Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.11.1961, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 02.11.1961, Blaðsíða 3
15.000 lammeslagtmnger Rejeproduktionen oppe på over 1,2 miil. dåser -fc Afvisning af kritikken over indhandlingsforholdene Fabrikken i NarssaK har i år hajt travlt som aldrig før. Den 10. oktober sluttede liammeslagtningerne med re- kordproduktion, og også de andre produktionsgrene har sat rekord. Det er for tidligt at gøre status, men i hvert fald bliver overskuddet i år be- tydeligt større end sidste år, da man for første gang i fabrikkens historie overhovedet kunne opvise et over- skud. Handelschef Holten Møller fortæl- ler, at man nåede op på godt 15.000 lammeslagtninger mod 13.000 sidste år, og mens man sidste år oparbejdede 960 tons råfisk til filetter, er man i år oppe på 1.500 tons. Rejeproduktionen er i øjeblikket oppe på 1,2 millioner dåser mod 800.000 hele sidste år. Da man stort set har haft de samme driftsomkostninger pr. enhed som sidste år, må der altså blive et bety- deligt overskud. For at holde produktionen i gang har det været nødvendigt at importe- re arbejdskraft, og i år har man bl.a. haft 10 mænd og 10 kvinder, som med fly blev sendt til NarssaK fra Umanak. De bliver nu sendt hjem med næste skib. — Vi har været særdeles glade for disse tyve arbejdere fra Umanak, si- ger Holten Møller. Det har været helt fantastisk at se, hvorledes de har kunnet omstille sig til moderne fa- briksdrift, men transportomkostnin- gerne har været høje. Det kostede 20.000 kr. at få dem transporteret, og da vi gerne skulle have dem til næste år, må vi se at finde frem til en trans- portordning, som ikke belaster fabrik- kens økonomi så meget. — Hvor meget har arbejderne kun- net tjene? — Det er individuelt, men jeg kan nævne, at den bedste flækker har væ- Handelschef Holten Møller niuvertOK Holten Møller ret oppe på en ugeløn af over 500 kr. — På landsrådsmødet i sommer blev der anket over indkvarterings- forholdene i NarssaK, og man gjorde også gældende, at der foregik for- skelsbehandling, idet de danske hånd- værkere havde bedre forhold end de grønlandske arbejdere og spiste i kan- tinen, mens grønlænderne var hen- vist til at lave mad selv. — Jeg er ikke bekendt med denne kritik. I højsæsonen har 30—40 mand og kvinder været indkvarteret i barakker og ca. 30 andre privat. Del- er tale om fire barakker, hvor også de danske slagtere er indkvarteret under samme forhold som grønlæn- derne. I de tre af de fire barakker er der et lille køkken, hvor arbejderne har kunnet lave mad, men i øvrigt havde vi jo regnet med, at man ville spise i de private restaurationer. Jeg kan forstå, at man har ment, det var for dyrt, og hvad kantinen angår, vil den til næste år blive åbnet på for- pagtningsbasis. I år var den udlejet til GTO-håndværkere, men til næste år skulle vi gerne finde frem til en ordning, der tilfredsstiller alle par- ter. Forholdet er det, at de grønland- ske arbejdere ønsker anden og billi- gere mad end de udsendte håndvær- kere, der betaler 10,50 kr. pr. dag. Det ■synes de grønlandske arbejdere er for dyrt, men jeg regner med, at vi finder en løsning på det problem. — Kritikken over indkvarterings- forholdene? — Tag selv ud og se på forholdene. I et tidligere værksted er indrettet en pigebarak med plads til fire piger i hvert rum. I det ene rum, hvor sen- gene er redt og tøjet hængt på plads, er der pænt og ordentligt. I det andet rum er sengene uredte, og alt flyder. Begge rum har mulighed for at kunne blive hyggelige. Det beror udeluk- kende på beboernes indstilling. I en anden barak er der otte enkeltværel- ser til grønlandske arbejdere. For- skelsbehandlingen praktiseres altså mellem grønlændere indbyrdes, mænd contra kvinder, men det er vist ikke det, man normalt forstår ved begrebet Der er opført to nye barakker til 200.000 kr. og med plads til ti mand. Udsigten har ikke kostet noget. barakit mardluk nutåt 200.000 krunigdltt sananenarsimaput a- ngutinut Kulinut inigssiagdlit issikiviatdlo kussananissoK ing- mikut akeKångilan. A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri Nørrebrogade 157 —- København N — Telefon Central 978 (5 Ledninger) JULEN nærmer sig — med „ANSCHUTZ" — salonrifler er gaveproblemet løst! ÆNSCHUTZ salonrifler Det førende mærke i Europa -----til disse ritler anbefales ICI patroner KorortuarKat KorortuarKanut tåukununga ICI patronif nalerKuneruput Europame sananeKartartut pitsaunerssait JOTDLE KanigdlllerpoK — „ANSCHUTZ" — Kdrortuarax aitsåt féssa tunissutigssaK! / et tidligere værksted har man indrettet sanaviusimassoK iluarsardlugo arnanut i- en kvindebarak med to rum til fire kvin- nigssiångortisimavåt init mardluk tamar- der i hvert. mik sisamanut inigssiaussut. forskelsbehandling. I to andre barak- ker, nyopførte, formedelst 200.000 kr., er der indrettet rum til ti mænd, grønlændere og danske imellem hin- anden, og det nyere vil nok være at foretrække for de ældre barakker. — Det er udelukkende mænd, der bor her, og de har væsentlig bedre for- hold end deres kvindelige kolleger. Der må være noget at gøre for landsrådets eneste kvindelige med- lem! NarssarssuaK som optræningscenter Barakker og elementbygninger står ubenyttede på basen I et interview i Frederikshavns Avis foreslår folketingsmand Nikolaj Ro- sing, at man opretter et optrænings- center for grønlandsk arbejdskraft på den tidligere base NarssarssuaK. Niko- laj Rosing besøgte i sommer stedet og fandt uendelige rækker af barakker og store elementbygninger, som ikke bruges til noget. — Det er nylig oplyst, at myndighe- derne gerne vil bevilge store beløb til grønlændernes uddannelse, men at man mangler arbejdskraft til at opfø- re skoler og fagskoler. Da vi er i en nødsituation, må NarssarssuaK kunne bruges, erklærer Nikolaj Rosing og fortsætter: — Der er behov for elementær ar- bejdsteknik uddannelse både for ar- bejdsmænd og for folk, der vil have videre uddannelse senere. Det kunne gøres på vinterkursus i disse bygnin- ger for at være klar. Der er elkraft, vand og andre bekvemmeligheder på basen, som nu bebos af et dansk per- sonale på 60—70 mand, og der er gode trafikmuligheder med skibe og fly. I Alaska har man i øvrigt på lignende måde omdannet en tidligere militær- base til højskole for eskimoer og in- dianere. kaffen, der smager og styrker GRØNLANDS INDKØBSRING 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.