Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 4
FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT JooUoj &odt6j agdlagaitå pitsåussusianut ugpernarsautauvoic danskit sanåvisa pitsaunerssåt SKO skut der passer og holder bygget for den normale fod og fremstillet af de bedste mate- rialer og af dygtige fagfolk. En sko af høj kvalitet. nåmåutut ningusdtdlo isigkanut fnardluteKångitsunut namåutungordlugit sanåt, pit- saunerpånik atortoKardlune, iliniarsimassut pikorigsut suli- ssoralugit. skoK pitsagssuaK. Mærket er Deres garanti — Til sammenligning med det første canadiske byggeprogram for eski- moerne, som nu er iværksat, kan næv- nes, at byggeprogrammet i Grønland i dag omfatter .300 lejligheder om året, altså dobbelt så meget som det canadiske, og lejlighedstyperne i Grønland er i areal gennemgående dobbelt så store som de canadiske. ug?ssua.t silarssuarme tusåmassah Ingeniør Carl W. Sfairs viser en modi- ficeret udgave af de canadiske ele- menthuse, der sendes til nordlandet. ingeniør Carl W. Stairsip eskimunuf CanadamTtunut igdluliat ilåta éssinga takutlpå. dollars ved selv at sætte huset sam- men med de skruer og lister, der kom- mer i pakken, og de resterende knap 1000 dollars kan han låne af regerin- gen og betale tilbage med 5 pct. rente over en tiårig periode. Med andre ord kan han afdrage sit lån med ti dollars eller 70 kr. om måneden, hvilket slet ikke er så meget, når man tænker på, at de eskimoer, der tumler med tan- ken om at blive husejere tjener ret godt, især på laksefiskeri og håndar- bejder, der nu sælges over hele ver- den. De eskimoer, der bor nær de store steder, arbejder som lastbilchauffører, buschauffører, bulldocerførere, meka- nikere og meget andet, og med en dol- lar og tyve cents i timen i en 60 ti- mers arbejdsuge, som de er oppe på i nordlandet, skulle der nok blive lidt til overs til afbetaling på et hus. OGSÅ GRATIS HUSE Men man må være klar over, at ovennævnte er de heldige af vores eskimoer. Der findes også nogen, som er mindre heldigt stillet, nogen der absolut intet har. De er dog heller ikke blevet glemt. Eskimoerne såvel som andre canadiere får børnetilskud og folkepension, og de har i mange år ligesom i Grønland fået gratis læge- behandling og hospitalsophold, hvad resten af befolkningen aldrig har haft, og på det nye byggeprogram vil nogen af husene blive overdraget gratis til trængende eskimofamilier. Af de 147 huse, der blev' bygget i de første ti måneder, er 66 således blevet givet til mindre heldigt stillede familier, og af de 155 huse, man regner med at bygge i løbet af 1962 vil 38 blive overdraget til trængende familier. Der er en lang vej endnu, inden den eskimoiske be- folkning er fuldstændig integreret. I øjeblikket befinder befolkningen sig på grænsen mellem to verdener, deres egen, som de delvis forlader, og den moderne verden, som de endnu ikke helt har akcepteret og som endnu ikke helt har akcepteret dem. Men med husbyggeri i nordlandet tør man håbe, at vejen er blevet en lille smu- le kortere, og at forskellen mellem den eskimoiske befolkningsgruppe og resten af canadierne er blevet en lille smule mindre. Axel Thøgersen. rfingme okåinarit HØNG piniardlugo enskendte danske specialos* Forlann HØNG i butikken Facon 113 Nu skal der bygges huse Moderne mænd bruger liver dag Brylcreem, for Brylcreem far hå- ret til at sidde perfekt og natur- ligt hele dagen - uden at fedte. Gør det bedste for Deres hår, brug Brylcreem. BRYLCREEM G l»R HÅRET NYT LIV skutit taorserdlugitj SKIFT SKO til Canadas eskimoer For at imødegå kritikken er den ca- nadiske forbundsregering gået i gang med et storstilet byggeprojekt, der med tiden skal gøre det af med de usunde og deprimerende hytter, den eskimoiske del af vores befolkning har levet i. I løbet af det første år er der opført 147 nye typehuse, og i løbet af ti år vil man opføre 1500 huse på de steder, hvor der ikke findes lokale byggematerialer. Hver eneste stump udstyr skal sendes op med de store sommerkonvoj er. 32 KVADRATMETER De huse, der er tale om, er element- huse af forskellige størrelser. Nogle med et soveværelse, nogle med tre soveværelser og nogle af dem med garage. Der er ikke så få eskimoer, der tjener godt med penge, og for dem, akkurat som for os andre, er sta- tussymbolet en ny bil. De fleste af de huse, der er opført til dato, er dog basichouses, altså standardhuse af en type, som man kan bygge til, efter- hånden som man får flere penge og familien vokser. Jeg skal begrænse mig til at beskrive eet hus. Det er 12 gange 24 fod, altså knap 4X8 meter. Der er et soveværelse, ca. 2X3 meter, kombineret køkken og stue, ca. 3VaX 3‘/2 meter, en lille entre og to mindre værelser, der kan bruges til forråds- kamre og den slags ting, og bagved soveværelset ligger badeværelset. Konstruktionen er ganske enkel. Seks fire gange otte fods dobbelte kryds- finerpaneler til hver side og tre til hver ende af huset. Ind imellem de to lag finer er der fem cm fiberglas iso- lation, og der er selvfølgelig skåret ud til vinduer og døre. Gulv og loftspla- derne er fire gange tolv fod med et 10 cm tykt lag isolering også af fiberglas. Selve taget, der skråner ned mod fa- caden, er en cm tykt exteriør-type krydsfiner, hvilket selv uden tagpap eller anden beklædning har vist sig at være særdeles modstandsdygtigt over for vejret. Det værste, der kan ske, er, at det yderste lag revner og skaller af, ind til det første lag lim, som igen er vandtæt. Funderingen er også ganske simpel. BYGGES PÅ SKÆRVER Først en meter skærver ovenpå permafrosten. Det forhindrer den i at tø under huset. Ovenpå skærverne bygger man en slags mudderopklods- ninger, ca. en meter fra hinanden og ovenpå dem ca. 10 cm tykke bjælker, så der er altså en henved 20 cm’s åb- ning under huset til ventilation. Der er tre vinduer i huset, et i soveværel- set, et i badeværelset. De er en kvart meter gange halvanden meter, og i køkken og opholdsstue er der et stort vindue, der måler en gange halvanden meter. Der er indrammede dobbelt- rettede ruder. Vinduerne kan ikke lukkes op, men der er installeret et ventileringssystem, så man alligevel kan få frisk luft. OPVARMNINGEN DYREST Opvarmningen har ligesom i Grøn- land altid været et problem i nord- landet. Al brændsel skal bringes ind udefra, så man har hittet på et kom- bineret opvarmnings- og kogekomfur, der brænder dieselolie. Det bruger fire—fem liter i døgnet. Men når es- kimoerne skal betale ti—tolv cents pr .liter, er opvarmning stadig en af de største omkostninger, de nye hus- ejere har at slås med. Der er elektri- citet næsten overalt i nordlandet nu, så alle husene er udstyret med fem fatninger til lys og stikkontakter til radio, ekstra kogeplader, eller hvad man nu har af elektrisk udstyr. Af andet inventar er der badekar og et kemisk fungerende toilet i badevæ- relset. En otte kubikfod stor vand- tank og en vask. INGEN ESKIMO SNYDER Møbler og andet udstyr må eski- moerne selv købe gennem Hudson Bay Company’s kataloger eller fra stor- magasinerne længere sydpå, hvor de forresten har etableret et glimrende kreditforhold. Ifølge tilgængelige op- lysninger er der endnu ingen eski- moer, der er kommet bagud med deres betaling, og der er heller ingen, der har forsøgt at snyde forretningerne. Hvad angår det omvendte forhold foreligger der ingen officielle oplys- ninger. Eskimoerne er meget ærlige og altså en minimal kreditrisiko, og det har‘ resulteret i de lempelige vilkår, de nu kan købe huse på af den canadiske regering, meget bedre vilkår end re- sten af befolkningen får. ET HUS TIL 14.000 KR. De præfabrikerede huse, jeg har be- skrevet her, koster henved 1560 dol- lars f. o. b. Ottowa, Edmonton og Montreal, eller hvor man nu køber fra. Fragten op til nordlandet koster henved 250 dollars, og det koster yderligere 250 dollars at få huset rejst, i alt altså lidt over 2000 dollars eller 14.000 kr. Regeringen giver imid- lertid et tilskud på 1000 dollars ligeud til enhver eskimofamilie, der ønsker at blive husejer, og det klarer så ud- betalingen, men der er stadig over 1000 dollars tilbage, altså godt 7000 kr. Deraf kan en eskimo spare de 250 VILDE HA SUKCES På boligområdet er de canadiske eskimoer langt bagefter Grønland, men den canadiske regering vil opføre billige boliger i løbet af de næste ti år. I artiklen beskrives en af boligtyperne Tiderne har forandret sig i det ca- nadiske nordland. Civilisationen træn- ger længere og længere nordpå, og den eskimoiske befolkning rykker længere og længere sydpå. Nærmere til det tyvende århundredes canadiske samfund. Jagtredskaberne er i mange tilfælde blevet erstattet med værk- tøj. Sælskindsmokkasiner med nylon- forede gummistøvler, og i stedet for at jage og fiske går mange af eski- moerne nu på arbejde om morgenen, ligesom mange andre canadiere, ansat ved de nordlige radar-varslingslinjer, kraftstationer, flyvepladser, skovlejre, miner og regeringskontorer. I det hele taget er den eskimoiske befolkning blevet mere og mere integreret med den hvide befolkning på næsten alle områder, men indtil for ganske nylig har der eksisteret een væsentlig for- skel i det canadiske nordland: bolig- forholdene. På det område har eski- moerne ikke nydt nær de samme for- dele som den øvrige befolkning i nord- landet. Mange af de 10—11.000 eski- moer, der lever på strækningen mel- lem Baffinland og grænsen til Alaska bor stadigvæk i igdloer, og mange af dem foretrækker dem fremfor de usle skure og hytter, deres frænder, der bor nærmere civilisationen, bor i. Det er et kedeligt forhold, og det er blevet kritiseret fra mange sider. Sådan forestiller man sig, af de nye eskimoiske bysamfund kommer til at se ud. eskimuf igdloKarfigiligagssait taimåi- kumårfut nautsorssutigineKarput. Af redaktør AXEL THØGERSEN, Monfreal 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.