Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 14
»Brestir«s fiskeriforsøg ved Østgrønland bekræfter de store forekomster af torsk ------------------------ Af mag. scienf. J. S. Joensen I Angmagssalikfjorden og ved Kap Dan-banken gik forsken i store sti- mer — to færøske skibe fyldt i løbet af kort tid. — Ny Færingehavn ved Kulusuk! Den færøske fiskeribiolog J. S. Joen- sen skriver følgende i „Dansk Fiskeri- tidende" : I sommeren 1960 blev der foretaget fiskeriforsøg ved Østgrønland. Til dette formål blev m/s „Brestir", tn. 320, lejet. Skibet er bygget af stål i Norge i 1957. Det tilhører rederiet P/f „Kimbil", Thorshavn. , Fartøjets længde er 117 fod, og det er på 200 t br. „Brestir“s skipper på togtet var Just i Tuni. Skibets samlede besæt- ning var 24 mand, alle færinger und- tagen 1 grønlænder. Desuden blev en af mandskabet udlånt til m/s „Kaske- lot" som flækker i ca. 14 dage. Til gen- gæld fik vi en ung grønlænder fra KGngmiut om bord i samme tidsrum. Togtets formål var først og frem- mest af undersøge forekomsterne af fisk, især torsk, både på bankerne ved Sydøstgrønland og inde ved kysten, og at bedømme om disse forekomster kunne danne grundlaget for et kom- mercielt langline- eller håndlinefiske- ri (snelle). Desuden skulle der indsam- les biologisk materiale til en videnska- belig undersøgelse af fiskebestanden. Kæmpe isfjelde Forsøgsfiskeriet blev foretaget i juli—august, idet „Brestir" afsejlede fra Thorshavn den 11. juli og var til- bage i Thorshavn igen den 31. au- gust. I den første tid måtte der fore- tages adskillige ændringer i den plan- lagte rute på grund af is. Først mødte vi spredt drivis, men den blev hurtigt så kompakt, at den ikke kunne force- res. Vi sejlede derfor hovedsagelig mod vest og sydvest langs iskanten. Hver dag observeredes adskillige sto- re isbjerge. F. eks. på Kap Dan-ban- ken var der flere isbjerge, som var mindst et par hundrede meter lange, og nogle var så høje, at de stod på grund på 200 m vand. Senere på tog- tet var isforholdene betydeligt bed- re og lagde ikke hindringer i vejen for fiskeri. Vejrforholdene var ualmindelig fi- ne på hele turen, idet vi praktisk talt hver dag havde vindstille og smult vande. Derimod var der en del tåge, særlig i aften- og morgentimerne. To strømme ved Sydøstgrønland I Sydøstgrønland er der to strømme, som gør sig stærkt gældende. Begge går de i vestlig og sydvestlig retning. Nærmest ved kysten går den kolde østgrønlandske polarstrøm, som for det meste medfører store mængder drivis. Længere ude har vi en varmere strøm, en gren af Irmingerstrømmen. Den sidstnævnte strøm medfører vand, som er betydelig mere salthol- digt og derfor tungere end det saltfat- tige vand, som polarstrømmen består af. Heraf følger, at Irmingerstrøm- men går ind under polarstrømmen, hvor de to strømme mødes. Resultatet er, at vi ved Sydøstgrønland har is- koldt vand ned til ca. 150 m dybde, men varmere vand dybere nede. Man må passe på isen Fiskeriforsøgene viste ligesom tid- ligere forsøg, at torsken er meget ud- bredt i de sydøstgrønlandske farvan- de. Det var yderst få steder, hvor tor- sken ikke kunne tages med snelle el- ler line. De bedste resultater med langline blev opnået i begyndelsen og i slutningen af togtet i samme område, nemlig ude på dybt vand ved den nordligste del af Sydøstgrønland ca. 100 kvartmil fra land. Torskene her var store og af fin kvalitet. Fiskeriet generedes dog i dette område i nogen grad af havkal, som bed linerne over. Man var nødt til at passe på ikke at sætte linerne for nær ved iskanten. På grund af den hårde strøm kunne nemlig et isfrit område i løbet af få timer være fuldstændig dækket af is. Torsken i sfore stimer Med snelle opnåedes de bedste re- sultater, dels på et stort område på og ved Kap Dan-banken og dels inde i Angmagssalikfjorden. Inde i fjorden fiskedes fra to åbne færøsk byggede motorbåde, som vi havde medbragt. Både i Angmagssalikfjorden og ved Kap Dan-banken gik torsken i store stimer, som strakte sig fra bunden og op til ca. 50 m fra denne. Ved den sydlige del af Sydøstgrøn- land var torskeforekomsterne små, måske har årstiden ikke været pas- sende her. Ved Skjoldungen, hvor vi var de første par dage af august, var der store isforekomster og ingen torsk. Store og fede torsk I linefangsterne dominerer årgan- gene 1947 og 1950 (13 og 10 år), mens årgangene 1953 og 1954 var de bedste i snellefangsterne, dog var årgang 1950 også god her. Gennemsnitslængden af den line- fangede torsk var 92 cm, mens torsken fanget med snelle var 78 cm i gen- nemsnit. Af den samlede fangst var torsken meget dominerende både i antal og vægt. Der blev nogle steder konstate- ret gode forekomster af store sej. De varierede i længde fra 106 (96)—128 cm med en gennemsnitslængde af 116 cm. Den samlede fangst udgjorde føl- gende, vejet ved losningen i Thors- havn: 61.240 kg saltet torsk, 4.115 kg saltet sej, 255 kg saltet brosme, 947 kg frosset helleflynder og 20 tønder torskelevertran. Kun 4 døgns sejlads fra Færøerne Vore undersøgelser i 1960, der kan karakteriseres som et normalt år med hensyn til isforekomster, har vist, at der i hvert fald i sådanne år må væ- re basis for et lønnende torskefiskeri både med snelle og line ved den nord- lige del af Sydøstgrønland. Særlig i området ved Kap Dan-banken kan der opnås betydelige fangster med snelle. Det skal fremhæves, at torsken med hensyn til størrelse og kvalitet egner sig fortrinligt til saltning. Torsken var meget fed med stort leverindhold. Man må gå ud fra, at færøske skibe i ret stor udstrækning vil benytte sig af de nye fiskepladser ved Østgrøn- land. Allerede efter vor hjemkomst i 1960 sejlede et par kuttere (bl. a. „Bre- stir") til fiskeri ved Østgrønland og fik fuld last på kort tid. Den forholdsvis korte afstand vil være en betydelig fordel for færøske skibe. Sent på sommeren og om efteråret fisker de fleste af de nye stålkuttere ved New- foundland, hvortil der er en sejlads på ca. 8 døgn, mens det kun vil tage 4 døgn at sejle til Østgrønland. Hertil kommer, at fiskens størrelse og kvali- tet gør, at man vil opnå betydeligt bedre priser for torsken ved Østgrøn- land. En ny fiskerihavn for færinger ved Kulusuk! Der foregår jo et temmelig stort fi- skeri i Angmagssalikfjorden ved Kungmiut. Længere ilde i fjorden og i mundingen konstateredes også gode torskeforekomster. Her ville den lille fjord nord for Kulusuk muligvis være velegnet til en fiskerihavn. Eller også kunne man have et eller flere moder- skibe for bådfiskeri liggende her. Med hensyn til undersøgelserne i den sydlige del af Sydøstgrønland blev der ikke konstateret særlige tor- skeforekomster her. Megen is ved ky- sten og i fjordmundingerne tyder på, at det har været for tidligt på året. Dette fik vi også bekræftet af folk fra Skjoldungen, som oplyste, at torsken ikke plejer at komme der før sidst i august og først i september. For at undersøge torskeforekomsterne i dette område var det ønskeligt med et nyt togt ad åre på et senere tidspunkt af året. Brevene bliver ikke altid besvaret Folk, der bor i Grønland får bety- deligt flere breve, brevkort og tryk- sager, end De skriver. Det fremgår af en statistik over det grønlandske post- væsen, som nu har 32 poststationer i byerne og 62 postindleveringssteder på udsteder og beboede pladser. I 1961 blev der til Grønland sendt i alt 723.372 breve, kort og tryksager, men fra Grønland blev der kun sendt 471.250. I Grønland modtog man også flere pakker, end man selv sendte (ju- legaver?). Der blev modtaget 71.196 pakker, men kun afsendt 15.653. Men der blev også i betydeligt omfang be- talt for pakker som sendtes til Grøn- land. Det viser antallet af postop- krævningspakker. I 1957 blev der sendt for 2.952.000 kroner postop- krævningspakker til Grønland, men i 1961, da man indførte anvendelse af postanvisninger og postgiroindbetalin- ger i Grønland, blev der alene på ind- betalingskort sendt 9,7 millioner kro- ner, hvoraf størstedelen var betaling for pakker. Desuden blev der på post- anvisninger sendt 4,2 millioner. Hidtil har man ikke kunnet sende mere end I. 000 kroner ad gangen på en postan- visning, men det vil inden længe blive lavet om, så man kan sende 3.000 kro- ner ad gangen. Der blev også skrevet meget mellem beboerne indbyrdes i Grønland. Det viser sig, at der i 1959 blev sendt 142.538 breve mellem ste- derne i Grønland og 161.767 i 1960. Af pakker blev der sendt 10.412 i 1959 og II. 992 i 1960, og af postopkrævninger 1.049 i 1959 og 1.434 i 1960 til et sam- let beløb af 103.572 kroner. Desuden blev der sendt 523 værdiforsendelser, breve og pakker i 1959 og 1173 i 1960. REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader okalugtartut angatdlétagkat atornikut — OKalugtarfuvdlo nutai 10 85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångutdlu- go tigunerane akiligagssångordlugit nagsiuneKåsåput kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København ^—.-----------------------—---.— Savner De lys? KaumarKutigssaileKivit I løbet af de sidste 5—6 år har vi leveret over 100 el-aggregater til Grønland. Stationære og transportable, benzin- og dieseldrevne, for jævn- og vekselstrøm, kort sagt til ethvert formål. Vi sender Dem gerne udførligt prospekt- og prismateriale. Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m. ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnåtdlagissiutérKat 100 sivnigdlit Kalåtdlit- nunanut tunisimavavut: nikftagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo, jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik OKautigalugo Kanordlunit i tut. piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit. type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni- kitartOK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineicartartutut itOK. su- milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla- giatortunut il. il. sarfalersutigalugo. °*/s Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR Specialister i el-aggregater ■ system i Deres skønhe Bliv smukkere med DUBARRY, den dejlige serie af cremer, skin- tonics og modens nyeste make-upl pinernerulerumaguvit DUBARRY atoruk, cremet pitsagssuit, imerpalassoK amermut saligut kTnamutdlo pinersautit pitsaunerpåt. i Bogen om eskimoerne Er eskimoerne større tøffelhelte end andre! Kaj Birket-Smith’s meget omtalte bog „Eskimoerne" er nu kommet til Grønland. Vi blev ikke skuffet over den meget rosende omtale. Der er vist aldrig udgivet en bog om arktiske lan- de med så flot et udstyr, og selve ind- holdet svarer også til forventningerne. Det er lykkedes den kendte viden- skabsmand og Knud Rasmussens rej- sekammerat at skive en fængslende bog om eskimoerne. Kaj Birket-Smith eller K’aitugdluk (Stormfuglen) har i forvejen skabt en omfattende produk- tion af videnskabelige bøger om ark- tiske egne, men „Eskimoerne" er nok den bedste bog, han har skrevet for den almindelige læser, en bog, som vil blive læst med glæde af alle, der in- teresserer sig for grønlændere og de- res stammefrænder i Nordcanada, Alaska og på Sibiriens nordkyst. Indledningsvis omtaler han nord- boerne og deres kolonisation i Grøn- land for snart 1000 år siden og skil- drer de kontakter, eskimoerne har haft med de hvide gennem tiderne. Om selve eskimoerne siger han, at det er fejlagtigt at tro, at disse folk skulle være særlig små. Eskimoerne er høje- re end japanesere, siamesere og lap- per, fastslår han. Forfatteren går me- get op i sin skildring af eskimoernes kranier og ydre ejendommeligheder og ofrer mere end ti sider på sin ka- rakteristik af eskimoernes kranier. Under omtalen af eskimoernes sprog indrømmer han, at han er lægmand på dette område og står for dette spørgsmåls vedkommende i gæld til en række sprogforskere. Han fastslår, at det eskimoiske sprog er primitivt, men siger, at fattigdom og primitivitet er ikke det samme i sproget. Man har ikke lov at stemple eskimoernes sprog som fattigt. For de begreber, der an- vendes, er der oftest en sand fylde af ord, og de eskimoiske ord er gerne brede og fuldvægtige. DER ER TRE KAPITLER om kam- pen for føden og kulden, hvor han fortæller om eksistensmulighe- derne i de hårde arktiske lande og fangstmetodernes de forskellige egne. Han siger, at blufærdigheden spiller en underordnet rolle for eskimoernes dragt. Grønlænderne klædte sig i gamle dage ligesom deres stamme- frænder i Alaska og Aleuteme næ- sten nøgne i de næsten kvælende vin- terhuse. Han er begejstret for den eskimoiske kvindes syfærdighed og fortæller, at af de ikke så få klæd- ningsstykker fra alle eskimoiske eg- ne, som han efterhånden har haft mellem hænderne, er kun et forsvin- dende mindretal dårligt syet. Stin- gene på kamikker ligger ofte så tæt og regelmæssigt som maskinsøm. Som andre, der ikke er opvokset i arktiske lande, har forfatteren også måttet erkende slædekørslens vanske- lige teknik og fortæller om en præst i Grønland, der har sagt, at eder, som er udslynget under slædekørslen, ikke tæller på dommens dag. Forfatteren fastslår, at det eskimoi- ske samfund eksisterer ligefuldt. Ugift stand for voksne mennesker be- tragtes som unaturligt. Reglen er, at ægteskab indgås for mændenes ved- kommende, så snart de kan fange til en hustrus underhold og for pigernes vedkommende ved mandbarhedens indtræden. Der er ingen klaninddelin- ger, og den eneste regel er, at parter- ne ikke er blodsbeslægtede eller bæ- rer samme navn. Flerkoneri er alle- vegne almindeligt blandt de dygtigste fangere, og det er heller ikke ukendt, at samme kvinde har mere end een mand. Konebytning regnes for et af de virksomste midler til at under- strege og styrke et venskab. Forfatte- ren siger, at det vil være en misfor- ståelse, hvis man i konebytning og lampeslukningslege blot ser udsvæ- velser og last. Det sker af praktiske grunde. DET ER EN GAMMEL forestilling, at man hos eskimoerne ikke regner kvinderne for noget. Men Kaj Birket- Smith mener noget andet. Han siger, at en statistisk opgørelse ville sikkert vise en større procent tøffelhelte hos eskimoerne end i de fleste civiliserede lande, USA undtaget. Forfatteren hævder, at flertallet af eskimoerne har en dyb rodfæstet respekt for de- res koners tunge! Om eskimoernes livssyn siger han, at det hviler på erkendelse, virkelig eller indbildt. Forskellen fra den mo- derne videnskab er kun den, at eski- moerne er standset tidligt og ubevidst har udfyldt hullerne med digtning. Eskimoerne tror på en upersonlig ma- gisk kraft, der gennemsyrer hele til- værelsen. Den kaldes „Sila", betyder også universet, vejr og forstand. De sidste kapitler i bogen handler om eskimoer og de hvide, oprettelsen af kolonisationen, civilisationens ind- virkning på den eskimoiske kultur og den sociale omvæltning, som de nye tider har ført med sig. Ved at læse den smukke bog får man et klart indtryk af, at forfatteren tror på eskimoernes fremtid. Han si- ger selv: „Grønlændernes fremtid til- egnes denne bog". Eskimoerne har gennem årtusinder fristet tilværelsen i jordens mest ugæstfrie egne. De har mere end noget andet folk erkendt, at vanskeligheder er til for at over- vindes. Kaj Birket-Smith tvivler ikke på, at eskimoerne vil gå frelste igen- nem omvæltningens forstyrrelser. Forfatteren er lykkelig over at have lært dette folk at kende, om hvem han skriver: „Lige siden min pure ungdom har det været mig forundt at tage del i eskimoforskningen og at op- nå et personligt kendskab ikke blot til de mere eller mindre civiliserede eskimoer i Grønland og Alaska, men også til det arktiske Canadas om- strejfende stammer, som endnu i alt væsentligt var upåvirkede af euro- pæisk indflydelse, da jeg lærte dem at kende, rejste med dem, sov blandt dem i deres snehytter, overværede de- res åndemaninger, festede med dem og sommetider sultede med dem." Bogen „Eskimoerne" er Kaj Birket- Smith’s testamente. Jørgen Fleischer. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.