Atuagagdliutit - 02.11.1961, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
Narssak: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
stianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wiirtz, overkateket Edvard Kruse. XJpernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineuarnerane: 60 øre
Ntingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
L_____________________________________________________________________J
Kingornerit ulorianartut

Idealister i Sydgrønland
Helge åma Inge Kleivan, Nanortalingme
åssilineKarsimassut
E. E. atominik Kaertartulianik rusit
misiligainerat angnertusiartuinarmat
Danmarkime perKingnigssåkut Kut-
dlersaKarf ingmit aulaj angertOKarsi-
mavoK akugtungitsunik silåinaup erv-
nguvdlo imerineKartup Kingornernik
ulorianartunik akoKåssusiat misiling-
neKartalisassoK, norKainiarneritdlo ta-
måko kingunerisimavåt mana uvdlut
arfineK pingasut avdlortardlugit silåi-
naup ervnguvdlo Kingornernik uloria-
nartoKåssusianik Danmarkime ugtui-
ssalersimaneK. taimailiorneK nutåju-
ngilaK ugtuineKartarsimavdlunisaoic
atominik Kaertartulianik misiligainer-
nik 1959-ime unigtitsigatdlarneK su-
jorKutdlugo, sujornagutdle ugtuinerit
tamåko pivdlugit tamanut tusardliu-
ssaKartoKarsimångilaK. mana kingu-
mut ugtuissartoKalersimangmat pissu-
tauvoK tamatumuna KanoK pissoKar-
neranik inuit maligtaringnigdluarnig-
ssåt arajutsisxneKånginigssåtdlo Ki-
ngornerit ulorianartut KanoK angner-
tutigilernerånik asule énilångarKuna-
git, pissariaKalisagaluarpat inungnut
Kuarsårtitsingitsumik tamatumuna år-
KigssussissoKarniåsangmat.
Kaertitsissarnerit sujugdlit nalånile
perKingnigssåkut KutdlersaKarfingmit
inuit kalerrineKarsimåput sialup erv-
ngata nunamut kisimångitsup imeri-
neKarnigssånut mianerssorKuneKar-
dlutik, isumaKartoKarmat imeK sule
kisimångitsoK taimalo minguiarneKar-
simångitsoK ukiut ardlagdlit imerisa-
gåine ulorianartoKarsinatfssoK. kingor-
na mianerssorKussutip Kagdlendngne-
Karnigsså pissariaKartineKarsimångi-
laK Kingornerit ulorianartut sialup a-
E. E. Under indtrykket af det stedse
stigende arital sovjetrussiske atom-
bombesprængninger har sundhedssty-
relsen i Danmark besluttet at lade fo-
retage meget hyppige målinger af ra-
dioaktiviteten i luften og i regnvand,
og resultatet af disse målinger offent-
liggøres hver ottende dag. Det er ikke
noget nyt, at man foretager målinger,
for det gjorde man også i perioden før
atombombemoratoriet i 1959, men man
har ikke regelmæssigt offentliggjort
resultatet af målingerne. Når man gør
det nu, er det for at den ængstelige
civilbefolkning nøje kan følge udvik-
lingen, og for at den kan føle sig for-
visset om, at der bliver slået alarm,
hvis radioaktiviteten overstiger en vis
grænse. Allerede under første atom-
bombeperiode følte sundhedsstyrelsen
sig foranlediget til at advare befolk-
ningen mod anvendelse af overflade-
vand, opsamlet regnvand, som drikke-
vand, fordi man mente, at det kunne
være forbundet med risiko over en
længere årrække at anvende dette
vand. Senere har man ikke fundet an-
ledning til at forny advarslen, idet
radioaktiviteten i regnvandet var fal-
dende, indtil russerne indledte deres
nye forsøgsserie. I øvrigt er det kun
ganske få mennesker i Danmark, der
anvender overfladevand som drikke-
vand. Det er på steder, hvor grund-
vandet f. eks. på grund af for stort
saltindhold er uanvendeligt.
Anderledes stiller problemet sig i
Grønland. Her er hele befolkningen
henvist til at anvende overfladevand
som drikkevand, og indtil for et par
år siden er der foretaget regelmæssige
målinger af radioaktiviteten i vandet.
Men så vidt det er os bekendt fore-
tages disse målinger ikke mere. Der
er ikke væsentligt længere fra Grøn-
land til Novaya Zemlya, hvor de rus-
siske atomsprængninger foregår, end
der er fra Novaya Zemlya til Dan-
mark, og den grønlandske befolkning
har et ligeså rimeligt krav på at blive
orienteret om radioaktivitetens bevæ-
kugissai angnikitdliartorsimangmata,
rusit misiligaerKilernerata tungånut.
åmåtaordle Danmarkime inuit ikig-
tuinånguit puilassungitsunit imertar-
tarput, tåssa Danmarkip ilaine ardla-
Kångitsuinarne puilassut ervngat ta-
rajoKarpatdlårdlune imigagssåunging-
mat.
Kalåtdlit-nunånile avdlauvoK. måne
inuit tamarmik tatsinit kungnitdlo i-
meKarput tåssa imermik nunamut ki-
neKångitsumik, sujornåginarmutdlume
Kalåtdlit-nunåne ervngup Kingorner-
nik ulorianartunik akoKåssusia akug-
tungitsunik ugtorneKartarsimavoK. på-
sissarputdle nåpertordlugo taimatut
ugtuissarneK atornérusimavoK. rusit
atominik Kaertartulianik OKåtårivfiå-
nit KeKertamit Novaya Zemlyamit u-
ngasissusia Danmarkimit KeKertamut
tåssunga ungasissusiata taimaeKatigl-
nangajagpå, taimaingmatdlo nalerKu-
tinåsagaluarpoK ervngup Kingornernik
ulorianartunik akoKéssusianik måne i-
nuit tusardlerneKartartugpata Dan-
markip ilaine avdlanisut. Danmarkime
perKingnigssåkut KutdlersaKarfiup ka-
låtdlit perKingnigssånik åma soKuti-
gingnigdluartup tamatumunåkut sumi-
ginarsimavåtigut. Kalåtdlit-nunåne
Kingornerit ulorianartut årdlerinaute-
Kalersinaunerat sule ilimanångika-
luarpoK Canadame Norgevdlo avang-
nåne ugtuissarnerne påsissat tugpat-
dlersautigssaungmata, taimåikaluar-
tordle Danmarkip ilaine avingarusima-
galuane agdlåt akugtungitsunik Ki-
ngornernik ulorianartunik ugtuine-
KartariaKarpoK.
gelser som den øvrige danske befolk-
ning. Sundhedsstyrelsen, der ellers
har et vågent øje for den grønlandske
befolknings sundhed, har i denne om-
gang overset os. Ganske vist kan man
med nogenlunde sikkerhed regne ud,
at der endnu ikke er nogen grund til
ængstelse over radioaktiviteten i
Grønland (man har jo tallene fra Ca-
nadas Nordland at berolige sig med),
men regelmæssige målinger bør fore-
tages også i de områder af Danmark,
der ligger uden for Valby bakke.
angisumik
anguniagagdlit
silarssuarme nangminigssarsiorfio-
Kissume sule inoKaraluarmioK avdlat
encarsautigalugit angisunik kussanar-
tunigdlo anguniagaKartunik, taima-
tutdlo erKarsartut månåkut KaKutigu-
leralug'tuinartut ilait nåpitagssauv-
dlutik Augpilagtume nunavta kuja-
terpiåne. igdlume ivssuinånguame 3
m-tut isorartutigissume 3 m-tut silig-
tigissume IVa m-tutdlo portutigissu-
me sujumugagssåuput norskeic magi-
ster Helge Kleivan, Norgeme ilisima-
tutut misigssuivfingmingånérsoK nu-
lialo, magister Inge Kleivan, Køben-
havnip universitetianit autdlartitau-
SSOK.
åiparit igdloKatigait Kitorngatik nu-
kangassut mardluk, ilisimatutut mi-
sigssuinigssaK pingårtinermit Oslome
igdlugissartik alianaitsoK Kimatdlugo
Augpilagtume ivssuinånguamik ine-
Kaiersimavdlutik. Helge Kleivanip
misigssortugssauvå inuiaif kulturimik
nutåmik kagdluarneKarnermingne Ka-
noK pissarnerat, tåssa erKarsartarne-
rat misigissarneratdlo nuliatalo påsi-
niåsavdlugo kalåtdlit danskitdlo OKau-
sisa suniuteKarnerat fru Kleivan
uviningikatdlarame Parbøllimik ki-
nguliaKuteKarsimavoK Københavnip
universitetiane atuarsimavdlune må-
nåkut arnanit silarssuarme kisimitdlu-
ne eskimut OKausinut magisteriuvdlu-
ne iliniarnerme nalåne ukioK atauseK
K’eKertarssuatsiainisimavoK iliniartit-
sissuvdlune. Helge Kleivan inuiaKati-
git pilerdlautsimingne pissusiånik
ineriartorneranigdlo ilisimatusarner-
mik sangmissaKarpoK ukiutdlo sisa-
mat Københavnip universitetiane ili-
niarsimavdlune. åiparit tåuko uper-
nåK Kitorngatigdlo mardluk Nanor-
talingmut pisimåput, månale kujavar-
dlutik Augpilagtumukardlutik aussar-
nigssånut misigssuinitik nangitug-
ssauvdlugit. igdloruj.unguaK inigissåt
pukingårame nikorfavigssåungilardlu-
nit, ilisimatututdle påsiniaissut tåuko
mardluk Kularingitdluinarpåt ataguå-
sit ajornaviångitsoK.
E.
Behøver Grønlands
blinde ikke hjælp?
Dansk Blindesamfund er for-
bavset over, at grønlandsmini-
steriet endnu ikke har mod-
taget tilbud om hjælp
Dansk Blindesamfund har nu pla-
ner om et kursus for blinde på Fær-
øerne. Derimod har det vakt nogen
forbavselse, at Ministeriet for Grøn-
land endnu ikke har gjort brug af
Dansk Blindesamfunds tilbud om at
yde hjælp til arbejdet for grønland-
ske blinde.
I den forbindelse udtaler forman-
den for Dansk Blindesamfund, orga-
nist H. C. Seirup, at man indenfor
blindesamfundet ikke forstår, at blin-
de i Grønland ikke behøver en hånds-
rækning, når alle ved, at dette er til-
fældet i det øvrige land.
Dansk Blindesamfund har i indevæ-
rende år anvendt 500.000 kr. til indi-
viduel hjælp eller 100.000 kr. mere end
sidste år. Foreningens dispositions-
fond er nu på 1,3 miil. kr., hvoraf
663.000 kr. stammer fra Solgaveind-
samlingen og 346.000 kr. fra legater og
gaver. I år er der brugt 40.000 kr. til
køb af radioapparater.
Helge og Inge Kleivan, fotograferet i Na-
nortalik
Der findes stadig idealister i denne
ellers så egocentriske verden, og de
mest rendyrkede af denne særlige og
mere og mere sjældne menneskerace
kan man i øjeblikket finde i Augpilag-
toic .i Sydgrønland. I en jordhytte, tre
meter lang, tre meter bred og halvan-
den meter høj kan man finde den nor-
ske magister Helge Kleivan fra Nor-
ges a'lmenvitenskapelige Forsknings-
råd og hans hustru, magister Inge
Kleivan, der er udsendt af Køben-
havns Universitet.
Helge Kleivan og hans kone har to
små børn med i hytten, og de har i
videnskabens hellige navn ombyttet
en hyggelig lejlighed i Oslo med jord-
hytten i AugpilagtoK. Helge Kleivan
skal nærmere undersøge den proces,
der opstår, når et folk kommer i be-
røring med en ny kultur, altså hvad
man tror, føler, tænker og fornem-
mer, når det sker, og hans hustru
skal for midler, stillet til rådighed af
Statens Videnskabsfond, undersøge
kontakten mellem dansk og grøn-
landsk sprog. Da fru Kleivan hed Inge
Parbøll, læste hun til magisterkonfe-
rens ved Københavns Universitet, og
hun er til dato den eneste kvindelige
magister i eskimoisk sprog. I sin stu-
dietid opholdt hun sig bl. a. et år i
Fiskenæsset som lærerinde. Helge
Kleivan er etnolog og har bl. a. stude-
ret eskimologi i fire år ved Køben-
havns Universitet. I foråret kom par-
ret med de to børn til Nanortalik, men
er nu flyttet længere syd på til Aug-
pilagtoK, hvor studierne skal fortsæt-
tes til og med næste sommer. Der er
ikke engang så højt til loftet i jord-
hytten, at man kan stå oprejst, men
de to forskere er fuldt overbevist om,
at det nok skal gå alligevel. E.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
ft ft ft RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
AR i trikotage
til damer, herrer, børn og baby
Import — Eksport
Telegramadresse: ESTORR
Se Deres farve-diapositiver med
éssillssaflt Kalipautigdlit kussanarnerpéu-
sépul aforugko Klngortltslssut
AGFA
C0L0R-PR0JEKT0REN CP 35!
åssilissatit kussananåru-
magugkit atugagssat tåssa
Agfa-color film.
De kan sikre Dem
det bedste resultat
ved at bruge Agfa-
color film.
Kingortitsissut (150 watt) lysbilledinut slni-
ligkanut 5X5 cm-nut. issausså. Agfa Ago-
mar 3,5/85 mm.
Projektionsapparat (150
watt) til monterede diapo-
sitiver — 5X5 cm.
Objektiv: Agfa Agomar
3,5/85 mm.
Radioaktiviteten i Grønland
9