Atuagagdliutit - 10.08.1961, Page 13

»Jutho« skal have dispensation
Ellers må skibet ikke mere sejle i Grønlandsfarten. Nyt kystskib til mindst
otte millioner er tegnet, men det er ikke bevilget
Det gode gamle skib „Julius Thom-
sen", der hvert år varetager en væ-
sentlig del af kysttrafiken i Vestgrøn-
land, skal til efteråret klasses i „Bu-
reau Veritas". Selv om „Jutho" er fra
1927 vil man prøve at opnå en dispen-
sation, så det gamle skib kan fortsætte
med kystfarten endnu nogen tid. En
dispensation er nødvendig, for „Jutho"
opfylder ikke de betingelser, man i
dag stiller til et skib af „Jutho“s klas-
se i grønlandske farvande. Man er
ikke i stand til at bygge et nyt skib
til kystfart så hurtigt, at man med det
samme kan have en afløser, og da
kystfarten gerne fortsat skulle bestri-
des, er det nødvendigt med endnu en
dispensation.
En af de væsentligste anker mod
„Jutho" er skibets i øvrigt udmærkede
maskine, en dampturbine fra 1923.
Maskinen blev i sin tid flyttet over
umiarssuatoKénguaK Julius Thom-
sen ukiup ingerdlanerane Kalåtdlit-
nunåta kitåne angatdlatauvdluartar-
toK ukiamut atorxuneKarungnaertug-
ssauvoK. naugdlo umiarssuaK 1927-mit
pissugaluartoK misilingniarpåt ingmi-
kut akuerineKartumik sule atortug-
ssautikatdlarniardlugo. tåssame Ju-
thop ingmikut akuerssissumik ator-
tugssautitaugatdlarnigsså pissariaKa-
livigsimavoK, umiarssuarme umiar-
ssuit Kalåtdlit-nunane atorneKartut
pivdlugit piumassaussunut naleruuti-
ngingmat. taorserneitarnigssåle piv-
dlugo nutåmik umiarssualiornigssaK
imaisiatdlåinardlune anguneKarsinau-
ngikatdlarmat åmalo sinerissap
umiarssuartigut angatdlavigineKarne-
rane sule umiarssuit angisut atorfig-
ssaicaKingmata inatsisitigut ingmikut
akuerssissutaussumik Jutho atuina-
ratdlarniardlugo misilingniarpåt.
Juthop tungåtigut nåmagigtaitdliu-
taussut ilagåt maskina maskinatsia-
lagssugaluaK ailamik sanåK 1923-mér-
sok pisoKaugilersimangmåssuk. ma-
skina tåuna umiarssuit sujugdliarssuit
ilane Foxime maskinausimagaluarpoK
ukiutdle pingasuinait umiarssuarme
tåssanikaluartordle umiarssuaK ator-
tugssau j ungnaersisimavåt. maskina
tåuna Foximut angigupatdlårujug-
ssuarsimavoK agsutdlo umiarssuartå-
nguakasine sajugpilugtitardlugo, ima-
me sajugpilugtitarsimatigå naggatå-
mik imarpikusangmat umiarssuaK ka-
luvnernik nimerneKartariaKarsimav-
dlune.
taimane Fox kassileramiko isuma-
Karsimåput maskinatsialagssuax tåu-
na iginåsavdlugo ajortOK taimalume
Juthomut nuinarniardlugo isumaKati-
gissutigisimavåt. motore tåuna pitsag-
ssugaluarpoK Kajangnaitsuvdlune Ka-
nganisarssuvordle uvdluvtinut piu-
massaussunut nalerKUtingitsoK. Jutho
8—9 knobinarnik ingerdlasinauvoK,
umiarssuardle nutåliax uvdluvtinut-
dlo nalerKutungorsagaK — sordlo
tåuna Juthomut taorsiutagssatut ti-
tartarsimassåt mingnerpåmik 17 kno-
beKartugssauvoK, tåssa titartarneKar-
simassoK tåuna erKarsautigalugo 100-
nut inigssialik Nungmit Manitsumu-
kartåsagaluarpoK nal. akunerisa åVa-
it ingerdlaneråne, Juthovdle avKUt
»TikeraK« TunuliasaoK
augustip 31-åne Tikeråx pissarner-
misut Nungmit Tunumukardlune aut-
dlésaoK.
Tunumukariartornermine avKuså-
gagssarai uvdloK tåuna autdlarune
KangerdluarssoruseK, Påmiut 1. sep-
temberime, Ivigtut 2. septemberime,
NarssaK pingajuåne, K’aKortOK sisa-
måne, Nanortalik tatdlimåne, Ikera-
sagssuax arfernåne. K’utdlex arfinex-
Pingajuéne, Tingmiarmiut Kulailuåne,
Skjoldungen Kulingéne, Orssugiag-
ssuax arKarngåne Angmagssaligdlo 12-
åne.
Tunumit uteriåsaoK avxusåsavdlu-
gitdlo Skjoldungen 15-iéne september,
Tingmiarmiut 16-iåne, Ikerasagssuax
18-iåne, Nanortalik 19-iåne, K’aKortoK
20-éne, NarssaK 21-åne, Påmiut 22-
nne, KangerdluarssoruseK 23-åne
Nungmutdlo aputisavdlune 24-åne.
soruname angalasinauvoK aitsåt Tu-
nume sikorssuit avKutigisinaugunigit,
ukiorme måna ingassagdluinarsimå-
put.
fra „Fox 3“, som allerede efter 3 års
grønlandssejlads blev udtaget af
grønlandsfarten. „Fox" havde en over-
dimensioneret maskine, og den ryste-
de skibet så meget, at man på den
sidste tur over Atlanten måtte slå
jernkæder rundt om det.
Man fandt, at det var synd, at ma-
skinen skulle kasseres sammen med
„Fox", og derfor blev den flyttet over
på „Jutho". Maskinen opfylder imid-
lertid ikke, selv om den er velpasset
og driftssikker, de krav, man kan stil-
le til en maskine i dag. „Jutho" er kun
i stand til at skyde 8—9 knob, og et
moderne skib ' til kystfart som det,
man allerede har lavet tegninger til,
skyder omkring 17 knob eller sagt på
en anden måde vil et nyt skib, der ef-
ter tegningerne skal have plads til
omkring 100 passagerer, være 5V2 time
om at sejle fra f. eks. Godthåb til
tåuna månåkut 11 timertarpå. soruna-
me ilimagineKarérsinauvoK Kalåtdlit-
nunane angatdlatigssatut umiarssuit
atorneKartut maskinait agsorutuåina-
raluardlutik pivfigssat aulajangersi-
massut erKorKigsårdlugit tikitardlu-
tigdlo autdlartarsinåungingmata. Ka-
låtdlit-nunåne silap avdlångoriassar-
tarnere åma tamatumunga plssutåu-
ngitsortångitdlat, Kalåtdlit-nunånile
umiarssuit atorneKartut pisoKaunerit
kinguartortarnere sualuginartusinåu-
put, tåssame tikiniarfigtut taissat tati-
gineKartuåinarsinaussångitdlat. u-
miarssuitdle nutåt, sukasut Kajang-
naitsutdlo umiarssuatorKatut silamik
aperKUteKartigissångitdlat.
Juthop taortigssånik sanassoxarér-
simångingmat pissutaussut ilagåt u-
miarssualiorfit månåkut suliagssaKar-
patdlårnerat taimalo nålagauvfiup
tungånit nutåmik umiarssualiortitsi-
nigssaK pissariaKavigtinago inåssuti-
giumaneKarane. kisalo åma aningau-
ssat akuerssissutigssat KanoK pinexar-
nigssait aperKutauvoK. umiarssuar-
tågssaK Juthop taortigsså titartarne-
Karame 8 mili. krunit migssiliordlugit
akeKartugssauvoK, kisiåne uvdlume
aKagulunit aningaussat tåuko amer-
dlanerunginaviångitdlat.
FACI T
[F’KDWÆX'tT’
Hjemmeskrivemaskinen med
kontormaskinens finesser. Dob-
belt tabulatorsystem, stort tan-
gentbord, dobbelt papirstøtte,
letløbende vogn på kuglerørs-
leje samt oksehudspræget rej-
sekuffert.
Pris kontant (excl. kuffert):
uden tabulator fra kr. 605.-
med tabulator fra kr. 695.-
FA C I T
OLE’S VAREHUS . GODTHÅB
Ttlegramaérettsi Olesvarefcss
Sukkertoppen, medens „Jutho" er
mindst 11 timer om det. Det er klart,
at skibe i grønlandsfarten, hvis ma-
skiner altid skal yde maksimum, vil
være upålidelige med hensyn til an-
komst- og afgangstider. Vejret kan
selvfølgelig altid forsinke et skib, men
forsinkelserne med de ældre grøn-
landsskibe har ofte været uforholds-
mæssigt store, og man har aldrig kun-
net stole på, at når et skibt ankomst
blev sat til den og den tid, så passede
det. Det vil man formentlig kunne med
I år er det 30 år siden den verdens-
berømte tyske videnskabsmand dr.
Alfred Wegener døde på indlandsisen
ved K’aumarujug i UmanaK-fjorden.
I den anledning har et østrigsk rejse-
selskab gennem Grønlandsministeriet
søgt tilladelse til at opsætte en minde-
plade for den omkomne professor ved
Scheideck, hvor ekspeditionen havde
sit vinterkvarter.
Den berømte videnskabsmand med
kontinent-forskydnings-teorien har
haft nær tilknytning til Grønland. Al-
lerede i 1906—08 var han med i Dan-
marks-ekspeditionen til Grønland, og
i 1912—13 foretog han sammen med
J. P. Koch en ekspedition tværs over
indlandsisen på hundeslæde i det
nordligste Grønland. I 1930 oprettede
han som leder for en stor tysk ekspe-
dition en videnskabelig station, Eis-
mitte, 400 km inde i indlandsisen. Det
blev hans sidste ekspedition. Han døde
af forfrysninger og udmattelse på vej
ned til kysten fra Eismitte sammen
med grønlænderen Rasmus Willumsen.
Wegeners sidste ekspedition virkede
som et frisk pust fra den store ver-
den for beboerne i det lille isolerede
udsted Uvkusigssat ved UmanaK-
fjorden. Det var ved denne lejlighed,
man deroppe for første gang så heste
og store propeldrevne slæder, som
Wegener benyttede første gang på
indlandsisen. Grønlænderne i Uvku-
sigssat var meget glade for Wegener
og hans folk. De var videnskabs-
mænd, men de havde en sjælden evne
sisorarnermut atortugssatit måna pi-
niarniåkit
ingmikut pigiv dluagkavut
tennis — badminton — bordtennis —
arssåunermut atortut — volleybold —
håndbold atortugssaitdlo.
Specialiteter
Tennis — Badminton-— Bordtennis —
Fodbold — Volleybold — Håndbold —
Beklædning og Fodtøj
STADION SPORT
Østerbrogade 79 — København 0
nye, hurtige og stærke skibe, der ikke
i den grad som de ældre og mindre
skibstyper vil være underkastet det
lunefulde grønlandske vejr.
Når man ikke allerede har bygget
en afløser for „Jutho", hænger det
blandt andet sammen med beskæfti-
gelsessituationen i Danmark, idet man
fra statens side ikke er tilbøjelig til at
bygge flere statsskibe end højst nød-
vendigt i en periode, hvor der er over-
beskæftigelse på værfterne. Desuden
er det et bevillingsspørgsmål. Det nye
skib, der skal afløse „Jutho", ville ko-
ste omkring 8 millioner kroner, da det
blev projekteret. I dag eller rettere i
morgen vil det nok koste noget mere.
til at omgås primitive folk på den
bedste måde. De var venlige, glade og
hjælpsomme, de egenskaber, -som
grønlænderne værdsætter højest. Le-
deren, dr. Wegener, var ikke ander-
ledes ånd sine folk. Vel havde vi hørt,
at han var en meget berømt viden-
skabsmand, men han var først og
fremmest et menneske, en hyggelig
mand. Han var meget glad for børne-
ne, og vi, der var børn dengang, hu-
sker ham som en rar mand. Der op-
stod straks et tillidsforhold, når vi
sad på hans skød med et bolche i hån-
den, mens det store menneske suttede
på sin kære snade og morede sig med
at lære os nogle tyske gloser.
Sådan husker vi dr. Wegener, og
det gjorde et dybt indtryk på os, da
meddelelsen om, at han havde mødt
sin skæbne på indlandsisen, kom. Jeg
ser tydeligt for mig det billede af We-
geners grav på indlandsisen. Hans led-
sager, Rasmus Willumsen, der var en
god ven af os, havde markeret graven
med et par ski. Han havde svøbt liget
i tæpper og lagt Wegeners dagbog ved
siden af. Rasmus fortsatte derfra ned
mod kysten. Men han forsvandt, og
hans lig blev aldrig fundet. Man men-
te, at han meget forkommen var nået
nået frem til overvintringsstationeri,
man var blevet ædt op af sultne hun-
de. To vidt forskellige mænd, men
begge gode mennesker havde dermed
fundet deres sidste hvilested på ind-
landsisen, under forsøg på at fravriste
den dens hemmeligheder.
Jørgen Fleischer.
»TikeraK« til Østgrønland
Den 31. august afgår „TikeraK" på
sin årlige rejse fra Godthåb til Øst-
grønland.
„TikeraK" anløber på vejen Færin-
gehavn samme dag, 1. september Fre-
derikshåb, 2. september Ivigtut, 3.
NarssaK, 4. Julianehåb, 5. Nanortalik,
6. Prins Christians Sund, 8. K’utdlex,
9. Tingmiarmiut, 10. Skjoldungen, 11.
Orsugiagssuk og 12. september Ang-
magssalik.
Derefter returnerer skibet og anlø-
ber på tilbagevejen den 15. septem-
ber Skjoldungen, 16. Tingmiarmiut,
18. Prins Christians Sund, 19. Nanor-
talik, 20. Julianehåb, 21. NarssaK, 22.
Frederikshåb, 23. Færingehavn og er
tilbage i Godthåb den 24. september.
Altsammen naturligvis under forud-
sætning af, at „TikeraK" er i stand til
at forcere de ismasser, som i år findes
i Østgrønland.
!NordiskBrown Boveri
Ngropsgade 24, København V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakfltitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorflngni-
lo atortugssanlk nlorxutillk.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminut igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK onaruvit pi-
ngasunik Tcorsungnik na-
nortalingnik p iniara-
luartutit.
ZEISS IKON AG
repr. ved:
plsiniarflgssaK:
GEORG RAUH
Finsensvej 80
København F
Tlgr.: OPIGENA
telegramerniaråine: OPIGENA
CONTAFLEX-super
Universel belysningsautomatik. — Moderne tilbagespolingsme-
kanisme. — Objektivbeskyttet lukker under udskiftning af
objektiv.
ZEISS TESSAR 2,8 og Syncro-Compur lukker.
Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK...'
»Jutho« angatdlatauginaratdlå-
saoK ingmikut akuerineKardlune
taimåingigpat umiarssuaK Kalåtdlit-nunåliarKigsinåungilaK. —
umiarssuartågssaK 8 miil. kruninut titartarneKarersimavoK su-
lile akuerssissutigineKarane
Dr. Alfred W egener
13