Atuagagdliutit - 05.10.1961, Side 3

: <.y

v'-V*, *!■ v $ Vv'v | &'|
MARGARINE
Umanak 100-gssånik
nunavtinut ikårtoK
handelip nunavtinukartautaisa angnerssåta „Umanap“ 1949-mit
manamut imarpikut angatdlåsimavai ilaussut 15.000 migssilior-
dlugit usisimavdlugitdlo 187.000 tons ernaine
aulaj angersimassumik Kalåtdlit-nu-
nånukartautit angnerssåt m/s Umanak
Kåumåme tåssane 100-gssånik angala-
vok. nagdliutorsiorneK tåuna malung-
nauteKångitsortariaKångilaK tåssa
1949-p kingornatigut umiarssuaK tåu-
na Kalåtdlit-nunåta Københavnivdlo
akornåne angatdlånerme iluaKutau-
ngåtsiarsimaKingmat.
M/S Umanak 5 åma 6 millionit a-
kornåne akeKartoK Helsingørip umi-
arssualiorfiane sanåjuvOK singineKar-
dlune 15. juni 1948. singineicarnerane
najutuput statsminister Hans Hedtoft,
direktør Knud Oldendow nulialo umi-
arssuarmut gudmoder-iussoK, vicedi-
rektør Eske Brun, landstingip suju-
ligtaissua K. K. Steincke, kaptajn Ej-
nar Mikkelsen atorfiligpagssuitdlo
Grønlands Styrelsemit pissut taimane
taima ateKaratdlarmat.
singitsinerme statsminister Hans
Hedtoft ilåtigut ima OKalugpoK neri-
utigigine umiarssuaK Danmarkip Ka-
låtdlit-nunåtalo akornåne atåssute-
KartitsissuvdluarumårtoK. — Kalåt-
dlit-nunåt pivdlugo pissugssåussuser-
put nangltariaKarparput, OKarpoK, nu-
natdlo téuko mardluk akornåne Kile-
rutit sule Kajangnåinerulersitdlugit.
Kalåtdlit-nunåta inue angnerussumik
suliagssltariaKarpavut Danmarkimut
ajunginerpåmik atåssuteKartitdlugit
månalo tikitdlugo nunasiavtinut Ka-
noK iliorsimanerput pingåkujutigina-
tigo.
direktør Knud Oldendow navsuiai-
vok umiarssup aterlnångikå niuver-
tonarfik UmånaK, kisiåne åma sorssut
tingerdlautåinalik 1782-ime umiartOK.
uvdlut sukasumik ingerdlåput; uv-
dlumikutdlo oKauseK nunasiaK ator-
nérupoK 1952-ime inuit taisisineKar-
neratigut Kalåtdlit-nunåt Danmarki-
mut ilångutitaungmat.
8. juli 1949 umiarssuaK iluagtitu-
mik misiligdlugo ingerdlatineKarér-
mat Helsingørip umiarssualiorfianit
Grønlands Styrelsemut tuniuneKar-
POk; julivdlo 20-åne UmanaK sujug-
dlermérdlune autdlarpoK, ilåtigut Ka-
låtdlit-nunåt pivdlugo kommissioni-
me ilaussortarpagssuit ilaussoralugit.
tamatuma kingornatigut ukiune
Kavsinik UmanaK atorneKartarsima-
vok suliagssanik isumagingnigtugssat
pingåruteKarnerussut Kalåtdlit-nunå-
liartlneKåsagångata, kingugdlermik
aussaK måna finansudvalgip Kitåne
angalaornermine umiarssuaK najuga-
Karfigisimavå.
M/S UmanaK ineriartornermut ma-
lingnaisimavoK, autdlarKautåne sana-
neKarsimagaluarpoK ilaussut akisu-
nermik akikinermigdlo inigssaKartit-
dlugit, uvdlumikutdle tamarmik na-
ligigslneKarput.
umiarssuaK uvdlumikut umiarssup
ingerdlåneKarnerane teknikimut tu-
ngassunik nutåliaunerpånik taima-
tutdlo ikiutigssanik sananeKarnerata
kingorna sarKumersimassunik piler-
sorsimavoK.
Umaname nålagaorKårtuvoK H. G.
Nordhoek ukiune 1949-mit 1952-imut
katitdlugit 23-riardlune umiarssuar-
mik angalatitsisimassoK. kaptajn
Nordhoek tOKungmat kingorna kap-
tajn N. P. Christensenip 1953-imit
1955-imut umiarssuaK nålagauvfigå
katitdlugit angalanerne 21-ne, tama-
tumalo kingorna umiarssuit nålagaisa
måko nålagauvfigissarsimavåt: G. I.
A. Hansen, angalanerit 6, O. A. Møller
angalanerit 36, S. Th. Sørensen anga-
laneK atauseK, P. M. Rasmussen a-
ngalanerit 8, M. F. Sørensen angala-
nerit 3 åma O. H. Schmidt angalaneK
atauseK.
umiarssup måna nålagarisså O. A.
Møller, soruname nagdliutorsiordlu-
ne angalanerane nålagaussoK, taimai-
sivdlune nålagkatut amerdlanerpånik
angalasimavoK, nagdliutorsiordlune a-
ngalaneK 37-gssaråt.
1952-ime kungikut Kalåtdlit-nunå-
ne angalanerata nalåne UmanaK su-
kaptajn Nordhoeks død skibet fra 1953
til 1955 på i alt 21 rejser, og herefter
har følgende kaptajner ført „Uma-
nak11: G. J. A. Hansen, 6 rejser, O. A.
Møller, 36 rejser, S. Th. Sørensen, 1
rejse, P. M. Rasmussen, 8 rejser, M. F.
Sørensen, 3 rejser, og O. H. Schmidt,
1 rejse.
Skibets nuværende kaptajn, O. A.
Møller, der naturligvis er fører på ju-
bilæumsrejsen, har således gjort de
fleste ture med som kaptajn. Jubi-
læumsrejsen er nr. 37.
Under kongeparrets Grønlands-rejse
i 1952 førtes „Umanak" af skibsinspek-
tør Coulet-Svendsen.
Maskinchef E. A. Jensen og elektri-
ker O. Hansen har gjort tjeneste om
bord i hele perioden 1949 til 1961 bort-
set fra de normalt afholdte ferier.
„Umanak" har i alt befordret ca.
15.000 op- og hjemgående passagerer,
i 1957 sattes rekord med 823 opgående
og 792 hjemgående passagerer på i alt
9 rejser.
Der er siden 1949 som opgående
fragt transporteret godt 5V2 million
kubikfod gods eller ca. 83.000 tons og
en hjemgående fragt på ca. 3‘A mil-
lion kubikfod eller ca. 104.000 tons,
heri indregnet godt 78.000 tons kryo-
lit.
Udviklingen har ført med sig, at et
stadig stigende antal passagerer rejser
til og fra Grønland med flyvemaskine,
men alligevel vil det altid være nød-
vendigt at sejle af hensyn til gods-
transporten.
„Umanak" har pløjet Atlanten i
storm og stille og løst sine opgaver på
de givne vilkår. Skibet har, som Hans
Hedtoft ønskede det ved stabelafløb-
ningen i 1948, været en god forbindelse
mellem de to landsdele; jubilæums-
ønsket må være, at „Umanak" fortsat
må kunne danne bro over Atlanten
mellem de to landsdele. sic.
julerssorneKarpoK skibsinspektør
Coulet-Svendsenimit.
maskinchef E. A. Jensen åma ele-
triker O. Hansen 1949-mit 1961-imut
pivfigssaK tamåt umiarssuarme suli-
ssusimåput pissarnertut ferieKartar-
nerit tåisångikåine.
Umanap katitdlugit ilaussut Dan-
markimukartut Kalåtdlit-nunånukar-
tutdlo 15.000 migss. angatdlåsimavai,
1957-ime ilaussoKarnerpauvoK 822 Ka-
låtdlit-nunånukartut 792-itdlo Dan-
markimukartut katitdlugit angala-
nerne 9-ne ilaussorisimagamigit.
1949-p kingornagut usit Kalåtdlit-
nunånukartut 5'/2 million kubikfodit
sivnigdlit imalunit 83.000 tonsit mig-
ssait åmalo usit Danmarkimukartut
3‘A million kubikfodit migssait ima-
lunit 104.000 tonsit migssait angatdlå-
simavai, tåukunane ilauvdlutik orssu-
giaK 78.000 tons sivnerdlugit.
ineriartornerup nagsatarisimavå ilau-
ssut amerdligalugtuinartut Kalåtdlit-
nunånukartut Kalåtdlit-nunånitdlo
autdlartut tingmissartuneKartalerma-
ta, taimåikaluartutdle usinik agssar-
tornigssamut umiartorneK pissaria-
KartuåsaoK.
Umanap imarpigssuaK ingerdlaorfi-
gissarsimavå anorerssuartume Katsu-
ngassumilo suliagssanilo nåmagsisi-
mavdlugit pissutsit atutut nåpertor-
dlugit. 1948-me singitsinerme Hans
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
Hedtoftip kigsautigisimassåtut umiar-
ssuaK nunap avgornerisa tåuko mar-
dluk akornåne kigsaut unaussariaKar-
poK nunap avgornerisa tåuko mardluk
akornåne imarpigssuåkut UmanaK a-
tåssuteKartitsiuåinåsassoK.
sic.
Danmarkime måkanna
niorKutigineKarnerpaussoKJ
• ..................................................................................................................................

MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarssutit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mors
København
M/S »Umanak« på sin
grønlandsrejse nr. 100
Siden 1949 har Grønlands-fartens flagskib „Umanak" befordret ca 15.000
passagerer og ca. 187.000 ions gods over Atlanten
Grønlands-fartens flagskib, m/s
„Umanak", stævner i denne måned ud
på sin rejse nr. 100, et jubilæum, som
ikke bør gå helt ubemærket hen, for-
di skibet siden 1949 har øvet en be-
tydelig indsats i trafikken mellem
Grønland og København.
M/s „Umanak", der kostede mellem
5 og 6 millioner, er bygget på Hel-
singør skibsværft, blev søsat den 15.
juni 1948. Til stede ved stabelafløb-
ningen var statsminister Hans Hed-
toft, direktør Knud Oldendow og frue,
der var skibets gudmoder, vicedirek-
tør Eske Brun, landstingsformand
N- K- Steincke, kaptajn Ejnar Mik-
kelsen og en lang række embedsmænd
fra Grønlands Styrelse, som det hed
dengang.
Ved stabelafløbningen udtalte stats-
minister Hans Hedtoft bl. a., at det
var hans håb, at skibet måtte blive et
godt forbindelsesled mellem Danmark
og Grønland.
—- Vi må, sagde han, fortsat gøre
vor pligt over for Grønland og knytte
båndene mellem de to lande endnu
fastere. Vi må give den grønlandske
befolkning større opgaver i den mest
intime forbindelse med Danmark og
ikke bryste af os, hvad vi hidtil har
gjort for'vor koloni.
Direktør Knud Oldendow oplyste, at
skibet ikke blot var opkaldt efter ko-
lonien Umanak, men også efter en fre-
gat, der forliste i 1782.
Tiden iler, ingen bruger i dag ordet
koloni, efter at Grønland ved folke-
afstemningen i 1952 blev dansk amt.
Den 8. juli 1949 blev skibet afleveret
fra Helsingør skibsværft til Grønlands
Styrelse efter en vellykket prøvetur,
og den 20. juli afgik „Umanak" på sin
jomfrurejse med bl. a. den store grøn-
landskommission om bord.
I årene, der er gået siden, har
„Umanak" ofte været anvendt, når
delegationer af større betydning skulle
besøge Grønland, sidst har finansud-
valget i denne sommer haft skibet
som hjemsted under sit besøg i Vest-
grønland.
M/s „Umanak" er fulgt med udvik-
lingen, oprindelig var det bygget med
en første og en anden klasse, i dag er
der kun fællesklasse om bord.
Skibet har i dag alle de nyeste tek-
niske navigations- og hjælpemidler,
der er dukket frem siden dets byg-
ning.
„Umanak“s første kaptajn var H. G.
Nordhoek, som i årene fra 1949 til
1952 gjorde i alt 23 rejser med skibet.
Kaptajn N. P. Christensen førte efter
3