Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 10

Lad os betale skat
Vi har modtaget:
Vi er vist alle sammen klar over,
hvorfor landskassen toør have penge
til rådighed. Vi ved også, at landsrå-
det, der ‘bevilger midlerne, har store
vanskeligheder, når det skal tage stil-
Ulovlig handel med
spiritus i Færingehavn
I de færøske afholdsforeningers ho-
vedorgan „Gladustrok" (Skumsprøjt)
rettes et kraftigt angreb på ulovlig
handel med spiritus, der i sommerens
fiskerisæson foregår i den store fi-
skeri- og forsyningsbase Færingehavn
i Vestgrønland.
Bladet fastslår, at det navnlig er
fiskere fra tyske og portugisiske traw-
lere, der driver en omfattende smug-
handel — og altid finder taknemlige
kunder blandt andre skibsbesætnin-
ger. Ved fiskerisæsonens indledning
sidste sommer kom det på grund af
spiritus til skærmydsler af alvorlig
art, hvorunder der blev anvendt både
knive og rifler, skriver det færøske
afholdsblad og slutter med at kræve,
at de lovløse tilstande i Færingehavn
omgående bringes til ophør ved an-
sættelse af øvrighedspersoner, der ud-
styres med midler til at standse uvæ-
senet.
ling til ansøgningerne. Undertiden må
man sige nej, fordi midlerne er be-
grænsede.
Grønlands nytid er, lige begyndt, og
en overvældende mængde arbejde
dukker op hvert år. Derfor må man gå
ud fra, at landskassen vil have for få
midler også i de kommende år.
For at skaffe penge til kassen har
landsrådet bl. a. forhøjet afgifterne
til luksusvarer. Denne fremgangsmåde
kan ikke betegnes som god.
Varer pålagt meget høje afgifter vil
aldrig blive købt af en væsentlig del
af befolkningen, og folk, der ikke kø-
ber afgiftspligtige varer, yder ikke bi-
drag til landskassen.
I Grønland er der mange menne-
sker, der hverken drikker eller ry-
ger, og deres antal ligger i dag om-
kring 4000. De yder altså ikke bidrag
til landskassen. Derfor bør bestræbel-
serne for at give landskassen flere
midler til rådighed ske igennem en
endnu bedre og ikke så ensidig ord-
ning.
Dagene før den franske revolution,
da proletariatet og bønderne alene be-
talte skat, er forbi.
Hvis vor allesammens landskasse,
som vi alle sætter vor lid til, skal have
en mere sikker og mere alsidig ord-
ning, må vi indføre skatter.
Som sædvanlig er vi vist bange for
at starte med noget nyt og bliver ved
med at sige, at tiden til direkte skat-
ter ikke er moden endnu.
Topsøe-Jensen & Schrøder
Civilingeniører & entreprenører
Filippavej 1 København V.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til ,
den rødeste røde.
kukitignut tamutip
læbestiftivdlo kcilipautait ^
ingmwgnut tugdluarkekate-
kdugitsut.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
Brostroms »Swea« møbler og strygebrædter
— bedste danske kvalitet —
Rød plasticlaminatplade med sorte
kanter og hvide ben
Mål 75X51 cm. — Mål 100X61 cm.
Kernertumik sinilik Kaicortunigdlo
niululik.
Swea-stolen
rød, blå og gul. Pla-
sticlaminat, sæde og
ryg med hvide ben.
augpalugtumik, imalu-
nlt tungujortumik su-
ngårtumigdlunit ig-
siåvigtaKardlunilo I-
garfilik Kakortunigdlo
niululik.
FORLANG DET HOS DERES FORHANDLER
Brostroms Træindustri
København *
Stålstrygebræt.
Færdgibetrukket
med skumnylon
og stof.
manigsaivik si-
sangmik sanåK
nylonimik neru-
mårtumik åno-
råminermigdlo
KagdligaK.
Hvad med gejrfuglen?
Skal vore landsmænd, der beskæfti-
ger sig med nytiden, og en del af vore
politikere kun ønske de søde ting så-
som bedre undervisning, ligeløn, løn-
forhøjelser o.s.v.? De sure ting, som
den menige befolkning alligevel ikke
kan undgå, f. eks. skatter, ønsker de
ikke engang at nævne.
Da vi ikke betaler skat, skal vi så
blive ved med at høre følgende udta-
lelser: Barnet Grønland, der endnu
ikke kan klare sig selv, giver så og så
meget i underskud, og Danmark bru-
ger millionbeløb i Grønland.
Hvem skal fortsætte Augo Lynges
utvetydige svar. Landet ligger sådan,
at når finansudvalget bevilger 50 miil.
kr. til brug i Grønland, så går der 30
mili. kr. af beløbet til de danske hånd-
værkeres løn, og de penge går tilbage
til Danmark. Det er ikke alene grøn-
lænderne, men også mange danskere,
der får glæde af de mange penge, der
går til Grønland.
Først når direkte skatter bliver til
virkelighed i Grønland, kommer vi til
at føle os som borgere i een stat.
K. Møller, Avigait.
Jeg kender Suko (Andreas Lund-
Drosvad) og har arbejdet sammen
med ham. Han er en god arbejds-
kammerat og er som få danskere
yderst venlig.
Dog er jeg enig med Otto Rosing i,
da han løftede pegefingeren mod Su-
ko, fordi han skrev så detailleret om
sit tidligere arbejde. Selv om alle per-
son- og stednavne måske var blevet
omskrevet af Suko, fik man begiven-
hederne så klart beskrevet, at man
genoplevede dem igen. Sådan følte jeg
det.
Selvfølgelig er det ens egen skyld,
hvis vedkommende kommer for en
retsinstans, for vi bliver belønnet ef-
ter vore gerninger. Folk, der blev så-
ret af deres egne „gerninger" i Sukos
tid, har haft tid til at få „såret" helet
i løbet af årene; men nu, da det hele
er blevet offentliggjort igen, begynder
det at bløde igen, lige før det er ble-
vet fuldstændig helet. Og det er det,
der vil gøre ondt hos de mennesker,
der var blevet ramt af artiklen. Og
det er det, Otto Rosing pegede på.
I kraft af vores stillinger skal vi
Interessen for dyrelivet i Grønland
er stigende i de senere år også uden
for den egentlige fangerbefolkning.
Myndigheder i samarbejde med viden-
skabsmænd er også begyndt at kigge
nærmere på dyrelivet for at skaffe
befolkningen bedre muligheder for
kødforsyning. Tanken om at indføre
tamrener er nu langt om længe en
realitet. Nu til sommer vil man også
overføre moskusokser fra østkysten
til Vestgrønland, og vi håber, at for-
søget vil lykkes. Det gik jo godt med
tamrenerne.
Men hvad med gejrfuglen? Kan den
ikke genindføres på vestkysten? Det
fremgår ifølge gamle beretninger, at
fuglen levede ud for Godthåb. Den
måtte have været et yndet jagtob-
jekt og et let bytte, siden den blev
udryddet. Kulden var strengere den-
gang, fuglen levede i Grønland, og
der skulle således ikke være noget i
alle handle med varsomhed. D.v.s. vi
skal ikke fremkomme med unødven-
dige og ikke gavnlige ting. Mange af
de unødvendige ting, som måske er
ved at blive glemt efter lang tids
kamp, er blevet gravet op igen. Der-
ved glemmer man alt for let, at man
igen sårer de mennesker, der på for-
hånd lider efter deres ugerninger. —
Når man skal pege ipå andre med-
menneskers svagheder, må man hel-
ler ikke glemme ens eget levned. —
Hvordan skal vi — kateketer og præ-
ster — ellers gøre, hvis vi begynder
at råbe op om syndere og folk, der får
børn uden for ægteskab —■ selv om vi
gør det ved at forandre deres navne,
f. eks. ved at kalde Marie fra Kung-
miut for Sofie fra AugpilagtoK. Jeg
tvivler på, at vedkommende vil vise
sig offentligt efter en sådan behand-
ling.
Jeg forstår ikke, hvad det er, „som
snart hører historien til", der er tale
om, selv om redaktionen skriver, at
„alene det er fuldt tilstrækkelig mo-
tivering for at bringe" Sukos indlæg.
Eli Olsen, Arsuk.
vejen med klimaet, hvis man nu tæn-
ker på at genindføre fuglen.
Tobias Josefsen, Godthåb
Tobias Josefsens forslag har vor
fulde tilslutning. Der er bare det ke-
delige ved det, at den sidste gejrfugl
i verden blev skudt på Island i 1844,
så det ligger lidt tungt med at skaffe
levende eksemplarer. Gejrfuglen blev
udryddet i Grønland i 1815. (red.)
Færingerne er ved at
slutte en ring om os
Det er meget utilfredsstillende, at grøn-
landske fiskere bliver mere og mere trængt
tilbage. F. eks. får vi, der bor i Fiskenæs-
set ringere, og ringere muligheder, da
vores gode fangst- og fiskepladser ved
Kangigdlermiut og Grædefjorden invaderes
hvert år af færøske fiskere.
Før i tiden var der store torskeforekom-
ster om sommeren og alle mulige andre
fangstobjekter om vinteren ved Kangig-
dlermiut. Efter at Havns Storø er blevet
en landstation for færinger går det meget
hurtigt tilbage for alle arter fangstdyr og
fisk. Havde vore forfædre tænkt mere på
fremtiden, havde de nok sagt Nej, da fæ-
ringerne ønskede at benytte Ravns Storø
som fast station. I vor tid var der store
torskeforekomster ved Ravns Storø lige før
færingernes ankomst, men når færøske
fiskere begynder at smide fiskeaffald på
fiskepladserne, går de store mængder
torsk, som vi ellers kunne have fanget, ud
til havs. Derfor må vi fiske udenskærs om
sommeren, da torsken i fjordene bliver
jaget ud til havs.
Fiskenæsset går en skæbnesvanger frem-
tid i møde, da færingerne er ved at slutte
en ring om stedet. En af dem har endda
bygget et hus med salteri lige vest for
udstedet, selv om han aldrig sælger sin
fangst hertil. I de seneste somre var der
altid stationeret et skib ved Grædefjorden.
Sådanne foreteelser udgør en større og
større fare for den ungdom, der vokser op
her og som har valgt fiskerierhvervet. Alt
tyder på, at ringen uden om os strammes
niere og mere i de kommende år. Derfor
er man tilbøjelig til at stille flg. spørgsmål:
Hvis myndighederne skal sige Ja til alle,
der ønsker at stationere skibe til salteri,
hvor skal så den opvoksende grønlandske
fiskergeneration hente sin fangst i de kom-
mende år? Hvad skal vore efterkommere
leve af?
Derfor må myndighederne ikke altid sige
J a til andre nationers overtagelse af
grønlandske fangst- og fiskepladser. Vi, der
bor i Fiskenæsset, har nok mest af alle 1
Grønland mærket til færingerne, da de
fleste af de færøske fiskere fisker omkring
vores by. Og det har vi vist fundet os i alt
for længe. Derfor dette korte hjertesuk i
håb om at blive forstået.
Til slut vil jeg bede myndighederne om
at sørge for, at der ikke bliver faststatio-
neret flere færøske skibe i og ved Græde-
fjorden. De har Færingehavn og Ravns
Storø, og de to havne skal være nok for
dem.
Ole Berglund, Fiskenæsset.
Fabrikken »GLUTEN«
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppestjerner suppestjernit
Suppehorn suppehornit
Børne-Semoule nålungissat suaussait
Mannagryn mannagrynit
Suko’s artikel
bedst til bedste venner!
Laurits Møller
Amaliegade 4S, København K.
Kolonial - Cigarer - Tobak
nerissagssat - sikåt - tupat
ENGELSK-DANSKWBISCUITS FABRIK
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiuss issar iaKarpoid
danskit kunglkuinik pilersuissoK
fø'HUKO
tit borets...
10