Atuagagdliutit - 10.08.1961, Síða 10

Læserbreve
“ KLIP
Jakobshavn børnesanatorium
Under overskriften „Et spøgelse fra
fortiden” har redaktør Erik Erngaard
i „Grønlandsposten" for 29-6-1961
stemplet Jakobshavn børnesanatorium
som det mest sterile og golde hjem,
der findes nord for polarcirklen —
„og vel også syd for denne" — et an-
greb, der såvel i formen som i reali-
teten virker særlig skarpt på bag-
grund af den sagligt oplysende og
sobre tone, hvormed „Grønlandspo-
sten" ellers altid glæder sine læsere.
Artiklen koncentreres i påstanden, at
børnesanatoriet skaber „institutions-
børn".
Jeg vil med det samme fastslå, at
denne påstand er helt hen i vejret, og
den er fejlagtig og, hvad værre er,
den er dybt uretfærdig.
Nu har E. E. den undskyldning for
sit fejlskøn, at han kun har aflagt et
kortvarigt og „tilfældigt" besøg. Per-
sonlig har jeg siden 1956 med undta-
gelse af et enkelt år berejst Vest-
grønland årligt ikke mindst for at be-
skæftige mig med grønlandske børn
og disses problemer. Jeg har besøgt
så at sige samtlige børnehjem og bør-
nesanatorier i Vestgrønland og gen-
nem mit arbejde i Sundhedsstyrelsen
og Dansk Røde Kors besøgt mange
snese af institutioner for børn, og jeg
har i en årrække været overlæge for
det børnepsykiatriske arbejde i Kø-
benhavns kommune. Mine indtryk er
derfor mere systematisk underbygge-
de end E. E.’s.
Jeg har flere gange besøgt Jakobs-
havns børnesanatorium under forskel-
lige bestyrerinders ledelse og haft lej-
lighed til at følge børnenes færden
døgnet igennem, og aldrig har jeg
fundet træk, der kunne berettige be-
tegnelsen „institutionsbørn". Man fin-
der en munter flok af glade, naturlige
børn, der tumler sig frit og ugenert i
og om huset i leg, og som øjensynlig
holder meget af deres plejemoder.
I de anker, som E. E. fremfører, kan
forskelligt diskuteres, f. eks. om E. E.
eller arkitekten har den rette smag
med hensyn til væggenes farve, hvor-
vidt der på sovestuerne bør være skil-
derier eller ej o.s.v., men intet af dette
Model 1760
ånoråK KaKortoK
kravilik nasaliuslnaussumik
angiss. nr. 40
atortugssai:
800 g Mimosegarn KaKOrtut
50 g Mimosegarn tungujortut
nuerssautit nr. 7-t
slgtartOK 20 cm-mik taklssusllik
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså: Kllariar-
nerit 6 nuerssautltdlo 9 klparigsoK 5 cm-
mik angissusilik angeKatigisavå.
tunugssQ: tungujortumik 56-inik autdlartit-
seriardlutit nuerssautit 3 Koruårtumik (si-
låm. 1, llungm. 1) nuerssåkit. nuerssagagssaK
KaKOrtumik taorseruk manigsuinarmigdlo
nuerssalerdlugo nuerssautit KUligssåne ig-
dlugtut 1-imlk ilassardlugit mardloriardlu-
go. KiimulnaK nangiguk 39 cm-ngorneranut
inårdlugulo.
unigssånut: 2-nik mardloriardlugo tugdlia-
nilo l-imik KumuinaK nangiguk 62 cm-
ngorneranut. tuvigssS 5-nik pingasoriar-
dlugo 2-nigdlo l-riardlugo igdlugtut inår-
sivfigeriardlugo sivnere atautsikut inaså-
put.
sågsså: tunuatut nuerssåsaOK 36 cm-migdle
takissuseKalerpat Kericatigut angmanigsså-
nut averiardlugit sanerai ingmikut 16 cm-
mik portussusilerdlugit nuerssåsåput. nuilå-
ta nalåne Kilariarnernik 2-nik ilångancå-
riardlugo kinguline l-imik Kåvanit ilångar-
tåsaoK 23 cm-ngorneranut. tuvigsså tunua-
tut inasaoK.
taligssai: tungujortumik 30-nik autdlartit-
seriardlutit timitåtut nuerssautit 3 nuer-
ssariardlugit KaKOrtumut taorseruk manig-
suinarmigdlo nuerssalerdlugo nuerssautit
6-igssane igdlugtut l-imik ilassardlugit Ki-
lariarnerit 52-ingornerånut. tauva Kumui-
naK 44 cm-ngornerånut. igdlugtut 2-nik
mardloriardlugo ilångaruk kingulinilo 1-
imik nuerssautit autdlartinere tamalsa Ki-
lariarnerit 30-ngorneranut. inåruk.
kravlgsså: nuerssagagssamik KaKOrtumik
28-nik autdlartitseriardlutit manigsuinar-
mik takissusilingmik nuerssaeriardlutit tu-
ngujortumut taorseruk nuerssautdlo sujug-
dleK silåmuinaK nuerssancårdlugo tugdlé 6
Koruårtumik silåm. 1, ilungm. l-imik nuer-
ssardlugit. KaKOrtumik taorsenceriardlugo
sujugdliup takerKdtånik nuerssaerKeriardlu-
tit inåriardlugo tapertaliarigsitdlugo Ka-
Kortortå sinaisigut merssoruk, tungujortor-
dlo KalipauteKatånik nuiorauvfigssångor-
dlugo KaKortup kigdlingatigut aulajange-
ruk.
katiternigsså: naneriardlugo katiteruk sig-
tartulerdlugulo. kråvia timitånut mersso-
ruk. tapertaliaringmik agdlunaussaliorit
nuiorauvfigssånutdlo ikutdlugo.
kan berettige et angreb som det an-
førte. Bemærkningen om retoucherin-
gen af fotografiet af foreningens for-
mand er så giftig, at den afslører den
sindsstemning, hvori E. E. har skrevet
sin artikel. En række af de forhold,
som E. E. kritiserer, skyldes åbenbart
den hast og overfladiskhed, der har
præget hans besøg. Det er slet ikke
gået op for ham, at meget af det, han
savner, har været gemt bort, fordi hu-
set skulle gøres ryddeligt for hånd-
værkere, og han har overset f. eks.,
at legepladsen rummer gynge, vippe,
båd, vogn og en brandsprøjte.
E. E. overser også nytten af, at bør-
nene lærer orden, renlighed og hygiej-
ne, hvilket i det lange løb kan være til
gavn for sundhedstilstanden i det
grønlandske samfund.
E. E. vil ikke tillægge institutionen
„ond vilje". Jeg vil heller ikke tillæg-
ge E. E. ond vilje ved artiklens udar-
bejdelse, men dens fremkomst er
synd for børnesanatoriet, dets ledelse,
for „Grønlandsposten" og egentlig og-
så for E. E. selv; noget må der være
i vejen med E. E.’s humør den dag,
han skrev.
Skulle det ske for E. E., at hans hu-
mør en anden dag tager samme fare-
truende vending, bør han, før han
sætter pennen til papiret, aflægge
et besøg på toilettet på Godthåbs gæ-
stehjem og der tilegne sig indholdet
af den lille „Kumbel":
Husk at glemme bagateller.
Husk at nemme, hvad det gælder —
Han vil komme ud derfra i bedre
humør og undgå artikler som den her
omhandlede.
Forældre i Grønland kan med tryg-
hed og glæde betro deres børn til bør-
neinstitutionerne i Grønland. De hol-
der fuldtud mål med det øvrige lands
institutioner.
Dr. med. Carl Clemmesen.
Overlæge ved Bispebjerg Hospital.
I sit forsvar for Jakobshavn børne-
hjem fastholder overlæge Clemmesen
udtrykket „børnesanatorium". Heri
ligger forklaringen på, at han i tavs-
hed forbigår det essentielle i kritik-
ken af hjemmets nuværende indret-
ning, der har alt tilfælles med et sa-
natoriums, men ikke meget med et
moderne børnehjems. Det har ikke
været tanken eller hensigten med kri-
tikken at såre hjemmets ledelse, der
— hvilket også blev anført — arbej-
der ud fra de ædleste motiver, men
det bør ikke være således, at blot
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
— derfor er der
bedre træk i Cecil ..1
— taimåitumik Cecll’it
mitdluaruminartussar-
Put..l
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil..!
asulo tdssa Cecil’it tu-
pasungnerrårig-
dlutlk
Cecil er altid
ensartet rullet ..!
Cecil’it åssigiårdluartu
mik imussaussarput!
En lille pause før arbejdet går videre —
en hyggelig sludder — Ild på cigaretten —
selvfølgelig en Cecil: den er altid perfekt
rullet af fyldige, mættende blended-tobak-
ker. Det er derfor, den lange Cecil bliver
mere og mere populær, og allevegne hører
man ....sd er der tid til en Cecil!
akunerutdlugo Kasuersålårdlune nuånit-
dlåraoK OKaloKatigérujOrdlune — slkarite
kukutdlugo — sårunalume Cecil. tåuna tor-
ratdlavigdlugo imussauvOK putdlårigsu-
ngordlugo pitsaunerslugkanik tupartali-
gauvdlune. taimåitumigdlfma Cecil takisoK
piumaneKarnerujartuinarsimassoK, tamane
OKartut tusarssaulerdlutlk: — tåssa Ce-
cilitorfigssångorpoK I
fordi man udfører et humanitært ar-
bejde, er man hævet over kritik, lige-
såvel som en sag gerne skulle kunne
diskuteres for sagens skyld alene,
uden at den beshøver udarte til „men-
talobservationserklæringer", hvor fri-
stende disse end kan være. En enkelt
direkte usandhel i overlægens „for-
svar" skal dog imødegås: Det var ikke
børnenes ting, der var stuvet af vejen,
fordi man havde håndværkere. De
nævnte reparationsarbejder blev fore-
taget på personalegangen og i børne-
ne helt uvedkommende afdelinger af
hjemmet. Dokumentation herfor fin-
des i A/Gs billedarkiv. Men måske er
der efter artiklens fremkomst dukket
nye ting frem til glæde og opbyggelse
for børnene? I så fald er hensigten
med kritikken nået. — E. E.
De »staKkels kateketer«
Vi har modtaget:
Med smukke vendinger har Villari-
sen i AV G beskrevet kateketernes pro-
blemer — og med rette. Men beskri-
velsen kunne have været endnu smuk-
kere, dersom hr. Villadsen havde
nævnt, hvor mange dage vore kolle-
ger — danske lærere — i modsætning
til os kateketer plejer at have fri i lø-
bet af skoleåret. I løbet af det lange
skoleår — på samfulde 10 måneder —
som desværre på mange måder ikke
har nogen som helst mening for man-
ge af børnene, har danske lærere hele
40 søndage fri. Dertil kommer tre dage
i juleferien, Nytårsaften, Nytår, Hellig
Tre Kongers dag, Bededag, to dage i
påsken, Kr. Himmelfartsdag og 2 dage
i pinseferien. Med andre ord har dan-
ske lærere hele 52 dage til deres pri-
vate rådighed. Du har selv omtalt de
få dage, vi almindelige kateketer har
lov til at være os selv uden forplig-
telser af nogen art. Som du sagde, har
vi „stakkels kateketer" ikke mange
dage til vore personlige „fornøjelser".
Jeg er fuldstændig enig med dig i,
at så mange kateketer er forbigået
med hensyn til tjenestemandsansæt-
telsen (jeg tænker hermed ikke på mig
selv, men på begrebet kateketer). Mon
det ikke hænger sammen med, at
medlemmer af PAM’s hovedbestyrelse
har tænkt for meget på sig selv ved
udpegning af kandidater til ansættel-
sen. Vi har grund til at tro, at den nye
hovedbestyrelse har en bedre og mere
fordomsfri indstilling til spørgsmålet,
hvorfor vi må sætte vor lid til disse
mennesker.
Jeg har af mit hjerte beklaget, at
kateketerne er så stille og tavse, og
det gør jeg stadigvæk. Jeg er derfor
glad for at læse dit indlæg, hr. Villad-
sen.
Ja, så lad os håbe, at også kateke-
terne snart vil vågne til dåd og be-
skrive de små og store problemer, de
måtte kæmpe med.
Jeg har nævnt, at det lange skoleår
på samfulde 10 måneder på mange
måder er uden nogen som helst me-
ning. Hvem har magt og evner til at
arbejde for genindførelse af den tid-
ligere ordning? I forældre har det af-
gørende ord til at ordne den slags for-
hold med støtte fra myndighederne.
Eli Olsen.
Der er dans hver aften —
men ikke i Sukkertoppen
Knud Madsen har lavet forsam-
lingshuset i Sukkertoppen om til dan-
selokale, hvor der om sommeren dan-
ses hver aften. Mon Madsen har glemt,
at to aftener om ugen bruges lokalet
til biograf og højst tre aftener til
dans og de resterende to af de forskel-
lige foreninger. (Det er om somme-
ren). Om vinteren har vi meget mere
brug for det. Nu da Madsen er kom-
met til Danmark, har han måske, bare
for at folk skal få at vide, at han har
været i Grønland, været ligeglad med,
Dm han taler sandt eller ej?
Det er ikke noget nyt, at danske
håndværkere kommer berusede til
dans om lørdagen, selv om vi ved, at
det ikke er alle, der gør det. Ingen
kan nægte, at man mangler lokaler til
håndværkernes underholdning. Jeg
synes ikke, det er mærkeligt, at han
kritiserer de berusede mænd i dan-
selokalerne. Jeg håber også, at den
slags mennesker bliver færre og fær-
re. Den slags håndværkere kunne
måske have været færre, hvis man
bedre sørgede for underholdning efter
arbejdstid. (Jeg ved, at man her i
Godthåb har oprettet et lokale til
Bonusordningen
I AJG nr. 12 1961 skrev fiskerifor-
eningen i Kangåmiut om nedsættel-
se af torskeprisen. Vi mener, at det,
de har skrevet om, er rigtigt. Bort-
skaffelsen af bonus, som siges at be-
tyde en stigning i indhandlingsprisen,
betyder kun en nedsættelse. Derfor er
det ønskeligt, at man i år arbejder sig
frem til brug af bonus i byerne C og
D, eller man må have en anden ord-
ning. Dette må KNAPP øjeblikkelig
behandle. I håb om samarbejde øn-
sker vi, at I skal lade jeres ønsker
gå videre til distriktets KNAPP-re-
præsentant.
På fiskerforeningens vegne
Vilhelm Kreutzmann, ItivdleK.
pitsaunermit pitsaunex
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
håndværkernes underholdning, men
jeg ved ikke, hvordan det er gået si-
den).
'Madsen nævnte også kvinderne. —
Der er noget rigtigt i det. Men I må
ikke tro, at alle kvinder i Sukkertop-
pen er sådan, som Madsen skrev. Dem
han skrev om, er de kvinder, der har
vænnet sig til at komme til håndvær-
kerne.
Madsen må have undret sig meget,
da han kom til Danmark og så, at der
hver aften er dans i restaurationerne.
Jens Skifte, Godthåb.
Nogen der rejste
med sommeren
Nu er folk begyndt at komme hertil.
En hel del fremmede går blandt os.
Nogle er her som turister andre for at
udføre et arbejde.
Flere af dem forekommer os be-
kendte — ligesom tateratter og spur-
vene vender tilbage til os om foråret.
Når det er ved at være den tid, hvor
vi venter småfuglenes tilbagekomst,
plejer vi at omtale dem af gode
grunde. Mennesker, som ganske vist
kun har været her for kortere tid, for
at udføre en vigtig opgave, og som på
den måde måske har gjort sig mere
gældende end andre, der har været
her i en årrække, er man tilbøjelig
til at omtale og spørge efter, om de
nu også kommer denne sommer. Så-
dan mindes jeg en tidligere lærer, som
nu er professor i Amerika i vort sprog
Svend Frederiksen.
Han og hans kone, Helene Sofie,
som er vor landsmand, vil aldrig blive
glemt. Skønt de kun har virket for
en kortere periode, gjorde de fyldest
som lærere på Godthåb seminarium
både oplysningsmæssigt og ved at
vejlede kvinderne i husførelse.
De omtales stadig her på stedet for
alt det, de nåede, og det føltes som et
tab, da de rejste.
Det vil sikkert fryde dem at komme
nu og se, hvordan derés tanker bliver
ført ud i livet. Måske er det netop
dem, der har trukket det første tunge
læs? På grund af det smukke minde
de har sat sig, sender jeg dem en hil-
sen fra Grønland.
Ahel Kristiansen, Godthåb.
10