Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 23
Strukturændring under forberedelse i skolen En timefordelingsplan hvorefter eleverne i de første skoleår får 12 timer ugentlig danskundervisning mod nu fem Det må forventes, at danskunder- visningen i den grønlandske skole i-de kommende år vil få en mere fremtræ- dende plads end hidtil. Det skyldes ikke alene en voksende grønlandsk erkendelse af, at gode danskkundska- ber er en betingelse for en videregå- ende uddannelse, men også, at det pæ- dagogisk er hensigtsmæssigt med me- re danskundervisning i skolen, især i de første skoleår. I Grønland må bør- nene starte deres skolegang med 23— 24 timer om ugen, mens danske børn kun ihar 18 timer, og det skyldes først og fremmest, at de grønlandske børn må lære to i sig selv vanskelige sprog, dansk og grønlandsk. Man har nu, ikke mindst gennem forsøgene i Frederikshåb skole, erfaring for, at børnene lettere overvinder de første læse- og skrivevanskeligheder ved hjælp af dansk end ved hjælp af grønlandsk, og derfor vinder den tanke mere og mere frem, at børnene i hele den grønlandske skole først bør lære dansk og undervises på dansk. Til gengæld vil børnene have lettere ved at 'tilegne sig grønlandsk, når de senere under deres skolegang skal i gang med det. Det viser forsøgene både i Frederikshåb og på andre sko- ler, og om disse forsøg og baggrunden for dem har skolekonsulent Chr. Stærmose skrevet en artikel i det nye nummer af tidsskriftet „Grønland". — Han fremhæver følgende fordele ved dansk i de første skoleår: 1) et lavere ugentligt 'timetal for småbørnene, 2) en mere effektiv og mere smerte- fri læse- og skriveindlæring, 3) et betydeligt grundigere kendskab til dagligt dansk sprog, og 4) (forhåbentlig en mere resultatgi- vende indlæring af modersmålet i lø- bet af anden eller tredie klasse. Forsøgene i Frederikshåb, mener Stærmose, sandsynliggør den sidst- nævnte fordel, og han gør samtidig opmærksom på, at denne optimistiske formodning støttes på mange pæda- gogiske forsøg, som viser, at teknisk set vanskeligt skolestof med held kan udskydes til et tidspunkt, da eleverne har større skolemodenhed. Overalt hvor forsøgene er gjort, har forældrene frivilligt bestemt, om de vil indmelde børnene til en forsøgs- klasse eller til en normalklasse. Skolelederne har klogt anset det for afgørende, at skolen ikke giver anled- ning til sprogstrid. Den nye metode må heller ikke give anledning til at tro, at skolen glemmer en af sine op- gaver, nemlig at bevare og udvikle det grønlandske sprog. Man har da også alle steder set, at så godt som hele forældrekredsen øn- skede at få deres børn ind i den dansksprogede klasse. Skolelederne havde i øvrigt en an- den betænkelighed, nemlig den, at forsøgene skulle møde modstand på politisk plan, men det problem ryd- dedes af vejen, da landsrådet i fuld enstemmighed gav skoledirektøren tilslutning til gennemførelsen. DANSK-GRØNLANDSK UNØDIG BELASTNING På skoleledermødet i Godthåb her- skede der ikke tvivl om, at man bur- de drage nogle konsekvenser af for- søgene, og man vedtog derfor at udar- bejde et forslag til en ny undervis- ningsplan. Lederen siger i forslaget, at „den hidtil anvendte form, hvor man forsøger at indlære grønlandsk og dansk samtidig, belaster børnene unødigt og er pædagogisk uforsvarligt ikke mindst fordi det påkrævede ugentlige timetal er for stort i første klasse", og at „igangværende forsøg har vist, at danskkundskaberne kan øges betydeligt, når man de første skoleår foretager indlæringen i læs- ning og skrivning alene på dansk". Man foreslår en timefordelings- plan som led i en strukturændring, og heri indgår, at første og anden klasse ikke undervises i grønlandsk men får 12 ugentlige timer i dansk mod nu i reglen fem. Timeplanen skal som helhed følges ved alle skoler, som har lærere, der kan undervise på dansk, for landre sko- lers vedkommende må anvendes en tillempet timefordelingsplan. Det fastslås, at „det betragtes som et af den grønlandske skoles hovedformål at opøve hver enkelt elev i at beherske det danske sprog så godt som muligt. Det bliver nu landsrådet, som skal tage det politiske ansvar for den vidt- gående ændring, og rådet har allerede tilkendegivet, at det stoler på skole- folkenes pædagogiske vurdering, og at det i fuld enighed Vil gå ind for danskundervisningens nye og mere fremtrædende placering i skolen. IKKE TILSTRÆKKELIGT Skolekonsulent Stærmose gør imid- lertid opmærksom på, at ændring i skolestruktur, undervisningsplan og timefordeling ikke er tilstrækkeligt, og skriver: „Helst skal de fleste vanskeligheder, som skolen har haft at slås med i den forløbne periode (siden nyordningen i 1950) overvindes. Lokalemangel, hyp- pige lærerskift, børns og forældres noget træge skoletilvænning, langsom- meligheden ‘i fremskaffelse af egnede skolematerialer specielt til vor skoles undervisning o.s.v.". „Navnlig er det vigtigt for den nye form for undervisning, at den'ikke må overlades til nyudsendte lærere, der ikke har kunnet skaffe sig erfaring for børnenes særlige forudsætninger endsige for den undervisningsteknik, der kræves. Men desværre bliver det nok en af de sværeste vanskeligheder at overvinde.. “. Og skolekonsulenten fremhæver: „Danskundervisningen vil sikkert af langt de fleste anerkendes som en af de vigtigste specielle faktorer i ud- viklingen i Grønland, men færre har nok gjort sig klart, at så almene fak- torer som vor tekniske og økonomi- ske kapacitet (bolig- og lokalemangel) eller løn- og personalepolitik (konti- nuitet i arbejdet) har direkte indfly- delse på den daglige undervisnings kvalitet". På det omtalte skolemøde blev an- dre problemer, der trænger sig på, be- rørt: 1) Særundervisning for handicappe- de børn. 2) Et tilrettelagt, metodisk pædago- gisk forskningsarbejde med henblik dels på denne særundervisning og dels på kommende skoleforsøg. 3) Der må skabes mulighed for at forkorte skoletiden for de bedst be- gavede. Demosthenes’ forunderlige rejse Af Loke Kapitel 36. Kære læsere, mine herskaber! Jeg skylder Dem vel en forklaring på, at De i sidste nummer af Grøn- landsposten måtte lede forgæves efter Demosthenes’ Forunderlige Rejse, som jeg har den tvivlsomme ære at være forfatter til. Eller er det hovmodigt af mig at regne med, nogen havde sav- net beretningen om den rejsende ræv? — Hvorom alting er: Jeg blev ked af det, ja mere end det: jeg blev fortviv- let over endnu engang at blive kaldt til orden af denne lille tåbelige Babs fra Sukkertoppen. Jeg ved godt, at det klogeste havde været, om man helt havde ignoreret hende. Men jeg er ikke særlig klog, og hendes brev gik mig altså på. „Nu kan det være nok!" skreg jeg under tårer. „Ikke et ord mere gider jeg fortælle om min ven, min åndeli- ge søn, Demosthenes for den dumme tøs. Hun kan rende mig i nakken. Ja, de kan rende mig i nakken hele bundtet!" Sådan rasede det i mit indre, og jeg var virkelig fast besluttet på ikke at skrive en stavelse mere om Demos- thenes. Og havde jeg ikke fået det brev fra Grønlandspostens redaktør, hvori han i de mest utilslørede ven- dinger truede med at gå rettens vej og få mig dømt for kontraktbrud, hvis jeg på en så hovedkulds maner afbrød min fortælling, var min beslutning forblevet uændret. B----Det er for mig et ufravigeligt journalistisk princip, at hvad der end skrives i mit blad — hvor tåbeligt og intetsigende det end er af indhold — så må det dog i formel henseende ha- ve hoved og hale, i det mindste det sidste. Deres skrøne om Demosthenes har længe forekommet mig barnagtig og i enhver henseende talentløs, men da den nu engang, ved en beklagelig fejltagelse, har fundet spalteplads i min avis, har De at afslutte den, run- de den af, om jeg så må sige, på be- hørig vis. I modsat fald vil man fra redaktionens side se sig nødsaget til at anlægge — —“ o.s.v. o.s.v. Ja, sådan — ordret — skriver han til mig. Og hvem bryder sig om at komme for retten og blive dømt til tvangsoplæring i et eller andet uden- dørs fag — på et fjernt beliggende ud- sted langt fra kone og børn! Velan! Jeg indser, at jeg må stride mig igennem endnu et par kapitler. Den formiddag, da Demosthenes ombord på „Nipisak" stod havnen ind, havde Sukkertoppen — Grønlands Venedig — klædt sig til fest. Danne- brog blafrede mod en azurblå himmel og en stegende sommersol. (På grund af den modvind mit forfatterskab har været ude i, ser jeg mig nødsaget til helt at forbigå de tre måneder, De- mosthenes tøvede i Ikerasak som ene- boeren Noahs gæst, et afsnit, som jeg ellers havde glædet mig overordent- ligt til at skrive!). Dannebrog blafrede som sagt, og over den store stentrappe var rejst et skilt, hvorpå der med fede typer stod VELKOMMEN! Demosthenes følte sig temmelig stolt. „Man er vist gået hen og blevet lidt af en berømthed", tænkte han ved sig selv, og han begyndte allerede så småt at forberede en tale til folke- mængden, ‘ der trængtes omkring trappen. Men da kom han tilfældigt til' at kaste et blik tilbage over skulderen og blev derved brat revet ud af sin illusion: Der så han „Umanak“s ma- jestætiske skrog stævne ind i havnen og forstod straks med nogen beskæm- melse, at den festlige modtagelse var beredt andre end ham. „Væk med Nipisak!" råbte handels- chefen og gjorde en af værgende be- vægelse med hånden, „om i inder- havnen med den! Nu kommer dele- gationen. Trappen må holdes fri!" — Sådan gik det til, at Demosthe- nes i største ubemærkethed og tem- melig slukøret steg i land på kajen i inderhavnen. (Fortsættes, hvis den dovne for- fatter ellers ta’r sig lidt mere sammen. Hvis han var på linie- betaling, var der sikkert ingen grænser for hans ordgyderier, men det er han heldigvis ikke. Red.). Grønlændere for 100 år siden - kalåtdlit ukiut 100 maturna sujornagut Dette interessante billede, som vist nok stammer fra en af H. J. Rinks bøger, har enkefru Bolette Petersen, Godthåb, stillet til bladets disposi- tion. Man ser bl. a. overkateket Ras- mus Berthelsen og ArKaluk, Lars Møl- ler, sådan som de så ud, da „Atua- gagdliutit” blev startet. Kvinden ne- derst på billedet til højre var flygtet fra Østkysten over indlandsisen, fordi hun ikke ønskede at blive medhustru. assilia« una soKutiginarto« Rinkip atuagkiaisa ilånit pissugunartoK uvig- dlarnerup Bolette Petersenip nung- miup atugkiussarå. éssilissame ilåtigut takugssåuput ajoKiune« Rasmus Ber- thelsen åma ArKaluk Møller, sordlo „Atuagagdliutit" aufdlarnerKarneråne issikoKarsimassut. atdleK isordleK „Sa- rakasik" panerfaujumanane sermer- ssuåkut Tunumit KimåsimavoK. kalåtdlit manitsormiut nttngmiutdlo erKå- miuisalo 1862—63-ime åssinglsa navsuiautait (utorKait oKalugtuait naj orKUtaralugit) — (Bolethe Petersen, NOk). Dorothia (1) Tønnes Poulsenlkut ånåvat. Louise (2) Lars Møllerip (Arrcalåp) nulla. Erlne (4) Ujdrsip (Josef Joelsenip) ånåva. Juliane (6) Dorthea Motzfeldtlp anånå. Susanne (7) H. J. Rinkip Atuagagdllutinik ungalulersuissua. Sabine (17) organist Jonathan Peterseniu- galdp anånå Rinkip ungalulersulssuata ålpå. Rasmus Berthelsen (18) Nflngme ajoklunek. Mariane (29) organistip nuliata ånarKiflva. Jens Kreutzmann (36) Ataråk kangåmior- mio. Johanne (37) Narssap ajOKiata nuliata Bat- seba Rosingip ånåva. Lars Møller (38) ArKaluk. Leonhardt (39) K’årnup ajOKerssuata Simon Nielsenip åtarKiåva. Sårakasik (40) tunumio panerfaujumanane Kimåvdlune sermerssuåkut ItivItOK. * 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.