdluarssorutsimit 4 milisut
ungasigtigissume ikardlisimavoK, sujornåginångortoK portugal-
imiut umiarssuåta „Santa Maria Magdalena“p ikardlivfianut. nor-
skit kilisautåta narKa maskineKarsimavoK ikardllnerane, inuilo
tuavinaK ånangniutinut ikissariaKarsimavdlutik. tåssa ikardligtoK
såkutut xLgtortautaisa ilånit ikioriartorneKartoK, tåunale sujor-
Kutdlugo savalingmiormiut kilisautånit „Vaabingur"imit ikardli-
tup inue tiguneKarsimavdlutik. måne „Dragaberg" dssilineKarsi-
mavoK lastia imagtorujugssuvdlune kiveriåindngortOK.
Den norske trawler „Dragaberg“, ført af kaptajn Gundersen, er
forlist på et skær fire mil fra Færingehavn. Skibet gik på samme
skær, som for nogle år siden var årsag til den portugisiske traw-
ler „Santa Maria Magdalena“s forlis, og også denne gang kostede
skæret et skib. Den norske trawler fik bunden revet op, og mand-
skabet måtte omgående gå i bådene. Som det fremgår af billedet
her, gik marinen til assistance med SKA-både, men i forvejen
var den færøske trawler „Vaagbingur“ nået frem og havde taget
den norske besætning ombord. Billedet er taget, mens „Draga-
berg“ ligger synkefærdig med lastrummet fyldt med vand.
iliniartitauneK, inutigssarsiutit
igdloKarnerdlo Kalåtdlit-nunåne