Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 14

Geologerne undersøger for øjeblikket
nyfundne jernforekomster ved Ivigtut
De geologiske undersøgelser i Sydgrønland er ved at være afsluttet, uden
at man er stødt på forekomster af større betydning.
Det overvejes at henlægge de kommende undersøgelser til Umanak-området
Mange øjne er hver sommer rettet
mod Sydgrønland, hvor Grønlands
Geologiske Undersøgelse — GGU —
holder til. Med spænding venter man
på, om der mon skulle komme medde-
lelse om det helt store mineralfund,
hvordan med uran-forekomsterne, der
blev talt så meget om for nogle få år
siden, hvordan med molybdæn o. s. v.?
Geologernes lejr ligger kun nogle få
kilometer fra NarssaK og hedder Dyr-
næs, men den største aktivitet foregår
naturligvis ude i selve undersøgelses-
området. Lejren virker som forsy-
ningscentral og samlingssted for de
prøver, der skal gennemgå en nærme-
re, undersøgelse den kommende vinter.
Lederen af GGU, magister Ellitsgaard-
Rasmussen, tager selv hvert år med til
Grønland som leder af både den ad-
ministrative del af lejren og naturlig-
vis det videnskabelige arbejde.
Selv om det normalt ikke er meget,
der kommer frem om geologernes ar-
bejde i Grønland, er det ikke fordi ar-
bejdet eller resultaterne af arbejdet
på nogen måde hemmeligholdes, og
magister Ellitsgaard fortæller gerne
om, hvad der foregår blandt de syd-
grønlandske fjelde.
Ikke nogen skattejagt
— Jeg må i den forbindelse først
pointere, at geologernes primære op-
gave er at tegne geologiske kort over
Grønland — og ikke at lede efter mi-
neraler. Geologi betyder egentlig jord-
skorpens udviklingshistorie, og vi un-
dersøger strukturen i bjergene samt
søger at klarlægge og kortlægge, i
hvilken rækkefølge de enkelte lag i
bjergene er dannet.
Det kræver naturligvis en grundig
undersøgelse af alle bjergarterne, og
herunder kommer det så frem, om der
i bjergene findes mineraler, som even-
tuelt kan udnyttes i industriel hen-
seende. I selve lejren foretager vi en
foreløbig undersøgelse af de indsendte
prøver, og viser der sig at være noget
af interesse, følger en grundigere un-
dersøgelse i København.
Vore publicerede resultater ligger
offentligt tilgængelige, og er der sel-
skaber, som er interesseret i at starte
en minedrift i Grønland, kan de på
Fantastbksomden
ÆGTE JAVA
smager igennem
REN
KAFFE
Hollandimiut kavfiliSt
aserorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKcSngitsoK
plkunardlumartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
grundlag af vore undersøgelser finde
frem til de områder, hvor metallerne,
de har interesse for, findes, og så selv
foretage de egentlige undersøgelser
med henblik på udvinding.
Fine arbejdsforhold i Grønland
— Hvor lang tid står undersøgelser
på hvert år?
— Vi arbejder i felten ca. tre måne-
der hver sommer — men det er kun
20 pct. af arbejdet, taget i gennemsnit.
De resterende 80 pct. foregår hjemme
i laboratorierne. Det er muligt, at en
enkelt geolog på de tre sommermå-
neder kan skaffe så meget materiale,
at der er nok laboratoriearbejde til en
halv snes år.
Mens geologerne er begunstiget af
usædvanligt gode arbejdsforhold her i
Grønland, må vi sige, at institutions-
forholdene i Danmark er en hemsko.
Det store problem for en geolog er
altid den tredie dimension — at kom-
me i dybden. Her er vi i Grønland i
den heldige situation, at ikke blot lig-
ger fjeldene afdækkede hen, så man
hurtigt kan undersøge overfladen,
men de dybe fjorde giver let adgang
til undersøgelse af bjergene i dybden.
Det er rene ønskeforhold sammenlig-
net med andre lande, hvor undergrun-
den er dækket af vegetation. Der må
geologerne vandre gennem skov og
krat og nøjes med at foretage under-
søgelser de få steder, hvor under-
grunden skyder op gennem muldlaget.
Pladsmangel i København
Det er derimod nærmest horrible
forhold, vi arbejder under i Danmark,
idet Mineralogisk Museum og GGU
bor sammen. Mineralogisk Museum
rummer universitetets samlinger, og
det er kun beregnet til at kunne rum-
me en halv snes geologer, men for ti-
den sidder over 100 i samme hus. Vi
råder over 2.500 kvadratmeter plads
og stiler efter et institut med 10 gange
så megen plads, forudsat at det skal
kunne rumme os indtil århundredskif-
tet.
De grønlandske undersøgelser
af nyere dato
— Hvor gammelt er GGUs arbejde,
og hvilke resultater har man nået med
hensyn til mineralfund?
— Der blev gjort et tilløb til at star-
te geologiske undersøgelser i Grønland
i 1876, men det løb ud i sandet. Tan-
ken var dog til stadighed spirende, og
umiddelbart før krigen var den mod-
net, men så satte krigen en stopper
herfor. Vi kom med andre ord først
rigtig i gang i april 1946 med under-
søgelsesarbejdet og startede den før-
ste sommer med undersøgelser i
Nord-, Øst og Sydgrønland. Jeg var
selv med som ung student dengang.
Der blev lånt folk fra Danmarks
Geologiske Undersøgelse, og det hele
„kørte" på frivillighedens basis. Det
var dog ikke svært at skaffe arbejds-
kraft i disse år, da geologerne gerne
ville ud efter at være stængt inde un-
der krigen. I 1956 var vi nødt til at
lægge arbejdet fast i en organisation,
GGU, med en enkelt mand som leder
og geologer ansat under GGU. Geolo-
gerne er ansat på kontrakt og forplig-
ter sig til at arbejde i Grønland to på
hinanden følgende somre.
Udenlandske geologer deltager
i arbejdet
På grund af manglende arbejds-
kraft har vi måttet tage en del ud-
lændinge ind i arbejdet, og vi har
endog haft annoncer i udenlandske
tidsskrifter. I den kommende halve
snes år må vi regne med at arbejde
med indtil 90 pct. udenlandske geo-
loger.
I årene mellem de to verdenskrige
var der svigtende interesse blandt de
danske studenter for geologi, og det
er det, der bringer os i denne situa-
tion. I 10-året før krigen blev der kun
uddannet to geologer, mens der nu
bliver en geolog færdig om året. I den
senere tid er interessen for geologi
atter vågnet, og om en halv snes år
har vi et halvt hundrede nye geologer.
Endnu ikke det store fund
Med hensyn til fundene, så er det
ikke store ting, naturen har lagt på
vor vej indtil dato. Vi har f. eks. kon-
stateret kobber, bly og zink, ligesom
beryllium, der jo anvendes i atom-
reaktorer, har haft vor interesse. Mi-
neralerne har dog ikke været i så sto-
re mængder, at det under de nuvæ-
rende forhold har kunnet betale sig at
udnytte dem. For tiden arbejder vi
med en jernforekomst ved Ivigtut.
Prøverne har indtil nu vist sig at inde-
holde fra 1—2 pct. og op til 60 pct.
jern. Det endelige resultat foreligger
først senere, men jeg tror, at vi endnu
engang må bide en skuffelse i os.
— Der tales meget om uran, og
lige efter krigen var der jo tale om
en uran-feber til afløsning af guld-
feberen.
— Vi har fundet uran især i om-
rådet mellem Dyrnæs og Narssar-
ssuaK samt ved Ivigtut, men der er
ingen pris på uran på verdensmar-
kedet mere, så det kan ikke betale
sig at gå i gang med udvinding på
grundlag af disse forekomster.
I øvrigt er vi nu ved at være fær-
dige med undersøgelserne i Sydgrøn-
land, og vi overvejer om nogle år at
flytte lejren til Umanak-fjorden.
— Vil det sige, at hele Sydgrønland
er undersøgt?
— Vi har kun undersøgt områder,
der er kortlagt af Geodætisk Institut.
Energikilde ved hånden
— Hvorfor påtænker man at flytte
lejren netop til Umanak-området?
— Dels fordi der derfra gennem ti-
den er meldt flere interessante fund,
som nok kan trænge til en nærmere
undersøgelse, og dels fordi der findes
store kul-forekomster i nærheden.
Findes der mineraler, har man således
en energikilde ved hånden.
Vi påtænker i øvrigt at undersøge
hele vestkysten, før vi tager fat i
Nord- og Østgrønland. Af en eller an-
den mærkelig grund har mange fået
det indtryk, at mineralforekomsterne
findes på de sværest tilgængelige ste-
der i Østgrønland eller helt inde ved
iskanten; men så lang tid, man ikke
har undersøgt de lettest tilgængelige
steder, har man jo ingen garanti for,
at de vigtigste forekomster ikke fin-
des der, så det vil være mest naturligt
at tage vestkysten først og så senere
tage de vanskeligt tilgængelige steder.
et lille beløb, idet man også må tage
de dyre rejser i betragtning.
— Hvor mange mand tæller lejren?
— Vi har i år 20 hold ude i marken,
d. v. s. 20 geologer samt 20 assisten-
ter, for det meste studerende. Dernæst
har vi transportgruppen, fire skippere
til vore motorkuttere plus besætning,
to piloter og tre mekanikere til vore
to helikoptere, endvidere en materiel-
mester, fotografmester, en radiotekni-
ker samt to mand på radiostationen,
en økonoma og en opsynsmand, som
bliver her om vinteren for at passe
på lejren.
Man kan måske mene, at det er
mange for at holde en snes geologer i
gang, men det kan ikke være mindre,
da der normalt sidder 1 mand på hver
stilling. På den anden side må det til-
føjes, at det tekniske materiale ikke
udnyttes fuldt ud, så vi kunne betjene
et større antal geologer uden at forøge
lejrens faste mandskab, og jeg vil an-
se det for økonomisk forsvarligt og
rigtigt at gøre det, men med det til-
skud, vi råder over i dag, kan vi ikke
udvide antallet af geologer.
Sammenligning med andre lande
— Kan der siges noget som helst om
chancerne for at finde store mineral-
forekomster i Grønland?
— Det kan der naturligvis ikke, men
selv om det er uden noget som helst
fast holdepunkt kan man dog foretage
en sammenligning med andre lande.
Ser man bort fra den del af Grøn-
land, der er dækket af is, er landet på
300.000 kvadratkilometer. Betragter
man andre lande af samme størrelse
— det svarer til Finland — findes der
et meget begrænset antal gode miner,
måske fire til fem. Kryolitten har væ-
ret en god forretning for Grønland,
minerne ved Mestersvig er blevet ud-
nyttet, og man holdt som bekendt
skindet på næsen. Nu tales der om
molybdænforekomster, hvor undersø-
gelserne endnu ikke er tilendebragt —
så man kan selv regne ud, hvor meget,
der kan være tilbage.
Bortset fra, at man ikke kan regne
med en sådan statistisk udregning, så
er der også muligheder for, at der er
mineraler under isen, men vi kan blot
ikke finde dem med de måleredskaber,
vi har i dag.
Ganske vist findes der miner, der
går flere kilometer ned i jorden, men
man har aldrig kunnet konstatere
mineraler i den dybde fra overfladen.
Alle de steder, hvor man har dybe mi-
ner, er man begyndt på overfladen og
har gravet sig længere og længere ned,
samtidig med, at man har udnyttet
forekomsterne i de højere lag.
I den forbindelse er der dog også et
usikkert moment, idet man ikke ved,
hvad fremtiden kan bringe af nye ap-
parater til at finde frem til forekom-
sterne, men det bliver i så fald efter
helt nye systemer, man ikke kender
i dag.
En anden vej, man kan gå, er at in-
tensivere laboratoriearbejdet og finde
frem til nye metoder, så man evt. kan
udnytte forekomster, der ellers er op-
givet.
Et forhold, man også må tage i med
i betragtningerne, er det erhvervs-
mæssige. Økonomisk vil det naturlig-
vis være en stor fordel for landet som
helhed, men også beskæftigelsesmæs-
sigt kan det få betydning. Det er dog
kun de allerstørste miner i verden,
der kan beskæftige op til flere tusin-
de mand.
Undersøgelserne kan senere få stor
betydning
— Er det en skuffelse, at der ikke
er fundet store forekomster?
— Det kan man ikke sige ud fra et
rent geologisk synspunkt. Som sagt:
Vor opgave er at kortlægge og videre-
give vore oplysninger. Måske vil der
en gang i fremtiden blive efterspørg-
sel på ting, der ikke er i kurs i dag,
så har man det geologiske kort, hvor-
på man kan se, hvor der findes fore-
komster, og man kan straks gå i gang
med de egentlige undersøgelser med
henblik på udvinding. Meget vil i så
fald være sparet, og sammenlignet
med sådanne undersøgelser er den
geologiske undersøgelse meget billig.
I øvrigt er der behov for meget me-
re udstrakte geologiske undersøgelser
i Grønland. Vi kan ikke komme uden
om, at meget er blevet forsømt ved,
at arbejdet først kom i gang efter kri-
gen.
■—ma.
Besejlingsplaner
Foranlediget af fremsatte forespørgsler og ønsker fra forskellig side vil
Den kongelige grønlandske Handel fra 1. januar 1962 indføre en abonne-
mentsordning for udsendelse af besejlingsplaner i lighed med den gæl-
dende ordning for udsendelse af meddelelser om afsendelse af post til
Grønland.
Abonnementsordningen for fremsendelse af besejlingsplaner vil også
kunne omfatte eventuelle abonnenter i Grønland.
Ved tegning af abonnement på Handelens besejlingsplaner vil disse, så
snart de foreligger, blive fremsendt til abonnenter med første luftpost-
lejlighed.
Betaling for abonnementet udgør kr. 30,00 for et kalenderår og kan ikke
tegnes for kortere perioder.
Tegning af abonnement for året 1962 kan finde sted ved inbetaling af
abonnementsbeløbet til det lokale postkontor på giroindbetalingskort til
Den kongelige grønlandske Handel med anmærkning om, at indbetalingen
dækker ønsket abonnement på besejlingsplaner pr. luftpost til indbe-
taleren.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
HANDELSINSPEKTORATET — GODTHÅB
20 hold i marken
— Hvordan klarer organisationen
sig rent økonomisk?
— Vi får et tilskud på 1,5 mili. kr.
pr. år, og heri er includeret lønnin-
gerne, der beløber sig til ca. halvde-
len af beløbet. Sammenlignet med an-
dre institutioner må det siges at være
fh. CARL ENGHOLM
ORUNDLAOT 1M1
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitslngit — agdlunaussi-
agssat — orssdt mångertOK
agdlunaussartagssat (rioKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
GGUs flåde ligger klar i vigen til at tage
på togter i de grønlandske fjorde.
ujaragsiut angatdlatait kangerdliumani-
nguame piarérsimassut kangerdlungne ml-
sigssuisavdlutik.
14