Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 16
Den højskole Der er nys sammen med A/G nr. 5 (af 1. marts) blevet udsendt en lille pjece om Knud Rasmussens Højskole, som er nysselig at se på og løfterig at læse. Nu skal det altså være, forstår man. Efter årelang snak om en højskole i Grønland er tanken nu så nær sin vir- keliggørelse, at man har fastsat ind- vielsesdatoen, nemlig til den 3. juli 1962. Højskolens bygninger står der, og det mest nødvendige inventar er skaffet — fremgår det af pjecen. Der mangler åbenbart kun lidt pillerier hist og her — og så naturligvis de 30 elever, der er plads til. Når disse ting er skaffet til veje, holder højskolen, „skolen for livet", som den kaldes, sit indtog i u-landet Grønland — omsider. Var man kritisk anlagt, kunne man godt undre sig en kende over, at vi skulle nå at skrive 1962, før Grønland fik sin højskole. For så vidt tjener det jo Danmark — Grundtvigs og højsko- lens fædreland — til liden ære, at det har varet så længe. I en halv snes år har man bakset med Grønland for først og fremmest at føre landet ajour rent erhvervsmæssigt, hvilket i pa- rentes bemærket er al ære værd. Man har længe godt vidst, at denne meget omtalte udvikling frem mod en helt ny slags samfund for mange grønlæn- dere har bevirket en vis rodløshed og modløshed. I den forbindelse har man lov at undre sig kraftigt over, at man fra dansk side ikke på et langt tid- ligere tidspunkt har hjulpet Grønland til at få den folkehøjskole, som alle- rede Knud Rasmussen havde i tan- kerne, al den stund folkehøjskolen, denne verdenskendte danske opfindel- se, netop er en skoleform, der i gan- ske særlig grad er lagt an på at føre mennesker, der er ved at blive rod- løse, tilbage til deres rod og give men- nesker, der er ved at blive modløse, en ny frimodighed. Men bedre sent end aldrig. Nu får Knud Rasmussen post mortern sin højskole. Den 3. juli holdes barnet (forventeligt under megen festivitas) over dåben, og på den dag skal der visselig råbes højt hurra, thi at skolen omsider kommer, er ganske enkelt godt. Og så vil vi både i det sydlige og det nordlige Danmark med interesse og spænding iagttage, hvordan højskolen vil skikke sig og klare sig i årene, der kommer. — Der vil rimeligvis gå nogle år, før højskolen rigtig finder sin form. En højskole er ikke skabt med bygninger alene. Ligesom en pibe skal ryges til, før den smager af noget, skal højskolen nok have sagt goddag og farvel til et par elevhold, før den ret finder sig selv. Det vil blive et overordentlig spæn- dende, men ingenlunde let job, de får de mennesker, der skal lede skolen og lægge dens kurs. Der er nok af farer, der lurer, nok af veje at gå vild på. En af farerne er, at den går hen og bliver en ren eller næsten ren fag- skole. Grønland mangler stærkt så- danne fagskoler, f. eks. — og først og fremmest — en fiskeriskole. Da så- danne nu foreløbig ikke findes i for- nødent omfang, kunne det være en fristelse at fylde højskolens timeplan sådan med undervisning i diverse praktiske fag, at der ikke blev næv- neværdig plads til de egentlige høj- skolefag. Visitatsprovst Gerhardf Egede atåtaunerpaK Eller man kunne pege.på den fare, der består for, at skolen kunne gå hen og blive „samfundshøjskole", som stil- lede sig tilfreds med at kunne skole de unge til at blive pæne og nyttige borgere i det nye grønlandske sam- fund. Ja, denne fare for „samfunds- mæssig" slagside vil vel være endnu større end faren for „faglig" slagside. Der tales og skrives jo i Grønland så drabelig meget om samfundet og dets problemer, at naive sjæle let kan få den forestilling, at menneskets eneste opgave er at være flinke, velsnurren- de hjul i samfundsmaskinen. Skal det ensidigt være samfundsorientering og alt andet „samfunds-", der bliver det bærende i undervisningen på højsko- len i Holsteinsborg, vil den blive en tynd kop the. Antagelig vil Knud Rasmussens høj- skole i Holsteinsborg på mange måder blive anderledes end folkehøjskolerne i det sydlige Danmark, fordi forhol- dene i de to landsdele er så forskel- lige. Det gør absolut intet, hvis det blot er forskelle i arbejdsmetoder, det drejer sig om. Vil derimod kravet om faglig undervisning og samfundsind- føring blive så stærkt til skolen, at der kun i højst beskedent omfang levnes rum for den oplivning af og oplysning om mennesket (både som individ og led af samfundet), som er højskolens første mål, må man råbe vagt i gevær. Ingen vil underkende hverken betyd- ningen af rent faglig undervisning el- ler oplysning om det samfund, vi le- ver i. Alt dette er uhyre vigtigt. Men for skolen i Holsteinsborg må man ønske, at den virkelig får lov til først og fremmest at være folkehøjskole. En „rigtig" højskole, der har været samlet ind til i sin tid i den kirkelige landsindsamling. Det ville ganske en- kelt være svindel med betroede mid- ler, hvis skolen kun af navn blev en folkehøjskole. I og for sig lover den lille udsendte pjece godt. De folk, der står bag den, ved godt, hvad en rigtig højskole er, og at det er en sådan, de vil lave. Spørgsmålet er så, om hele atmosfæ- ren i Grønland (dette fremfusende udviklingsland) er sådan, at en rigtig højskole får lov at blive til. Man må inderligt håbe det. Ikke mindst fra den grønlandske kirkes side vil Knud Rasmussens højskole blive fulgt med store forventninger og spændt op- mærksomhed. lum. Højskole xanigtukut Atuagagdliutinut nr. 6 (martsip autdlarxautåne) pexatigitit- dlugo autdlartineKarpoK Knud Ras- mussenip højskoligssånut nalunaeruti- nguax takuvdlugo kussanaKissoK atu- åsavdlugo isumavdluarnartoK. pimornialivigsox påsigssauvoK. uki- orpåluit Kalåtdlit-nunåne højskolig- ssaK OKalorussårutigérKårdlugo kisa- me isumap piviussungorfigsse xanig- dlivå atorxårtinexarnigsså aulaja- ngernexarsimavdlune 3. juli 1962-i- mut. Højskolip igdlutagssai tåssaorér- put, pisatagssailo pingårnerit pinexa- rérput — tamåna nalunaerutinguamit takunexarsinauvox — suarssuit kisi- mik amigautaulerunarput amåtaordlo iliniartut 30 tåssane tigunexarsinau- ssut. tåuko .pigssarsiarineicarpata høj- skolep „inunermut atuarfik“mik tai- nexartartox kisame Kalåtdlit-nunåne suj uarsagåungitsume ingerdlatilisavå. issornartorsiorajugtugåine tupigilå- ngitsugagssåungilax Kalåtdlit-nunåta 1962 aitsåt højskolertårfigisimåsagå. tamåname Danmarkimut Grundtvigip højskolivdlo nunånut påmårussauvat- dlårnermigut atarxinautaorxalårmat. ukiut Kulit migssfine Kalåtdlit-nunåt sujugdlerpåmi'k ilungersuanartorsiuti- galugo inussutigssarsiornerup tungå- gut iluarsartussiviginexarxårsimavox, tamånalo ingmikut nersungitsugag- ssaunane. sivisumik nalunexarsimå- ngilaK ineriartorneK tåuna oxatdlisao- KissoK nutåmik inuiångoriartortitsi- ssok kalåtdlinut xavsinut suniutexar- simangmat sordlaerunertut itumik sa- pissusérunermigdlo. tåssunga tunga- titdlugo tupigusfitigingåtsiartariaxar- poK danskit tungånit Kangale Kalåt- dlit-nunåt ikiorsernexarsimångingmat ihøjskoleKaliårnigssamut sordlo Knud Rasmussenip erKarsautigisimagaluarå, ihøjskoleicarnerme danskit navssåvat silarssuarme nalunexångexissox atu- artitseriausiungmat pingårtumik i- nungnut sordlaerutilersutut itunut pi- ukunartungorsagajc sordlånut utertit- sisinauvdlune, inungnigdlo saplssusé- rutilersunik isumavdluarttingortitser- xigsinauvdlune. kingusinårnerdle pingitdluinarner- mit pitsauneruvOK. måna Knud Ras- mussenip højskolea piviussungortitau- lerpoK. inordlåx 3. juli kuisisaox, (per- ssuarsiutiginexalårunartumik) uvdlor- dlo tåuna hurrårujugssuartariaxarpox højskolep kisame tåkunera xujanar- mat. tauvale Danmarkime kujatdlerme avangnardlermilo soxutigexalugo pi- sångatigalugulo maligtugssauvarput højskolep ukiune aggersune xanox i- liartornigsså åtåssivdluarsinauleru- mårnigssålo. — ilimanarpox ukiut ar- dlalialuit xångiukatdlarumårtut høj- skolep pissusigssavine tigutinago. højskole igdluliugåinåungilax. sordlo pujortaut pujortarfiginexarxårtaria- Kartox mamarssusexalersinane, taima højskolep iliniartugssane tikitdluar- Kuvdlugitdlo inuvdluarxussarxårat- dlartariaxartåsavai ingminut nåmagi- lersutinane. inungnut højskolemik sujulerssui- ssugssanut ingerdlariausigssanutdlo torågagssaxartitsiniartugssanut suli- agssax pisanganaxalunilo ajornaitsu- ngexaox. navianartume xamassut ar- dlaxarunaxaut, sanguvfigssatdlo tå- marfiusinaussut ardlaxardlutigtaox. navianartut ilåt tåssa imailiartorsi- naunera: atuarfingne iliniagagssanui- nangajak taimatuinardlunit atulersi- naunera. (ren fagskole). Kalåtdlit-nu- nåta atuarfit taimåitut (fagskoler) a- migautigexai sordlo — pingårtumig- dlo — aulisartunut iliniarfik (fagsko- le). taimåitut månå'kut nåmagtumik pigineKångingmata lissernartorsior- nartungorsinauvoK højskolep atuartit- sissutigssanut nalunaerssuivé (skema) tamåkuninga atuartitsinermut tu- ngassunik, faginik Kagdlikut itumik iluanutaussunik tamalånik højskolep pangminex atuartitsissutigssaine inig- ssaxavingikaluartunik imerniarnexa- lersinaunigssåt. navianartutaoK ilåt imåitoK tikuar- neKarsinauvox: højskolep „samfunds- højskoli“ngortikiartugausinaunera. tå- ssa tamåna anguniagarisorissutut nå- magalugo inusugtut iliniartitarisl- naungmagit kalåtdlinut inuiangnut i- nugtaoxataussugssatut kussanartumik iluaKUtaussumigdlo. tåssame imaxa- lunit „inuiaxatåussutsip" tungågut navianartox angnerusinauvordlunit a- tuartitsissutigssat (fagit) tungånut ig- dluariartorsinaunigssamut navianar- torsiornerånit. kalåtdlime nunåne i- nuiaxatigissusex ajornartorsiutailo i- ngassavigdlutik oxatdlisiginexardlu- tigdlo agdlauserinexartarput inuit ug- piassut isumaxalersisinauvdlugit inup sujunertarisså unéinaussox: pikorig- suvdlutik exiasuitsusassut inuiaxati- git ingerdlatitauneråne agssakåssunut kåvigdluartunut ilauvdlutik. taima igdluinåsiortumik „inuiaxatigissutsi- imut tungassunut" tungatitåusagune højskolerne Sisimiumtume iliniartit- sinerup tiingaviata té kimitsox (imer- sungnitsox) åssigisimåsavå. ilimanarpox Knud Rasmussenip højskolea Sisimiumtox xavsitigut højskolenit Danmarkime kujasingne- ssunitunit avdlaujumårtox nunane tåukunane pissutsit åssigingissusiat pivdlugo. soxutåungivigpox suleriaut- simikuinax (arbejdmetoder) åssigingi- kaluanpata. iliniagagssanutdle tunga- ssutigut inuiaxatigissutsimutdlo tu- ngassutigut højskole ima piumavfigi- nexartigisagpat pissariaxartup ilåinå- ngua højskolep sujunertarissånut pi- ngårnermut sivnerinexåsavdlune inup atausiåkåtut inuiaxatigingnutdlo ilau- ssutut misigingnigtitauvdlunilo xåu- •marsaivfigissaunigssånut, taimåisaga- luarpat årdlerisårissariaxåsaox. kia- lunit pingånginerarsinåungilå ilinia- gagssanut faginut tungassuinarnut i- liniartitaunex, inuiaxatigingnutdlunit inuvfigissavtinut tungassunik xåu- marsagaunex. tamåko tamarmik pi- ngårtorujugssuput. Sisimiunile høj- skolemut kigsautigissagssax tåssa su- jugdlerpåmik pingårnerpåmigdlo fol- kehøjskoleusassoK (inungnut højsko- leusassox). højskole „erxortumik ingerdlassox" Kalåtdlit-nunånisaox atorfigssaxa- xaox. åmalume højskole taimåitox xanga ilagingnut ttingassumik nuna- me tamarme katerssuinexarmat ka- terssunexarsimavox. tauva aningau- ssanik tamatumunga atortugssångor- titaussunik ilumungitsuliorfigingining- ningorsimåsagaluarpox folkehøjsko- ligssax arxinarmik taimåisimåsagalu- arpat. nalunaerutinguax autdlartitaussox tåuna ingmine isumavdluarsårivox. inuit tåussuma tunuanitut nalungit- dluarpåt „erxortumik" højskole xa- nox itox, taimatutdlo iliorniardlutik. aperxutauginarpordle Kalåtdlit-nunå- ne (sujuariartorferujugssulersume) si- låinax imåinersox højskoletut erxor- tutut ingerdlaniarnex piviussungorti- nexarsinauvdlune. tamåna xamuna neriutigigaluåsavarput. mingnerungit- sumik ilagit kalåtdlit tungånit Knud Rasmussenip højskolea angisumik i- sumavdluarfigalugo pisangavdlunilo soxutigalugo malingnexarumårpox. lum. Israeli'kutorxat atåtaunerpårtait bi- bilimit oxalugtuanit nalungisagut inu- ngitdlat pingångitsut. inuputdle — er- xortumik oxåsagéine — inuiangnit ni- arxumigdlusox angnerussut. atåtau- nerpåmit autdlåvexarpox nagguve- xatigit atåssutåt. atåtaunerpåt piv- dlugit hebriarit oxausiat atornexar- tartox nugternexarsinauneruvox ima: „tarnex angisox". tarnerme angisox tåuna nakussutigalugo atåtaunerpåx pissaunexardlunilo piginaussusexar- tarsimavox sapitsuliagssaminut. oxau- tiginexartarpox „pivdluarxussut ing- mine pigigå". pivdluarxussutdlo tåu- na avatånitunut imailivdlune ångupox atåtaunerpåx atorsinåussusexartitdlu- go piginåussusexartitdlugulo iluag- titsisinåussumik. erxortuliornex, pi- ssugssåussusexarnex, iluanårnex, ili- simåssusex, silatussusex, sujunersui- sinåussusex, tåssa piginåussutsit a- ngutip „angisumik tarnigdlup" ilisar- nautigissai, pisinångutigissailo piåku- nartångutigalugit suliagssane „silami- ussutsimut tungassut" „iluartutdlo" nåmagsisavdlugit nagguvexatigit ilua- xutigssånut. Vicitatsprovst Gerhardt Egede apri- lip 5-iåne ukiuminik 70-ilissugssax a- tåtaunerpåtorxanut erxainartuvox moderniussox .xaxutigortordlo. Narssame atåtaunerpåx inunermine sivisume nagguvexatigingnut suju- lerssugkaminut tåssa kalåtdlinut i- nuiangnut, atuarfingmut ilagingnutdlo atugkamine sapitsuliamik kingumut xiviagagssaxarpox. xavsinik erxortu- migdlo kalåtdlit høvdingip tåussuma „timikut itutigut" suliai nivtarnexar- tarput landsrådimut ilaussortatut mingnerungitsumigdlo Kalåtdlit-nu- nåt pivdlugo kommissionerssuarmut ilaussortatut ilisimassaxåssutse siam- En patriark De gamle israelitiske patriarker, som vi kender fra bibelhistorien, var ikke småfolk. Det var folk, som — i bedste forstand — var et hoved højere end alt folket. Fra patriarken ud- strømmede alt det, som holdt stam- men oppe. På hebræisk bruger man om disse patriark-skikkelser et ud- tryk, som nærmest må oversættes ved „en stor sjæl". Det var i kraft af den- ne sin „store sjæl", at patriarken hav- de magt og evne til at øve stordåd. Man sagde om ham, at han havde „velsignelse i sig", og denne velsig- nelse strømmede ud til hans omgivel- ser på den måde, at patriarken havde duelighed og evne til at få tingene til at lykkes. Ret og pligt, lykke, visdom, kløgt, evne til at give råd, det var egenskaber, som karakteriserede man- den med „den store sjæl", og som gjorde ham skikket til at udøve sine „verdslige" og „hellige" funktioner til stammens bedste. Visitatsprovst Gerhardt Egede, der den 5. april i år fylder 70 år, er en moderne (og sjælden) udgave af de gamle patriark-skikkelser. Narssax-patriarken kan se tilbage på den stordåd, han gennem et langt liv har øvet i sin „stamme": det grøn- landske folk og den grønlandske skole og menighed. Ofte og med rette har denne grønlandske høvdings „verds- lige" funktioner været fremhævet, idet han som medlem af landsrådet og ikke mindst som medlem af den ssutse sujunersuisinåussutsilo kalåt- dlinut inuiaxatigingnut iluaxutigsså- ngortitarsimangmagit. suj ugdlermig- dle pingårnerpåmigdlo ukiune 50-ine ilagingnut kivfartornermigut „piv- dluarxussut" siaruartersimavå. kiv- fartornermigut! ihøvdingivme atarxi- narpalussusiata xagdlikutdlo merser- narpalugtussåssusiata tunuane umatå manigutox ugpertordlo ipox. høvdinge •kivfaungmåtaox! aprilip 1-iåne kalåtdline ilagingne sulinermine ukiut 50-ingusavai. uv- dlorsiornex xaxutigortox. palase E- gede pingårtumik Kujatåne palase- xarfingne sulisimavox. kalåtdlinile i- lagingne suniutai ipalasexarfit suliv- figissai avåmut xångexalugit ångusi- måput. palasit atautsiminerine oxau- serissai imaxardluartut xavsinik aula- jangigagssanut pingårnerussunut au- lajangissussutut itarput. taimåitumik tupiginexångilax, atorfilexataussunit- dle tamavtinit nuånårutiginexardlune pastor Egede Kujatåne visitatsprovst- itut atorfinigtinexarmat atorfiup tåu- ssuma 1959-ime pilersitaumerane. a- ngatdlatigssat amigautaussut perxit- dliortarnermik ilavdlugit pissutausi- méput visitatsprovstitut sulinerata i- lungersussusiata namagserusugsinau- ssåtut agtigissumik ingerdlasimångi- neranut. tamånale avdlanit angner- mik nangminex ajussårutigå uvdlorsiorningne 70-inigdlo ukioxa- lerningne ilagsivdlutitdlo atarxiniar- pavtigit. atåtaunerpåx inunermine si- visume pivdluarxussumik inoxatimi- nut autdlakåtitaxarsimassox ilumor- dlune kivfartorfigissaminit pivdluar- xunexarnigssånik kigsåuparput. xa- många pissumik pivdluarxuvdlutitdlo xutsavigåvtigit. Svend Erik Rasmussen. store Grønlands-kommission har ladet sin visdom og kløgt og evne til at give råd komme det grønlandske samfund til gode, men det er dog som menig- hedens tjener igennem 50 år, han først og fremmest har ladet „velsignelse" strømme fra sig. Ja, netop tjener. Bag høvdingens respektindgydende og til- syneladende „frygtindgydende" ydre banker et ydmygt og fromt hjerte. Høvdingen er også tjeneren! Den 1. april vil han have virket i den grønlandske kirke i 50 år, et sjæl- dent jubilæum. Pastor Egede har især virket i sydgrønlandske præstegæld, men hans indflydelse i den grønland- ske kirke har strakt sig langt ud over de præstegæld, hvor han har virket. På præstekonventer har hans ind- holdstunge repliker ofte været afgø- rende for væsentlige beslutninger. Det overraskede derfor ingen, men glæ- dede alle os kolleger, at pastor Egede blev beskikket som syd-visitatsprovst ved denne stillings oprettelse i 1959. Manglende rejsefartøj i forbindelse med et svigtende helbred har været medvirkende til, at hans virke som visitatsprovst ikke helt blev til det, han selv og hans nidkærhed kunne have ønsket. Ingen beklager dette mere end han selv. På Deres jubilæumsdag og 70-års dag hilser og hylder vi Dem. Den pa- triark, som igennem et langt liv har ladet velsignelse strømme ud til sine medmennesker, ønsker vi velsignelse fra Ham, hvis tro tjener han har væ- ret. Vor hjerteligste lykønskning og tak. Svend Erik Rasmussen. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.