Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 19

Godt vand er en betingelse
for bevarelse af helbredet
Rengøring af vandspande og vandbeholder er en nødvendighed
Der skal bruges vand til madlav-
ning, der skal bruges vand til vask
og rengøring, og der drikkes vand bå-
de af mennesker, dyr og planter. Der
er brug for store mængder vand til
alle disse formål.
For mange familier kan det være et
stort slid at skaffe sig de nødvendige
mængder vand. Meget ofte er man
henvist til at bære vandet i spande
over store strækninger. Og hvad er
det så for vand?
Rent vand fra vandhenfnings-
stedet, men —
I nogle af de større byer er der eta-
bleret vandværker, hvor vandet ren-
ses for urenheder og tilsættes klor.
Så kan man være nogenlunde sikker
på, at vandet er ufarligt at drikke.
Men at vandet er rent — altså fri for
skadelige bakterier — når det kommer
fra vandværket, eller det ude fra
vandhentningsstedet er rent og godt,
er ikke altid en garanti for, at vandet
også er rent og godt, når det kommer
hjem i huset og skal bruges.
Årsagen? Vandet hentes i spande.
Men er disse spande rene? Desværre
ikke altid! Der må vi selv kunne gøre
en indsats. Det bedste er at have en
eller to spande, som kun bruges til at
hente vand i. Og disse spande må
jævnligt vaskes med vand, sæbe og en
børste og skylles efter med rent varmt
vand. Den samme behandling må
vandbeholderen i huset af og til have.
Endelig må vandspanden og vandbe-
holderen dækkes til med et tætluk-
kende låg, så der ikke kommer støv
og snavs i vandet, inden det skal bru-
ges. .
Alt dette må gøres for at sikre
Dem rent og godt vand, der også er
en af betingelserne for at bevare et
godt helbred.
Vand direkte fra sø, elv eller brønd
bør koges
Som De sikkert ved, er bakterier så
små, at de ikke kan ses med det blotte
øje. De kan derfor leve i vandet i sto-
re mængder, uden man er klar over
det, og de kan være årsag til ube-
hagelige sygdomme. Så for at være
helt på den sikre side bør det vand,
der ikke kommer fra vandværk, men
hentes direkte fra en sø, elv eller
brønd koges' i 5—10 minutter, inden
det bruges til mad og drikke. Vandet
skal ikke stå og koge på komfuret
hele dagen, det gavner ikke, tvært-
imod, Deres hus vil blive meget fug-
tigt af al den damp.
imeK penringnigssamut pingåitaoK
imisivit imertautitdlo salingneKartarnigssåt pissariaKarpon
imeK iganermut atorneKartarpoK
taimatutdlo erruinermut ipiarnermut-
dlo, imerdlo imerineuartarpoK inung-
nit nerssutinit naussunitdlo. imerme
sunut åssigingitsunut angnertumik
atortariaKarpOK.
ilaKUtaringnut ardlalingnut ajorna-
kusortorujugssusinauvoK imermik pi-
ssariaKartitsineK nåpertordlugo pig-
ssarsinigssaK. amerdlanertigut unga-
sigsumit spandinik imertartariaKar-
tarpoK. imertårineKartartordlo KanoK
ipa?
imertaK minguikaluaK, kisiåne —
igdloKarfit angnerussut ilåine ime-
KarfeKarpoK, tåssane imeK minguiar-
neKartardlune klorimigdlo akuneKar-
tardlune tåssa imeK imerisavdlugo u-
lorianartuerutingajagtutut OKautigine-
Karsinaulersitdlugo. imerdle imeKar-
fingmit mingOKångikaluartoK tåssa
bakteriat tungaisigut årdlerinartoKå-
ngikaluartOK igdlumut apuneKarner-
mine atorneKalernerminilo taimåituåi-
nartångilaK.
pissutå? spandinik imertartOKartar-
poK. spanditdle tåuko minguitsuner-
dlutik? — ajoraluartumik tamatigut
taimåingilaK! tamåna nangmineK år-
uingniagagssarårput. ajungineruvoK
atautsimik mardlungnigdlunit span-
deKardlune taimågdlåt imermut ator-
neKartunik. spandit tåuko akugtungit-
sunik saligtariauarput imermik Kauor-
sautilingmik børsterdlugit imermigdlo
kissartumik mingoKångitsumik error-
tordlugit. taimatut åma Kdtak saling-
neKartdsaoK. kisale imertautit kdtar-
dlo matoKartineKdsdput agtumavigsu-
nik imermut pujoralangmik ipermig-
dlo nåkåssugssaerutdlugo.
taimailiortoKåsaoK pitsaussumik
minguitsumigdlo imeKarnigssaK isu-
magalugo åma perKingnigssaK erear-
sautigalugo.
tatsimit, kungmit puilassumitdlo
imertaK KalangnenartariaKarpoK
sordlo nalugunångikit bakteriat mi-
kingåramik issåinarnik takugssåungit-
Nu, hvor solen er ved at komme
højere på himlen, er der mange, der
får kriblen i fingrene for at gøre huset
ekstra fint. Der skal ske noget, når det
gode vejr kommer, og en af de ting,
man vel først giver sig i lag med, er
sengetøjet. Det trænger til at komme
ud og blive luftet og solet igennem —
det er ligesom fjerene og dunene bli-
ver levende og lette i solvarmen.
Der er dog et par ting i den for-
bindelse, det kan være godt at huske
på. De steder, hvor der er hunde, må
sengetøjet naturligvis lægges sådan,
at dyrene ikke kan få fat i det, for
ellers er der ganske sikkert ikke me-
get tilbage af Deres dyner.
Pas på, det er dyrt at købe nyt
Det er dyrt at anskaffe sengetøj,
diat. taimaingmat imerme bakteriar-
pagssugaluartut nåpautinut autdlar-
niutausinaussut pasinartorsivfigineK
ajorpavut. mianerssordluarumavdlune
imeK imiliamingånérsungitsoK tatsi-
nitdle, kungnit puilassulianitdlo imer-
tåK imerineKalersinane nerissagssa-
nutdlo atorneKalersinane Kalatine»ar-
tariaKarpoK minutit tatdlimat Kulit-
dlunit. erKaimåsavat imeK uvdlup
ilarssua KalangneKåsångingmat, ta-
imatumunåkume igdluvit ilua isugug-
tarsarneKåinåsangmat.
både dyner, puder og madrasser, så
det gælder om at passe godt på det.
Dyner og puder må aldrig bankes, for
fjer og dun inde i våret knækker og
ødelækkes ved den voldsomme be-
handling. Har De en støvsuger, må De
heller ikke bruge den til dyner og pu-
der. Man kan ligefrem ødelægge dy-
nerne ved det, fordi den kraftige su-
gen trækker fjerene ud gennem vå-
ret, så det bliver utæt.
Det eneste, man skal, er faktisk
at børste dynerne godt igennem,
lige inden de tages ind igen efter
et par timers solbad. Vattæpper og
soveposer har også godt af at blive
solet og behandlet på samme måde
som dyner og puder.
Så kommer vi til madrasserne, det
kan straks være vanskeligere, for de
er jo temmelig tunge at flytte. Men
kan De klare at flytte dem ud, har de
også godt af at blive solet. Madrasser
må kun bankes forsigtigt og skal bag-
efter børstes omhyggeligt.
OKorutit anérsitariaKalerput
sianigiuk OKorutit anaulernenardlutik støvsugerneKardlutigdlu-
Nu er det sengetøjets tur
til at blive gennemluftet
Vær forsigtig med forårsrengøringen af sengetøjet. Det tåler hverken
at blive banket eller støvsuget
nit aserortarmata
seKineic Kutdlalerångat ningiut ar-
dlaligpagssuit nukigtaerutarput ig-
dlumik evKiaivdluarniardlutik, tamå-
name silarKigsinigssånut utarKitara-
miko, sujugdliutagssatdlo ilagissarpait
OKorutit. OKorutit anérsitariaKartar-
put merKue tugsimassut seKinermut
manisimaleriardlutik OKinerulersar-
mata putdlåringnerulerdlutik. oKoru-
tinigdle anérsitsinerme erKaimassag-
ssat ardlaKarput. Kingmilingme oko-
rutit manissariaKarput Kingmit inor-
ssitdlugit.
sianiguk oitorutit akisoKaut
OKorutit akisoKaut, Kipit, akitsit
madrasitdlo taimaingmatdlo påriv-
dluarlariaKardlutik. Kipit akitsitdlo
anaulerneKångisåinåsåput taimailior-
nikut merKue napissarmata aseror-
tardlutigdlo. åmale støvsugerimik su-
liarineKåsångitdlat merKue Kiviuilo
nuissarmata Kalilo taimatut uvsitdli-
ssardlutik. taimågdlåt Kipit akitsitdlo
børsterneKåsåput seKinertisinardlugit
erKuneiiarnialerpata. Kipit vatinik
imagdlit sinigfik putdlo åma anérsi-
tariaKarput OKorutitutdlo påssutaria-
icardlutik.
tauva madrasit tikipavut tåukule
suliariuminåineruput åninigssåt OKi-
måitaramik. anérsineKarnertigdle
iluaKUtigissarpåt. kingornalo sagdlait-
sumik anaulersinardlugit perKigsår-
tumik børsterneKåsavdlutik.
--------—--------—
— simerneK —
tamuassarissat tyggegummit
simernere pingitsorneKarsi-
naungitdlat
tyggegummit uavsitigut navssåpa-
låjuput. tåuko mamartukujungnit ki-
gutinik aseruinerpaussarput, maunale
tamåna angnerussumik eruartusångi-
larput. tamåko atissanut simernerat
péruminaitsussarpoK, ardlaligpagssuit
tyggegummit sumut tamaunga ilissar-
pait atissanut niputingitsornigssåt
ajornakusortardlune.
tyggegummit simernere pérnitarne-
—
kartarput pugutaussamik atdleuutse-
riardlugit simerneK terpentinamik
kusertitsivfigalugo tagiartordluardlu-
gulo taimailigångat tyggegummimineK
augtardlune. tauva terpentin pérne-
KåsaoK orssup simerneratut tetraklor-
kulstofimik. tåussuma ailai tonunar-
tungmata silåinarigsume suliaralugit
ajunginerussarpoK. terpentin ikuat-
dlajassorujugssuvoK atortariaKardlu-
ne ikumlassoKångitdluinartume, ato-
réråinilo kissarpatdlångitsumut tor-
KortariaKardlune.
Fantastisk som den
ÆGTE JAVA
smager igennem
EKSTRA
REN
KAFFE
Hollandimiut kavfiliat
aserortcrdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
- PLETTEN -
Tyggegummipletter kan næppe
undgås
Tyggegummi er på mange måder en
kedelig opfindelse. Det er en af de
former for slik, der skader tænderne
mest, men det kan vi ikke komme ind
på her.
Pletter af tyggegummi på tøjet kan
være vanskelige at have med at gøre,
og af en mærkværdig grund har man-
ge for vane at anbringe deres tygge-
gummi på de særeste steder, så det
næppe kan undgås, at man får det på
tøjet.
Stoffet med pletten lægges over en
lille tallerken. Der dryppes terpentin
på pletten, og det skal gnides godt ind
i stoffet, hvorefter pletten vil oplø-
ses i løbet af nogle minutter. Når plet-
ten er helt opløst, skal terpentinen af-
renses som en fedtplet ved hjælp af
tetraklorkulstof.
Tetraklorkulstof er jo en giftig
vædske, hvis dampe virker bedøven-
de, så derfor er det nødvendigt at ar-
bejde med den, hvor der er frisk luft
og gennemtræk.
Terpentin er meget brandfarlig og
må derfor kun bruges, hvor al ild er
slukket. Der skal udluftes grundigt,
mens man bruger terpentin, og man
må sørge for at opbevare flasken et
sted, hvor der ikke er for varmt.
De kan fotografere i sort I hvid og farve med
AGFA CLICK I
ualipauteKångitsunik Kalipautiling-
nigdlunit åssilériånguarit atordlugo
åssilissut Agfa Click I
éssilissat angissusiat: 6X6 cm. seKi-
nersiutå atavigsoK. Kåumåtdlagtartu-
lerneKarsinaussoK.
Kéumåfdiagtaut
AGFA
CLIBO-
BLITZER
Billedformat:6X6 cm.
Indbygget gulfilter.
Blitz-synkroniseret.
Sammenklappelig. Let
håndterlig blitzer til
batteri, 22,5 v.
Kaumassortå eKiterneKarsinaussoK.
påssukuminartuvoK batterilerneKar-
sinauvdlune 22,5 v.
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
"Torus'
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssdt
19