Atuagagdliutit - 10.08.1961, Síða 11

GRØNMMD&POSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IlingivåkéK. Narssatc:
Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Pastor Jokum Knudsen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwærter. Godhavn: Mester Emil Lin-
denhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedes-
minde: Knud Abeisen, købmand Anders Hove, kæmnerassistent Hovmand. Jakobs-
havn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæm-
ner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. TJmanak: Kæmner J.
Wtirtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skole-
distriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E.
Hennings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
landsråde nagdliutorsiortOK
J. F. inuit akunermingne suliagssa-
nik aulaj angéKatausinautitauneråne
ukiut 50, amerdlagissagssåungitdlat.
taimåikaluartordle Kalåtdlit-nunåt;
OKalugtuarissaunerane ukiut 50 ki-
rigugdlit Kavsitigut angnertorujug-
ssuarmik pingåruteKarsimåput, tama-
tumane landsråde erKåingitsortaria-
Karane. landsrådeKalerKårmat ardla-
lingnit ilimagineKarsimagunångika-
luarpoK ukiune tugdligssane 50-ine rå-
de atåinarsinaujumårtoK åmale nukig-
torsarneicarumårtoK. landsrådeKarner-
mik åncigssussineK atulermat politik-
ikut sulinerup tungåtigut kalåtdlit
savtigtutut tungmissagssarsiortututdlc
sujumut avdlorKårsimåput, tamatuma-
ne kukussuteKartarsimavdlutik påsi-
ssaKarsimavdlutigdlo, sordlo biskorpip
angmaivdlune nagdliutorsiornerme
nålagiartitsinermine erKortumik o-
Kautigigå. landsråde Kalåtdlit-nunåne
ajornartorsiutinik tamanik OKatdliv-
fiussarsimavoK, åmale atuarfiusimav-
dlunilusoK kalåtdlit politikikut ine-
riartortitauvfiat. landsrådeKarsimå-
ngikaluarpat imaKa uvdlume nunav-
tine pissutsit avdlausimåsagaluarput.
landsrådeKaratdlartitdlugo assagtune-
Karsimavugut nunat sujumukartine-
Kalersut avdlat inuisa tungavigssaKa-
ratik politikikut suleaataunialersar-
nermingne a j ornartorsiutigissartagait
angnertut pingitsorsinausimavdlugit.
ukiune 50-ine landsrådime suliner-
me pingåruteKartunik iluatingnaute-
Kartunigdlo ilerKorissaKartoKalersi-
mavoK, ukiunilo tåukunane nunap pi-
ngårtitai isumaginiardlugit sulinermi-
ne landsråde aulajangersumik tunga-
veKarsimavoK. landsrådip sulinerane
erssiutaussut pingårnerit ilåt tåssa nu-
namut åtavigissamut kungimutdlo i-
lumorneK. tamåna ukiut ingerdlanerå-
ne kussanarnerpåmik sarKumertarsi-
mavoK råde angnertorssuarnik aula-
jangissugssångorångat imalunit uvdlut
tårtut pilerneråne kalåtdlit inuiait na-
lornissornermik nanertorneKarångata.
torKigsisimanarpoK ilisimavdlugo
landsrådip ilumornera tamåna sångi-
ssusermik Kuj anarniarnermigdlunit
pissuteKångitsoK, tamatumanime na-
jorKutaussoK tåssausimangmat, Dan-
markimut, kungimut inuiangnutdlo
danskinut tatigingningneK. tamåna ku-
ssanarnerpåmik ersserslneKarpoK Tu-
no pivdlugo Danmarkip Norgevdlo sa-
Kitsåuneråne, Kujatåne landsråde i-
måitumik nalunaeruteKarmat:
„Kujatåne landsrådit, Kalåtdlit-nu-^
nåne inuit agfait Kångerdlugit sivni-^
ssussut tamarmik isumanatigigdlutik
OKauseKarniarput, ukiune 200-ne påsi-
ssat tungavigalugit Danmarkip Kalåt-
dlit-nunånut tungassumik ingerdlatsi-
nera tatigivdluinarigtik, tåssa Dan-
markip ingerdlatsineratigut nontåi-
ssutigineKarmat kalåtdlit inuiaKatigit
kulturikut inuniarnermutdlo tunga-
ssutigut sujuarsarneKarnigssåt, Dan-
markip Kalåtdlit-nunånik iluanårniu-
teKarnigsså erKarsautiginago. tai-
maingmat landsrådit takordlorsinåu-
ngilåt Kalåtdlit-nunåta ilåta nåla-
gauvfingmut avdlamut atalernigsså, i-
sumaKaratigdlunit Norge Kalåtdlit-
nunåne oKartugssaulisagaluarune
Danmarkip iliorneratut ingerdlatsinia-
rumårtoK.“
Danmarkimut tatigingningneK ta-
måna kalåtdlitdlo kungikunik nuéna-
ringnigdluinarnerat erssencigsarne-
KarKigpoK 1940-me Danmarkip tigua-
gaunerane landsråde misigingneKatao-
Kissumik kungimut inuvdluarKussute-
karmat:
„kalåtdlit inuiait landsråde avKuti-
galugo atarKinartorssuaK ilisimatiniar-
Påt påsivdluinarigput, uvdlut atand-
nartorssup misigisimassai misigiumå-
gailo Kanos artornartigissut åmalo
peKatauvdluinartugut aliasungnerme
atarKinartorssup danskitdlo inuiait ta-
marmik atugåne. uvdlune artornartu-
ne måkunane atarKinartorssuaK ne-
riorssorniarparput nuna åtavigissarput
.natsisitdlo nåpertordlugit kungerput
avigsårtitagssåungitsumik ilumorfi-
giumagivut. uvdlut artornartut tåg-
iliusimaneråne akisugugsimassutut i-
ssigårput uvdloK KaulersugssaK ku-
ngivtinit avigsårtitaujungnaenrigfig-
ssarput.“
landsrådip autdlarKåumutdle suliag-
ssamisut pingårnertut misigisimavå
nunavtine inutigssarsiutit piorsaivfi-
gineKarnigssåt. tåssaluna nuname åta-
vigissame nangminerssordlutik inutig-
ssarsiortut suleKatigineKarnerulernig-
ssånik kigsautigissaK tungavigssaKa-
lersitsisimassoK, landsrådip OKalug-
tuarissaunerane pingåKissumik 1948-
me oKauserissaussumit, tamatumunå-
kut nutåmik piorsainerssuaK nalivtine
ineriartornerme tupingnåinartumik
pingåruteKarsimassoK autdlarnerfig-
ssaKalersineKardlune, Kalåtdlit-nunå-
nilo landsrådip atautsimérKårnerane
1951-ime ilaussortap Avgo Lyngep o-
Kauserissai pissutausimåput, Kalåtdlit-
nunavta ukiune 200 sivnerdlugit Dan-
markimut atasimaneranik kussanar-
nerpåmik naKissusinermik, danskit tu-
nganit agssak isåuneKarmat nålagauv-
fingme inugtaoKataussutut kalåtdlit
ilagsineKardlutik. taimane landsrådime
Avgo Lynge oKarpoK:
„Kalåtdlit-nunåt Danmarkilo ukiut
ingerdlaneråne ingmingnut Kanig-
dliartuinarsimåput, Kalåtdlit-nunåta
Danmark pingitsorsinaujungnaersi-
mavdlugo, isumaKångilagutaoK Dan-
markip Kalåtdlit-nunåt pingitsorsi-
naugå mingnerulisångikune. Dan-
markimut atåssuteKarneK angnertu-
sarniardlugulo nukigtorsartariaKar-
poK, politikikut, kulturikut OKautsisi-
gutdlo ersserKigsarniardlugo Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkip ilagigå tamåna-
lo kalåtdlit kigsautigiuarsimagåt. Ka-
låtdlit-nunåt inuilo — kalåtdlit dan-
skitdlo — Danmarkime inugtaussunut
avdlanut naligitineKartariaKarput. tai-
maingmat aulaj angiutariaKarparput
danskit inatsissartuine kalåtdlinik siv-
nissoKalernigssamik kigsautigissaK."
ukiut ingerdlaneråne ineriartorne-
rup kingunerissånik landsråde angne-
russumik piginåussusiligaussarsima-
Det jubilerende landsråd
J. F. 50 års medbestemmelsesret i et
folks egne anliggender er ikke nogen
lang tid. Alligevel har de sidste 50 år
i Grønlands historie haft afgørende
betydning på en lang række områder.
Da landsrådsordningen trådte i kraft,
var det nok de færreste, der havde
nogen fornemmelse af, at rådet ikke
alene ville bestå, men også styrkes i
de følgende mange år. Det var her
grønlænderne trådte deres første
famlende skridt, gjorde deres fejl og
erfaringer i det politiske arbejde, som
biskoppen så træffende udtrykte det
ved landsrådets åbning. Landsrådet
har været det forum, hvor alle pro-
blemer i Grønland kom under debat.
Rådet har desuden været den skole,
hvor grønlænderne lidt efter lidt op-
nåede politisk modenhed. Uden lands-
rådet havde Grønland sikkert været
anderledes i dag, og takket være
landsrådsordningen er vi heroppe
skånet for de store vanskeligheder,
som udviklingslandene andre steder
slås med.
50 års arbejde i landsrådet har
skabt værdifulde traditioner, og gen-
nem disse år har man i landsrådet be-
varet en fast linie i arbejdet for at
varetage Grønlands interesser. Et af
de mest værdifulde kendetegn for rå-
dets virksomhed er loyaliteten mod
moderlandet og kongen. Det er gen-
nem årene på smukkeste måde kom-
met til udtryk, når rådet stod overfor
store beslutninger, eller når onde ti-
der og fortvivlelse knugede det grøn-
landske folk. Det er betryggende at
vide, at denne loyalitet fra landsrå-
dets side ikke dikteres af svaghed,
eller at der er tale om forsøg på at
indynde sig. Ledetråden i dette har
været tilliden til Danmark, kongen
og det danske folk. Det kom måske
stærkest til udtryk under Danmarks
og Norges strid om Østgrønland, da
landsrådet i Sydgrønland vedtog føl-
gende erklæring:
„Sydgrønlands landsråd, der re-
præsenterer over halvdelen af Grøn-
lands befolkning, udtaler énstemmigt
ud fra 200 års erfaringer sin ubetin-
gede tillid til Danmarks ledelse af de
grønlandske anliggender, idet Dan-
marks ledelse altid har tilstræbt
fremgang for den grønlandske nation
i kultur og levevilkår uden derved at
tage hensyn til, om Danmark fik no-
gen fordel af landet. Landsrådet kan
derfor ikke tænke sig, at Norge ville
føre samme politik som Danmark,
dersom det nogensinde skulle få her-
redømme i en del af Grønland".
Denne tillid til Danmark og grøn-
lændernes dybe hengivenhed til kon-
gehuset blev påny understreget ved
Danmarks besættelse i 1940, da lands-
rådet sendte en dybtfølt hilsen til
kongen:
„Det grønlandske folk vil gerne
gennem sit landsråd overfor Deres
Majestæt udtrykke forsikringen om,
at vi dybt forstår, hvor tunge de dage
er, som Deres Majestæt har oplevet
og må opleve, og at vi fuldtud delta-
ger i den sorg, Deres Majestæt og
hele det danske folk må føle. Vi føler
i disse tunge dage trang til at bede
Deres Majestæt modtage et løfte om
vor ubrydelige troskab mod vort mo-
derland og vor retmæssige konge. Vi
ser gennem mørket frem til den dag,
da der påny intet mere findes, som
skiller os fra vor konge".
Landsrådet har fra starten af anset
erhvervsophjælpning i landet som sin
vigtigste opgave. Det var ønsket om
Jt nærmere samarbejde med de frie
erhververe i moderlandet, der skabte
grundlaget for den historiske udtalel-
se i landsrådet i 1948, som gav forud-
sætning for den store og gennemgri-
bende nyordning, som fik altover-
skyggende betydning for udviklingen
i disse år, og det var landsrådsmed-
lem Avgo Lynges udtalelse ved Grøn-
lands landsråds første møde i 1951 om
Grønlands forhold til Danmark, som
gav anledning til det håndslag, der på
den smukkeste måde beseglede Grøn-
lands tilhørsforhold til Danmark gen-
nem mere end 200 år. Avgo Lynge
sagde dengang i landsrådet:
„Grønland og Danmark er i tidens
løb groet sammen, således at Grøn-
land ikke kan undvære Danmark, og
vi tror heller ikke, at Danmark kan
undvære Grønland uden at blive
mindre derved. Derfor bør man fort-
sætte med at styrke forbindelsen med
Danmark politisk, kulturelt og sprog-
ligt for at understrege, at Grønland
er en del af Danmark og ønsker altid
at være det. Grønland og dets befolk-
ning — grønlændere og danske — bør
fuldtud have ligestilling med andre
danske statsborgere. Og vi må fast-
holde det ønske, at Grønland i frem-
tiden må have grønlandske repræsen-
tanter i den danske rigsdag".
I de 50 år, der er gået, har udvik-
lingens lov medført, at landsrådet ef-
terhånden har fået flere beføjelser.
Det skete første gang, da styrelses-
loven trådte i kraft i 1925, og det næ-
ste skridt blev taget i 1951, da de
gamle landsråd blev slået sammen til
ét med endnu flere beføjelser og med
større selvstændighed i selve lands-
rådsarbejdet. Dertil kommer nu, i ju-
bilæumsåret, at landsrådet reelt er et
råd for hele Grønland, inclusive Thu-
le, Scoresbysund og Angmagssalik. —
Man kan måske sige, at udviklingen
har været langsommelig i de første 50
år. Til gengæld er der rimelig grund
til at formode, at udviklingen i det
næste halve sekel vil gå frem med
betydelig større hast. Man vil i sted-
se stigende grad komme bort fra be-
handlingen af lokaltbetonede sager,
som udmærket kunne klares af en
kommunalbestyrelse, og det så omdi-
skuterede spørgsmål, formanden, vil
sikkert også, når tidens fylde kommer,
finde sin løsning, og selv om det, som
Storm P. siger, er vanskeligt at spå,
især om fremtiden, kan man være
overbevist om, at det næste jubile-
rende landsråd vil være et i alle hen-
seender selvstændigt folkevalgt råd.
Måtte den udvikling, der forestår,
blot foregå ligeså harmonisk, omend
hastigere, som de første 50 års prøve-
tid, der nu er udstået med glans.
vok, taimailissoKarKårdlune 1925-me
inatsisit atulermata, kingugdlermigdlo
1951-ime nutåmik årKigssussineKar-
mat, landsråditorKat kåtutdlutik atau-
singordlutik sulinermingne nangmi-
nerssornerulerdlutik. tamatumungalo
tungatitdlugo taissariaKarpoK månå-
kut ukiume nagdliutorsiorfingme
landsrådip nunamit tamarmit ilau-
ssortauvfigineKalernera.
landsrådip månamut atasimanerane
ineriartorneK kigaikulugtutut imaKa
OKautigineKarsinauvoK ilimagissaria-
Karpordle ukiune tugdligssane 50-ine
ineriartorneK sukanerujumårtoK. nu-
naKarfingnut atausiåkånut tungassut
kommunalbestyrelsinit isumagineKar-
dluarsinaussut landsrådime sangmine-
Karungnaeriartortugssåuput, åmale su-
juligtaissoKarnermik aperKut agssor-
tussutigineKartaKissoK taimanikugssa-
mut årKingneKarsimåsagunardlune
taimalo landsråde inungnit Kinigkatut
nangminerssornerulersinåusavdlune.
neriutigissariaKarpoK landsrådip ukiu-
ne 50-ine misiligauvfianit anigorne-
Kardluarsimassumit, sujunigssame i-
neriartorneK sujornagututdle tonrigsi-
simatigalune sukanerussumigdle i-
ngerdlajumårtOK.
Folkets tjener
Ved gudstjenesten i anledning af
landsrådets åbning prædikede biskop
Westergaard-Madsen ud fra Romer-
brevet kap. 13, hvor der bl. a. står:
„Vil du være fri for at frygte øvrig-
heden, da gør det gode. Så skal du få
ros af den, thi den er Guds tjener dig
til gavn, men gør du det onde, så
frygt, thi øvrigheden bærer ikke svær-
det for ingenting, den er jo Guds tje-
ner".
Biskoppen indledte at udtale sin
over at kunne slutte sin grønlands-
rejse med denne tjeneste ved åbnin-
gen af det landsrådsmøde, der marke-
rer rådets 50 års jubilæum.
Jeg ved, at De i landsrådet i disse
dage har mange betydningsfulde ting
at forhandle, fortsatte biskoppen, og
Deres landsmænd vil med god grund
følge Deres forhandlinger med op-
mærksomhed, hvadenten det drejer sig
om mere lokaltbetonede sager eller
om beslutninger af landsomfattende
karakter. Der vil med rette blive kræ-
vet af landsrådets medlemmer, at de
med energi og dygtighed sætter ind
på at finde nye veje frem i den ud-
vikling, som vi alle ønsker for Grøn-
lands befolkning, men med al menne-
skelig energi og dygtighed er det af
afgørende betydning, at der er en
grundindstilling, en holdning, der bæ-
rer arbejdet og giver det ide og ret-
ning. Og da ved jeg intet bedre og
større end det helt mærkelige at sætte
alt sit arbejde ind under det ord af
Paulus: „Øvrigheden er jo Guds tje-
ner". I den afpersonalisering, der fin-
der sted i vor moderne tid, hvor af-
standen mellem mennesker bliver stor,
er det næsten en fornøjelse at se,
hvordan Paulus taler ganske person-
ligt om dette her. Han vover altså at
sige, at dette upersonlige, som det me-
get nemt bliver for os med stat og
øvrighed, er Guds tjener. Det vil sige,
at den har en herre, som den skal
tjene. Apostlen Paulus kunne nemt
have sagt det på andre måder. Han
kunne også have sagt: „Den tjeneste,
som bliver øvet af stat og kommune,
tjenestemænd og politikere, skal be-
tragtes som en tjeneste for Guds an-
sigt." Eller han kunne have sagt: „Alle
de mennesker, der har prøvet det an-
svar, må også betragte sig som Guds
tjenere", men han samler det i et end-
nu stærkere udtryk, idet han siger:
„Øvrigheden den er jo Guds tjener",
og det er værd at lægge mærke til, at
den øvrighed. Paulus taler om, var den
hedenske romerske øvrighed, og alli-
gevel vover han at sige, at han ved
den levende Gud siger, at hans ger-
ning skal gøres gennem netop denne
øvrighed. Jeg skylder Dem at sige, at
der er også andre opfattelse i det nye
testamente, hvor man forholder sig
ganske overordentlig kritisk over for
øvrighed, stat, embedsmænd, politik,
men nu vil jeg gerne sige, at det er en
kristen forkyndelse, at Gud vil have
sin gerning gjort igennem lovgivning
og igennem udførelsen af denne lov-
givning, og personligt synes jeg, at det
er en overraskende kendsgerning. Vi
mennesker har normalt et par andre
løsninger af det spørgsmål på rede
hånd. For det første siger vi, at Guds
gerning er jo den, der sker inden for
kirken, i menighedens råd. Det er præ-
sterne, kateketerne og andre kristen-
folks gerning med at forkynde Jesus
Kristus, og det er da selvfølgelig også
rigtigt, at Gud vil have sin gerning
gjort gennem det, der sker her, men
alligevel er det en alt for snæver de-
finition, hvis man regner med, at Guds
gerning kun sker ved døbefond og al-
terbord, og hvor ordet bliver forkyndt.
Øvrigheden skal betragte sig som
dem, der er sat til at tjene folket, og
det er jo også en værdifuld grundind-
stilling for hele det arbejde, man er
sat til at gøre, at vi er her, ikke for
at herske, men for at tjene det folk,
der har valgt os.
Biskoppen sluttede, henvendt til
landsrådsmedlemmerne: Der var an-
dre, der gik forud for Dem i dette ar-
bejde, tog de famlende første skridt,
gjorde deres fejl og skabte forudsæt-
ningerne for de skridt, som De nu skal
foretage. Ved denne indledende guds-
tjeneste er det også ret, at vi samler
os i taknemmelighed over dem, der
har gjort arbejdet før os. De har sat
os ind i en rivende udvikling, vi står
midt i i dag, en udvikling, der kræ-
ver meget af os alle, ikke bare af
landsrådet, men af ethvert medlem af
vort samfund, og en udvikling, hvor
det har sin afgørende betydning, at vi
har et sted at stå. Det kan være for-
skellige, hvad vi vælger. Jeg tror ikke,
der er noget rigere ståsted end dette
at vide, jeg er ikke min egen, men
Hans tjener også i dette arbejde.
Find motivet — og tag det med
AGFA ISOLA II
as sili s sags s at torKainariardlugo —
dssileridnguarit atordlugo Agfa Isola II
åssilissat angissusiat: 6X6 cm. issausså:
Agfa Agnar 6,3. Singlo-lukker, sivisu-
ssusé 1/30—1/100 Sma B (tid). Kåumåt-
dlagtartulerneKarsinaussoK.
Billedformat: 6X6 cm. Objektiv: Agfa Agnar 6,3.
Singlo-lukker med tiderne: 1/30—1/100 og B (Tid).
Blitz-synkroniseret.
Kåumåtdlagtaut
AGFA SYNCHRO-BLITZER KM
Passer til ethvert kamera åssilissutinut KanoK itu-
med sko. Til batteri, 22,5 v. galuanutdlunit ikuvfigssa-
lingnut nåmagiitoK. bat-
terxlik 22,5 v.
tuberkulose akiomiardlugo suliniartut tapersersukit
ft ft RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11