Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 25
BRYDESEN Det vil tage fem år at bygge det, og det skulle være færdigt i 1969-70 Atomenergikommissionen har til ministeriet for Grønland udarbejdet en rapport om (bygningen af et atom- kraftværk i Grønland. Atomkraft- værket skal både løse forsøgsmæssi- ge opgaver og levere kraft, lys og varme til husholdninger og industrielt brug. Rapporten er nu til viderebehand- ling i Grønlands tekniske Organisa- tion, og den endelige beslutning om bygningen af atomkraftværket træf- fes derefter af de bevilgende myndig- heder. Atomkraftværket skal efter de fore- liggende planer ligge i Godthåb og være færdigt i slutningen af 1960erne. Det er meningen, at atomenergikom- missionen med driften af dette kraft- værk skal vinde erfaring med hensyn til driften af sådanne anlæg. Erfarin- ger, der skal udnyttes i det egentlige Danmark. Værket skal levere elektri- citet til såvel belysning som drift af maskiner. Desuden skal dets spilde- vand udnyttes til opvarmning af en del af husene i Godthåb. Atomkraftværket bliver dyrere at anlægge end et almindeligt kraftværk med dieselmaskineri, men har bl. a. den fordel, at man for fremtiden spa- rer transporten af olie den lange vej til Grønland, idet atomkraftværket blot behøver nogle få uranstænger som brændsel for længere tid. Atomkraftværket bliver det andet i Grønland, idet amerikanerne i for- bindelse med Thule-basen har bygget en atomkraftstation nedbygget i ind- landsisen. Også dette værk tjener vi- denskabelige formål. Byggetiden for atomkraftværket i Godthåb er anslået til omkring 5 år. Et boligstøtieefagehus om året For boligstøtten opføres også i år et 2-etages hus med 12 lejligheder. Det ligger til højre i billedets baggrund. bejder for kajanlægget er allerede ud- ført sidste år. Sidste år førte man ligeledes vej frem til det nye vandreservoir, der skal etableres ved opdæmning af en elv i en dal nord for byen. I år be- gynder man på dæmningsarbejderne. Der skal udføres en stor og en mindre dæmning. Den store dæmning bliver 85 meter lang og 11 meter høj og ud- føres af jernbeton. — Begge disse ar- bejder — atlantkajen og helårsvand- forsyningsanlægget — hører ind under industriprogrammet. Til opbevaring af alt GTO’s spræng- stof skal der et godt stykke uden for byen bygges et sprængstofmagasin. GTO skal endvidere have anlagt et stenbrud, hvor der kan produceres skærver til betonstøbning og vejarbej- der. I Arsuk skal der umiddelbart syd for det nye fiskerianlæg opføres en skonnertbro, som i øvrigt må gøres mere robust end sædvanligt, fordi sø og dønninger fra det åbne hav slår lige ind i mod den. Alle nr. fra 35-45 .kr. 39- 90 dages garanti Danmarks bedste sko til prisen Provinsordrer pr. efterkrav med returret. H. C. BRYDESEN Smallegade 12-14 . Kbhvn. F. En helt ny bydel med plads til 150 lejligheder rejser sig i Frederikshåb Lejlighederne udstyres med central- varme, koldt og varmt vand. Da man forventer en betydelig aktivitet i Fre- derikshåb i forbindelse med det nye industrianlæg, regner man med at skulle opføre et boligstøtteetagehus hvert år i de kommende år. Man reg- ner med, at der på arealet, hvoraf tegningen som nævnt kun viser et ud- snit, kan blive plads til ialt 150 lej- ligheder i etagehuse. Hvis man i ste- det havde nøjedes med at opføre een- familiehuse på arealet, ville der kun have været plads til 50 huse, så for- holdet illustrerer ganske godt, hvor arealbesparende det er at koncentrere byggeriet. Husene på sletten funderes på jernbetonpæle, der rammes ned til fast fjeld. Som det fremgår af tegnin- gen, lægges der rundt om bygninger- ne en grusvold, der dels skal tjene som adgangsvej og dels skal løfte bygningerne op over det fugtige ter- ræn. 85 meter lang betondæmning Af dette års øvrige større bygge- og anlægsarbejder i Frederikshåb skal nævnes, at den 60 meter lange atlant- kaj etableres i år. De indledende ar- Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktails Cheerl-0 lmerusurrsautlnut lmlgagsaenutdlo akOgkanut atortaruk Jernstscrk sort og brun box herre- sko m. skindfoer og Army såler. Tegningen viser de kommende års byggeri på sletten i Frede- rikshåb. Den forreste bygning til venstre er KGH’s nye kontor- og beboelsesejendom, der opføres i 1962. Det 4-etager høje hus bagved påbegyndes i år, og i 1963 bygges det næste etagehus. Til højre i billedet ligger de 2-etager høje boligstøttehuse med mo- derne lejligheder. Man regner med at skulle bygge et bolig- støtteetagehus om året ,og man begynder på det første i år. titartagkame takuneKarsinauvoK Påmiune narssartame uldune tugdliutune sanaortugagssat. igdluliaK sagdleu såmerdleK tåssa KGH-p agdlagfeKarfigsså inungnutdlo inigssiartalik 1962-lme sa- naneKartugssaK. tunuane igdlo sisamanik Kuleringnik initanar- lugssaK ukioK måna sananeKalisaoK, 1963-imilo tugdligsså sanane- KåsaoK. åssilissame talerpiup tungåniput boligstøttemit igdluliat mardlungnik Kuleringnik initagdlit moderneussunik initakartug- ssat. nautsorssåtigineKarpoK ukiut tamaisa boligstøttemit igdlut Kuleriånik initagdlit atautsit sananekartåsassut, sujugdlerdlo ukioK måna sananeKalisaoK. at der kan lægges vand ind i husene, og at man kan komme af med spilde- vandet, herved er tilvejebragt. På tegningen ser man et udsnit af den kommende bebyggelse i området. Det vil naturligvis vare nogle år end- nu, før man er så vidt som vist på tegningen. I år støber man grunden til det 4-etager høje hus, der ses som nummer to til venstre i billedet. Sam- tidig opføres en varmecentral, der dog ikke kan ses på tegningen. Denne var- mecentral gøres så stor, at den kan forsyne hele den fremtidige bebyg- gelse med varme. Næste år skal det 2-etager høje hus til venstre i for- grunden bygges. Det skal i stueetagen rumme KGH’s nye kontorer, og på 1. sal indrettes lejligheder. I 1963 opføres det næste 4-etages hus med lejlig- heder. Af chefingeniør Gunnar P. Rosendahl, GTO I Frederikshåb ligger der ligesom i Godthåb midt i byen en stor sumpet slette, som man ikke hidtil har kunnet bebygge. Da arealet er plant, og da det ligger centralt, indbyder det til en samlet koncentreret bebyggelse, hvis blot man kan få det drænet og kan sikre bygningernes fundamenter mod at revne. Efter adskillige års under- søgelser er man nu så vidt, at man tør gå i gang med at bebygge området. Først kloak og vand Der lægges i år kloakledning og hel- årsvandledning midt ned gennem arealet, således at den første betin- gelse for koncentreret byggeri, nemlig Rapport om atomværket som Godthåb skal have Der bygges aflantkaj og helårsvandforsyningsanlæg som indledning til industriprogrammet KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN Laurits Møller Amaliegade åS, København K. Kolonial - Cigarer - Tobak nerissagssat - sikåt - tupat ------------—— Demosthenes’ forunderlige rejse Af Loke Men heldigvis var det bare et messingrør, der var sprunget. „Hent basunen, driverter!", sagde skipper til sønnerne, der bare stod og gloede sørgmodigt frem for sig med hatten i hånden. Basunen, der stammede fra det lo- kalde orkester hjemme i Nolsøe, blev hentet frem, og det lykkedes virkelig ved hjælp af en loddebolt at erstatte det ødelagte rør med et par led af det blanke messinginstrument. Da motoren på ny satte i gang, gik den faktisk bedre end før, og tænk: i motorlyden, der kom op af det grøn- irrede udstødningsrør, blandene der sig nu den dejligste hornmusik. »Det er grindevisen", udbrød Rod- mundur, da han havde lyttet lidt. „Ja-ja!“ sagde gammelfar med et -i ------------------------------ vemodigt smil, „så får I vel danse!" Det gjorde de så. — Sønnerne begyndte at trampe si- delæns afsted over de våde dæksplan- ker i takt til musikken, tre skridt frem og eet tilbage. Også Demosthenes blev halet med af de andre, og i løbet af et øjeblik havde han lært de færøske dansetrin. Skipper åbnede styrehusets vin- duer og sang fra sin plads bag rattet alle grindevisens 75 vers, og efter hvert vers faldt de dansende ind med omkvædet: — „rrraske drrrenge, grrrindarrr drrrepa det errr vorrr lyst!" Da dansen omsider var forbi, træng- te alle til at få noget at spise. Færingerne, der var kommet i fest- stemning, kogte rådne lammehoveder i en stor gryde og åd dem med hjerne, uld og det hele. „Sådan gør vi hjemme på Fær- øerne", forklarede de Demosthenes, „det skærper forstanden og luner ind- vendig!" Demosthenes ville dog ikke have no- get af det, selv om han var meget sul- ten. Men så fandt de ting frem fra madskabet, som han bedre kunne lide: først en stor plade Galle &Jessen cho- kolade, så en dåse rejer og endelig en halv spegepølse. Demosthenes spiste det alt sammen med god appetit. — Men netop som han slikkede sig om munden efter den sidste mund- fuld, kom der et voldsomt vindstød, og et øjeblik efter var det sydvest. Vin- den hylede i tovværket, og bølgerne voksede og voksede. Pax, som havde stormen i ryggen, fløj afsted som en pil, forbi Frederikshåb (som den egent- lig skulle have anløbet, hvis man hav- de været i stand til at dreje), forbi Is- blinken, videre nordpå----- Men den stakkels Demosthenes hang — grøn i ansigtet — ud over ræ- lingen og brækkede sig. Først kom spegepølsen, derpå var det rejernes tur, så kom Jessen, sidst kom Galle. „Nu dør jeg", tænkte han med afsky. Og det var faktisk ikke langt fra. Men henunder aften, da stormen løjede lidt af, lykkedes det at få Pax drejet ind i en fjord, hvor der var læ. Snart skimtedes der lys i nogle huse forude. Det var Fiskenæsset. 10. kapitel Demosthenes’ opvågen foregår til musikledsagelse. Men det er ikke læn- gere grindevisen, og instrumentet er ikke længere en basun, men Ezekias violin. Med usigelig lettelse mærker han, at det ikke er et skibsdæk, men et ganske almindeligt stuegulv, han ligger på. Han er altså i god behold tilbage på landjorden. Selv om der nu er forløbet et helt døgn, siden de skøre færinger satte ham i land i Fiskenæsset mere død end levende, er hans lille legeme sta- dig i en ynkelig forfatning, men hans sjæl begynder så småt at røre på sig. Han åbner det ene øje halvt. Derovre på kanten af briksen sidder Ezekias med korslagte ben og gnider violinen. Han har sin brune stadsano- rak og nye blanke gummistøvler på. Hans gamle kantede fingre danser ungdommeligt på den kære fiols flos- sede strenge. Ansigtet luder frem over hagebrættet, så kun Demosthenes, der som sagt ligger på gulvet, kan se hans øjne. Tro nu ikke, kære læser, at det er til ære for Demosthenes, Ezekias har ta- get violinen frem. Nej, Ezekias spiller for MaliåraK, sit oldebarn, husets yng- ste, der i dag fejrer sit tre års jubi- læum som menneske. Demosthenes åbner det andet øje og løfter hovedet lidt, så han bedre kan se. Midt i rummet står komfuret med den dampende kaffegryde. Komfuret er husets hjerte. I det sorte rør, som går durk op gennem taget, jamrer trækken, thi den sydvest, der nylig bragte Demosthenes så hovedkuls til Fiskenæsset, er endnu langt fra forbi. Nu og da ryster huset, så billederne på væggen klirrer. Da fornemmes det, som gik der et stort dyr derude, som i forbifarten har gnubbet sig op ad Ezekias hus. Men det er naturligvis bare stormen. Ustandselig går døren, og nye fød- selsdagsgæster træder ind med sne på frakkerne og små pakker i hæn- derne til MaliåraK. Andre, der er fær- dige, rejser sig, siger „Kujan’“ og for- svinder ud i eftermiddagsmørket. Demosthenes lukker øjnene igen. Det hårde lys fra aladdinlampen gene- rer ham. Men han sover ikke. „Ezekia, OKalugpalårniarit!" er der en, der siger (fortæl noget, Ezekia!) Det lader den gamle sig ikke sige to gange. Han hænger violinen på plads og begynder på sin syngende fiske- næsdialekt, der minder om duers kur- ren, at fortælle om sin drengetid. Demosthenes hører interesseret ef- ter og griner, når de andre griner. Han er i høj grad ved at komme sig. 11. kapitel Jeg mærker hos læserne en vis utålmodighed for ikke at sige util- fredshed med min beretning om De- mosthenes. Se her, hvad en skriver til mig: Kære Loke! Jeg har med interesse læst de første kapitler af „Demosthenes", men jeg synes, det er som om, hans rejse er gået i stå. I sidste kapitel skete der jo ikke andet, end at Demosthenes lå og sløvede på gulvet i Ezekias hus i Fi- skenæsset. Da jeg selv er fra Sukkertoppen, vil jeg bede Dem om snarest at for- tælle, hvad Demosthenes oplevede i denne fortræffelige by. Venlig hilsen Babs, ManitsoK. (Fortsættes). 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.