Atuagagdliutit - 02.11.1961, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat sisamångornek novemberip 2-at 1961 jVr. 23
Fra Grønland til Amerika
ca. 500 år før Columbus
Artikelserie af Helge Ingstad begynder i dag i A/G om hans sensatio-
nelle rejse i Leif den Lykkeliges spor fra Grønland til Amerika
Narssame savanik toKoraineK oktoberip 10-dne nåmagsine-
uarpoK. sdrdilo dssilissame takunenarsinaussoK savanik usiler-
suinerme ulapårneKarsimaKaoK. NarssaK fab rikerssuanaralu-
ardlune sigssiugdindnguaKarpoK usilersuinerdlo sule arréui-
ssumik pissarioKissumigdio paldmanik isumagineKartariaKar-
dlune.
Den 10. oktober sluttede lammeslagtningerne i NarssaK. Man
nåede op på 15.000 lam, og som det fremgår af billedet havde
man travlt med udskibningen af lammene til eksportbådene.
NarssaK har kun, til trods for den store fabrik, en sølle lille
anløbsbro, og udskibningen må stadig foregå ved hjælp af
pramme — en langsommelig og kostbar proces.
Kalåtdlit-nunånit Amerikamut
Columbus uk. 500 sujorKutdlugo
uvdlumimit A/G-ime ilånguneKartåsåput agdlauserissat Helge
Ingstadimit Kalåtdlit-nunånit Amerikaliarsimanerminik Leif
iluanårajoK tuvssardlugo OKalugpalåve
Helge Ingstads „Vinlandsekspedi-
tion“ har som omtalt i sommer gjort
betydningsfulde opdagelser som be-
kræfter, at Erik Raudes søn, Leif
Eriksson, var den første europæer,
som satte foden på amerikansk jord
omkring år 1000 e. Kr. — 500 år før
Columbus kom til Amerika.
I maj lagde Helge Ingstad ud fra
Montreal med redningsbåden „Halten"
med det mål at finde konkrete spor ef-
ter gammel norrøn besætning langs
Amerikas nordøstkyst.
De sensationelle beviser som be-
kræfter, at Leif Eriksson og hans
samtidige virkelig var i Amerika — og
opholdt sig der en tid — består af ny-
fundne bosteder og andre efterladen-
skaber af udpræget nordisk oprindel-
se. Stedet ligger ved New Foundlands
nordspids, på et sted som hedder Lan-
ce aux Meadows. Ingstads ekspedition
har hidtil gravet syv bosteder frem af
så typisk nordisk karakter, at de ikke
kan være bygget af andre end norrøne
folk. Historisk og arkæologisk kan
fundene tidsfæstes til omkring år
1000 e. Kr.
Den historiske baggrund for Helge
Ingstads opdagelser er at finde i de
gamle islandske sagaberetninger, som
fortæller, at Leif Eriksson foretog en
nunavtme tagpitsut
ikiortariaKangmamik ?
danskit tagpitsut peKatigigfiånit
måna pilerssårutigineKarpoK Sava-
lingmiune tagpitsunik kursusexartit-
sinigssaK. taimåitordle tupigusutigi-
neKarsimavoK nunavtme tagpitsut i-
kiorserneKarnigssanik, tagpitsut Dan-
markime peicatigigfianit, Kinutigine-
KarsimassoK nunavtinut ministereicar-
fingmit sule akuerineKarsimånging-
mat.
tamatumunga atatitdlugo danskit
tagpitsut peKatigigfiåne sujuligtai-
ssok, organist H. C. Seirup OKarpoK,
tagpitsut peKatigigfiånit påsineKarsi-
nåungitsoK Kalåtdlit-nunåne tagpitsut
ikiortariaKåsångigpata, tamanit nalu-
neKångingmat Danmarkip ilaine av-
dlane tagpitsut ikiorneKartariaKartut.
danskit tapitsut peKatigigfiånit u-
kioK måna 500.000 kr. i'kiutigineKarsi-
måput, tåssa sujornarnit 100.000 kr-
nik amerdlanerussut, peKatigit måna
aningaussauteKarput 1,3 miil. kr-nik,
tåukunånga 663.000 kr. tagpitsunut
katerssuinerme isertineKarsimavdlutik
346.000 kr-tdlo tunissutauvdlutik lega-
tinitdlo pissuvdlutik. ukioK måna tag-
pitsut peKatigigfiånit 40.000 kr. radio-
nik pisissutigineKarsimåput.
Indsamling til
børnesanatorieme
Indsamlingen til udsmykning af de
børnesanatorier, der drives af For-
eningen til Hjælp for grønlandske
Børn, er nu oppe på 200 kr. Fra Anda
Høegh, Julianehåb, har vi modtaget
100 kr. og med tidligere indkomne 100
kr. er vi oppe på 200 kr. Men vi skulle
gerne meget højere op. Der er hårdt
brug for pengene, og de 5000 kr.,
landsrådet har ydet til formålet, ræk-
ker ikke langt nok. Også små bidrag
er velkomne. De kan telegraferes eller
postanvises til radiostationen i Godt-
håb. Alle pengene kommer grønlandske
børn til gode. Forholdet er det, at for-
eningen, der driver børnesanatorieme,
kun lige har penge til selve driften,
mens der ikke er noget tilovers til den
hårdt tiltrængte udsmykning. Formå-
let med indsamlingen er at skabe hyg-
gelige omgivelser for de mange børn,
der også i årene fremover vil være
henvist til at vokse op på børnesana-
torierne. Foreningen vil gerne skabe
så hyggelige omgivelser som muligt
for børnene, men det er en forudsæt-
ning, at de fornødne midler skaffes
til veje gennem indsamlingen.
færd til ukendt land sydvest om Grøn-
land, og at han lod rejse huse der, som
han kaldte Leifsboderne. Leif Eriks-
son startede sin færd fra høvdingesæ-
det Brattalid.
Brattalid var også udgangspunktet
for Helge Ingstads undersøgelser, da
han besluttede sig for at finde sporene
efter de norrøne grønlænderes færd
til Amerika. I 1953 foretog Helge Ing-
stad en ekspedition til Grønland for
at få nærmere kendskab til de gamle
norrøne bygder, som blev grundlagt
der af Erik Raude omkring år 1000.
Med sin „Vinlandsekspedition" lagde
Helge Ingstad ud på moderne land-
namstogt i Leif Erikssons kølvand. I
samarbejde med Bulis Pressetjeneste
vil A/G bringe en række artikler af
Helge Ingstad, hvor forfatteren og
ekspeditionslederen selv fortæller om
denne færd, som resulterede i en af
århundredets mest interessante hi-
storiske opdagelser. Den første artikel
bringes i dag på side 4.
sanatorianut
katerssuineK
nunavtme sanatoriat, Kalåtdlit-nu-
nåne mérKanik ikiuiniaKatigit inger-
dlataisa alianaersarneKarnigssånut ka-
terssugkat måna 200 kroningorput.
Anda Høegh, K’aKortoK, tunissuteKar-
Pok 100 kr.-nik, avdlamitdle åma 100
kr.-nik tunissuteKartoKardlune. kater-
ssugkatdle amerdlanerujugssussaria-
Karput. aningaussat tamatumunga a-
torfigssaKartineKaKaut, landsrådivdlo
tunissutigisimassai 5000 kr. nåmångit-
dlat. taimaingmat tunissutit angnikit-
sunguit åma Kujarutåsavavut. tuni-
ssutiginiagkat telegramikut imalunit
aningaussanut agdlagfigssiatigut nag-
siuneKarsinåuput Nungme åndgssui-
ssoKarfingmut. aningaussat tamarmik
kalåtdlit mérartåinut iluaKutigssåuput.
peKatigit méncanut sanatorianik i-
ngerdlatsissut, sanatoriat ingerdlåne-
Karnerånut nåmåinartunik aningau-
ssauteKarput, sanatoriatdle pissariaKa-
Kissumik alianaersarneKarnigssånut a-
kigssaKaratik. katerssuinerup sujuner-
tarå, mérxat ukiune aggersune sanato-
riamitariaKartugssat alianåinerussunik
avatangisseKarsinaunigssåt, taimai-
liomigssamutdle aperKutauvoK kater-
ssuinikut tamatumunga atugagssanik
nåmagtunik isertitaKartoKarnigsså.
Nyt selskab vil bryde
molybdæn i Østgrønland
Grønlandsminister Mikael Garn
fremsatte forleden i folketinget lov-
forslag om oprettelse af et nyt mine-
selskab, hvis opgave først og fremmest
bliver at efterforske og udvinde mo-
lybdæn i Østgrønland. Det nye sel-
skab, Arctic Mining Compagny, skal
etableres som et aktieselskab, hvori
det eksisterende Nordisk Mineselskab
indgår sammen med amerikanske in-
teresser.
Molybdæn-forekomsterne ligger 13—
14 km uden for Mestersvig på en slags
halvø inde i selve gletscheren. For at
bryde molybdænet må man først bane
sig vej langt ind i gletscheren og der-
efter fragte det til udskibningsstedet i
Mestersvig.
Det nye aktieselskab har en kapital
på syv millioner kr., hvoraf det dan-
ske selskab stiller halvdelen. Der blL
ver ligeledes dansk flertal i bestyrel-
sen, og da staten har aktier i minesel-
skabet og ejer den grønlandske jord,
bliver regeringen repræsenteret i be-
styrelsen.
De nærmere undersøgelser af mo-
lybdæn-forekomsternes omfang skal
være afsluttet inden 1963. Er der nok
til brydning, skal der skønsmæssigt
tilvejebringes omkring 100 miil. kr.
for at få arbejdet i gang.
Molybdæn bruges til stållegeringer
med højt smeltepunkt f. eks. i raketter
og jetmotorer.
sordlo aussax OKautigineKarérsoK
Helge Ingstadip „Vinlandimut" ilisi-
massagssarsiortarnermigut pingårtu-
nik navssåKarsimanera ugpernarsara-
miuk Erik Augpalugtup ernerata
Leifip iluanårajugtumik tainexartar-
tup ilumut europamiunit sujugdler-
pauvdlune Amerikamlsimanera ukiut
1000-it migssåne, tåssa Columbusimit
ukiunik 500-nik sujugdliuvdlune.
upernariaK majiulersoK Helge Ing-
stad Montrealimit autdlarsimavoK u-
miatsiaK ånaussiniartaut „Halten" a-
ngatdlatigalugo påsissutigssarsiorniå-
savdlune KavdlunåtsiaKarfeKarsima-
neranik Amerikap avangnåta kangia-
ne.
tamatuma tungåtigut ugpernarsau-
tigssat tupåtdlautigineicaKissut nav-
ssårineKartut takutipåt ilumut Leif i-
luanårajugtoK naliminilo inussut A-
merikamlsimassut imaKalo sivisuatsi-
åmik tasamanimiusimavdlutik, tama-
tumanilume takussutigssatut navsså-
rineKartut téssåuput igdlukut taku-
neK ajornångitsumik Kavdlunåtsiainit
sananeKarsimassut. nuna navssårfigi-
neKartoK New Foundlandip avangnåne
kangianlpoK ateKardlune Lance aux
Meadows. Ingstadip ikiortaisalo igdlu-
kut agssainermikut sarKumersisima-
ssait arfineic mardluput ilusailo Ka-
nordlo sananeKarnere takuinardlugit
nalunaratik avdlanit sananeKarsima-
naviångitsut Kavdlunåtsiåjungitsunit.
nuna navssårfiussup sumissusia Ka-
nordlo issusia najorKutaralugo igdlu-
kut taméko ukiunik 1000 migss. piso-
KåussuseKåsangatineKarput.
taimatut navssårineKartut silamiut
OKalugtuarissauneråne pisimassunik
ugpernarsautigssaKartiniåsagåine is-
landimiut OKalugtuatoKarssue tama-
tumane tungavigssaKartitsiput, tåu-
kunanime oxalugtuarineKarpoK Leif
Eriksson angalasimassoK nunamut ili-
simaneKångitsumut Kalåtdlit-nunåta
kitåmtumut nunamilo tåssane igdlu-
liortitsisimassoK Leifip igdlutainik
taineKartunik. Leif Eriksson Kalåt-
dlit-nunåta kujatånit Amerikamut ili-
simassagssarsiordlune angalassarsi-
mavoK K’agssiarssungnit autdlåve-
Kardlune.
nunaxarfigtåK tåuna Helge Ingstad-
ip ilisimassagssarsiordlune angala-
ssarnermine autdlåvigisimavå, tåssa
Kavdlunåtsiait Amerikaliarsimanerå-
nik påsissutausinaussut ujarniardlugit
pilerssåruteKarame nuna tåuna aut-
dlåvigssamisut Kinersimavå. ukioK
1953-ime Helge Ingstad Kalåtdlit-nu-
nånukarsimavoK Kavdlunåtsiait igdlu-
liortausiat ukiut 1000-it migssåne —
tåssa Erik Augpalugtumik taineKar-
tartup nalåne — KanoK inersOK påsi-
ssutigssaKarfigivdluarumavdlugo.
Kalåtdlit-nunånut taimatut ilisima-
nunavtinut ministere Mikael Garn
ivsaK folketingime inatsisigssatut su-
junersumik sarKuiniussaKarpoK aug-
titagssarsioKatigingnik nutånik piler-
sitsinigssamik, tåuko suliagssarisav-
dlugo Tunume molybdænimik misig-
ssuinigssaK piainiarnigssardlo. peKati-
git nutåt Artic Mining Compagny
danskinit amerikamiunitdlo ilaussor-
taKåsåput.
Tunume molybdæneuarfik Mesters-
vigip erKånipoK 13—14 km-itut unga-
sigtigissume ueuertaussatut itume ser-
mip iluinarssuane. molybdæn piarsi-
naujumavdlugo sujugdlermik sermi-
kut ilorparujugssuardlune Kårusulior-
tariaKarpoK tauvalo piagkat Mesters-
ssagssarsiordlune angalasimanermine
påsissane atuagångordlugit sarKumer-
sisimavai taisimassaminik „avangnåta
uvdloriåta atåne", atuagkamilo tåssa-
ne nalunaerssorsimavai, Kavdlunåtsi-
ait ingerdlaorsimanerat Norgemit Is-
landimut, Islandimitdlo Kalåtdlit-nu-
nånut, tåssanilo inoKatigilersimavdlu-
tik ukiut akugdlernik taineKartartut
tikitdlugit.
Helge Ingstadip taimatut ilisima-
ssagssarsiornermine Kavdlunåtsiait
KangarssuaK avKutigisimassåt atuat-
dlagdlugo ingerdlavoK Amerikamilo
aviserujugssuit ilåt suleKatigalugo pi-
lerssårutigå Atuagagdliutinut agdla-
gaKartarumavdlune angalanertik oKa-
lugtuaralugo, tåssa angalanertik ta-
måna silamiut ingerdlausiånut tunga-
ssunik navssårfigisimassane ukiune
måkunane tamatuma tungåtigut nav-
ssåj usimassut soKutiginarnerssånik.
tamatumunga tungassumik agdlause-
rissaK sujugdleK uvdlumikut ilångu-
parput.
vigime usilersuivfingmut agssartorne-
KartariarKardlutik.
pexatigit nutåt 7 mili. kr-nik ani-
ngaussauteKarput, tåuko agfait dan-
skit aningaussalissutigalugit. åmåtaor-
dle bestyrelsime danskit amerdlane-
rusåput, nålagauvfigdlo augtitagssar-
sioKatigingne pigingneKataungmat nå-
lagauvfiuvdlo nunarput pigalugo, å-
ma nålagkersuissut bestyrelsime siv-
nissoKåsåput.
molybdæneKåssusianik misigssuine-
rit nåmagsineKésåput 1963 sujorKut-
dlugo, nåmagtumigdlo peKartoK påsi-
neKarpat migssingiuneKarpoK piailer-
nigssamut 100 mili. kr. atortariaKåsa-
ssut.
molybdæn saviminernut aujaitsunut
akuliuneKartarpoK, sårdlo raketinut
tingmissartutdlo jetit motorinut.
Tunume molybdæn
piarneKalisassoK
molybdænenarfik sermip iluanipoK, suliagssardlo autdlarneru-
mavdlugo 100 mili. kr. migss. pigssarsiarineKartugssauvdlutik