Atuagagdliutit - 29.03.1962, Side 23

Strukturændring under
forberedelse i skolen
En timefordelingsplan hvorefter eleverne i de første skoleår får
12 timer ugentlig danskundervisning mod nu fem
Det må forventes, at danskunder-
visningen i den grønlandske skole i-de
kommende år vil få en mere fremtræ-
dende plads end hidtil. Det skyldes
ikke alene en voksende grønlandsk
erkendelse af, at gode danskkundska-
ber er en betingelse for en videregå-
ende uddannelse, men også, at det pæ-
dagogisk er hensigtsmæssigt med me-
re danskundervisning i skolen, især i
de første skoleår. I Grønland må bør-
nene starte deres skolegang med 23—
24 timer om ugen, mens danske børn
kun ihar 18 timer, og det skyldes
først og fremmest, at de grønlandske
børn må lære to i sig selv vanskelige
sprog, dansk og grønlandsk. Man har
nu, ikke mindst gennem forsøgene i
Frederikshåb skole, erfaring for, at
børnene lettere overvinder de første
læse- og skrivevanskeligheder ved
hjælp af dansk end ved hjælp af
grønlandsk, og derfor vinder den
tanke mere og mere frem, at børnene
i hele den grønlandske skole først bør
lære dansk og undervises på dansk.
Til gengæld vil børnene have lettere
ved at 'tilegne sig grønlandsk, når de
senere under deres skolegang skal i
gang med det. Det viser forsøgene
både i Frederikshåb og på andre sko-
ler, og om disse forsøg og baggrunden
for dem har skolekonsulent Chr.
Stærmose skrevet en artikel i det nye
nummer af tidsskriftet „Grønland". —
Han fremhæver følgende fordele ved
dansk i de første skoleår:
1) et lavere ugentligt 'timetal for
småbørnene,
2) en mere effektiv og mere smerte-
fri læse- og skriveindlæring,
3) et betydeligt grundigere kendskab
til dagligt dansk sprog, og
4) (forhåbentlig en mere resultatgi-
vende indlæring af modersmålet i lø-
bet af anden eller tredie klasse.
Forsøgene i Frederikshåb, mener
Stærmose, sandsynliggør den sidst-
nævnte fordel, og han gør samtidig
opmærksom på, at denne optimistiske
formodning støttes på mange pæda-
gogiske forsøg, som viser, at teknisk
set vanskeligt skolestof med held kan
udskydes til et tidspunkt, da eleverne
har større skolemodenhed.
Overalt hvor forsøgene er gjort, har
forældrene frivilligt bestemt, om de
vil indmelde børnene til en forsøgs-
klasse eller til en normalklasse.
Skolelederne har klogt anset det for
afgørende, at skolen ikke giver anled-
ning til sprogstrid. Den nye metode
må heller ikke give anledning til at
tro, at skolen glemmer en af sine op-
gaver, nemlig at bevare og udvikle det
grønlandske sprog.
Man har da også alle steder set, at
så godt som hele forældrekredsen øn-
skede at få deres børn ind i den
dansksprogede klasse.
Skolelederne havde i øvrigt en an-
den betænkelighed, nemlig den, at
forsøgene skulle møde modstand på
politisk plan, men det problem ryd-
dedes af vejen, da landsrådet i fuld
enstemmighed gav skoledirektøren
tilslutning til gennemførelsen.
DANSK-GRØNLANDSK
UNØDIG BELASTNING
På skoleledermødet i Godthåb her-
skede der ikke tvivl om, at man bur-
de drage nogle konsekvenser af for-
søgene, og man vedtog derfor at udar-
bejde et forslag til en ny undervis-
ningsplan. Lederen siger i forslaget,
at „den hidtil anvendte form, hvor
man forsøger at indlære grønlandsk
og dansk samtidig, belaster børnene
unødigt og er pædagogisk uforsvarligt
ikke mindst fordi det påkrævede
ugentlige timetal er for stort i første
klasse", og at „igangværende forsøg
har vist, at danskkundskaberne kan
øges betydeligt, når man de første
skoleår foretager indlæringen i læs-
ning og skrivning alene på dansk".
Man foreslår en timefordelings-
plan som led i en strukturændring,
og heri indgår, at første og anden
klasse ikke undervises i grønlandsk
men får 12 ugentlige timer i dansk
mod nu i reglen fem. Timeplanen
skal som helhed følges ved alle
skoler, som har lærere, der kan
undervise på dansk, for landre sko-
lers vedkommende må anvendes
en tillempet timefordelingsplan.
Det fastslås, at „det betragtes
som et af den grønlandske skoles
hovedformål at opøve hver enkelt
elev i at beherske det danske sprog
så godt som muligt.
Det bliver nu landsrådet, som skal
tage det politiske ansvar for den vidt-
gående ændring, og rådet har allerede
tilkendegivet, at det stoler på skole-
folkenes pædagogiske vurdering, og at
det i fuld enighed Vil gå ind for
danskundervisningens nye og mere
fremtrædende placering i skolen.
IKKE TILSTRÆKKELIGT
Skolekonsulent Stærmose gør imid-
lertid opmærksom på, at ændring i
skolestruktur, undervisningsplan og
timefordeling ikke er tilstrækkeligt, og
skriver:
„Helst skal de fleste vanskeligheder,
som skolen har haft at slås med i den
forløbne periode (siden nyordningen
i 1950) overvindes. Lokalemangel, hyp-
pige lærerskift, børns og forældres
noget træge skoletilvænning, langsom-
meligheden ‘i fremskaffelse af egnede
skolematerialer specielt til vor skoles
undervisning o.s.v.".
„Navnlig er det vigtigt for den nye
form for undervisning, at den'ikke må
overlades til nyudsendte lærere, der
ikke har kunnet skaffe sig erfaring
for børnenes særlige forudsætninger
endsige for den undervisningsteknik,
der kræves. Men desværre bliver det
nok en af de sværeste vanskeligheder
at overvinde.. “. Og skolekonsulenten
fremhæver:
„Danskundervisningen vil sikkert af
langt de fleste anerkendes som en
af de vigtigste specielle faktorer i ud-
viklingen i Grønland, men færre har
nok gjort sig klart, at så almene fak-
torer som vor tekniske og økonomi-
ske kapacitet (bolig- og lokalemangel)
eller løn- og personalepolitik (konti-
nuitet i arbejdet) har direkte indfly-
delse på den daglige undervisnings
kvalitet".
På det omtalte skolemøde blev an-
dre problemer, der trænger sig på, be-
rørt:
1) Særundervisning for handicappe-
de børn.
2) Et tilrettelagt, metodisk pædago-
gisk forskningsarbejde med henblik
dels på denne særundervisning og dels
på kommende skoleforsøg.
3) Der må skabes mulighed for at
forkorte skoletiden for de bedst be-
gavede.
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
Kapitel 36.
Kære læsere, mine herskaber!
Jeg skylder Dem vel en forklaring
på, at De i sidste nummer af Grøn-
landsposten måtte lede forgæves efter
Demosthenes’ Forunderlige Rejse, som
jeg har den tvivlsomme ære at være
forfatter til. Eller er det hovmodigt af
mig at regne med, nogen havde sav-
net beretningen om den rejsende
ræv? —
Hvorom alting er: Jeg blev ked af
det, ja mere end det: jeg blev fortviv-
let over endnu engang at blive kaldt
til orden af denne lille tåbelige Babs
fra Sukkertoppen.
Jeg ved godt, at det klogeste havde
været, om man helt havde ignoreret
hende. Men jeg er ikke særlig klog,
og hendes brev gik mig altså på.
„Nu kan det være nok!" skreg jeg
under tårer. „Ikke et ord mere gider
jeg fortælle om min ven, min åndeli-
ge søn, Demosthenes for den dumme
tøs. Hun kan rende mig i nakken. Ja,
de kan rende mig i nakken hele
bundtet!"
Sådan rasede det i mit indre, og jeg
var virkelig fast besluttet på ikke at
skrive en stavelse mere om Demos-
thenes. Og havde jeg ikke fået det
brev fra Grønlandspostens redaktør,
hvori han i de mest utilslørede ven-
dinger truede med at gå rettens vej
og få mig dømt for kontraktbrud, hvis
jeg på en så hovedkulds maner afbrød
min fortælling, var min beslutning
forblevet uændret.
B----Det er for mig et ufravigeligt
journalistisk princip, at hvad der end
skrives i mit blad — hvor tåbeligt og
intetsigende det end er af indhold —
så må det dog i formel henseende ha-
ve hoved og hale, i det mindste det
sidste. Deres skrøne om Demosthenes
har længe forekommet mig barnagtig
og i enhver henseende talentløs, men
da den nu engang, ved en beklagelig
fejltagelse, har fundet spalteplads i
min avis, har De at afslutte den, run-
de den af, om jeg så må sige, på be-
hørig vis. I modsat fald vil man fra
redaktionens side se sig nødsaget til
at anlægge — —“ o.s.v. o.s.v.
Ja, sådan — ordret — skriver han
til mig. Og hvem bryder sig om at
komme for retten og blive dømt til
tvangsoplæring i et eller andet uden-
dørs fag — på et fjernt beliggende ud-
sted langt fra kone og børn!
Velan! Jeg indser, at jeg må stride
mig igennem endnu et par kapitler.
Den formiddag, da Demosthenes
ombord på „Nipisak" stod havnen ind,
havde Sukkertoppen — Grønlands
Venedig — klædt sig til fest. Danne-
brog blafrede mod en azurblå himmel
og en stegende sommersol. (På grund
af den modvind mit forfatterskab har
været ude i, ser jeg mig nødsaget til
helt at forbigå de tre måneder, De-
mosthenes tøvede i Ikerasak som ene-
boeren Noahs gæst, et afsnit, som jeg
ellers havde glædet mig overordent-
ligt til at skrive!).
Dannebrog blafrede som sagt, og
over den store stentrappe var rejst et
skilt, hvorpå der med fede typer stod
VELKOMMEN!
Demosthenes følte sig temmelig
stolt. „Man er vist gået hen og blevet
lidt af en berømthed", tænkte han ved
sig selv, og han begyndte allerede så
småt at forberede en tale til folke-
mængden, ‘ der trængtes omkring
trappen.
Men da kom han tilfældigt til' at
kaste et blik tilbage over skulderen
og blev derved brat revet ud af sin
illusion: Der så han „Umanak“s ma-
jestætiske skrog stævne ind i havnen
og forstod straks med nogen beskæm-
melse, at den festlige modtagelse var
beredt andre end ham.
„Væk med Nipisak!" råbte handels-
chefen og gjorde en af værgende be-
vægelse med hånden, „om i inder-
havnen med den! Nu kommer dele-
gationen. Trappen må holdes fri!"
— Sådan gik det til, at Demosthe-
nes i største ubemærkethed og tem-
melig slukøret steg i land på kajen i
inderhavnen.
(Fortsættes, hvis den dovne for-
fatter ellers ta’r sig lidt mere
sammen. Hvis han var på linie-
betaling, var der sikkert ingen
grænser for hans ordgyderier, men
det er han heldigvis ikke. Red.).
Grønlændere for 100 år siden -
kalåtdlit ukiut 100 maturna sujornagut
Dette interessante billede, som
vist nok stammer fra en af H. J. Rinks
bøger, har enkefru Bolette Petersen,
Godthåb, stillet til bladets disposi-
tion. Man ser bl. a. overkateket Ras-
mus Berthelsen og ArKaluk, Lars Møl-
ler, sådan som de så ud, da „Atua-
gagdliutit” blev startet. Kvinden ne-
derst på billedet til højre var flygtet
fra Østkysten over indlandsisen, fordi
hun ikke ønskede at blive medhustru.
assilia« una soKutiginarto« Rinkip
atuagkiaisa ilånit pissugunartoK uvig-
dlarnerup Bolette Petersenip nung-
miup atugkiussarå. éssilissame ilåtigut
takugssåuput ajoKiune« Rasmus Ber-
thelsen åma ArKaluk Møller, sordlo
„Atuagagdliutit" aufdlarnerKarneråne
issikoKarsimassut. atdleK isordleK „Sa-
rakasik" panerfaujumanane sermer-
ssuåkut Tunumit KimåsimavoK.
kalåtdlit manitsormiut nttngmiutdlo erKå-
miuisalo 1862—63-ime åssinglsa navsuiautait
(utorKait oKalugtuait naj orKUtaralugit) —
(Bolethe Petersen, NOk).
Dorothia (1) Tønnes Poulsenlkut ånåvat.
Louise (2) Lars Møllerip (Arrcalåp) nulla.
Erlne (4) Ujdrsip (Josef Joelsenip) ånåva.
Juliane (6) Dorthea Motzfeldtlp anånå.
Susanne (7) H. J. Rinkip Atuagagdllutinik
ungalulersuissua.
Sabine (17) organist Jonathan Peterseniu-
galdp anånå Rinkip ungalulersulssuata
ålpå.
Rasmus Berthelsen (18) Nflngme ajoklunek.
Mariane (29) organistip nuliata ånarKiflva.
Jens Kreutzmann (36) Ataråk kangåmior-
mio.
Johanne (37) Narssap ajOKiata nuliata Bat-
seba Rosingip ånåva.
Lars Møller (38) ArKaluk.
Leonhardt (39) K’årnup ajOKerssuata Simon
Nielsenip åtarKiåva.
Sårakasik (40) tunumio panerfaujumanane
Kimåvdlune sermerssuåkut ItivItOK.
*
23