Atuagagdliutit - 29.03.1962, Side 14

»Brestir«s fiskeriforsøg ved Østgrønland
bekræfter de store forekomster af torsk
------------------------ Af mag. scienf. J. S. Joensen
I Angmagssalikfjorden og ved Kap Dan-banken gik forsken i store sti-
mer — to færøske skibe fyldt i løbet af kort tid. — Ny Færingehavn
ved Kulusuk!
Den færøske fiskeribiolog J. S. Joen-
sen skriver følgende i „Dansk Fiskeri-
tidende" :
I sommeren 1960 blev der foretaget
fiskeriforsøg ved Østgrønland. Til
dette formål blev m/s „Brestir", tn.
320, lejet. Skibet er bygget af stål i
Norge i 1957. Det tilhører rederiet
P/f „Kimbil", Thorshavn. , Fartøjets
længde er 117 fod, og det er på 200 t
br. „Brestir“s skipper på togtet var
Just i Tuni. Skibets samlede besæt-
ning var 24 mand, alle færinger und-
tagen 1 grønlænder. Desuden blev en
af mandskabet udlånt til m/s „Kaske-
lot" som flækker i ca. 14 dage. Til gen-
gæld fik vi en ung grønlænder fra
KGngmiut om bord i samme tidsrum.
Togtets formål var først og frem-
mest af undersøge forekomsterne af
fisk, især torsk, både på bankerne ved
Sydøstgrønland og inde ved kysten,
og at bedømme om disse forekomster
kunne danne grundlaget for et kom-
mercielt langline- eller håndlinefiske-
ri (snelle). Desuden skulle der indsam-
les biologisk materiale til en videnska-
belig undersøgelse af fiskebestanden.
Kæmpe isfjelde
Forsøgsfiskeriet blev foretaget i
juli—august, idet „Brestir" afsejlede
fra Thorshavn den 11. juli og var til-
bage i Thorshavn igen den 31. au-
gust. I den første tid måtte der fore-
tages adskillige ændringer i den plan-
lagte rute på grund af is. Først mødte
vi spredt drivis, men den blev hurtigt
så kompakt, at den ikke kunne force-
res. Vi sejlede derfor hovedsagelig
mod vest og sydvest langs iskanten.
Hver dag observeredes adskillige sto-
re isbjerge. F. eks. på Kap Dan-ban-
ken var der flere isbjerge, som var
mindst et par hundrede meter lange,
og nogle var så høje, at de stod på
grund på 200 m vand. Senere på tog-
tet var isforholdene betydeligt bed-
re og lagde ikke hindringer i vejen
for fiskeri.
Vejrforholdene var ualmindelig fi-
ne på hele turen, idet vi praktisk talt
hver dag havde vindstille og smult
vande. Derimod var der en del tåge,
særlig i aften- og morgentimerne.
To strømme ved Sydøstgrønland
I Sydøstgrønland er der to strømme,
som gør sig stærkt gældende. Begge
går de i vestlig og sydvestlig retning.
Nærmest ved kysten går den kolde
østgrønlandske polarstrøm, som for
det meste medfører store mængder
drivis. Længere ude har vi en varmere
strøm, en gren af Irmingerstrømmen.
Den sidstnævnte strøm medfører
vand, som er betydelig mere salthol-
digt og derfor tungere end det saltfat-
tige vand, som polarstrømmen består
af. Heraf følger, at Irmingerstrøm-
men går ind under polarstrømmen,
hvor de to strømme mødes. Resultatet
er, at vi ved Sydøstgrønland har is-
koldt vand ned til ca. 150 m dybde,
men varmere vand dybere nede.
Man må passe på isen
Fiskeriforsøgene viste ligesom tid-
ligere forsøg, at torsken er meget ud-
bredt i de sydøstgrønlandske farvan-
de. Det var yderst få steder, hvor tor-
sken ikke kunne tages med snelle el-
ler line. De bedste resultater med
langline blev opnået i begyndelsen og
i slutningen af togtet i samme område,
nemlig ude på dybt vand ved den
nordligste del af Sydøstgrønland ca.
100 kvartmil fra land. Torskene her
var store og af fin kvalitet. Fiskeriet
generedes dog i dette område i nogen
grad af havkal, som bed linerne over.
Man var nødt til at passe på ikke at
sætte linerne for nær ved iskanten.
På grund af den hårde strøm kunne
nemlig et isfrit område i løbet af få
timer være fuldstændig dækket af is.
Torsken i sfore stimer
Med snelle opnåedes de bedste re-
sultater, dels på et stort område på og
ved Kap Dan-banken og dels inde i
Angmagssalikfjorden. Inde i fjorden
fiskedes fra to åbne færøsk byggede
motorbåde, som vi havde medbragt.
Både i Angmagssalikfjorden og ved
Kap Dan-banken gik torsken i store
stimer, som strakte sig fra bunden og
op til ca. 50 m fra denne.
Ved den sydlige del af Sydøstgrøn-
land var torskeforekomsterne små,
måske har årstiden ikke været pas-
sende her. Ved Skjoldungen, hvor vi
var de første par dage af august, var
der store isforekomster og ingen
torsk.
Store og fede torsk
I linefangsterne dominerer årgan-
gene 1947 og 1950 (13 og 10 år), mens
årgangene 1953 og 1954 var de bedste
i snellefangsterne, dog var årgang
1950 også god her.
Gennemsnitslængden af den line-
fangede torsk var 92 cm, mens torsken
fanget med snelle var 78 cm i gen-
nemsnit.
Af den samlede fangst var torsken
meget dominerende både i antal og
vægt. Der blev nogle steder konstate-
ret gode forekomster af store sej. De
varierede i længde fra 106 (96)—128
cm med en gennemsnitslængde af
116 cm.
Den samlede fangst udgjorde føl-
gende, vejet ved losningen i Thors-
havn: 61.240 kg saltet torsk, 4.115 kg
saltet sej, 255 kg saltet brosme, 947
kg frosset helleflynder og 20 tønder
torskelevertran.
Kun 4 døgns sejlads fra Færøerne
Vore undersøgelser i 1960, der kan
karakteriseres som et normalt år med
hensyn til isforekomster, har vist, at
der i hvert fald i sådanne år må væ-
re basis for et lønnende torskefiskeri
både med snelle og line ved den nord-
lige del af Sydøstgrønland. Særlig i
området ved Kap Dan-banken kan der
opnås betydelige fangster med snelle.
Det skal fremhæves, at torsken med
hensyn til størrelse og kvalitet egner
sig fortrinligt til saltning. Torsken var
meget fed med stort leverindhold.
Man må gå ud fra, at færøske skibe
i ret stor udstrækning vil benytte sig
af de nye fiskepladser ved Østgrøn-
land. Allerede efter vor hjemkomst i
1960 sejlede et par kuttere (bl. a. „Bre-
stir") til fiskeri ved Østgrønland og fik
fuld last på kort tid. Den forholdsvis
korte afstand vil være en betydelig
fordel for færøske skibe. Sent på
sommeren og om efteråret fisker de
fleste af de nye stålkuttere ved New-
foundland, hvortil der er en sejlads
på ca. 8 døgn, mens det kun vil tage
4 døgn at sejle til Østgrønland. Hertil
kommer, at fiskens størrelse og kvali-
tet gør, at man vil opnå betydeligt
bedre priser for torsken ved Østgrøn-
land.
En ny fiskerihavn for færinger
ved Kulusuk!
Der foregår jo et temmelig stort fi-
skeri i Angmagssalikfjorden ved
Kungmiut. Længere ilde i fjorden og
i mundingen konstateredes også gode
torskeforekomster. Her ville den lille
fjord nord for Kulusuk muligvis være
velegnet til en fiskerihavn. Eller også
kunne man have et eller flere moder-
skibe for bådfiskeri liggende her.
Med hensyn til undersøgelserne i
den sydlige del af Sydøstgrønland
blev der ikke konstateret særlige tor-
skeforekomster her. Megen is ved ky-
sten og i fjordmundingerne tyder på,
at det har været for tidligt på året.
Dette fik vi også bekræftet af folk fra
Skjoldungen, som oplyste, at torsken
ikke plejer at komme der før sidst i
august og først i september. For at
undersøge torskeforekomsterne i dette
område var det ønskeligt med et nyt
togt ad åre på et senere tidspunkt af
året.
Brevene bliver ikke
altid besvaret
Folk, der bor i Grønland får bety-
deligt flere breve, brevkort og tryk-
sager, end De skriver. Det fremgår af
en statistik over det grønlandske post-
væsen, som nu har 32 poststationer i
byerne og 62 postindleveringssteder
på udsteder og beboede pladser. I 1961
blev der til Grønland sendt i alt
723.372 breve, kort og tryksager, men
fra Grønland blev der kun sendt
471.250. I Grønland modtog man også
flere pakker, end man selv sendte (ju-
legaver?). Der blev modtaget 71.196
pakker, men kun afsendt 15.653. Men
der blev også i betydeligt omfang be-
talt for pakker som sendtes til Grøn-
land. Det viser antallet af postop-
krævningspakker. I 1957 blev der
sendt for 2.952.000 kroner postop-
krævningspakker til Grønland, men i
1961, da man indførte anvendelse af
postanvisninger og postgiroindbetalin-
ger i Grønland, blev der alene på ind-
betalingskort sendt 9,7 millioner kro-
ner, hvoraf størstedelen var betaling
for pakker. Desuden blev der på post-
anvisninger sendt 4,2 millioner. Hidtil
har man ikke kunnet sende mere end
I. 000 kroner ad gangen på en postan-
visning, men det vil inden længe blive
lavet om, så man kan sende 3.000 kro-
ner ad gangen. Der blev også skrevet
meget mellem beboerne indbyrdes i
Grønland. Det viser sig, at der i 1959
blev sendt 142.538 breve mellem ste-
derne i Grønland og 161.767 i 1960. Af
pakker blev der sendt 10.412 i 1959 og
II. 992 i 1960, og af postopkrævninger
1.049 i 1959 og 1.434 i 1960 til et sam-
let beløb af 103.572 kroner. Desuden
blev der sendt 523 værdiforsendelser,
breve og pakker i 1959 og 1173 i 1960.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
okalugtartut angatdlétagkat
atornikut — OKalugtarfuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
^—.-----------------------—---.—
Savner De lys?
KaumarKutigssaileKivit
I løbet af de sidste 5—6 år har
vi leveret over 100 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnåtdlagissiutérKat 100 sivnigdlit Kalåtdlit-
nunanut tunisimavavut:
nikftagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik OKautigalugo Kanordlunit
i tut.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartOK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineicartartutut itOK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersutigalugo.
°*/s
Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
■ system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt. i
Bogen om eskimoerne
Er eskimoerne større tøffelhelte end andre!
Kaj Birket-Smith’s meget omtalte
bog „Eskimoerne" er nu kommet til
Grønland. Vi blev ikke skuffet over
den meget rosende omtale. Der er vist
aldrig udgivet en bog om arktiske lan-
de med så flot et udstyr, og selve ind-
holdet svarer også til forventningerne.
Det er lykkedes den kendte viden-
skabsmand og Knud Rasmussens rej-
sekammerat at skive en fængslende
bog om eskimoerne. Kaj Birket-Smith
eller K’aitugdluk (Stormfuglen) har i
forvejen skabt en omfattende produk-
tion af videnskabelige bøger om ark-
tiske egne, men „Eskimoerne" er nok
den bedste bog, han har skrevet for
den almindelige læser, en bog, som vil
blive læst med glæde af alle, der in-
teresserer sig for grønlændere og de-
res stammefrænder i Nordcanada,
Alaska og på Sibiriens nordkyst.
Indledningsvis omtaler han nord-
boerne og deres kolonisation i Grøn-
land for snart 1000 år siden og skil-
drer de kontakter, eskimoerne har
haft med de hvide gennem tiderne.
Om selve eskimoerne siger han, at det
er fejlagtigt at tro, at disse folk skulle
være særlig små. Eskimoerne er høje-
re end japanesere, siamesere og lap-
per, fastslår han. Forfatteren går me-
get op i sin skildring af eskimoernes
kranier og ydre ejendommeligheder
og ofrer mere end ti sider på sin ka-
rakteristik af eskimoernes kranier.
Under omtalen af eskimoernes sprog
indrømmer han, at han er lægmand
på dette område og står for dette
spørgsmåls vedkommende i gæld til
en række sprogforskere. Han fastslår,
at det eskimoiske sprog er primitivt,
men siger, at fattigdom og primitivitet
er ikke det samme i sproget. Man har
ikke lov at stemple eskimoernes sprog
som fattigt. For de begreber, der an-
vendes, er der oftest en sand fylde af
ord, og de eskimoiske ord er gerne
brede og fuldvægtige.
DER ER TRE KAPITLER om kam-
pen for føden og kulden, hvor
han fortæller om eksistensmulighe-
derne i de hårde arktiske lande og
fangstmetodernes de forskellige egne.
Han siger, at blufærdigheden spiller
en underordnet rolle for eskimoernes
dragt. Grønlænderne klædte sig i
gamle dage ligesom deres stamme-
frænder i Alaska og Aleuteme næ-
sten nøgne i de næsten kvælende vin-
terhuse. Han er begejstret for den
eskimoiske kvindes syfærdighed og
fortæller, at af de ikke så få klæd-
ningsstykker fra alle eskimoiske eg-
ne, som han efterhånden har haft
mellem hænderne, er kun et forsvin-
dende mindretal dårligt syet. Stin-
gene på kamikker ligger ofte så tæt
og regelmæssigt som maskinsøm.
Som andre, der ikke er opvokset i
arktiske lande, har forfatteren også
måttet erkende slædekørslens vanske-
lige teknik og fortæller om en præst
i Grønland, der har sagt, at eder, som
er udslynget under slædekørslen, ikke
tæller på dommens dag.
Forfatteren fastslår, at det eskimoi-
ske samfund eksisterer ligefuldt.
Ugift stand for voksne mennesker be-
tragtes som unaturligt. Reglen er, at
ægteskab indgås for mændenes ved-
kommende, så snart de kan fange til
en hustrus underhold og for pigernes
vedkommende ved mandbarhedens
indtræden. Der er ingen klaninddelin-
ger, og den eneste regel er, at parter-
ne ikke er blodsbeslægtede eller bæ-
rer samme navn. Flerkoneri er alle-
vegne almindeligt blandt de dygtigste
fangere, og det er heller ikke ukendt,
at samme kvinde har mere end een
mand. Konebytning regnes for et af
de virksomste midler til at under-
strege og styrke et venskab. Forfatte-
ren siger, at det vil være en misfor-
ståelse, hvis man i konebytning og
lampeslukningslege blot ser udsvæ-
velser og last. Det sker af praktiske
grunde.
DET ER EN GAMMEL forestilling,
at man hos eskimoerne ikke regner
kvinderne for noget. Men Kaj Birket-
Smith mener noget andet. Han siger,
at en statistisk opgørelse ville sikkert
vise en større procent tøffelhelte hos
eskimoerne end i de fleste civiliserede
lande, USA undtaget. Forfatteren
hævder, at flertallet af eskimoerne
har en dyb rodfæstet respekt for de-
res koners tunge!
Om eskimoernes livssyn siger han,
at det hviler på erkendelse, virkelig
eller indbildt. Forskellen fra den mo-
derne videnskab er kun den, at eski-
moerne er standset tidligt og ubevidst
har udfyldt hullerne med digtning.
Eskimoerne tror på en upersonlig ma-
gisk kraft, der gennemsyrer hele til-
værelsen. Den kaldes „Sila", betyder
også universet, vejr og forstand.
De sidste kapitler i bogen handler
om eskimoer og de hvide, oprettelsen
af kolonisationen, civilisationens ind-
virkning på den eskimoiske kultur og
den sociale omvæltning, som de nye
tider har ført med sig.
Ved at læse den smukke bog får
man et klart indtryk af, at forfatteren
tror på eskimoernes fremtid. Han si-
ger selv: „Grønlændernes fremtid til-
egnes denne bog". Eskimoerne har
gennem årtusinder fristet tilværelsen
i jordens mest ugæstfrie egne. De har
mere end noget andet folk erkendt,
at vanskeligheder er til for at over-
vindes. Kaj Birket-Smith tvivler ikke
på, at eskimoerne vil gå frelste igen-
nem omvæltningens forstyrrelser.
Forfatteren er lykkelig over at have
lært dette folk at kende, om hvem
han skriver: „Lige siden min pure
ungdom har det været mig forundt at
tage del i eskimoforskningen og at op-
nå et personligt kendskab ikke blot
til de mere eller mindre civiliserede
eskimoer i Grønland og Alaska, men
også til det arktiske Canadas om-
strejfende stammer, som endnu i alt
væsentligt var upåvirkede af euro-
pæisk indflydelse, da jeg lærte dem
at kende, rejste med dem, sov blandt
dem i deres snehytter, overværede de-
res åndemaninger, festede med dem
og sommetider sultede med dem."
Bogen „Eskimoerne" er Kaj Birket-
Smith’s testamente.
Jørgen Fleischer.
14