Atuagagdliutit - 29.03.1962, Síða 7

Atlant- og kysttrafikkens
fartplan for sæsonen 1962
Den nye fartplan bringer alle grønlandske byer og udsteder
hyppigere forbindelse indbyrdes og med København
velser, men der er også minder om
forhold i de gamle vikinge-bygder på
Grønland, hvorfra Vinlandsfarerne
kom. Det skulle være godt håb.
Hvis grundene svarer til forventnin-
gerne, syntes det klart, at chancerne
for at finde genstande, der ikke er la-
vet af sten, er meget små. Grunden er
for det meste af sand og grus, noget der
giver dårlige konserveringsforhold.
Og her gælder det jo et tidsrum på
tusind år. I vikinge-bygderne på
Grønland er det ofte sådan, at stoffet
i jorden har ført til, at genstande har
holdt sig i lange tider. Bare for at
nævne et eksempel. Man har på kir-
kegården ved Herjolfsnes gjort et
mærkeligt fund af kærter. Men New-
foundland er ikke noget arktisk land.
Det er heller ikke at formode, at
Leif Eriksson og senere hans bror,
Torvald, efterlod sig meget. På hver
ekspedition var der omkring tredive
mand, og formålet var først og frem-
mest at udforske det nye land med
henblik på senere bosættelse. Under
en sådan færd ville disse praktiske og
selvhjulpne mænd næppe tage mere
end det strengt nødvendige med, det
der havde med sejladsen, jagten og
lignende at gøre. De opholdt sig i Vin-
land henholdsvis eet og to år.
DEN FØRSTE HUSTOMT AFDÆKKES
Min kone Anne Stine leder det ar-
kæologiske arbejde — hun har erfa-
ring både fra stenalder- og vikinge-
Den lille bro ved Lance aux Mea-
dows. Stedet stemmer overens med
beskrivelsen i Leif Erikssqns saga.
tidsudgravninger i Norge. Flere mænd
fra de nærliggende fiskesteder bliver
vore faste hjælpere under udgravnin-
gerne.
Vi foretager flere prøveudgravpin-
ger og graver til slut et lille langhus
ud i nærheden af elven. Det er fir-
kantet, og dimensionerne er ca. 3,50 m
X 4,50 m. Grundmuren er af tørv. Det
kan nævnes, at tørv som byggemate-
riale blev brugt i store udstrækninger
både på Island og i vinkinge-bygder
på Grønland. Det er for øvrigt sand-
synligt, at taget til husene på Lance
aux Meadows har været af træ — en
del stolpehuller blev senere fundet.
Efterhånden som vi gravede os
langsomt ned gennem kulturlaget,
blev vi slået af den absolutte mangel
på stenredskaber eller affald på sten-
arbejder, noget der ellers er så almin-
deligt på gamle eskimo- eller india-
nerpladser. Længere mod syd, på
Newfoundland, er der da også fundet
rigeligt af den slags på de forskellige
steder.
INTERESSANTE DETALJER
Helt nede i det underste lag kommer
der tilsyne et fint rektangulært ild-
sted, ind mod venstre væg, kantet
med opstående sten og en stor skif-
fersten i bunden. Lige i nærheden er
der en grube med trækul, der i bunden
er belagt med skiffer — antagelig et
madsted. Et lag med trækul midt i væ-
relset fortæller, at her har der været
et ildsted. Lige i udkanten af dette
gør vi vores mest fængslende fund —
et lille glødekammer (emberpitt), der
er forsænket i lergulvet. Det er ca.
30 cm X 25 cm, foret med skiffer i
bunden og på tre sider. Her har glø-
derne været opbevaret om natten, så
det var hurtigt at lave ild næste mor-
gen.
Dette var et glædeligt fund. Lignen-
de kogegruber er kendt fra udgra-
vede huse i vinkinge-bygder i Grøn-
land. Ildstedet syntes at pege hen
mod Grønland, og i særlig grad gælder
det glødekammer et.
På høvdingesædet Brattalids områ-
de — hvor Erik Røde og hans søn Leif
Eriksson boede — er der fundet to
glødekamre, der har stor lighed med
dem fra Lance aux Meadows. I Grøn-
land er lignende glødekamre fundet i
den gamle hal ved Hvalsø kirke og i
Vesterbygden. Desuden på Island og i
norske huse fra ældre tid. Efter alt at
dømme har vi her at gøre med et vi-
kinge kulturtræk, der er kommet mod
vest.
Dette bliver nogle spredte træk fra
vores udgravninger. Den havde også
andre sider af betydelig interesse, som
jeg undlader her at komme ind på,
for ikke at foregribe arkæologens ar-
bejde med materialet — et arbejde
der tager sin tid. Vore undersøgelser
havde hidtil givet rige løfter. Meget
kan tyde på, at vi har fundet „Vin-
land det gode“, men vi vil ikke føle
os for sikre, før udgravningerne er
kommet længere.
Planen er nu at fortsætte med ud-
gravningerne til langt ud på efteråret
uden nævneværdige afbrydelser. Sam-
tidig skal nogle af os gå ind for andre
vigtige opgaver, der har nær sam-
menhæng med fundet, og som kan
gennemføres uden at gravningerne
forsømmes.
LÆNGERE NORDPÅ —
MOD LABRADOR
Det drejer sig om en undersøgelses-
tur nordpå langs Labradors kyster.
Her er det af betydning at få et før-
stehåndsindtryk af den gamle sejl-
rute, og om muligt at kunne lokali-
sere en del af de landemærker, sa-
gaen omtaler. Desuden kan man ikke
se bort fra den mulighed, at Torfinn
Karlsevnes store udvandringsekspe-
dition, der omfattede tre skibe og ca.
160 mennesker og kreaturer, kan have
Lance aux Meadowsime ikårlørfh
nguax. iamatuma erxå Leif Erikssonip
agdlautigissånuf nalerKutdluarpox.
haft sin første store boplads j mere
nordlige strøg.
Vi ved jo også, at der kom et vikip-
geskib til Island og Norge fra Mark-
land (Labrador) så sent som i 1347.
Antagelig hentede grønlænderne sig
tømmer der, eller måske drev de også
anden virksomhed.
Har disse mænd efterladt sig spor?
Det er vigtigt at nyde sommervejret
på denne tur nordpå. Vores arkæolig
måtte ikke forsømme gravningerne,
så hun kunne kun blive en meget kprt
tid. Takket være imødekommenhed
fra dr. Thomas, lederen af Grenfell
Mission, fik vi ordnet det således, at
hun på et tidligt tidspunkt blev fløjet
tilbage til Lapce aux Meadows til sine
assistenter, mens vi fortsatte,
Skipperen smiler bredt, da han hø-
rer, at „Natten*' igen skal pløje bøl-
gerne. Så haler vi ankeret, det bærer
til havs og derefter mod Labradors
blånende kyster.
Teg står på dækket qg ser Lance
aux Meadows grønne bakker for-
svinde. Tankerne går til det lille mær-
kelige glødekammer, vi fandt i hus-
tomten derinde, og jeg mindes den
gamle norske strofe:
„eg grev ned min eld
seint um kveld
når dagen er slut.
Gud gje min eld
alder slokna ut“.
Grønlands (besejlingsplan for 1962
rummer adskillige overraskelser, ikke
blot for gamle grønlandsfarere, men
også når der 'blot, sammenlignes med
besejlingen i 1961.
Kort kan forbindelsesmulighederne
mellem Grønland og København siges
at være sådan, at der nu i Grønland
kun findes få byer eller udsteder, der
ikke en gang om ugen har chancen
for at få brev til eller fra København,
og langt de fleste steder har ugentlige
rejsemuligheder pr. skib eller fly eller
1 'hvert fald hver 14. dag.
Besejlingsplanen dækker som sæd-
vanlig de to' områder: Kystfarten og
atlantfarten.
For kystfartens vedkommende sker
der det, at „Julius Thomsen" tages ud
af drift på grund af ælde efter lang og
tro tjeneste. Skibet har i de senere år
været benyttet til passagertrafik
langs kysten og til fordeling af olie.
Det gamle ærværdige skib med den
fortidige men smukke profil vil blive
hugget op, måske dog først benyttet
-på Handelens Plads som logiskib for
håndværkere.
„Julius Thomsen" vil midlertidigt
blive afløst af „Disko", som efter en
ombygning indgår i kysttrafikken,
formentlig dog kun i et par år, indtil
anden mulighed foreligger.
Ombygningen vil resultere i, at der
på agtermellemdækket bliver opholds-
saloner for 30 dækspassagerer med
bænke, borde, hylder, toiletter o.s.v.
ret nøje svarende til de vilkår, dæks-
passagerer bydes andre steder i riget.
Al spisning foregår dog i den hidtidige
spisesalon.
„Disko" indsættes i fast fartplan
med Godthåb som centrum, sådan at
der i den ene uge bliver afgang til
Egedesminde og 1 den næste uge til
Nanortalik — sagt med andre ord den
ene mandag afgår „Disko" nordover,
den følgende mandag afgår skibet
sydover,
Dette betyder, at alle steder inden
for disse to yderpunkter, Egedesmin-
de og Nanortalik, vil få anløb af „Di-
sko" en gang hver 14. dag.
„Disko‘‘s beskæftigelse i kystfarten
er dog kun planlagt at skulle vare ca.
2 år, da man til den tid regner med
at have et helt nyt kystskib med plads
til oa. 150 passagerer klar til afløs-
ning,
Med flyveren bliver der passager-
forbindelse fra Narssarssuax til Is-
land to gange om måneden i tilslut-
ning til „Diska"s anløb af Julianehåb
distrikt,
Nordpå vh fra Egedesminde til
Upernavik fartøjet „TikeråK" blive
indsat, sådan at dette hver 14. dag har
forbindelse med „Disko" i Egedes-
minde. De to fartøjer får forbindelse
med hinannden på en sådan måde, at
der herved opstår regelmæssige rej-
semuligheder langs kysten fra nord til
syd og omvendt,
Foruden disse nævnte fartøjer vil
„Nauja" gøre en ugentlig tur i Disko-
bugten med anløb af alle byer og de
håb — i Nanortalik distrikt vil på til-
svarende måde „SerfaK" klare distrik-
svarende måde „SerfaK" klare distrik
tets besejling. Både „Nauja" og „Ser-
faK" har plads til 20 dækspassagerer
(med køjer til de 12).
NYT TAKSTSYSTEM
Fra sejlsæsonens begyndelse indfø-
res et helt nyt og mere tidssvarende
takstsystem, som vil betyde en for-
enkling af de hidtil meget komplice-
rede takstberegninger.
Der vil fremtidig kun blive tale om
to takster, en kahytsklasse, som om-
fatter mad om bord og køje, og en
dæksklassé, som giver ophold om bord
med mulighed for at købe mad og
søje.
Der vil kun kunne gives dæksplads
for distancer på indtil 175 sømil, gan-
ske svarende til den praksis, der gæl-
der andre steder. Det er f. eks. ikke
muligt at rejse på dæksplads fra Dan-
mark til England.
Bortset fra atlantskibene bliver der
kun kahytsklasse på „TikeråK" og
„Disko", „Nauja", „SerfaK", „Avok"
og „Agdlex" beregnes udelukkende
som dækspladser.
Den nye taksttabel, der vil foreligge
om kort tid, vil vise, at det i det store
og hele ikke bliver dyrere at rejse
langs kysten, prisen for enkelte di-
stancer kan være steget noget, men så
er den til gengæld faldet på andre di-
stancer.
Man har simpelthen revideret af-
standene mellem byer og udsteder, og
der er således tale om en almindelig
teknisk revision, ikke takstmæssig.
Der skulle med de indførte ændrin-
ger blot være indtruffet en tilsigtet
modernisering til fordel for det rej-
sende publikum. Pristabeller og fart-
planer vil meget snart blive tilgæn-
gelige.
Til hurtigtrafikken langs kysten vil
der blive benyttet to catalinaer med
tre besætninger samt en otter-maskine
til ambulanceflyvning m.m.
Eksempelvis kan nævnes, at der
mellem Godthåb og Egedesminde vil
■blive gennemført 3 dobbeltture om
ugen, mellem Godthåb og Narssar-
ssuaK 2 ugentlige dobbeltture, og
endvidere vil der mellem Søndre
Strømfjord, Sukkertoppen og Godthåb
blive 3 ugentlige ture.
ATLANTTRAFIKKEN
Der er i år lagt en fartplan for at-
lanttrafikken, der tilsyneladende lig-
ner tidligere års planer, men ser man
nøje til, vil man opdage, at der bliver
færre anløb pr. rejse. Dette er tilsig-
tet, og formålet er at forbedre skibs-
fartens økonomi.
„Umapak" skal i år gøre 9 rejser
mod 8 sidste år og dog være færdig i
begyndelsen af december. Dette kan
kun gennemføres, såfremt svinke-
ærinder kan undgås og overføres til
de små skibe, men alligevel vil alle
byer få et månedligt anløb i sejlsæso-
nen af et af atlantskibene.
En nydannelse er det, at et par pri-
vatejede skibe får gule skorstene som
Handelens egne skibe, det bliver „Na-
nok S“ og ,;Erika Dan", som begge er
isgående fartøjer, der kan besejle bå-
de Øst- og Vestgrønland. Disse to
skibe er chartret på såkaldt bare boat
basis og vil blive bemandet med Han-
delens egne besætninger.
SERVERING OM BORD
UDEN FOR MÅLTIDER
En anden ny ting er, at der fra sæ-
sonens begyndelse vil kunne købes og
serveres øl, spiritus og andet om bord
i efter samme regler som i andre dan-
ske passagerskibe. Ikke alene til mål-
tiderne, men om aftenen efter tetid
vil der således eksempelvis kunne kø-
bes forfriskninger og smørrebrød om
bord, hvilket vil fremgå af nye opslag
med priser i skibene.
I fjor satte godstransporten rekord,
idet der fragtedes ca. 4 millioner ku-
bikfod gods til Grønland og også pas-
sagerbefordringen satte rekord med
ca. 10.000 passagerer frem eller tilba-
ge, de 7.500 med fly, resten pr. skib.
I år regnes med en stigning for beg-
ge kategorier på 8—10 procent.
For Østgrønlands vedkommende er
der to ugentlige flyvninger fra Søn-
dre Strømfjord til Kulusuk, hvad der
især betyder noget for postforbindel-
sen, og desuden er der i vinterhalv-
året påbegyndt regelmæssige flyvnin-
ger i Nordøstgrønland med en DC 28
(Dornier) en tomotores flyvemaskine,
der kan lande på ski. Herved er op-
nået en regelmæssig betjening af vejr-
stationerne, Scoresbysund og Kap To-
bin. Forbindelsen hjemover fra alle
disse steder i Nordøstgrønland sker
med Nordisk Mineselskabs charterma-
skiner fra Mesters Vig.
Alt dette betyder kort og godt, at
selv de fjerneste og hidtil mest isole-
rede egne af Grønland nu er ved at
få faste og hyppige forbindelser
hjemover. Desuden er der via Dundas
ugentlige postforbindelser med Thule
distrikt og Station Nord.
Nævnes bør også, at en helikopter
skal klare forbindelsen mellem Søn-
dre Strømfjord, Sukkertoppen og Hol-
steinsborg, hvis ottermaskinen ikke
slår til.
At de senere år har betydet en en-
orm udvikling af forbindelserne mel-
lem Grønland og København fremgår
alene af den omstændighed, at man
■nu i København omtrent daglig får
post fra Grønland, ligesom man af-
sender post, uden at man hver gang
behøver at skæve til flyafgange,
skibsafsejlinger o. 1.
I december transporteredes 6 tons
post til Grønland og i januar 4 tons.
Der skulle i fremtiden hverken i
Grønland eller i København blive de
velkendte hæsblæsende korrespon-
lancedage op til skibs- og flyafgang.
LOKOMOTIVSKIB TIL
GRØNLAND
En helt usædvanlig transport fin-
der sted i år, idet man skal have 51
store fiskekuttere og togtefartøjer til
Grønland. De 15 er søgående og kunne
nok sejle op på egen køl, men resten
skulle fragtes op på dækket af atlant-
skibe. Under hensyn til den risiko,
der trods alt er i begge tilfælde, har
Den kongelige grønlandske Handel
truffet arrangement med et såkaldt
lokomotivskib, som tager 22 fartøjer
på een gang og sejler dem til afleve-
ring i Holsteinsborg, hvorfra de efter
et eftersyn kan gå ind i fiskeri og sej-
lads i løbet af sommeren. Lokomotiv-
skibet er på 7.000—8.000 tons.
Udviklingen, der er sket, afspejler
sig i besejlingsbudgettet, som balan-
cerer med ca. 40 millioner, i 1952 var
det 14,5 million. sic.
CATERPILLAR’s
1