Atuagagdliutit - 05.10.1961, Page 14

maungainaK kiagsaineK
kukussumik kissarssut ikumatikåine kissamik pujorfik mit-
dluainera naligssanångilaK, tåssalo Kularnångivigsumik kissar-
ssut aserortugssauvdlune
sujornagut agdlautigissane igdlup
silatå sangmisimavdlugo måna igdlup
ilua erKartulisavarput.
ukiume malugencågagssaK tåssa ig-
dlup kissarnera. nåmagtumik kissar-
neKarnerdlune? taimåingigpat pissu-
tausinauvoK igdlup angissusianut na-
lerKUtdlugo kiagsarnera angnikipat-
dlårtoK imalunit igdlo uvsitsussoK.
igdlutårsimaguvit igdlutorKangnisut
kiagsainigssaK nalerKusimanaviångi-
laK, igdlutåt pisorKamit angnerung-
mat. igdluvdlo pissussutiginaviarsi-
mångilå irfanarpatdlårpat.
kiak sunaussoK pivdlugo ilisimatu-
sarnermut tungatitdlugo atuagkiar-
pagssuaKarpoK, kiak pivdlugo silator-
ssuarnik OKauseKartoKartarsimavdlu-
ne tamåkule nautsorssutiginagit kiag-
sainigssaK erKartusavarput. pingår-
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
neK tåssa ersserKigsåsavdlugo kiak
igdlume atorfigssaKartikigput neri-
ssagssiornigssamut kialårnigssamut
amale kiak akeKartoK.
kissarnerup aulanera
sordlo naluneKångitsOK kissarneK
kiagsiumik imalunit issisiumik ugtor-
neKartarpoK, nul-up atånikångat i-
ssigtoK oKautigissarparput Kulånikå-
ngatdlo kiagtoK OKautigissardlugo. su-
migdlunit ikuatdlainikut kiagsaine-
KartarpoK. ukiume isse akeKångitsor-
ssuarmik pissarparput. kissarneK å-
ssigingniartarpoK imertut itdlune. tat-
sinit mardlungnit åipå Katsingneru-
ssumitumit imeK atdlermut kugtarpoK
ervnge åssigilersitdlugit. taimatutaoK
init kissarnerit pissarput, inimit ki-
ssarnermit kiak nigdlernermut iså-
ssardlune kiaKatigilerserdlugit.
igdlungne åma taimatut pissoKå-
saoK. igdlup iluane 20-nik kiagpat si-
latånilo 10-nik issigdlune kissarnerup
åssigingissutå 30 gradiusaoK. åssigi-
ngissut tamåna piarniardlugo kiag-
saissoKartariaKarpoK ajoraluartumig-
dlo taimailiorneK akeKardlune.
angmartartua iluarsiuk
Kalåtdlit-nunane kiagsainermut a-
torneKarajungnerussut tåssa aumaru-
tigssat, ukiorpagssuarne taimåisimav-
dlune, ajoraluaKaordlo amerdlanerne
nalerKutingitdluinartumik kiagsaine-
Kartarmat. tamatumunåkut tupingnåi-
nartunik pissoKartarpoK.
kukutsinialeruvit kissarssut arssai-
ardluaruk inisaussatdlo ikutdlugit
tauva kukuguk aumarutigssat ikuat-
dlagdluarsivdlugit angmartartua at-
dleK angmatitdlugo. ikuatdlagdluar-
pat angmartartua matuk ventilialo i-
Safir
Safir el-komfur har spiralkogepla-
der, der rødgløder på sekunder, og
man kan bruge almindelige fladbun-
dede kogegrejer.
Der er 7-trins varmeregulering, og
ovnen er termostatstyret.
Safir er moderne formgivet, har
slagfast dobbeltemaljering og er hen-
sigtsmæssigt i dimensionering og be-
tjening.
Safir er billig i drift og anskaffelse.
Pris for Safir 600: kr. 585,00.
-------og en rigtig kaffemik begyn-
der på Safir.
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
luarsivdlugo. pujorfiup agdlautigine-
Karnerane erKartorneKartutut pujor-
fik kissamik mitdluaiuarpoK tuping-
nåinarpordlo kiak KanoK agtigissoK
puj orfikordlune maungåinarsinaussoK.
taimaingmat angmartartua matuk
ventilialo Kipivdlugo suporpatdlå-
rungnaersitdlugo.
matua eitusmauvOK
taimailiungikuvit nuåningitsumik
mardlungnik pissoKåsaoK. kissaK tai-
malo aningaussautitit silåinarmut a~
nisåput. åipagssånigdle KUlarissaria-
KångilaK kissarssutip kissagpatdlår-
dlune aserornigsså. angmartartua
angméinarpat kissarssut unagtorujug-
ssusaoK inisaussat aserordlutik.
kissarssutip inisaussai 15 kr. migss.
akeKarput angmartartualo angmåi-
narpat akunerup KerKa Kångiutinar-
tOK aserorneKarsinauvdlutik. aseror-
tugssaK. tugdleK tåssa matua, tåuna
8 kr.-KarpoK tugdliuvdlunilo kissar-
ssut aserusaoK 3—400 kr. tåuna ake-
Kardlune.
asulårneK
imaKa asule oKalungnerusoråt? ma-
tua matuneKångikångat ima pissoKar-
tarpoK: inisaussat kissåutordlutik ase-
rortarput, kissarssume atorsinåusa-
géine inisaussaKartariaKarpoK. matua-
le angmåinarune åma kissamit eKU-
saoK matusinaujungnaerdlune.
matua matusinaujungnaerpat ki-
ssarssut iluamik atorneK ajornarsi-
saoK kissamit angmartartua ama Ki-
pineK ajornarsisavdlune augutdlune
taimailisagame. taimaileriarångat ki-
ssarssut kisséutortarpoK, Karmai ilua-
nitut nåkåvdlutik taimalo kissarssut
aserordlune. taimailiorneK angåkuar-
nerungilaK asulérneruvordle.
imaKa OKarumåsautit uvavtine tai-
mailissoKarnaviångilaK, neriugpunga-
lume taimailissoKåsångitsoK. unale
nåvdlugo atuarériarugko imailiorina:
nanerutimineK ikiguk, iluane Karmai-
sa katiternerinut pisitdlugo. nanerut
anordliungigpat kissarssut ajorsimå-
sångilaK. anordliorpatdle kissarssut'
uvsitdlisimésaoK, aningaussat kiagsai-
nermut atugkatit maungåinartug-
ssauvdlutik.
unukut kiak, uvdlakut ldanait
kissarssut åssigingmik ikumatiniar-
ssarniaruk. taimailiornigssamut tu-
ngavigssaKalisautit matua matussa-
rugko ardlaleriardlunga takussarsima-
vara ine unukut 40 anguvdlugit kiag-
toK uvdlåkutdle arfineK pingasuinar-
nik. tamatumunåkut kiagsainiarneK
mikingitsumik akitsorsarneKåsaoK, i-
ne åssigiåginarmik 20 migss. kiåssu-
Når man fyrer for
Der er ingen grænser for, hvad en skorsten kan æde af varme, og hvis
man fyrer forkert, er det helt sikkert, at kakkelovnen bliver ødelagt
Efter nu i de foregående artikler at
have bevæget os uden om huset, er
det vist på tide, vi kigger indenfor.
Vi håber, at vi er velkomne, for det
er jo stadig Deres hus, vi taler om.
Hvis det er vinter, er noget af det
første, vi bemærker, temperaturen:
Er her tilpas varmt? Hvis ikke, kan
det jo enten skyldes, at De fyrer for
lidt i forhold til husets størrelse eller
også, at huset er for dårligt isoleret.
Har De fået nyt hus, er det ikke
sikkert, at Deres gamle fyringsvaner
passer til det nye hus, måske simpelt-
hen fordi det nye er en hel del større
end det gamle. Det er ikke nødvendig-
vis husets skyld, hvis De har det for
koldt.
Om varme og om hvad varme egent-
lig er, er der skrevet lange videnska-
belige værker og sagt mange, sikkert
kloge ord, men det er ikke nødvendigt
for os at fortabe os i lange teorier for
at fyre i kakkelovne og komfur. For
os er det nok at slå fast, at varme er
noget vi behøver, dels til at tilberede
vor mad og dels til at gøre vort hus
rart at være i, og endelig, at varme er
noget, der koster penge.
TEMPERATURERS BEVÆGELIGHED
Blot to ord, så ved vi, hvad vi snak-
ker om: Temperaturer måles med et
termometer, der har et nulpunkt.
Temperaturer under nul kalder vi
kulde, temperaturer over nul kalder
vi varme. Varme fås ved forbrænding
af et eller andet. Kulden sørger vin-
teren for helt gratis. Temperaturer
har det ligesom vand. De vil helst
være lige høje overalt. Har De to søer,
hvoraf den ene ligger højere, vil van-
det løbe fra den højeste til den lave-
ste, indtil det står lige højt i begge.
På samme vis her: Har De to rum,
hvoraf det ene har højere temperatur,
vil varmen løbe herfra til det rum
med den lavere temperatur, indtil de
er lige høje i begge rum.
Det gælder også med Deres hus.
Hvis De har 20 graders varme inden-
for, og det er 10 graders kulde uden-
for, giver det en „højdeforskel11 på 30
grader. Denne højdeforskel vil tempe-
raturerne søge at udligne, og det er
denne kedelige trang, der koster os de
mange penge til opvarmning.
RREGULER TRÆKKET
Det mest brugte brændsel i hus-
holdninger i Grønland er kul, og det
har det nu været i mange år, og det
er egentlig mærkeligt, at der fyres så
elendigt mange steder, som der gør.
Det er de utroligste ting, der kan op-
leves i den retning.
Rens omhyggeligt ud og sæt risten
på plads igen, inden De tænder
op. Tænd så op og lad kullene bræn-
de igennem, medens nederste låge
står åben. Når ilden har godt fat, og
kullene er brændt igennem, så luk
lågen og reguler på ventilen. Som vi
læste, da vi skrev om skorstenen, su-
ger den ustandselig i kakkelovnen, og
der er ingen grænser for, hvor meget
varme en skorsten kan suge ud i Guds
frie natur. Luk lågen og reguler træk-
ket med drejeventilen.
LÅGEN KAN BRÆNDE
Hvis De ikke gør det, sker der i
hvert fald to ubehagelige ting: Var-
men og dermed Deres penge ryger
direkte ud i den store verden. Der går
meget varme denne vej. Den anden
ting, der helt sikkert sker er, at De
brænder Deres kakkelovn i stykker.
Når lågen står åben, får ilden så me-
Safir kissarssut elektricitetitortoK Kipissunik sekundit ardla-
Kångitsut aumårsinaussunik iganut ikussivigtalik iganutdlo
sflgaluartunut atai tondgsunut atorsinaugivdlutik.
arfineK mardlungnik kissarnera avdlångortauteKarpoK igfior-
figtålo kissarnine nåmagilerångamiuk nangmineK Kamitar-
dlune.
Safir moderniussumik iluseKarpoK sikagsautaiaitsumigdlo
KåKardlune,' angissusia nåmaginardlune atoruminartuvdlu-
nilo.
Safir akikitsuvdlunilo ingnåtdlagissamik atuingingajavigpoK.
Safir 600 akeKarpoK: kr. 585,00.
kavfigdlisagåine Safir pigissariaKarpoK.
n
Haraidsgade 53 — København 0
Van Gogh: Natcafe.
18R8-
K. 1010. 50X40 cm
Kr. 25,—
ÅSSILlSSAT KALIPAGKAT NOTITAT
Van Gogh'ip Picasso'vdlo Kalipagåinut agdlåt
nutitat pitsauvdluartut — akikitsutdlo.
éssilissat Kavsingordlugit Kimerdlugagssatut nagsiu-
neKarsinåuput piumångisat utertlnagagssångor-
dlugit.
akinik nalunaerssutinik åssiliartalersugkanik ag-
dlagfigaluta piniarfigisigut.
MINERVA REPRODUKTIONER
Studenternes Reproduktionsimport
Skindergade 43 — København K
uvguna — — — — — — — — — —
atåtigut atsiortunga — piumångikuvkit utertisinauv- tf
dlugit — piniarpåka:
Natcafé — Le Coq-Pecheur
(kigsautigingisaK titåinardlugo)
pisinigssavnik neriorssuingikaluardlunga akisa nalu-
naerssutåinik piniarpunga:
Kioruk
ateK .......................... atorfik
najugaK
Lurcat, Jean:
Le Coq-Pecheur.
S 1057. 57X41 cm.
Kr. 30,—
NOTITAT PITSAUSSUT AKISUNGITSUT
seKarune akikineralårssuarmik kiag-
sarneKarsinauvdlune. kiangmik mau-
ngåinartitsineK åssigingipatdlåmik i-
kumatitsinikut nuånersuinåungeKaoK.
unukut kissarssut nigdlortinavér-
sårniaruk. taimailiorneK ajornaitsui-
nåungikaluarpoK, ilorrisimårnigssa-
mutdle aningaussartunginigssamutdlo
apemuteruj ugssuvdlune.
kingorna silåinarigsainigssamut tu-
ngatitdlugo kissarnerup åssigiårtinig-
ssånut pissutigssamik avdlamik er-
KartuerKisaunga.
Kaj Viemose
igalåt aserorångata erninaK taorsertar-
nidkit, uningatlnardlugit asule aningau-
ssanlk erualnerungmat.
Knuste glas bør repareres straks, når
de går itu. Det er spild af penge at lade
være.
ravnene
gen ilt, at temperaturen i ildstedet sti-
ger til uanede højder, og ristene bræn-
der simpelthen i stykker.
Et sæt riste til en kakkelovn koster
ca. 15 kroner og kan brænde op i lø-
bet af en halv time, hvis lågen står
åben. Det næste, der brænder i styk-
ker, er lågen til ca. 8 kroner, og der-
efter endelig hele ovnen til 3—400 kr.
IKKE TRYLLERI — SLØSERI
De tror måske ikke på det? Det går
til på følgende måde: Lågen bliver
ikke lukket, og risten brænder itu. For
nu overhovedet at bruge ovnen, må
man lukke døren, men nu er risten
der ikke til at holde de hede kul borte
fra lågen. Derfor lægger de sig tæt til
den ubeskyttede låge, og det kan den
ikke holde til. Den skifter farve fra
sort til brun og bliver skæv.
Når den er skæv, lukker den ikke
tæt, og så bliver ovnen helt ustyrlig
og umulig at regulere, for samtidig
med at lågen brændte skæv, brændte
drejeventilen fast. I ni af ti tilfælde
sker der nu det, at ovnen overophe-
des, udmuringsstenene falder ned, og
så er ovnen færdig. Det er ikke tryl-
leri. Det er sløseri.
Det sker ikke hos Dem, siger De.
Nej, det håber jeg ikke det gør, men
når De har læst dette til ende, så prøv
følgende: Tænd en stump stearinlys,
og hold den tæt hen til samlingerne
og ved lågerne på den ovn eller det
komfur, De har fyr på.
Hvis flammen på stearinlyset bræn-
der roligt videre, er Deres ovn i fin
orden. Hvis flammen derimod træk-
kes hen mod ovnen eller måske endda
ind i revnen eller utætheden, så er den
ikke i orden, og så spilder De varme
og dermed penge, hver time ovnen
brænder.
40 GRADERS VARME
Prøv endvidere følgende råd: Prøv
at fyre jævnt. Begyndelsen er gjort,
hvis De husker at lukke lågen. Vi fy-
rer for at få det behageligt, men det
er ikke behageligt — og bestemt hel-
ler ikke sundt — når temperaturen,
som jeg har set, er oppe på 40 grader
om aftenen og nede på 8 om morge-
nen. Hvis vi lige erindrer os eksemplet
med højdeforskellen mellem søerne,
er det som bekendt sådan, at jo større
højdeforskellen er, jo mere vand løber
der. Akkurat ligeså med temperatur-
forskellen. En rimelig temperatur inde
i vort hus er ca. 20 graders varme. Når
der som nævnt var 40, var højdefor-
skellen altså ca. 20 grader for høj. De
kan stole på, det giver varmespild til
ingens glæde.
Prøv at fyre jævnt så De undgår de
vældig høje temperaturer og de meget
lave om natten. Jeg ved det er svært,
men der er velvære og penge at tjene
for Dem.
Jeg skal senere under en omtale af
ventilationen komme med endnu en
god grund til at holde temperaturen
jævn.
Kaj Viemose.
14