Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Page 19

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Page 19
Godt vand er en betingelse for bevarelse af helbredet Rengøring af vandspande og vandbeholder er en nødvendighed Der skal bruges vand til madlav- ning, der skal bruges vand til vask og rengøring, og der drikkes vand bå- de af mennesker, dyr og planter. Der er brug for store mængder vand til alle disse formål. For mange familier kan det være et stort slid at skaffe sig de nødvendige mængder vand. Meget ofte er man henvist til at bære vandet i spande over store strækninger. Og hvad er det så for vand? Rent vand fra vandhenfnings- stedet, men — I nogle af de større byer er der eta- bleret vandværker, hvor vandet ren- ses for urenheder og tilsættes klor. Så kan man være nogenlunde sikker på, at vandet er ufarligt at drikke. Men at vandet er rent — altså fri for skadelige bakterier — når det kommer fra vandværket, eller det ude fra vandhentningsstedet er rent og godt, er ikke altid en garanti for, at vandet også er rent og godt, når det kommer hjem i huset og skal bruges. Årsagen? Vandet hentes i spande. Men er disse spande rene? Desværre ikke altid! Der må vi selv kunne gøre en indsats. Det bedste er at have en eller to spande, som kun bruges til at hente vand i. Og disse spande må jævnligt vaskes med vand, sæbe og en børste og skylles efter med rent varmt vand. Den samme behandling må vandbeholderen i huset af og til have. Endelig må vandspanden og vandbe- holderen dækkes til med et tætluk- kende låg, så der ikke kommer støv og snavs i vandet, inden det skal bru- ges. . Alt dette må gøres for at sikre Dem rent og godt vand, der også er en af betingelserne for at bevare et godt helbred. Vand direkte fra sø, elv eller brønd bør koges Som De sikkert ved, er bakterier så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. De kan derfor leve i vandet i sto- re mængder, uden man er klar over det, og de kan være årsag til ube- hagelige sygdomme. Så for at være helt på den sikre side bør det vand, der ikke kommer fra vandværk, men hentes direkte fra en sø, elv eller brønd koges' i 5—10 minutter, inden det bruges til mad og drikke. Vandet skal ikke stå og koge på komfuret hele dagen, det gavner ikke, tvært- imod, Deres hus vil blive meget fug- tigt af al den damp. imeK penringnigssamut pingåitaoK imisivit imertautitdlo salingneKartarnigssåt pissariaKarpon imeK iganermut atorneKartarpoK taimatutdlo erruinermut ipiarnermut- dlo, imerdlo imerineuartarpoK inung- nit nerssutinit naussunitdlo. imerme sunut åssigingitsunut angnertumik atortariaKarpOK. ilaKUtaringnut ardlalingnut ajorna- kusortorujugssusinauvoK imermik pi- ssariaKartitsineK nåpertordlugo pig- ssarsinigssaK. amerdlanertigut unga- sigsumit spandinik imertartariaKar- tarpoK. imertårineKartartordlo KanoK ipa? imertaK minguikaluaK, kisiåne — igdloKarfit angnerussut ilåine ime- KarfeKarpoK, tåssane imeK minguiar- neKartardlune klorimigdlo akuneKar- tardlune tåssa imeK imerisavdlugo u- lorianartuerutingajagtutut OKautigine- Karsinaulersitdlugo. imerdle imeKar- fingmit mingOKångikaluartoK tåssa bakteriat tungaisigut årdlerinartoKå- ngikaluartOK igdlumut apuneKarner- mine atorneKalernerminilo taimåituåi- nartångilaK. pissutå? spandinik imertartOKartar- poK. spanditdle tåuko minguitsuner- dlutik? — ajoraluartumik tamatigut taimåingilaK! tamåna nangmineK år- uingniagagssarårput. ajungineruvoK atautsimik mardlungnigdlunit span- deKardlune taimågdlåt imermut ator- neKartunik. spandit tåuko akugtungit- sunik saligtariauarput imermik Kauor- sautilingmik børsterdlugit imermigdlo kissartumik mingoKångitsumik error- tordlugit. taimatut åma Kdtak saling- neKartdsaoK. kisale imertautit kdtar- dlo matoKartineKdsdput agtumavigsu- nik imermut pujoralangmik ipermig- dlo nåkåssugssaerutdlugo. taimailiortoKåsaoK pitsaussumik minguitsumigdlo imeKarnigssaK isu- magalugo åma perKingnigssaK erear- sautigalugo. tatsimit, kungmit puilassumitdlo imertaK KalangnenartariaKarpoK sordlo nalugunångikit bakteriat mi- kingåramik issåinarnik takugssåungit- Nu, hvor solen er ved at komme højere på himlen, er der mange, der får kriblen i fingrene for at gøre huset ekstra fint. Der skal ske noget, når det gode vejr kommer, og en af de ting, man vel først giver sig i lag med, er sengetøjet. Det trænger til at komme ud og blive luftet og solet igennem — det er ligesom fjerene og dunene bli- ver levende og lette i solvarmen. Der er dog et par ting i den for- bindelse, det kan være godt at huske på. De steder, hvor der er hunde, må sengetøjet naturligvis lægges sådan, at dyrene ikke kan få fat i det, for ellers er der ganske sikkert ikke me- get tilbage af Deres dyner. Pas på, det er dyrt at købe nyt Det er dyrt at anskaffe sengetøj, diat. taimaingmat imerme bakteriar- pagssugaluartut nåpautinut autdlar- niutausinaussut pasinartorsivfigineK ajorpavut. mianerssordluarumavdlune imeK imiliamingånérsungitsoK tatsi- nitdle, kungnit puilassulianitdlo imer- tåK imerineKalersinane nerissagssa- nutdlo atorneKalersinane Kalatine»ar- tariaKarpoK minutit tatdlimat Kulit- dlunit. erKaimåsavat imeK uvdlup ilarssua KalangneKåsångingmat, ta- imatumunåkume igdluvit ilua isugug- tarsarneKåinåsangmat. både dyner, puder og madrasser, så det gælder om at passe godt på det. Dyner og puder må aldrig bankes, for fjer og dun inde i våret knækker og ødelækkes ved den voldsomme be- handling. Har De en støvsuger, må De heller ikke bruge den til dyner og pu- der. Man kan ligefrem ødelægge dy- nerne ved det, fordi den kraftige su- gen trækker fjerene ud gennem vå- ret, så det bliver utæt. Det eneste, man skal, er faktisk at børste dynerne godt igennem, lige inden de tages ind igen efter et par timers solbad. Vattæpper og soveposer har også godt af at blive solet og behandlet på samme måde som dyner og puder. Så kommer vi til madrasserne, det kan straks være vanskeligere, for de er jo temmelig tunge at flytte. Men kan De klare at flytte dem ud, har de også godt af at blive solet. Madrasser må kun bankes forsigtigt og skal bag- efter børstes omhyggeligt. OKorutit anérsitariaKalerput sianigiuk OKorutit anaulernenardlutik støvsugerneKardlutigdlu- Nu er det sengetøjets tur til at blive gennemluftet Vær forsigtig med forårsrengøringen af sengetøjet. Det tåler hverken at blive banket eller støvsuget nit aserortarmata seKineic Kutdlalerångat ningiut ar- dlaligpagssuit nukigtaerutarput ig- dlumik evKiaivdluarniardlutik, tamå- name silarKigsinigssånut utarKitara- miko, sujugdliutagssatdlo ilagissarpait OKorutit. OKorutit anérsitariaKartar- put merKue tugsimassut seKinermut manisimaleriardlutik OKinerulersar- mata putdlåringnerulerdlutik. oKoru- tinigdle anérsitsinerme erKaimassag- ssat ardlaKarput. Kingmilingme oko- rutit manissariaKarput Kingmit inor- ssitdlugit. sianiguk oitorutit akisoKaut OKorutit akisoKaut, Kipit, akitsit madrasitdlo taimaingmatdlo påriv- dluarlariaKardlutik. Kipit akitsitdlo anaulerneKångisåinåsåput taimailior- nikut merKue napissarmata aseror- tardlutigdlo. åmale støvsugerimik su- liarineKåsångitdlat merKue Kiviuilo nuissarmata Kalilo taimatut uvsitdli- ssardlutik. taimågdlåt Kipit akitsitdlo børsterneKåsåput seKinertisinardlugit erKuneiiarnialerpata. Kipit vatinik imagdlit sinigfik putdlo åma anérsi- tariaKarput OKorutitutdlo påssutaria- icardlutik. tauva madrasit tikipavut tåukule suliariuminåineruput åninigssåt OKi- måitaramik. anérsineKarnertigdle iluaKUtigissarpåt. kingornalo sagdlait- sumik anaulersinardlugit perKigsår- tumik børsterneKåsavdlutik. --------—--------— — simerneK — tamuassarissat tyggegummit simernere pingitsorneKarsi- naungitdlat tyggegummit uavsitigut navssåpa- låjuput. tåuko mamartukujungnit ki- gutinik aseruinerpaussarput, maunale tamåna angnerussumik eruartusångi- larput. tamåko atissanut simernerat péruminaitsussarpoK, ardlaligpagssuit tyggegummit sumut tamaunga ilissar- pait atissanut niputingitsornigssåt ajornakusortardlune. tyggegummit simernere pérnitarne- — kartarput pugutaussamik atdleuutse- riardlugit simerneK terpentinamik kusertitsivfigalugo tagiartordluardlu- gulo taimailigångat tyggegummimineK augtardlune. tauva terpentin pérne- KåsaoK orssup simerneratut tetraklor- kulstofimik. tåussuma ailai tonunar- tungmata silåinarigsume suliaralugit ajunginerussarpoK. terpentin ikuat- dlajassorujugssuvoK atortariaKardlu- ne ikumlassoKångitdluinartume, ato- réråinilo kissarpatdlångitsumut tor- KortariaKardlune. Fantastisk som den ÆGTE JAVA smager igennem EKSTRA REN KAFFE Hollandimiut kavfiliat aserortcrdluarsimassoK kavfe akuserneKangitsoK pikunardluinartoK tupingnardluinartumik kavfitut Javamit pissutut mamartigissoK - PLETTEN - Tyggegummipletter kan næppe undgås Tyggegummi er på mange måder en kedelig opfindelse. Det er en af de former for slik, der skader tænderne mest, men det kan vi ikke komme ind på her. Pletter af tyggegummi på tøjet kan være vanskelige at have med at gøre, og af en mærkværdig grund har man- ge for vane at anbringe deres tygge- gummi på de særeste steder, så det næppe kan undgås, at man får det på tøjet. Stoffet med pletten lægges over en lille tallerken. Der dryppes terpentin på pletten, og det skal gnides godt ind i stoffet, hvorefter pletten vil oplø- ses i løbet af nogle minutter. Når plet- ten er helt opløst, skal terpentinen af- renses som en fedtplet ved hjælp af tetraklorkulstof. Tetraklorkulstof er jo en giftig vædske, hvis dampe virker bedøven- de, så derfor er det nødvendigt at ar- bejde med den, hvor der er frisk luft og gennemtræk. Terpentin er meget brandfarlig og må derfor kun bruges, hvor al ild er slukket. Der skal udluftes grundigt, mens man bruger terpentin, og man må sørge for at opbevare flasken et sted, hvor der ikke er for varmt. De kan fotografere i sort I hvid og farve med AGFA CLICK I ualipauteKångitsunik Kalipautiling- nigdlunit åssilériånguarit atordlugo åssilissut Agfa Click I éssilissat angissusiat: 6X6 cm. seKi- nersiutå atavigsoK. Kåumåtdlagtartu- lerneKarsinaussoK. Kéumåfdiagtaut AGFA CLIBO- BLITZER Billedformat:6X6 cm. Indbygget gulfilter. Blitz-synkroniseret. Sammenklappelig. Let håndterlig blitzer til batteri, 22,5 v. Kaumassortå eKiterneKarsinaussoK. påssukuminartuvoK batterilerneKar- sinauvdlune 22,5 v. TOMS FABRIKKER A/S Leverandør til det Kgl. Danske Hof "Torus' GULD BARRE Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte chokolade mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa! Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssdt 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.