Atuagagdliutit - 02.11.1961, Blaðsíða 8

Læserbreve
__ 00 KLIP
Slædehunde — oplært til isbjørne-
jagter - og deres hjørnetænder
Vi 'har modtaget:
Mere end een gang har jeg været
med til at nedlægge isbjørne, i alt 12
fra årene 1954 til 1961. Mine erfarin-
ger går ud på, at en slædehund uden
hjørnetænder er forsvarsløs overfor
isbjørne og i det hele taget uegnet til
isbjørnejagter.
En slædehund uden hjørnetænder
reagerer overfor en isbjørn akkurat på
samme måde, som om den havde sine
tænder i behold. En slædehund, som
efter endt heldig isbjørnejagt er fod-
ret med indvoldene af det dræbte dyr,
er ikke mindre opsat på at fange is-
bjørnen end jægeren selv. Men en
veldresseret slædehund plejer ikke at
angribe dyret på egen hånd, idet den
venter tålmodigt på, at jægeren skal
dukke op og nedlægge dyret.
Når man har set, hvordan en fuldt
udrustet slædehund går løs på en is-
bjørn, får man ikke så lidt medliden-
hed med dyret, når man ser dets
hjælpeløshed efter at man har klippet
hundens hjørnetænder, dyrets eneste
forsvarsredskaber. Bevidstheden om,
at netop ens egne hunde hele tiden
har været ganske uskyldige, gør ikke
medlidenheden med hundene mindre.
Jeg går ud fra, at der blandt lands-
rådsmedlemmerne stadigvæk findes
mænd, der fuldt ud er klar over fan-
gernes tilværelse og slædehundens
store betydning for fangerens eksi-
stens. Jeg forstår derfor ikke, at disse
ærede medlemmer kunne gå med til
at behandle hundevedtægten så over-
fladisk, at de kunne være med til at
anbefale dr. Wambergs ufuldstændige
redegørelse om slædehundenes tilvæ-
relse, støttet af et par billeder, hvis
a&id
Kaffe oe Ridi-
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo.kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
mamartortorumaguvit . . .
sukulåt amitsukujoK mamartOK RiGI 6k4-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
dåK kinialårtumik nougatertalik!
spis
noget
lækkert
T> M
<2 -
o.£~
Ai M -O
O S O)
■s -S i
U »M M
2 §2
g — <0
■0-0 2
S1 I
e 5 S S,
m O -o a
a) -a
sil®
K m £ .0
RIGI —sukulåt Galle & Jessen’imit
pissuvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut méricanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI
stangen er
& Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
. og så smager den efter mer’ 1
a/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK
motiver intet siger om de rigtige slæ-
dehundes tarv. Hele menneskeracen
kan jo ikke dømmes til „stolen" blot
for en enkelt morders skyld. Man kan
heller ikke sammenligne en løs slæ-
dehund i en fabriksby med en rigtig
nordgrønlandsk slædehund. Den før-
ste kategori hører til en slags slæde-
hund, som hverken får pasning eller
regelmæssig fodring og som derfor
søger føde på egen hånd. Hvis en så-
dan hund får tilbøjeligheder til at an-
gribe menneskene, så må man med
god grund fjerne dens hjørnetænder.
Men det er noget helt andet at anbe-
fale en lov, der forlanger, at alle slæ-
dehunde skal behandles på denne
måde, også de slædehunde, hvis føde
hovedsagelig består af hårdt frosset
kød.
Ud fra disse betragtninger har jeg
grund til at mene, at vore ærede
landsrådsmedlemmer på dette punkt
har handlet overilet.
Tilfældet med slædehunde med
klippede hjørnetænder er meget vær-
re, når disse hunde ikke er oplært til
isbjørnejagter.
Jeg ved, at landsrådet altid har be-
stræbt sig for at varetage befolknin-
gens tarv. Men i forbindelse med be-
handlingen af hundevedtægten har
landsrådet ikke magtet at analysere
begrebet „bidske hunde" retfærdigt,
et begreb, som i højeste grad er af-
hængig af hundeejerens forståelse af
hundenes natur og behov som hus-
dyr. Der er stor forskel på slædehun-
dene. Nogle af dem er oplært til at
jage ganske bestemte fangstdyr, andre
hunde ejes udelukkende som trækdyr
— som f. eks. til fiskeri eller vand-
hentning, og andre ejes kun af pre-
stigemæssige grunde. En rigtig slæde-
hund er jo et spørgsmål om, hvilket
erhverv, man har. Jeg vil deffor gerne
opfordre landsrådet til at genoptage
spørgsmålet og finde frem til en an-
den løsning af sagen ud fra den
kendsgerning, at ikke alle nordgrøn-
landske hunde er farlige for menne-
skene.
Jørgen Nielsen, K’uvdlorssuaK.
(Forkortet af red.).
Vejrudsigten og vejrmeldingerne
Radioen i vore dage har en uvur-
derlig betydning ikke alene som en
oplysende, men også som en under-
holdende og meddelende faktor.
Et af de største goder ved radioen
er de dårlige meddelelser om vejret
og vejrudsigterne, især for os, hvis
erhverv i så høj grad er betinget af
vejrets luner. Vejrmeldingerne er
ganske vist ikke 100 procent rigtige,
men de rammer heller ikke helt ved
siden af.
En ting har jeg længe savnet, nem-
lig meldinger om, hvordan vejret er
i dag på det og det sted. Jeg synes,
meldingerne om hvordan vejret er
f. eks. om morgenen er af afgørende
betydning for en fisker eller fanger.
Jeg vil derfor gerne anmode radio-
ens ledelse om at tænke på, hvorvidt
KB-p frokostimut frniårå —
kimikitsoK mamartordlo
man om morgenen kl. 7,40 kan med-
dele, hvordan vejret er i Godthåb på
det tidspunkt, om det blæser og fra
hvilken retning samt sigtbarheden. —
Det er meget vigtigt for en fisker el-
ler fanger nord for Godthåb at vide,
hvordan vejret er den og den morgen
i Godthåb. Ud fra en sådan simpel
meddelelse kan man nemlig slutte sig
til, hvordan vejret muligvis vil arte
sig i løbet af det givne tidsrum.
Som eksempel kan jeg nævne vejr-
liget den 18. marts i vinter. Den mor-
gen var vejret slet ikke dårligt. Det
var frostvejr og stille, og sigtbarhe-
den var ikke dårlig. Vi syntes ikke at
have grund til at blive hjemme, hvor-
for vi tog ud på fangst. Men pludse-
lig lige ifør middag blæste det op til
en storm, en frygtelig syd-vest. Og
selv om vi på det tidspunkt ikke be-
fandt os langt væk fra stedet, var der
mange a'f os, der med nød og næppe
nåede hjem til havnen. En fisker om-
kom og en motorbåd var sunket. Se-
nere blev det fastslået, at Sukkertop-
pen allerede den selvsamme morgen
havde et forfærdeligt stormvejr, og
det havde Godthåb uden tvivl også.
Jeg vil derfor opfordre radioens le-
delse til venligst at give lytterne
meddelelse om vejret i Godthåb hver
morgen. Det ville være til stor hjælp
for fiskerne rundt om i landet.
Jeg skal være glad, hvis radioens
ledelse kan komme med en lille ud-
talelse om spørgsmålet.
Lauritz Olsen, Kangåmiut.
Vi har forelagt læserbrevet for ra-
Bliv smukkere med
DU BAR RY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
plnernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SKINDHRGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN K G L. G R 0 N L A N DS K E HANDELIMUT N I OR K UTEK ART A RTO K
diofonichef Frederik Nielsen, der ud-
taler:
Sådanne fornuftige og velfunderede
ønsker som ovenstående er vi kun
glade for at imødekomme. Men da ra-
diofoniens folk selv er ude af stand
til at meddele noget om vejret, vil jeg
henvende mig til vejrstationen på teT
lestationen i Godthåb med forespørg-
sel, om den kan meddele os det „lo-
kale" vejr hver morgen.
En udvej til mere
effektiv udnyttelse af
erhvervsstøttemidlerne
Under KNAPP’s hovedbestyrelses-
møde i sommer blev der fra medlem-
mernes side udtrykt utilfredshed med,
at kun KGH har ret til at bestemme,
fra hvilke skibsværfter i Danmark
grønlandske fiskere skulle forsynes
med fiskefartøjer. Som begrundelse
nævnte fiskerne denne, at de standar-
diserede bådtyper, som KGH efter af-
tale med værfterne har ladet bygge,
var alt for dyre.
Jeg er desværre ikke vidende om,
hvorvidt KNAPP’s utilfredshed også
var ment som udtryk for klager over
andre ting ved fartøjerne end det
økonomiske. Jeg ved kun, at flere fi-
skere mand og mand imellem i lang
tid har været klar over, at danske
bådtyper ikke altid er de bedste, hvad
stabilitet og sødygtighed angår.
Efter at jeg i mange år har haft
med både at gøre, af forskellig kon-
struktion og type, tror jeg, jeg nu ved,
at der virkelig er noget om denne kri-
tik. Enhver, der har lidt kendskab til
sejlads i grønlandske farvande, kan
hurtigt kende forskellen mellem både
f. eks. fra Rantzausminde-værft og en
norsk skærgårdsbåd eller en rigtig
færøsk „vikinge^båd". Alle disse bå-
deværfter har selvfølgelig deres egne
traditioner og konstruktionsmetoder,
som garanterer bådens kvalitet, men
bådenes egenskaber i det praktiske
erhverv er et spørgsmål om, under
hvilke himmelstrøg og naturforhold,
bådene skal benyttes.
Grønlandske fiskere har ganske vist
medbestemmelsesret med hensyn til
hvordan den bestilte båd skal se ud,
hvor stor overbygning den skal have,
o. s. v. Og en overgang så det ud til,
at fiskerne i visse tilfælde har over-
drevet denne ret. Man kunne i hvert
fald se både med en overflødig stor
overbygning, som i givne situationer
har vist sig uegnet.
Hvis valget af bådeværfter’alligevel
skulle overlades til fiskerne, var det så
ikke en ide samtidig at undersøge,
hvilke bådtyper, der har de bedste
egenskaber til at klare sig i de særligt
lunefulde grønlandske farvande. Når
alt kommer til alt, er det jo ikke kom-
fort, en grønlandsk fisker lægger mest
vægt på, når ban skal til at anskaffe
sig et kostbart fartøj, men sikkerhed
for sig selv og sin besætning.
Til slut skal jeg tilføje, at der — så
vidt jeg ved — er himmelvid forskel
på prisen på f. eks. en 30 fods fær-
øsk båd og en dansk Holbæk-bygget
båd, men lasteevnen er den samme.
Det er en almindelig antagelse, at en
færøsk klink-bygget båd er uegnet til
vintersejlads i de grønlandske farvan-
de, men de efterhånden mange båd-
ejere, der har disse alsidige både, har
sikkert noget andet at fortælle herom.
Hele Grønlands langstrakte kyst er
heller ikke islagt om vinteren.
Erik Lyberth, Godthåb.
Tak til Brødremenigheden
I år er det 200 år siden, Brødreme-
nigheden begyndte sit virke ved Uma-
naK inde i Godthåbsfjorden. Stedet er
nu nedlagt.
Brødremenigheden havde en stor be-
tydning i de 139 år, den arbejdede i
UmanaK. Stedet var i mange år et
centrum for Brødremenighedens mis-
sionsgerning i Godthåbdistriktet, hvor
bl. a. den navnkundige salmedigter
Carl Spindler virkede. Beboerne i
UmanaK blev kendt over hele Grøn-
land som musikalske mennesker med
megen pietetsfølelse. Beboerne på ste-
det var således et af de sidste, som
holdt den af Brødremenighedens ned-
arvede tradition med at spille horn-
musik i hævd. Brødremenigheden
lægger megen vægt på musik og sang,
og en af deres traditioner med at syn-
ge uden for husene ved højtiderne le-
ver stadig i Grønland.
Brødremenighedens missionsarbejde
i UmanaK har været frugtbringende.
Missionen måtte gennemgå store van-
skeligheder men bestod sin prøvetid
med glans, takket være utrættelige
og selvopofrende missionærer, som
kun tænkte på grønlændernes bedste.
I anledning af 200 året for Brødre-
menighedens start i UmanaK vil jeg
anmode Grønlandsposten om at bringe
en hilsen og tak til Brødremenigheden
i Christiansfeldt. Vi i Grønland tænker
på Brødremenighedens arbejde i tak-
nemmelighed og ærbødighed.
Andreas Poulsen, Godthåb
8