Atuagagdliutit - 02.11.1961, Blaðsíða 14

igdlo silainarigsutisavdlugo
2 ørinarmik akeKarpox
silåinarigsartångikåinile aningaussarpagssuarnik ajunårutausi-
nauvoK pigissat igdlulo nangmineK isugutamik aserusangmata
månamut OKatdlisigerérpavut pu-
jorfit, kiak, kukutsissarneK OKorsau-
titdlo månalo erKartusavarput tamå-
kua ilagissåt silåinarigsaineK.
imaKa Kuiagisavat tusåsavdlugo o-
KorsaineK Kavdlunåtut isolation isu-
maKarmat avssineK åmalo latinerit
OKausiånit insula-mit pissuvdlune,
isumaKartoK KeKertaK, taimatut silåi-
narigsaineK ventilation latinerit OKau-
siånit ventus-imit pissuvoK, isuma-
KartOK anore.
igdluvta iluine pissariaKartuartartut
ilagåt anorssånguaK silåinarigsoK sivi-
kitsordle.
sujornatigut inerterKutigerérsima-
vara sapingisamik igdlut suersoKarti-
navérsårtåsagait, månale inåssutigi-
niagara tåssa igdlup sivikitsumik ug-
sarnerfigititarnigsså, tåssa minutia-
lunguåinarne. igdlume silåinarigsuti-
niésavdlugo ardlalingnik pissutigssa-
Karpugut. ungasingitsukut nakorsau-
nerup inåssutigå igdlo silåinarigsar-
tarKUvdlugo pencingnartunigsså piv-
dlugo. tamatumale saniatigut avdla-
mik åma pissutigssaKarpoK pingårto-
rujugssuarmik, tåssa igdlumut nang-
minermut iluaKUtaussugssamik sivi-
sunerussumigdlo piusinauneranut pi-
ssutaus,sugssaugame. erKartugagssara-
lo atuarugko neriugpunga påsiumårit
igdlup silåinarigsartarnigsså KanoK
pingårtigissoK.
igdlume isugutak
silåinaK najussortagarput åssigingit-
sorpagssuarnik akoKarsinauvoK tamå-
kulo ilagissarpåt imeK ailautitdlugo
najussorneKartartoK silåinaup KanoK
imertaKartigisinauneranut aperKutau-
vok KanoK kiéssuseKarnera, kiangne-
rulerune imertaKarnerulersinaussar-
POK.
tamatumunga ersserKigsautitut tai-
sinauvarput una: igdlo angivatdlå-
ngitsoK sordlo type 16 silåinartaKå-
saoK 100 kubikmeter migssiliordlugit.
silåinaK igdlumitoK kiaganilo issingi-
kune angnerpåmik agfå migssiliordlu-
go imertaKartugssauvoK, silåinardle
20-t anguvdlugit kissåssuseKarune li-
van Cogh: Natcafe.
1888.
K. 1010. 50X40 cm
Kr. 25,—
Reproduktioner
fra Van Gogh til Picasso
Høj teknisk og kunstnerisk kvalitet. — Lave priser.
Reproduktionerne sendes i udvalg med fuld re-
turret.
Skriv efter vor illustrerede prisliste.
MINERVA REPRODUKTIONER
Studenternes Reproduktionsimport
Skindergade 43 — København K
Klip
her
Undertegnede bestiller med fuld returret:
Natcafé — Le Coq-Pecheur
(Det ikke ønskede overstreges)
Send uden forbindende prisliste til:
Navn.............................. Stilling
Postadresse
Lurcat, Jean:
Le Coq-Pecheur.
S 1051. 57X41 cm.
Kr. 30,—
GODE REPRODUKTIONER TIL RIMELIGE PRISER
BISCUITS
bedst til bedste venner!
ikingutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoid
danskit kungikuinik pilersuissOK
terit mardluk migssiliordlugit imer-
taKarsimåsaoK.
imeK tamåna silåinavingmititdlune
ajoKutaussumik kinguneKarneK ajor-
Pok, silåinarmiginåsagpatdle silåinaup
kissåssusia aulåukautiniartariaKarpoK.
igdluvme kiåssusia 20-nit tåssångåi-
naK åpartineKarpat O-mut silåinaup
imertå literit éipå avigdlugo ilaneKar-
tutut isaoK, tåssa imåipoK silåinaK
tåuna erKartugarput avdlångorane ig-
dlup iluanitinarneKarpat.
imeK literit tatdlimat døgnimut
erKaimåsavat igdlup kiagsartarnig-
sså erKartoravko agdlagkama inåssu-
tigisimagavko igdlup ilua sapingisa-
mik éssigingmiik kiåssuseKartiniartar-
Kuvdlugo taimanilo neriorssuivunga
tamatumunga erssenringnerussumik
navsuiauteKarumavdlunga. månalo
tusåsavat. igdlo taimanikut éssersuti-
gissara erKaiguvtigo nautsorssutigeri-
artigo unukut 40-nik kissåssuseKar-
pormiatagOK uvdlåkutdlo 8-inarnik.
igdlo taimatut kissåssutsimigut åssi-
gingitsigigpat silåinaup isugutåta a-
ngeKatigisavå imeK literit tatdlimat.
uvdlut tamaisa taimatut silåinaK ni-
kitarsimatigigpat påsineK ajornångi-
laK silåinaup imertå angisorujugssu-
ångorsimåsassoK. Kujanartumigdle ta-
måna pingitsortineKarsinauuo'K ine
aulåukaussumik kiåssuseKartiniaråi-
ne, tåssa sordlo 20-nit åparnerpauv-
fiagut 8-nik kiåssuseKartiniartardlu-
go. kissåssuseK taimatuinaK nikitar-
simagpat silåinaup imertå literinau-
jumårpoK.
tåssalo mana tamatumunga atatit-
dlugo erKartugagssaK pingårtoK tug-
dliupoK, tåssalo silåinarmik imerta-
KartitsinavérsautausinaussoK: silåina-
rigsaissarnigssaK.
igdlup OKorsautai
isugutsersinåuput
sujugdlermik tusariartigo imeK ta-
måna silåinarmitoK sumut pissartoK.
erKaimåsavarput silåinaup imertaKå-
ssusianut pissutaussarmat KanoK ki-
ssåssuseKarnera. igdlut imåikajugput
kissarssutit erKait kissarnerussardlu-
tik igkatdlo kissarssumut ungasingne-
rit peKutitdlunit igkamut tugdlit tu-
nue nigdlernerussardluti'k. taimatu-
taoK itarpoK skåvit nerriviussatdlu-
nit iluine igkamut torKasimagångata.
silåinaK kissartoK kissarssutit er-
Kåinit pingårtumik ailaKarsimagune
sordlo nerissagssat errortatdlunit Ka-
latineKarsimanerånit nigdlernerussup
ilånut pivdlunilo imertå unigtarpoK.
igaK olialingmik Kalipatausimagpat
ailaK tamåne uneralisaoK. taimatut i-
galånut uneralisaoK silalo issigsimag-
pat ukiuvdlunilunit ailaK tamåna er-
ninaK sermiutisaoK. taimatut ipoK i-
nip igai tapeteKarsimagpata. igkat
taimåitugdlit ervngup unerarfigineK
ajoraluarpai asserdluinånigdle torar-
figissarpai kingunerissardlugulo isu-
gutsersarmata nigdlertitdlutigdlo, tå-
ssa isugutak tapet pitåinardlugo i-
lungmut igkat OKorsautainut ånguti-
savdlune isugutsersitdlugo taimalo o-
KOKUtaunigssaralua migdliartortilisav-
dlugo.
peKutitaoK isugutsisåput
peKutit angnerit tunuine, sinigfit,
skåvit avdlatdlo taimatutdlo igkat na-
termut Kaningnerussortaine isugutak
unerarnerpaussarpoK agdlåt sermiusi-
naussardlune igkat, oKorsarnere, Ka-
lipautait Kissugtaitdlo aserorsinau-
ssardlugit. tåssa avdlatut naitsumik
OKautigalugit inip ilåne sumilunit i-
mertanigsimassune aseroriartorneK
pilertarpoK.
Kanorme ilivdlune tamå'ko pingit-
sortineKarsinåupat?
sujugdlermik pingårnerpåmigdlo si-
låinaK igdluvse iluanitOK isugutserti-
navérsårdlugo. igagångavse errorta-
Det koster kun 2 øre
frisk luft i huset
Men hvis man ikke lufter ud, kan det koste en formue, fordi in-
ventaret og huset ødelægges af fugt
Vi har nu snakket skorsten, varme,
fyring og isolation. I familie med dis-
se spørgsmål er udluftning eller ven-
tilation.
Det kan måske more Dem at vide,
at ligesom ordet isolation, der bety-
der afspærring, er afledt af de latin-
ske ord for ø insula, således er ordet
ventilation afledt af samme sprogs
ord for vind, ventus. Der er trods alt
mening i galskaben med de mange
fremmedord.
Det, der behøves i mange af vore
huse er netop en frisk brise, men vel
at mærke en kort brise.
Jeg har tidligere anbefalet Dem at
gøre alt, hvad der er Dem muligt for
at undgå træk, d.v.s. stadig træk. Nu
vil jeg anbefale gennemtræk, men alt-
så gennemtræk i en kort tid, måske
kun et par minutter. Der er mange
grunde til at opfordre 'hertil — altså
til ventilation. For nogen tid siden
anbefalede landslægen at udlufte af
hensyn til Deres sundhed. Det er dog
een vigtig grund. Jeg vil prøve i det
følgende at oplyse lidt om, hvad ven-
tilation — eller udluftning — betyder
for Deres hus’ sundhed og levealder.
Når De har hørt det, håber jeg, at De
er enig i, at udluftning er vigtigt.
VAND I HUSET
Luften omkring os har blandt man-
ge andre egenskaber også evnen til at
indeholde vand, men kun som damp.
Hvor meget den kan indeholde, af-
hænger igen af temperaturen, jo var-
mere den er, jo mere vand kan den
indeholde.
Lad os for nemheds skyld regne
med i det følgende, at Deres hus in-
deholder 100 kubikmeter luft, det sva-
rer nogenlunde til en type 16 af bo-
ligstøttehusene. Altså 100 kubikmeter
luft i Deres hus.
Hvis denne luft er nul grader, kan
De højst have en halv liter vand hæn-
gende i luften, men hvis luften er 20
grader, kan den rumme næsten 2 liter
vand.
Så længe vandet bliver i luften,
skader den ikke huset særligt, men
for at vandet skal blive i luften, skal
denne stadig 'holdes varm. Går De
nemlig baglæns fra den 20 grader
varme luft med to liter vand gennem
en afkøling af luften til 0 grader og
dermed ned på et muligt vandindhold
på en halv liter, så bliver der ved
samme lejlighed hældt halvanden li-
ter vand tilsat diverse snavs og røg i
Deres hus, men selvfølgelig kun hvis
luften bliver i huset.
FEM LITER I DØGNET
De husker måske, at jeg — da vi
skrev om fyring — anbefalede Dem at
fyre jævnt, og jeg lovede, at jeg sene-
re ville give Dem endnu en god grund
til det. Den får De her. I det tilfælde,
jeg nævnte dengang, var der i huset
en aftentemperatur på 40 grader og en
morgentemperatur på 8 grader. Hvis
det nu havde været Deres hus, kan jeg
fortælle Dem, at dette temperatur-
spring betyder, at De bogstavelig talt
hælder næsten 5 liter vand ud over
Deres ting.
Hvis det sker hver dag, kan der
blive tale om anseelige mængder. Men
det kan undgås lykkeligvis. Hvis De
havde gjort et forsøg på at fyre over
og dermed nedsat temperaturspringet
til skal vi sige fra 20 grader til 8 gra-
der, havde vandmængden kun været
een liter.
Og nu kommer udluftningen ind i
billedet, for ved hjælp af den kunne
De praktisk talt have undgået også
den sidste liter.
VAND I ISOLERINGEN
Først vil vi lige se, hvor vandet
bliver af. Det forstås let, når vi hu-
sker, at det, der får vandet til at ud-
skille sig fra luften, er faldende tem-
peratur. Det er som bekendt sådan i
et hus, at der er varmest nær ovnen
og koldest ved ydervæggene og ved
dem igen langs gulvet. Endvidere er
der forholdsvis koldt bag større møb-
ler, hvis disse står langs ydervægge.
Endelig er der koldt i faste skabe og i
køkkenborde, hvis de står langs yder-
vægge.
Når den varme luft nær ovn eller
komfur eventuelt med meget vand i
sig fra madlavning eller vask, kommer
hen til et af de steder, jeg lige nævn-
te, så „taber" den så at sige vandet.
Hvis De i Deres køkken har oliemalet
ydervæg, vil De se vandet samle sig
på denne tætte overflade. De kan se
den på vinduerne, som er det koldeste.
Hvis det er vinter, kan det fryse til is
her med det samme.
Hvis De i stuen har tapet på væg-
gene, kan De i grove tilfælde se den-
ne blive våd eller klam, og herfra kan
vandet under uheldige forhold trænge
ind i isoleringen i væggen og gøre
denne våd og dermed nedsætte isole-
ringsevnen.
nigdlunit Kalatitsigångavse iga mato-
Kartitarpisiuk? taimaisiortarsimångi-
kuvit sujunigssame taimaisiortalerni-
arit. soruname silåinaup isugutsertar-
nera pingitsortivigsinéungilarput, si-
anigissariaKarparputdle silåinaup tai-
matut isugutaKarnerata igdlorput ase-
roriartortilisångingmago.
silåinarigsaissarneK
silåinaK isugutaKalisångigpat avKU-
tigssaK unauvoK silåinarigsaissarneK.
silåinarigsunigssaK imåisångilaK ig-
dlo uvsitsusassoK, tamåname aningau-
ssaiautauvoK perKingnigssamutdlo
navianartuvdlune.
silåinarigsusagpat imaisiortåsautit
inip ilua ugsarnerfigititåsagavko mi-
nutit mardluk tatdlimatdlunit inger-
dlaneréne, tåssa tamatumuna inip si-
låinartå isugutassoK nutåmik nigdler-
tumik panertumigdlo taoerserneKar-
Kuvdlugo. sinigtarfingne uvdlåkut tai-
maisiortaruvit initdlo avdlat nerissag-
ssiorérnerup kingorna åma silåinarig-
sartardlugit neriorssordluarsinauvav-
kit inivit ilulé isugutsertésångingma-
ta.
igdlup Kianarsinginigsså pivdlugo
ugsarnerfigititarnigssånut akerdliusi-
nauvutit, ilumoraluarpordlume. kisiå-
ne ugsarnerfigititsiarneratigut ani-
ngaussaK ånaissagssaK mikissuarar-
ssuvok. igdlo type 16-ine silåinarig-
sardlugo kiåssusiata ilå 5 grader pig-
dliutigisimagugkit aningaussamik na-
ligisavai ørip KerKa 2 ørilunit angner-
påmik. taimåitumik kiåssuseK taima
nalilik pi'gdliutigisagåine ajungitdlui-
narpoK. siléinarigsaisséngikåine ase-
rugagssat anngaussarpagssuarnik na-
leKalerumårput, erKaimaniarugdlo ig-
dlo pineKartoK ivdlit nangmineK ig-
dloråt.
taimåitumik igdlo silåinarigsartar-
niaruk sivikitsumik minute atauseK
nåmagsinauvoK ugsarnerfigitipatdlag-
kéine. nalungilatdlo silåinarigsarnerup
kingunitsiéngua inip kiåssutsine erni-
naK tigorKigtarå. pingårnerussorme
unauginarpoK inivit ilue silåinarigsi-
såput panerdlutigdlo tamånalo ani-
ngaussanik nalilerneKarsinåungilaK.
Kaj Viemose
at lave
MØBLERNE ØDELÆGGES
Bag de større møbler, senge og fa-
ste skabe samler vandet sig i reglen
på væggen nær gulvet og kan her bli-
ve til is og ødelægge plader og isole-
ring og maling og træværk. Kort sagt
er alle disse vandsamlinger ødelæg-
gende for Deres hus.
Men hvordan undgås det?
Først og fremmest ved at undgå at
få disse store vandmængder i luften.
Bliver der lagt låg på gryderne i De-
res hus, når der koges mad eller tøj?
Hvis i'kke, så gør det fremover. Men
der er meget vand, som ikke kan und-
gås: Vand fra tøj, der hænger til tør-
re, vand, der fordamper fra vor egen
hud og flere andre steder fra. Vi må
altså godkende, at der kommer vand
i luften, men dermed er ikke sagt, at
vi også skal godkende, at vore huse
bliver ødelagt.
UDLUFTNING
Midlet 'herimod er udluftning.
Den skal ikke foregå ved, at De
konstant har utætheder, for så bliver
udluftningen til kulde og dermed til
pengespild og sundhedsfare.
Den skal foregå ved, at De i 2—5
minutter laver gennemtræk i huset,
således, at den luft, der har den me-
gen vand i sig, sendes ud af huset og
erstattes af koldere og tørrere luft.
Hvis De gør det i soverum om morge-
nen og i øvrige rum efter madlavning
og vask, tør jeg love Dem, at De und-
går fugtskader.
De vil sikkert indvende, at De luk-
ker varmen ud. Det er i nogen grad
rigtigt, men den varmemængde, De
lukker ud i en kort udluftning, er så
lille, at den næsten ikke kan gøres
op i penge. Hvis vi tager de 100 ku-
bikmeter igen, kan De lufte ud og
sænke lufttemperaturen med 5 grader
for en varmeudgift for et sted mellem
en halv og to øre. Altså s'kaffe frisk
luft i hele huset for to øre. De kan tro,
de er givet godt ud. Hvis De ikke gør
det, ødelægger De meget let for man-
ge kroner, og husk nu stadig, at det er
Deres eget hus.
Altså luft ud i korte perioder. De
kan såmænd godt gå helt ned på eet
minut, hvis De i dette ene minut har
gennemtræk. De vil opdage, at De et
øjeblik efter udluftningen har samme
varme i huset igen. Der spildes prak-
tisk talt ingen varme ved en kort ud-
luftning, men De sikrer Dem selv og
Deres hus frisk luft, og det kan man
som bekendt ikke få for meget af.
Kaj Viemose.
14