Atuagagdliutit - 05.10.1961, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamångorneK oktoberip 5-iat 1961
Nr. 21
nunavta augtitagssai
pilerinarsarneKåsåput
nunavtine ujaragsiut misigssuissut augtitagssanut tungassunik
påsissutigssanik angnertunik katerssugaKarérsimåput
Skandinaviame ingeniørit Stock-
holmime atautsimineråne professor,
civilingeniør Ove Hoff erKartuisima-
vok danskit augtitagssarsiortitsinerå-
nik. ilångutdlugo professorip taivå
Kalåtdlit-nunåne molybdænigssaKar-
fit ingmingnut akilersinauneranik
nautsorssuinerit isumavdluarnarto-
Karpatdlångitsut, Kalåtdlit-nunånilo
saviminigssaKarfit ilisimaneKartut
angnikitsuinaussut soKUtiginauteKa-
ngårunaratik.
professorile pingasunik taissaKar-
poK imaKa Kanigtukut sivitsorpatdlo
diakonit nunavtinut
ilagigtigut ikiuissartut diakonit,
Sjællandime atautsimineråne Kanig-
tukut, biskop W. Westergaard Mad-
senip ersserKigsarpå ukiune aggersu-
ne Kalåtdlit-nunåne ilagit angnertu-
mik suliagssaKalersimassut ilagigtigut
ikiuissartut tungaisigut. biskope oKar-
Pok Kalåtdlit-nunåne ilagigtigut suli-
niarnerme åma inuit avingarusimå-
ssusiat nunavdlo anginerujugssua mi-
kingitsumik akornutaussut.
biskope nalunaerpoK avdlatut ajo-
icersutigdlit åma, nutåmik åndgssu-
ssinerup kingornagut, Kalåtdlit-nunå-
nut tikiusimassut, tåukulo påsisima-
gåt Kalåtdlit-nunåne ajoKersuiniar-
dlune suliniarnigssamut avKutigssau-
ssok inoKatigingne ikiuiniarneK.
peKatigalugo Kalåtdlit-nunåne tu-
pingnåinartumik sujumukarneKarsi-
mavoK, biskope nangigpoK. inoKati-
gingne ineriartorneK aporfigssanik
angnertunik nagSataKarsimavoK, ka-
låtdlit nunaKarfingnit mingnerussunit
igdloKarfingnut nugtilersimavdlutik.
tamatumane ajornartorsiutit angner-
ssaråt kalåtdlit nangmingnérdlutik
suliniångipatdlårnerat, danskinit suli-
ssuneKarnigssartik utarKivdlugo. utar-
KinarneK tamåna sulinerme sungiv-
fingmilo ajornartorsiutinik angnertu-
nik pilersitsisimavoK,
Kalåtdlit-nunåne nutåliaussume i-
nuit atausiå'kåt åma torKåmavårusi-
manerat kiserdliulersimaneratdlo mi-
singnarpoK. taimaingmat pingårpoK i-
lagit tungånit suliniarnigssaK. inoKa-
tigigtigut suliagssat ilagit årKingniar-
tariaKarpait, ingmut nivtarsåuniarneK
pinago, kalåtdlitdle pivdlugit. inoKa-
tigigtigut ikiuiniardlune suliniarto-
KartariaKalerpoK, mérKat inusugtut-
dlo sungivfingmingne ajornartorsiutit
erKarsautigalugit, Kanga ilerKorigsår-
nermik inoKatigingnigdlo påsingnig-
tarneK måna nutånit aporauvfigine-
Kalersimangmat.
biskopip ersserKigsarpå nåmångit-
sok palasinik Kalåtdlit-nunånukartit-
sinigssaK. ilagit åma diakoninik aut-
dlartitsissariaKarput indKatigit akor-
ndne suliagssanik isumagingnigtug-
ssanik. Danmarkimilo kalåtdlit inu-
sugtut diakonitut iliniartineKartaria-
Karput kingorna nunamingne suliler-
nigssåt erKarsautigalugo.
pingåruteKalersinaussunik, sujugdlit
tåssa uranigssaKarfit påsinarsiumår-
simassut piarneKåsavdlutik akilersi-
naussut. tamåko iluaKUtigineKarnig-
ssåne periausigssamik månåkut OKå-
tårissoKarpoic Risøme atomip nuki-
nganik misiligaivfingme.
aumarutigssat taigssåungitsut
taissai avdlat tåssa Kalåtdlit-nunå-
ne aumarutigssat. ujaragsiut ilåta
taerKajarsimavå, Kalåtdlit-nunåne
aumarutigssat tonsit milliuniligpag-
ssunatik milliardiligpagssugunartut.
Danmarkime misigssuinerme påsine-
KarsimavoK kalåtdlit aumarutigssaisa
1000 kr-p iluamérsumik KissugineKa-
rångamik tuluit aumarutigssait 900
kr. naligissarait.
professorip eruartugai kingugdlit
tåssa Thulip ernåne magneteuarfig-
ssugunartut. nunavtine ujaragsiut
nautsorssutigåt tamåkOKarfit soKuti-
gineKalerumårsimlassut kingusingne-
russukut nunarssuarme saviminigssa-
Karfit piarneKardlutik ikiliartuina-
lerpata. taimanikugssamut sermerssup
atåne KårusuliortoKåsagunarpoK piai-
neK iatomip nukinganik ingerdlåneKå-
sagunardlune.
nunavta pisussutaisa tamåko ilua-
KutigineKarnigssånik aperKUt måna
suliarineKarpoK augtitagssat pivdlugit
inatsisiliornigssamik atautsimititane.
augtitagssat pivdlugit inatsime aula-
jangersagaKåsaoK, augtitagssat ilisi-
maneKarérsut kingornalo navssårine-
Kartugssat piarneKarnigssåt pilerinar-
sarneKåsavdlune.
Udsalg? Nej, nej, men KGH’s grøntsagshus i Godthåb er begyndt
at handle med grøntsager, altså friske. Der er så trangt i butik-
ken, at der ikke engang er plads til at skifte mening. Det er ikke
uden grund, at godthåbborgerne hver dag glæder sig over det
hastigt fremadskridende butiksbyggeri, som formentlig allerede
næste år vil være fuldført, så husmødrene kan bestille noget
mere fornuftigt end at skulle stå i kø den halve dag.
akikitdlissarsiniutut? någga, tåssauna Nungme handelip nauti-
taerniarfiutåne niorKutigssanik nutånik tikitOKariarmat pilerngu-
tut, pisiniarfingme tåuna mikingårmat isumardlunit avdlångorti-
savdlugo periarfigssaKarane. taimaingmat nxLngmiut Kilanåreicåt
pisiniarfigssarssup måna sananenartup inernigsså, imaKa åipågo,
ningiut uvdlup ilatsiarssua pisiniåsavdlutik utarnerussåginaratik
nalerKunerussumik sulissalerniåsangmata.
»inuk inuiaKatigingne«
Kalåtdlit-nunane Kåumarsainikut råde, ukioK måna sinerissap
ilaine åssigingitsune tamane angncrtumik Kaumarsaimkut suli-
masaoK
Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainikut
råde, kulturrådetoKaK, oktoberip di-
pane Kåumarsainikut suliniarnermik
autdlarnivoK, Kåumatine arfinilingne
Grønlands mineralrigdomme
gøres nu mere tillokkende
Grønlands geologiske Undersøgelse har allerede indsamlet betydnings-
fulde oplysninger om mineralforekomsterne i Grønland
På et nordisk ingeniørmøde i Stock-
holm har professor, civilingeniør Ove
Hoff, beskæftiget sig med spørgsmålet
om dansk minedrift. Professoren op-
lyste herunder, at rentabiliteten for
en udnyttelse af molybdænforekom-
ster i Grønland ikke er særlig loven-
de, og de kendte jernmalmforekom-
ster er så forholdsvis små, at de næppe
kan siges at have større interesse.
Professoren nævnte derimod tre
ting, som måske vil kunne få betyd-
ning i nær fremtid og på længere sigt.
Det første er uranforekomsterne, som
måske vil vise sig værd at bryde. Det
afgørende spørgsmål er at finde en
egnet metallurgisk fremgangsmåde, og
der arbejdes med sagen på atomfor-
søgsstationen Risø.
KUL I MILLIARDER AF TONS
Den anden er de grønlandske kul-
uvdloriaKar-
figssuit ilåt,
Kingåssuar-
mik åsslllssaK.
Galaksen
NGC 4565,
fotograferet
gennem
Palomar-ob-
servatorlets
f emmeters
teleskop.
Se artiklen
side 16
tak. Kåp. 15
forekomster. En af de grønlandske
geologer har antydet, at der ikke var
millioner, men måske milliarder af
tons. Ved laboratorieundersøgelser i
Danmark er det påvist, at de grøn-
landske kul i en mængde af 1000 kg.
ved rigtig fyring udvikler den samme
varme som engelske kul på 900 kg.
Det sidste forhold er nogle formo-
dede og sandsynligvis meget store
magnetitforekomster i Thule distrikt.
Grønlands geologiske Undersøgelse
regner med muligheden af, at fore-
komsterne kan få interesse en dag,
når der er tæret endnu stærkere på de
hidtil kendte jernmalmreserver. Mu-
ligvis skal man til sin tid anlægge
grubegange under indlandsisen og dri-
ve brydningen ved atomkraft.
Spørgsmålet om udnyttelsen af disse
rigdomme behandles for tiden i den
grønlandske minelovskommission. Der
skal nu i mineloven nedfældes be-
stemmelser, som gør det tillokkende
for mineselskaberne at gå i gang med
udnyttelsen af de forekomster, der
allerede er fundet, eller de mineral-
rigdomme, man senere støder på.
ingerdlåneKartugssamik. Kåumarsaini-
kut rådime tamatuminga ene arsaut
sivitsortoK sulissutigineKarsimavoK,
tamatumalo tungavigå inoKatigingnik
nutåliaussunik inuit påsitiniarneKar-
nigssåt. inuit iliniagaKanginerussut
påsisimdngilait aningaussarsiornerup
ingerdlassarnera, maskinat atorneKa-
riartuinarnerat, kingunere, suleriau-
sit nutåt kisalo KångerniuneK.
tamåko iluarsine«arnigssåt isuma-
galugo inuitdlo inoKatigingne nutåli-
aussunik pissutsinik åssiglngitsorpag-
ssuarnik påsissaKarnigssåt erKarsauti-
galugo Kåumarsainikut råde sulinia-
lersimavoK angnerussumik påsissa-
Kartitsiniardlune ima taiguserdlugo:
inuk inuiaKatigingne.
tamatumane atortugssanik åssigi-
ngitsunik suliaKartoKarsimavoK titar-
tagkanik, imersugagssanik OKalugiau-
tinigdlo, tamåkulo ilitsersutinik su-
kumissunik ilavdlugit kulturudvalgi-
nut åssigingitsunut nagsiuneKartug-
ssauvdlutik. Kåumarsainiarnerme a-
torneKåsåputaoK radio, A/G, naKitat
lysbilledit filmitdlo. ukioK måna er-
KartorneKåsåput iliniartitauneK, inu-
tigssarsiutit, sulineK inugtigutdlo a-
jornartorsiutit, inuiaKatigit pigssa-
Karniarnerat, aningaussalissameK si-
pårnerdlo åma ingerdlåsseKatiging-
neK. Kåumarsainiarnerup nalåne atau-
singornerit tamaisa Kalåtdlit-nunåta
radioatigut OKalugiautinik OKatdline-
ritdlo autdlakåtitsineKartåsaoK.
KåumarsainniarneK tamåna aussaK
landsrådip katerssunermine akuerå
sinerissamilo tamarme soKUtigingnig-
tut kåmagtordlugit suliame tamatu-
mane peKatauniarKuvdlugit. ukioK
måna KåumarsainiarneK autdlarKau-
tåusaoK ukiune tugdligssane angne-
russumik tamatumunåkut sulinigssa-
mik Kåumarsainikut rådip pilerssåru-
tainut.
»Mennesket i Samfundet«
Oplysningsrådet for Grønland, tid-
ligere kulturrådet, startede den 2. ok-
tober en oplysningskampagne, som
skal strække sig over seks måneder.
Man har i oplysningsrådet længe ar-
bejdet med tanken, og baggrunden for
ideen er at gøre befolkningen begribe-
ligt med, hvad man forstår ved et mo-
derne samfund. Den brede befolkning
kender ikke de vigtigste økonomiske
love, mekaniseringens følger, nye ar-
bejdsmetoder og konkurrence.
Det er for at gøre bod på dette og
for at give befolkningen i Grønland et
indblik i det moderne samfunds man-
ge forskelligartede funktioner, at op-
lysningsrådet har taget initiativet til
denne kampagne under devisen: Men-
nesket i samfundet.
Der er fremstillet et omfattende ma-
teriale i form af plakater, skemaer og
foredrag, som med udførlig vejledning
skal sendes ud til de forskellige kul-
turudvalg. I denne kampagne benyt-
tes radio, A/G, tryksager, lysbilleder
og film. I år behandles uddannelses-
problemer, erhvervsspørgsmål, arbej-
dets krav og menneskelige problemer,
samfundsøkonomi, investering og op-
sparing samt andelsbevægelse. Så-
længe kampagnen står på udsendes
hver mandag foredrag og diskussioner
i Grønlands Radio.
Landsrådet gik ind for kampagnen
på samlingen i sommer og anbefalede,
at alle interesserede i samtlige distrik-
ter langs kysten opfordres til at gøre
en indsats i dette arbejde. Kampag-
nen i år bliver begyndelsen til et stør-
re arbejde, som oplysningsrådet har
planer om i de kommende år.
Diakoner til Grønland
Kirken må løse de sociale opgaver — ikke for at reklamere for sig selv,
men for grønlændernes skyld, udtaler biskop W. Westergaard Madsen
Ved det årlige stævne for Sjællands
diakonkonvent fornylig understregede
biskop W. Westergaard Madsen, at
kirken i Grønland står overfor store
diakonale opgaver i de kommende år.
Biskoppen sagde, at for det kirkelige
arbejde kommer den spredte bebyg-
gelse og de store afstande i Grønland
også ind i billedet som en alvorlig
problemfaktor, der har lagt en dæm-
per på megen aktivitet.
Biskoppen erklærede, at også fri-
kirkerne er kommet til Grønland efter
nyordningen, og at de har indset, at
vejen til en evangeliserende og mis-
sionerende indsats i Grønland går
over det sociale.
Samtidig er der sket en eksplosiv
udvikling, fortsætter biskoppen. Sam-
fundets udvikling skaber store kon-
flikter, hvor grønlænderne fra et liv
på bopladser trækkes ind i byerne.
Det største problem i denne udvikling
er grønlænderne passivitet, hvor man
venter, at danskerne skal gøre noget
for grønlænderen. At gennembryde
denne passivitet betyder både i ar-
bejde og fritid et alvorligt problem.
De enkeltes forhold i det moderne
Grønland har ofte karakter af rodløs-
hed og ensomhed. Derfor er det vigtigt,
om kirken kan gøre en indsats. Kirken
må løse de sociale opgaver — ikke
for at reklamere for sig selv, men for
grønlændernes skyld. Der må sættes
ind socialt, og der må sættes ind over
for børnene og de unges fritidsproble-
mer i en tid, hvor fortidens moral og
samfundsopfattelse brydes med meget
i det nye.
Det er, understreger biskoppen, ikke
nok at sende præster til Grønland.
Kirken må også sende diakoner, der
kan tage et praktisk og socialt arbej-
de op. Og man bør hernede uddanne
unge grønlændere som diakoner med
henblik på en senere gerning i Grøn-
land.