Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 22

pissanik agdlagtuivfit
sunik takutipåtigut?
niuvertorutsit sordlit suliagssaKarnerupat
pissanik agdlagtuissarnermut tunga-
ssunik agdlagkamut naggasiutdlugo
soKutiginarsinauvoK niuvertorutsit
sordlit suliagssaKarnerunersut taku-
savdlugo. tamåna Kalåtdlit-nunane o-
KaluserineKarajugpoK, kisitsisitdle a-
tordlugi't sule sarKumiuneKarsimå-
nginguatsiardlune.
KularnångilaK niuvertoruseKarfik
tunissaKarfiunerussoK suliagssaKar-
narnerusassoK taimatutdlo åma niu-
vertoruseKarfik niorKutig'Ssanik pisiv-
fiunerussartoii suliagssaKarnåsavdlu-
ne. taimåitumik niuvertoruseKarfing-
ne tunissat aké niorKu'tigssardlo pisiat
aké atautsimut katikåine 1958-ime
1959-imilo avguaKatigigsitdlugit niu-
vertoruseKarfit atånisut tugdleriårne-
Késåput.
I. niuvertoruseKarfit aulisarfiunerussunltut:
niuvertoruseKarfik tunissat pisiat katitdl.
kr. kr. kr.
Kangåmiut SV 404.000 800.000 1.204.000
Agdluits. På .... 268.000 816.000 1.084.000
Kapisigdlit SV 522.000 445.000 967.000
Arsuk SV 230.000 586.000 816.000
K’ornoK SV 354.000 373.000 627.000
K’eKertarssuatsiaK SV 166.000 432.000 598.000
Angmagssivik SV 156.000 342.000 498.000
NapassoK SV 151.000 300.000 451.000
ItivdleK SV 135.000 315.000 450.000
K’agssimiut SV 114.000 298.000 412.000
Atangmik SV 122.000 289.000 411.000
SarfånguaK SV 134.000 263.000 397.000
AugpilagtoK SV 109.000 273.000 382.000
Narssalik SV 115.000 256.000 371.000
EKalugårssuit SV 142.000 229.000 371.000
Avigait SV 160.000 188.000 348.000
SårdlOK SV .... 92.000 194.000 286.000
KangeK SV .... 90.000 192.000 282.000
NarssaK kujatdleK SV 56.000 190.000 246.000
AvssaKutaK SV .... 74.000 127.000 201.000
TasiussaK SV 54.000 132.000 186.000
Igaliko SV 10.000 150.000 160.000
NarssaK SV .... 42.000 89.000 131.000
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarasdtit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mozs
Købønhavn
takugssauvoK niuvertoruseKarfit
mardluk 1 mili. kr. sivnerdlugit om-
sætningeKartut, sisamat V*—1 millio-
ninik, 12-it 1/t—Vs millioninik 5-tdlo
Vi mili. inordlugit, téukunångalo
100.000 kr. sivnersima-neKaratik.
kisitsisit tåukua takutipåt niuverto-
ruseKarfit sordlit angissusertik nå-
pertordlugo iliniagalingnik ikiorteKar-
tariaKartut sordlitdlo låjåinarnik
ikiorteKardlutik ingerdlatitsisinau-
ssut.
pingårtumigdle erssersipåt niuver-
toruseKarfit sordlit niorKu'tigssiorfiuv-
dluarnertik ipivdlugo agdlisarneKarsi-
naussut. ama erssersipåt niuvertoru-
seKarfit månatut atatmarneKarsinau-
ssut agdlisitariaKaratigdle. kisalo ag-
dlagtugkap takutipå niuvertoruseKar-
fit sut omsætningikinertik pissutiga-
lugo sivisumik atåinåsagunik aningau-
ssatigut ajornaKutauginalersinaussut.
II. niuvertoruseKarfit piniarfiunerussumltut:
niuvertoruseKarfik tunissat pisiat katitdl.
kr. kr. kr.
Agto NV 195.000 405.000 600.000
Kungmiut 0 164.000 336.000 500.000
AkunåK NV 127.000 269.000 396.000
Iginiarfik NV 143.000 247.000 390.000
NiaKornårssuk NV 95.000 215.000 310.000
IlimanaK NV 55.000 250.000 305.000
Kangerdluk NV 114.000 182.000 296.000
Såtut NV 63.000 168.000 231.000
Kitsigsuarssuit NV 57.000 173.000 230.000
Kap Dan 0 42.000 187.000 229.000
SarKa« NV 29.000 200.000 229.000
Kitdlit NV 94.000 135.000 229.000
TasiussaK NV 68.000 160.000 228.000
KangerssuatsiaK NV 37.000 168.000 205.000
OKaitsut NV 48.000 152.000 200.000
KuvdlorssuaK NV 66.000 122.000 188.000
K’aersut NV 39.000 148.000 187.000
Igdlorssuit NV 44.000 138.000 182.000
Skjoldungen 0 58.000 119.000 177.000
AugpilagtoK NV 39.000 119.000 158.000
NugåtsiaK NV 36.000 118.000 154.000
Nutårmiu't NV 50.000 104.000 154.000
Sdr. Upernavik NV 30.000 109.000 139.000
Ikamiut NV 47.000 88.0000 135.000
Akugdlit NV 21.000 113.000 134.000
NiaKornat NV 27.000 109.000 130.000
Ikerasak NV 28.000 95.000 123.000
TugssåK NV 43.000 78.000 121.000
Uvkusigssat NV 29.000 89.000 118.000
IsortoK 0 33.000 74.000 107.000
ImerigsoK NV 15.000 88.000 103.000
Manermiut NV 32.000 67.000 99.000
K’eKertaK NV 22.000 74.000 96.000
TiniteKilåK 0 30.000 63.000 93.000
Ujarasugssuk NV 8.000 67.000 75.000
Aumarutigssat NV 10.000 57.000 67.000
Atå NV 12.000 48.000 60.000
SermiligaK 0 12.000 39.000 51.000
Agpat NV 5.000 24.000 29.000
IkåteK 0 8.000 18.000 26.000
K’ernertuarssuit 0 3.000 7.000 10.000
erssipoK niuvertoruseKarfit mardluk
V2 mili. kr. sivnerdlugit omsætninge-
Kartut 5-tdlo Vi millionitdlo akornå-
ne, sivnere 34-t Vi miil. kr. inordlu-
git. 34—t tåukua ilait 10-t 10.000 kr.
Inordlugit omsætningeKarput. taine-
Kartut sisamat kingugdlit perKumau-
teKarfiuput.
piniardluarfiunerussune niuvertoru-
seKarfit inuiarneKåsasimångitdlat ta-
matuma nagsatarisangmago inuit a-
tautsimortut amerdlavatdlålernigssåt
taimalo pissat ikilinigssåt, amalo nuna
inuerutisangmat.
tåssa agdlauserissanu't tåukununga
naggasiussaK.
neriutigåra agdlauserissat tåukua
ilait landsrådip nunap inoKarnera
pivdlugo kommissionianut, boligstøt-
teudvalgimut inussutigssarsiornermi-
lo ikiorsissarnerme udvalgimut tauva-
lo — neKit pivdlugit — inussutigssa-
Karnermik isumagingnigtunut ilåtigut
iluaKutaujumårtut.
Ph. Rosendahl.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsortvej 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS
Minolta med det verdensbe-
rømte ROKKOR objektiv...
fNordiskBrown Boveri
Nyropsgade 24, København V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
SEJL UD MED
AMERIKAS FINESTE PÅHÆNGSMOTOR
3'/» hk .... 925,-
Vh hk .... 1.745,-
12-18 hk fra 2.560,-
25 hk elst. 4.360,-
40 hk fra . 3.950,-
80 hk elst. 8.500,-
Stort Illustreret West Bend katalog og
nærmere oplysninger fis ved henven-
delse til de handlende.
Repr. for Danmark KETNER MARINE,
København
Amerikame motorlt Ikutagkat
pltsaunertdt atomlaruk
West Bend katalog åssiliartarasårtoK
påslssutlgssatdlo ersserKlngnerussut
nloncutlllngnut sågflgingnigdlune pine-
Karslnåuput.
Danmarklme sivnissflssoK Ketner
Marine, København
~—___________________________________
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
kapitalit 36.
asassåka atuartika atarKinartut!
Demosthenesip angalanera tuping-
nartOK Atuagagdliutit normuine ki-
ngugdlerne ujalugsinartarsimåsagav-
siuk navsuiauteKartariaKarpunga. u-
vanga atuagkiapalårigavko ingassag-
tajårsimagaluarpunga teriangniap a-
ngalaortup agdlauserineKarnera ma-
KaissineKarsimassugssatut nautsorssu-
tigigavko.
avdlatut OKautigalugo: arajukigau-
na, ilame sule angnermik: nikatdlu-
atdlautigeKåra Babsipalåkasingmit
Manitsumit narKingneKarKigkama.
nalungilara silatusårnerusagaluar-
dlunga Babs soKUtiginiångitdlulnaråi-
ne. silatuvatdlånginamale agdlagaisa
isumatsagterujugssuarpånga.
Kuvdlissorssuvdlunga suaorpunga:
„ila nåmaleKaoK! OKautsimik atautsi-
migdlunit Demosthenes arnapalåka-
singmut tåssunga OKalugtuarerKingni-
ångilara. sussagssaringivigpångame.
tamarmik sussagssaringilånga!“
taimarssuaK aulagsagsimårpunga,
aulajangivigpungalo Demosthenes
pivdlugo OKautsimik atautsimigdlunit
agdlarKigkumananga. Atuagagdliutit-
dlo årKigssuissuånit agdlagarslnglka-
luaruma aulajangernera avdlångorti-
naviarsimångikaluarpara. tåussuma
agdlagfigånga issertuångivigdlune o-
Kardlune OKalugtuara maungainaK
kipitikaluaruvko erKartussissunut su-
liagssångortiniardlunga isumaKatigi-
ssutigisimassavtlnik uniorKutitsisima-
nera plssutigalugo.
„------uvavnut tungassumik OKar-
sinauvunga avisiliortunit pingitsorane
maligtarineKartartoK atuagagssiavne
Kanordlunit itumik agdlagtoKarpat —
Kanordlunit sungitsigissumik imaKå-
ngitdluinartigissumigdlunit — tamati-
gut autdlarKauteKardlunilo naggate-
KartariaKartoK. pingårtumik naggasi-
nigssaK pingåruteKarpoK. Demosthe-
nesip agdlautiginera Kangarssuardle
mérarpalugtorujugssuartut iluamigdlo
agdlagslnåungitsumit agdlagaussutut
issigåra, månale ajoraluaKissumik ku-
kunlkut atuagagssiavne ilaussalersi-
mangmat plngitsårnak naggasertaria^-
Karpat — naggasinigssat asulérneru-
ssariaKarane. talmailidnglkuvit årKig-
ssuissoKarfingmit avdlatut ajornartu-
mik erKartussissunut suliagssångorti-
tariaKåsavavtigit------“ il. il.
tåssa — OKausé issuardluardlugit —
taima agdlagpoK. kinalo erKartQssao-
rusugpa plngitsailissauvdlunilo silåi-
narme suliagssanik — niuvertoruse-
Karfingme najugkamit ungaseRissume
nuliaK mérKatdlo ungaseKalugit •— i-
liniartitaunigssamut pilerigissaKarpa?
taimaingmat avdlatut ajornartumik
kapitalit sule ardlalialuit agdlangni-
artariaKarpå-ka.
Demosthenes „Nipisak“mut ilauv-
dlune uvdloKerKata sujorna Manitsup
— Kalåtdlit-nunåta Venedigiata — u-
miarssualivianut pulajartorame påsi-
Hvad fortæller fangst-
listesammendragene os
Som slutning på denne artikelserie
om fangstsammendragene kunne det
måske være ganske morsomt at se,
hvilke udstedsbestyrere der har mest
at have ansvar for. Dette er et emne,
der tit har været drøftet mand og
mand imellem i Grønland, men som
næppe før har været opstillet i tal.
Man kan sikkert sige, at des større
indhandling et udsted har, des større
arbejde er der dermed, og des større
udhandling et udsted har, des større
er arbejdet også dermed. Lægger vi
derfor beløbet for et udsteds indhand-
ling sammen med beløbet for dets ud-
handling, får vi nedenstående række-
følger efter 1958 og 1959 i gennem-
snit.
I. Udsteder i fiskeridisfrikter
(Danske læsere henvises her til for-
tegnelsen i artiklens grønlandske
tekst).
Det ses, at 2 udsteder har en omsæt-
ning på over 1 mili kroner. 4 steder
har V2—1 miil. kroner, 12 har V4—V2
miil. kroner og 5 under V4 mili. kro-
ner, hvoraf ingen har under 100.000
kroner.
Disse tal fortæller lidt om, hvilke
udsteder der er så store, at de kræ-
ver mere eller mindre kvalificeret
medhjælp, og lidt om hvilke udsteders
bestyrere, der kan klare det hele selv
blot med lejet hjælp.
Men navnlig antyder de hvilke ud-
steder, der er så produktive, at man
tør udbygge dem yderligere. Den for-
tæller også om hvilke udsteder, man
nok finder at kunne opretholde, som
de nu er, men altså uden yderligere
udbygning. Endelig antyder forteg-
nelsen, hvilke udsteder der har så
ringe en omsætning, at det ikke i
længden er økonomisk forsvarligt at
lade dem bestå.
II. Udsteder i fangerdistrikter
(Danske læsere henvises her til for-
tegnelsen i artiklens grønlandske
tekst).
Det ses, at 2 udsteder har en om-
sætning på over V2 mili. kroner og 5
har mellem 1U og Vs miil. kroner, me-
dens de resterende 34 har en omsæt-
ning på under 1U miil. kroner, og for
10 af sidstnævnte 34 udsteder når om-
sætningen ikke 100.000 kroner. De sid-
ste 4 steder på listen er depoter.
I de egentlige fangerdistrikter bliver
der næppe tale om at nedlægge ud-
steder, da dette dels vil medføre uhel-
dig folkekoncentration og dermed
nedgang i fangsten, dels at hele på-
gældende område vil blive affolket og
komme til at ligge ubeboet hen.
Dette er afslutningen på denne ar-
tikelserie.
Det er mit håb, at nogle af disse ar-
tikler kan komme landsrådets befolk-
ningskommission, boligstøtteudvalget
og erhvervsstøtteudvalget — og hvad
kødet angår, tillige ernæringsrådet i
en og anden henseende til gode.
Ph. Rosendahl.
vå igdloKarfik pinersarsimassoK. at-
dlårKigssuaK, seKinarik ukulo erfala-
ssorpagssuit erfarussårigdlutik. (OKa-
lugtualiama akerdlerineKarpatdlårne-
ra plssutigalugo Demosthenesip Ikera-
sangme kiserdliup Noahp tikerårtåtut
Kåumatine pingasune inunera Kånger-
dluåinartariaKarsimavara — agdlauti-
ginigsså måssa Kilanårerugtordlugo!)
OKautigineKarérsutut erfalassut er-
fagtuinåuput majuartarferujugssuit-
dlo ujaraussut Kulåne agdlagartaru-
jugssuaK angisorssuarnik agdlangnilik
ipoK ima OKausertalik: TIKITDLUA-
RITSE!
Demosthenes perruatårtorujugssuå-
ngorpoK. „tusåmassångorsimassu-
ngauna“, erKarsarpoK inuitdlo maju-
artarfit erKåine katerssusimassut oKa-
lugiarfiginiardlugit piarérsamissåle-
rérdlune.
tunungmutdle Kiviarame suna piv-
dlugo igdloKarfingme erfalassulersor-
Simassut påsilerpå. ,,'OmånaK“una u-
miarssualivingmut pulajartortuarsl-
nartoK. tauva påsivå nangmineK pina-
ne avdlatdle tikitdluarKuneKarniartut.
„NipisaK" pérdle!" niuvertoK suaor-
poK dssersHtigalunilo nangigdlune: „i-
kunga Klngordlermykarniaritse! aut-
dlartitat tikilermata majuartarfit av-
dlanit najorneKåsångitdlat”,
Demosthenes kimitdlunlt niuvfior-
neKarane pakatsisimaKalunilo umiar-
ssitalivinp jdngijata tijngåne sigssiug-
kåkut niuvoK,
(nanglsaoK — atuagkiortoK eKiasug-
toK eKiasuissårnerulårsinaugpat. titar-
nerit agdlagkane ingmlkut akigssar-
slssutigissaraluarunigit taima oKau-
sigssaileKitiginaviarsimånglkaluar.poK
—• Kujanartumigdle taimatut akiler-
neKardlune agdlagtarane. — årKigss.)
22