Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-al sisamångorneK martsip 29-at 1962 Nr. 7
Torskeindhandlingen i Grønland
steg 23 pct.
En redegørelse fra direktør Hans C. Christiansen om den betydelige
fremgang i Grønlands produktion
Direktør Hans C. Christiansen har
til Folketingets Grønlandsudvalg afgi-
vet en beretning om Den kongelige
grønlandske Handels virksomhed. I
beretningen omtales produktionen i
1961, der viser en rekordstigning med
en totaleksport på 43 millioner kro-
ner eller 11,5 millioner kroner mere
end i 1960. Hvorledes det samlede
økonomiske resultat vil komme til at
se ud for 1961, foreligger der endnu
ikke noget om, men det er givet, at
samtidig med stigningen i indhand-
lingen er omkostningerne også steget.
Så selv om der vil være en forbedring
i regnskabet, når dette i løbet af nogle
måneder er afsluttet, skal man i hvert
fald ikke vente overskud.
Det fremgår af direktør Christian-
sens opgørelse, at der i 1961 blev solgt
fisk og fiskeprodukter for 35,8 millio-
ner kroner mod for 25,4 millioner i
1960. Fåre- og lammeprodukter for 1,6
millioner mod 1 million, skind og
skindprodukter for 4,1 million mod 3,5
millioner og „andet" for 1,5 million,
det samme som i 1960. Man ser altså,
at fisk og fiskeprodukterne udviser
den største stigning i salget, i alt 10,4
millioner. En foreløbig opgørelse vi-
ser, at torskefiskeriet i 1961 omfattede
en totalfangst på 41,6 millioner kilo
levende fisk, hvoraf ca. 31,4 millioner
kilo er anvendt til produktion af salt-
fisk og fryseprodukter, medens ca. 3,7
millioner kilo er anvendt til fremstil-
ling af stokfisk og ca. 6,5 millioner
kilo til konsum i Grønland.
4000 TONS MERE END SIDSTE ÅR
Selv om alle erkender, at fremti-
dens produktion i Grønland må base-
res på frysefisk, er saltfiskproduktio-
nen dog stadig den væsentligste pro-
duktionsgren inden for den grønland-
ske fisketilvirkningsindustri. I 1961 er
der produceret 8.300 tons saltfisk
mod 6.740 tons i 1960. Fremgangen
skyldes, at torskefiskeriet har været
væsentligt større end i 1960. 540 tons
er solgt til Italien, 1125 til Spanien og
3100 tons til Grækenland. Desuden
blev der afsat 150 tons såkaldt små-
falden fisk til England, og restpro-
duktionen på knap 2200 tons blev op-
arbejdet på Færøerne til klipfisk for
det brasilianske marked. Torskefiske-
riet var i forsæsonen betydeligt bedre
end i 1960. I september/oktober blev
resultatet forbedret yderligere på
grund af det usædvanlig milde vejr,
og slutresultatet for hele året blev en
merfangst på godt 4.000 tons flækket
fisk svarende til en forøgelse i forhold
til 1960 på omkring 2 pct. Derimod
var der en nedgang for torskefiskeriet
i Angmagssalik distrikt, i 1960 var ud-
byttet 991 tons, men sidste år var det
kun 740 tons.
KGH har lavet en opstilling over
fordelingen på de enkelte distrikter,
og indhandlingen af torsk angivet i
tons flækket fisk fra 1952 til og med
1961. Og den ser således ud:
(Fortsættes side 3).
anerdlugssiorfik matusaoK
Arveprins Knud kom ikke iil Grønnedal som planlagt.
Vejret lagde hindringer i vejen. I stedet besøgte arve-
prinsen radarstationerne på Kulusuk og K'aKatoKaK, og
efter fire dags ophold i Grønland gik furen atter hjemad
fil København. Under opholdet i Sdr. Strømfjord over-
rakte arveprinsen SAS-kaskefter til de tre første grønlæn-
dere, der er blevet ansat i Sdr. Strømfjord. Det er fra
venstre Hans Mathiasen, Jens Absalonsen og Johan Ab-
salonsen. På billedet ses desuden direktør Knud Rasmus-
kungip nukå Knud pilerssårutigineKartutut Grønnedalimu-
kangilaK, sila akornutigalugo. taorsiutdlugule takuniar-
pai Kulusungme K'åKatorKamilo radareKarfit, uvdlutdlo
sisamat Kalåtdlit-nunåmsmardlune Københavnimut uter-
dlune. Kangerdlugssuarmmermine kungip nukåta tuniu-
pai SAS-ime atorfigdlit nasait pingasut, kalåfdlinut Ka-
ngerdlugssuarme sulilersunut sujugdlernut. kalåfdlit inu-
sugtut ukuput, såmerdlernit: Hans Mathiasen, Jens Absa-
lonsen ama Johan Absalonsen. åmåfaoK éssilfssame ta-
piagkat kingulerutut 15.000 tons tåssåuput sivnerutorutit
sen, sfationschef Helge Skjoldager fra SAS og arveprin- kugssåupuf direktør Knud Rasmussen, sfafionschef Helge
sen. Skjoldager kungivdlo nukå.
sårugdlit tunissat sujorna
23 pct-imik amerdleriartut
Kalåtdlit-nunane tunissagssiornerup angnertumik sujuariarsi-
manera pivdlugo direktør Hans C. Christiansenip nalunaerutå
Mestersvigime auerdlugssiorfingme
piagkat kingulerutut aussamut Euro-
pamut agssartorneuasåput J. Laurit-
zenikut umiarssuautåinik. Mestersvig-
ime piaineic tcåumåme tugdlerme u-
nigtineKåsaoK kingulerututdlo 15.000
tons agssartorneKåsavdlutik, tamatu-
mundkutdlo nåmagsineKdsaoK Tunu-
me augtitagssamik piaineu sujugdleK.
aussamut pimårutdlugo autdlartine-
KdsaoK molybdænimik piainigssap pi-
lerssårusiorneKarnera. umiarssuit a-
Kerdlugssamik agssartuissugssat mi-
sigssuinerme atortugssanik nagsata-
nartugssduput, sikutdlo akornutdusd-
ngigpata J. Lauritzenip umiarssuauti-
ne angisåt Tunumukartitugssauvai.
umiarssuit tduko 5.000 tons anguvdlu-
git usisinduput, umiarssuitdlo pinga-
sut sisamatdlunit TunuliartariaKasav-
dlutik.
anerdlugssaK 540.000 tons
ukiune arfinilingne Mestersvigip a-
Kerdlugssiorfiunerane aKerdlugssaK
zinkilo 540.000 tons piarneKarsimavoK,
pingårtumigdlo niorKutigineKarsimav-
dlune Tysklandimut, Belgiamut USA-
mutdlo. aKerdlugssiortitseKatigit 1961-
ime nalunaerutåt nåpertordlugo aicer-
dlumut akigitineKartartut åpariartu-
inarsimåput, taimaingmatdlo tugpat-
dlersautigssaungårsimanane ukioK ta-
måna aitsåt taima angnertutigissumik
.................................
3.300 ansat i KGH
KGH beskæftigede i 1961 i
Grønland og i København gen-
nemsnitlig cirka 3.300 personer,
hvoraf 1.108 var fastansatte mod
i 1960 henholdsvis 3.000 og 1.044.
I København beskæftigede KGH
i alt 329 personer mod 298 i
1960.
piaissoKarsimanera tåssa 101.500 tons-
inik imalunit sujornångnit 10 pct-imik
angnerussumik. aKerdlugssamik usi-
lersuiniarneK sikut pissutigalugit a-
jornakusorsimavoK, piagkatdle 85
pct-é usilersuneKarsinausimavdlutik.
piagkat akugissåt aicerdloK 13.000
tonsiuvoK zinkilo 12.500 tons. katit-
dlugitdlo augtitagssaa angnertuneru-
ssutigut akuiarneKarérsimassoK 24.340
tons Belgiamut Tysklandimutdlo kit-
dlermut agssartorneKarsimavoK.
sivnerutorutit
aKerdlugssiornerme nautsorssutit a-
tautsimut issigalugit, måssa ukiune
arfinilingne tåukunane aicerdloK aki-
kitdlisimagaluartoK, sivnerutorute-
KarsimavoK. aKerdlugssiortitseKatigit
autdlarKåumut aningaussauteKarsimå-
put 15 miil. kr-nik, kingorna nåla-
gauvfik 12,5 mili. kr-nik tapersivoK
atugkiuneKartutdlo 10 mili. kr. isu-
mangnaitdlisaivfigalugit. katitdlugit
aningaussalissutigineKarsimåput 37,5
mili. kr. tåukunénga landsrådimit a-
ningaussalissutit 50.000 kr. aningau-
ssat tåuko aKerdlugssiornerup unig-
tineKarnerane avdlångorsimassug-
ssåungitdlat. 1960—61-ime sivneruto-
ruteKartoKarsimavoK 4,3 mili. kr-inik.
tåuko matussissutigineKåsåput atortut
sanaortugkatdlo katitdlutik 29 mili.
kr.-nik akeKarsimassut sivnerinut.
matuniagagssat 4,4 miil, kr-uput,
taimaingmatdlo tamarmik inernerane
amigartoruteKardlune 146.000 kr-nik.
sujorna amigartorutit 1,4 mili. kr-å-
put, amigartorutitdle pérneKåsangati-
neKarput piagkat sivnerussut agssar-
torneKarpata.
piaineic autdlarnersinago nautsor-
ssutiginenarsimagaluarpoK 100 mili.
åma 130 miil. kr. akomdne pigssar-
sissoicarumårtOK. aKerdluvdle akikit-
dlinera pissutigalugo 1956-ime aKer-
dlugssiornerup autdlarnemeranit i-
sertineKarsimassut taimågdlåt 75 åma
80 mili. kr. akomdne amerdldssuse-
uarput, taimdikaluartordle sivneru-
toKartugssdngordlune.
Direktør Hans C. Christiansen fol-
ketingip grønlandsudvalgianut nalu-
naeruteKarsimavoK Den kongelige
grønlandske Handel-ip ingerdlatsine-
ra pivdlugo. nalunaerume erKartorne-
KarsimavoK 1961-ime tunissagssiorneK
aitsåt taima angitigisimassoK tunini-
agkat tamåkerdlugit 43 mili. kr.-nik
naleKarsimavdlutik imalunit 1960-i-
mingarnit 11,5 miil. kr.-nik amerdla-
neruvdlutik. 1961-ime aningaussarsi-
ornermut tungassut atautsimut ki-
ngunerat KanoK ikumårnersoK sule
nalunaerutigineKångilaK; nalunångi-
lardle tunissat amerdleriarnerat pe-
Katigalugo aningaussartåtit åma a-
merdleriarsimassut. nautsorssutit
Kåumatit Kavsigsunguit Kångiunerati-
gut inerpata pitsångoriauteKåsagalu-
arpatalunit iluanåruteKarnigssaK ili-
magissagssåungilaK. direktør Christi-
ansenip nalunaerssutaisigut ersserpoK
1961-ime aulisagkat aulisagkanitdlo
niorautigssiat 35,8 miil. kr.-nut tuni-
neKarsimassut 1960-ime 25,4 miil. kr.-
usimavdlutik. savanit savårKanitdlo
tunissagssiat 1,6 mili. kr.-usimassut
1960-ime 1 miil. kr.-uvdlutik, åmit
åminitdlo nioncusiat 4,1 miil. kr.-u-
ssut 1960-ime 3,5 miil. kr.-uvdlutik
åma „avdlat" 1,5 mili. kr.ussut 1960-
ime 1,5 mili. kr.-uvdlutik. tåssa på-
sinarpoK aulisagkat aulisagkanitdlo
niorausiat tuniniainerme Kagfariar-
nerpausimassut, katitdlutik 10,4 miil.
kr.-nik. nalunaerssutaugatdlartut ta-
kutipåt 1961-ime katitdlutik sårugdlit
41,66 millioner kilo pissarineKarsima-
ssut tåukunånga 31,4 mili Jkilo migss.
tarajortigkatut Kerititagssatutdlo tu-
nissagssiarineKarsimassut, 3,7 miil.
kilo migss. panersiagssångortineKarsi-
massut 6,5 mili. kilolo migss. Kalåt-
dlit-nunåne atugkatut.
4000 tons-inik amerdlanerussut
måssa tamarmik nalungikaluaråt
Kalåtdlit-nunane sujunigssame tuni-
ssagssiornerme aulisagkat Kerititat
tungavigissariaKartut taimåitoK tara-
jugkanik tunissagssiorneK sule pi-
ngårnerssauj uarpoK Kalåtdlit-nunane
aulisagkanik tunissagssiornerme.
1961-ime aulisagkat tarajugkat 8.300
tons tunissagssiarineKarput 1960-ime
6740 tons-iuvdlutik. sujuariarnermut
pissutauvoK sårugdlingniarneK 1960-
imit angnerungåtsiarsimaKingmat. 540
tons Italien-imut tunineKarput, 1125
Spanienimut 3.100 tonsitdlo Græken-
land-imut. amåtaoK 150 tons aulisag-
kat mingnikut England-imut tunine-
Karsimåput, sivnerututdlo 2.200 tons-
ingajait Savalingmiune klipfisk-itut
suliarineKaiput Brasilien-imut tuni-
ssagssiarineKardlutik. sårugdlingniar-
neK autdlartisimalernermine 1960-
imit angnertunerungåtsiaKaoK. sep-
tember/oktoberime angussat sule pit-
sauningorput silap issaisangnera pi-
ssutigalugo, ukiordlo tamåkerdlugo
angussat inernerat 4.000 tons sivner-
dlugit aulisagkat tissåt amerdleriau-
tåuput 1960-imut sanigdluikåine ag-
dleriaut 23 pct migssiliordlugo. kisiåne
Angmagssagdlup erKåne sårugdlingni-
arneK migdleriarpoK. 1960-ime pig-
ssarsiat 991 tons-iuput, ukiordle ki-
ngugdleK 740 tons-inauvdlutik. erxå-
miOKarfingne atausiåkåne nalunaer-
ssutit KGH-p suliarisimavai åma så-
rugdlit tunissat aulisagkat tissåt tons-
ingordlugit nalunaerssugkat 1952-imit
1961 ilångutdlugo. (Klip. 3-me Kavdlu-
nåtuane takuneKarsinauvoK).
(nup. 3-me nangisaoK).
----------—----—--------------
handelime sulissut
måna 3300-ngorput
1961-ime handelip Kalåtdlit-
nunane Københavnimilo suli-
ssorisimavai avguaKatigigsitdlu-
go inuit 3000, tåukunånga 1108
aulajangersimassumik atorfig-
dlit. 1960-ime handelip sulisso-
risimavai 3000, aulajangersumik
atorfigdlit 1044. handelip Kø-
benhavnime 1961-ime sulissori-
simavai 329, sujornågdle suli-
ssorisimavdlugit 298.