Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 7
Atlant- og kysttrafikkens fartplan for sæsonen 1962 Den nye fartplan bringer alle grønlandske byer og udsteder hyppigere forbindelse indbyrdes og med København velser, men der er også minder om forhold i de gamle vikinge-bygder på Grønland, hvorfra Vinlandsfarerne kom. Det skulle være godt håb. Hvis grundene svarer til forventnin- gerne, syntes det klart, at chancerne for at finde genstande, der ikke er la- vet af sten, er meget små. Grunden er for det meste af sand og grus, noget der giver dårlige konserveringsforhold. Og her gælder det jo et tidsrum på tusind år. I vikinge-bygderne på Grønland er det ofte sådan, at stoffet i jorden har ført til, at genstande har holdt sig i lange tider. Bare for at nævne et eksempel. Man har på kir- kegården ved Herjolfsnes gjort et mærkeligt fund af kærter. Men New- foundland er ikke noget arktisk land. Det er heller ikke at formode, at Leif Eriksson og senere hans bror, Torvald, efterlod sig meget. På hver ekspedition var der omkring tredive mand, og formålet var først og frem- mest at udforske det nye land med henblik på senere bosættelse. Under en sådan færd ville disse praktiske og selvhjulpne mænd næppe tage mere end det strengt nødvendige med, det der havde med sejladsen, jagten og lignende at gøre. De opholdt sig i Vin- land henholdsvis eet og to år. DEN FØRSTE HUSTOMT AFDÆKKES Min kone Anne Stine leder det ar- kæologiske arbejde — hun har erfa- ring både fra stenalder- og vikinge- Den lille bro ved Lance aux Mea- dows. Stedet stemmer overens med beskrivelsen i Leif Erikssqns saga. tidsudgravninger i Norge. Flere mænd fra de nærliggende fiskesteder bliver vore faste hjælpere under udgravnin- gerne. Vi foretager flere prøveudgravpin- ger og graver til slut et lille langhus ud i nærheden af elven. Det er fir- kantet, og dimensionerne er ca. 3,50 m X 4,50 m. Grundmuren er af tørv. Det kan nævnes, at tørv som byggemate- riale blev brugt i store udstrækninger både på Island og i vinkinge-bygder på Grønland. Det er for øvrigt sand- synligt, at taget til husene på Lance aux Meadows har været af træ — en del stolpehuller blev senere fundet. Efterhånden som vi gravede os langsomt ned gennem kulturlaget, blev vi slået af den absolutte mangel på stenredskaber eller affald på sten- arbejder, noget der ellers er så almin- deligt på gamle eskimo- eller india- nerpladser. Længere mod syd, på Newfoundland, er der da også fundet rigeligt af den slags på de forskellige steder. INTERESSANTE DETALJER Helt nede i det underste lag kommer der tilsyne et fint rektangulært ild- sted, ind mod venstre væg, kantet med opstående sten og en stor skif- fersten i bunden. Lige i nærheden er der en grube med trækul, der i bunden er belagt med skiffer — antagelig et madsted. Et lag med trækul midt i væ- relset fortæller, at her har der været et ildsted. Lige i udkanten af dette gør vi vores mest fængslende fund — et lille glødekammer (emberpitt), der er forsænket i lergulvet. Det er ca. 30 cm X 25 cm, foret med skiffer i bunden og på tre sider. Her har glø- derne været opbevaret om natten, så det var hurtigt at lave ild næste mor- gen. Dette var et glædeligt fund. Lignen- de kogegruber er kendt fra udgra- vede huse i vinkinge-bygder i Grøn- land. Ildstedet syntes at pege hen mod Grønland, og i særlig grad gælder det glødekammer et. På høvdingesædet Brattalids områ- de — hvor Erik Røde og hans søn Leif Eriksson boede — er der fundet to glødekamre, der har stor lighed med dem fra Lance aux Meadows. I Grøn- land er lignende glødekamre fundet i den gamle hal ved Hvalsø kirke og i Vesterbygden. Desuden på Island og i norske huse fra ældre tid. Efter alt at dømme har vi her at gøre med et vi- kinge kulturtræk, der er kommet mod vest. Dette bliver nogle spredte træk fra vores udgravninger. Den havde også andre sider af betydelig interesse, som jeg undlader her at komme ind på, for ikke at foregribe arkæologens ar- bejde med materialet — et arbejde der tager sin tid. Vore undersøgelser havde hidtil givet rige løfter. Meget kan tyde på, at vi har fundet „Vin- land det gode“, men vi vil ikke føle os for sikre, før udgravningerne er kommet længere. Planen er nu at fortsætte med ud- gravningerne til langt ud på efteråret uden nævneværdige afbrydelser. Sam- tidig skal nogle af os gå ind for andre vigtige opgaver, der har nær sam- menhæng med fundet, og som kan gennemføres uden at gravningerne forsømmes. LÆNGERE NORDPÅ — MOD LABRADOR Det drejer sig om en undersøgelses- tur nordpå langs Labradors kyster. Her er det af betydning at få et før- stehåndsindtryk af den gamle sejl- rute, og om muligt at kunne lokali- sere en del af de landemærker, sa- gaen omtaler. Desuden kan man ikke se bort fra den mulighed, at Torfinn Karlsevnes store udvandringsekspe- dition, der omfattede tre skibe og ca. 160 mennesker og kreaturer, kan have Lance aux Meadowsime ikårlørfh nguax. iamatuma erxå Leif Erikssonip agdlautigissånuf nalerKutdluarpox. haft sin første store boplads j mere nordlige strøg. Vi ved jo også, at der kom et vikip- geskib til Island og Norge fra Mark- land (Labrador) så sent som i 1347. Antagelig hentede grønlænderne sig tømmer der, eller måske drev de også anden virksomhed. Har disse mænd efterladt sig spor? Det er vigtigt at nyde sommervejret på denne tur nordpå. Vores arkæolig måtte ikke forsømme gravningerne, så hun kunne kun blive en meget kprt tid. Takket være imødekommenhed fra dr. Thomas, lederen af Grenfell Mission, fik vi ordnet det således, at hun på et tidligt tidspunkt blev fløjet tilbage til Lapce aux Meadows til sine assistenter, mens vi fortsatte, Skipperen smiler bredt, da han hø- rer, at „Natten*' igen skal pløje bøl- gerne. Så haler vi ankeret, det bærer til havs og derefter mod Labradors blånende kyster. Teg står på dækket qg ser Lance aux Meadows grønne bakker for- svinde. Tankerne går til det lille mær- kelige glødekammer, vi fandt i hus- tomten derinde, og jeg mindes den gamle norske strofe: „eg grev ned min eld seint um kveld når dagen er slut. Gud gje min eld alder slokna ut“. Grønlands (besejlingsplan for 1962 rummer adskillige overraskelser, ikke blot for gamle grønlandsfarere, men også når der 'blot, sammenlignes med besejlingen i 1961. Kort kan forbindelsesmulighederne mellem Grønland og København siges at være sådan, at der nu i Grønland kun findes få byer eller udsteder, der ikke en gang om ugen har chancen for at få brev til eller fra København, og langt de fleste steder har ugentlige rejsemuligheder pr. skib eller fly eller 1 'hvert fald hver 14. dag. Besejlingsplanen dækker som sæd- vanlig de to' områder: Kystfarten og atlantfarten. For kystfartens vedkommende sker der det, at „Julius Thomsen" tages ud af drift på grund af ælde efter lang og tro tjeneste. Skibet har i de senere år været benyttet til passagertrafik langs kysten og til fordeling af olie. Det gamle ærværdige skib med den fortidige men smukke profil vil blive hugget op, måske dog først benyttet -på Handelens Plads som logiskib for håndværkere. „Julius Thomsen" vil midlertidigt blive afløst af „Disko", som efter en ombygning indgår i kysttrafikken, formentlig dog kun i et par år, indtil anden mulighed foreligger. Ombygningen vil resultere i, at der på agtermellemdækket bliver opholds- saloner for 30 dækspassagerer med bænke, borde, hylder, toiletter o.s.v. ret nøje svarende til de vilkår, dæks- passagerer bydes andre steder i riget. Al spisning foregår dog i den hidtidige spisesalon. „Disko" indsættes i fast fartplan med Godthåb som centrum, sådan at der i den ene uge bliver afgang til Egedesminde og 1 den næste uge til Nanortalik — sagt med andre ord den ene mandag afgår „Disko" nordover, den følgende mandag afgår skibet sydover, Dette betyder, at alle steder inden for disse to yderpunkter, Egedesmin- de og Nanortalik, vil få anløb af „Di- sko" en gang hver 14. dag. „Disko‘‘s beskæftigelse i kystfarten er dog kun planlagt at skulle vare ca. 2 år, da man til den tid regner med at have et helt nyt kystskib med plads til oa. 150 passagerer klar til afløs- ning, Med flyveren bliver der passager- forbindelse fra Narssarssuax til Is- land to gange om måneden i tilslut- ning til „Diska"s anløb af Julianehåb distrikt, Nordpå vh fra Egedesminde til Upernavik fartøjet „TikeråK" blive indsat, sådan at dette hver 14. dag har forbindelse med „Disko" i Egedes- minde. De to fartøjer får forbindelse med hinannden på en sådan måde, at der herved opstår regelmæssige rej- semuligheder langs kysten fra nord til syd og omvendt, Foruden disse nævnte fartøjer vil „Nauja" gøre en ugentlig tur i Disko- bugten med anløb af alle byer og de håb — i Nanortalik distrikt vil på til- svarende måde „SerfaK" klare distrik- svarende måde „SerfaK" klare distrik tets besejling. Både „Nauja" og „Ser- faK" har plads til 20 dækspassagerer (med køjer til de 12). NYT TAKSTSYSTEM Fra sejlsæsonens begyndelse indfø- res et helt nyt og mere tidssvarende takstsystem, som vil betyde en for- enkling af de hidtil meget komplice- rede takstberegninger. Der vil fremtidig kun blive tale om to takster, en kahytsklasse, som om- fatter mad om bord og køje, og en dæksklassé, som giver ophold om bord med mulighed for at købe mad og søje. Der vil kun kunne gives dæksplads for distancer på indtil 175 sømil, gan- ske svarende til den praksis, der gæl- der andre steder. Det er f. eks. ikke muligt at rejse på dæksplads fra Dan- mark til England. Bortset fra atlantskibene bliver der kun kahytsklasse på „TikeråK" og „Disko", „Nauja", „SerfaK", „Avok" og „Agdlex" beregnes udelukkende som dækspladser. Den nye taksttabel, der vil foreligge om kort tid, vil vise, at det i det store og hele ikke bliver dyrere at rejse langs kysten, prisen for enkelte di- stancer kan være steget noget, men så er den til gengæld faldet på andre di- stancer. Man har simpelthen revideret af- standene mellem byer og udsteder, og der er således tale om en almindelig teknisk revision, ikke takstmæssig. Der skulle med de indførte ændrin- ger blot være indtruffet en tilsigtet modernisering til fordel for det rej- sende publikum. Pristabeller og fart- planer vil meget snart blive tilgæn- gelige. Til hurtigtrafikken langs kysten vil der blive benyttet to catalinaer med tre besætninger samt en otter-maskine til ambulanceflyvning m.m. Eksempelvis kan nævnes, at der mellem Godthåb og Egedesminde vil ■blive gennemført 3 dobbeltture om ugen, mellem Godthåb og Narssar- ssuaK 2 ugentlige dobbeltture, og endvidere vil der mellem Søndre Strømfjord, Sukkertoppen og Godthåb blive 3 ugentlige ture. ATLANTTRAFIKKEN Der er i år lagt en fartplan for at- lanttrafikken, der tilsyneladende lig- ner tidligere års planer, men ser man nøje til, vil man opdage, at der bliver færre anløb pr. rejse. Dette er tilsig- tet, og formålet er at forbedre skibs- fartens økonomi. „Umapak" skal i år gøre 9 rejser mod 8 sidste år og dog være færdig i begyndelsen af december. Dette kan kun gennemføres, såfremt svinke- ærinder kan undgås og overføres til de små skibe, men alligevel vil alle byer få et månedligt anløb i sejlsæso- nen af et af atlantskibene. En nydannelse er det, at et par pri- vatejede skibe får gule skorstene som Handelens egne skibe, det bliver „Na- nok S“ og ,;Erika Dan", som begge er isgående fartøjer, der kan besejle bå- de Øst- og Vestgrønland. Disse to skibe er chartret på såkaldt bare boat basis og vil blive bemandet med Han- delens egne besætninger. SERVERING OM BORD UDEN FOR MÅLTIDER En anden ny ting er, at der fra sæ- sonens begyndelse vil kunne købes og serveres øl, spiritus og andet om bord i efter samme regler som i andre dan- ske passagerskibe. Ikke alene til mål- tiderne, men om aftenen efter tetid vil der således eksempelvis kunne kø- bes forfriskninger og smørrebrød om bord, hvilket vil fremgå af nye opslag med priser i skibene. I fjor satte godstransporten rekord, idet der fragtedes ca. 4 millioner ku- bikfod gods til Grønland og også pas- sagerbefordringen satte rekord med ca. 10.000 passagerer frem eller tilba- ge, de 7.500 med fly, resten pr. skib. I år regnes med en stigning for beg- ge kategorier på 8—10 procent. For Østgrønlands vedkommende er der to ugentlige flyvninger fra Søn- dre Strømfjord til Kulusuk, hvad der især betyder noget for postforbindel- sen, og desuden er der i vinterhalv- året påbegyndt regelmæssige flyvnin- ger i Nordøstgrønland med en DC 28 (Dornier) en tomotores flyvemaskine, der kan lande på ski. Herved er op- nået en regelmæssig betjening af vejr- stationerne, Scoresbysund og Kap To- bin. Forbindelsen hjemover fra alle disse steder i Nordøstgrønland sker med Nordisk Mineselskabs charterma- skiner fra Mesters Vig. Alt dette betyder kort og godt, at selv de fjerneste og hidtil mest isole- rede egne af Grønland nu er ved at få faste og hyppige forbindelser hjemover. Desuden er der via Dundas ugentlige postforbindelser med Thule distrikt og Station Nord. Nævnes bør også, at en helikopter skal klare forbindelsen mellem Søn- dre Strømfjord, Sukkertoppen og Hol- steinsborg, hvis ottermaskinen ikke slår til. At de senere år har betydet en en- orm udvikling af forbindelserne mel- lem Grønland og København fremgår alene af den omstændighed, at man ■nu i København omtrent daglig får post fra Grønland, ligesom man af- sender post, uden at man hver gang behøver at skæve til flyafgange, skibsafsejlinger o. 1. I december transporteredes 6 tons post til Grønland og i januar 4 tons. Der skulle i fremtiden hverken i Grønland eller i København blive de velkendte hæsblæsende korrespon- lancedage op til skibs- og flyafgang. LOKOMOTIVSKIB TIL GRØNLAND En helt usædvanlig transport fin- der sted i år, idet man skal have 51 store fiskekuttere og togtefartøjer til Grønland. De 15 er søgående og kunne nok sejle op på egen køl, men resten skulle fragtes op på dækket af atlant- skibe. Under hensyn til den risiko, der trods alt er i begge tilfælde, har Den kongelige grønlandske Handel truffet arrangement med et såkaldt lokomotivskib, som tager 22 fartøjer på een gang og sejler dem til afleve- ring i Holsteinsborg, hvorfra de efter et eftersyn kan gå ind i fiskeri og sej- lads i løbet af sommeren. Lokomotiv- skibet er på 7.000—8.000 tons. Udviklingen, der er sket, afspejler sig i besejlingsbudgettet, som balan- cerer med ca. 40 millioner, i 1952 var det 14,5 million. sic. CATERPILLAR’s 1

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.