Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Blaðsíða 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årmgss. Ansvarshavende: Erik Erngaard Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum tlf. 845894 Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel- sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK. Narssak: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske- næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra- fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær- ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann, Fr. Mølgaard. K’utdllgssat: Egede Boas- sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjeldstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Marius Si- vertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud- stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wiirtz, overkateket Edvard Kru- se. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han- sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings. Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,— Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineicarnerane kr. 1,00 NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB Der transporteres mere og mere og flere og flere til Grønland 1961 var rekordår både med hensyn til godsmængde og antallet af passagerer. Effektiv indsats for at nedsætte spildtiden under skibenes ophold i havnene taima ajortigingilan E. E. danskit avisine Kalåtdlit-nu- nåt pivdlugo agdlautigineKartartut å- ssigingitsut amerdlasupilorujugssuput. danskit kalåtdlitdlo Kalåtdlit-nunånit Danmarkimut pissut tamangajagdlui- narmik isumamingnik sarKumissar- ssarput. takussat soruname tamatigut kimit takunegarsimanere apencutau- ssarput, ilånile isumaKarKajånartar- dlune oKauserissaussut oKauseKarfigi- neKartunit sunerneitartartut — ag- diautigissat kimit pissunere soruname tamatigut ersserKi'gtarput avisile sor- dleK sarKumiussissunersoK 5ma aper- Kutaussardlune. sordlo sarKumiune- Karsimassut ilagåt aulisartut .peKati- gigfiåne sujuligtaissup Alibak Josef- ,senip, manitsormiup, avisimut „Ek- strafoladet“imut OKauserissai. Alibak Josefsenip målaorutigå Manitsume aulisartut talitarfiata sigssiugkap ag- dlineKarsimånginera, agdlilerinigssaK ukiut mardluk matuma kingorna ait- såt pissugssaungmat målaorutigalugo —- aperalune suna pivdlugo suliagssaK piårtumik suliarineKånginersoK nang- minerssortunut suliarititdlugo. målao- rutigåtaoK aulisagartat tunineicartar- fiane sigssiugkame utarKissariaKar- patdlårtarneK OKautigalugulo tuni- ssagssiorfingne mingnerussune ang- nerussunilo tunissat akisa åssigingi- sitaunerat piårpatdlårtumik atortme- KalersimassoK OKarpoK: „nunaKar- fingne mingnerussune aulisardluarne- russut ima aningaussarsiordluarsi- nåungitsigiput atortumingnik pitså- ngorsaislnaunatik nutåhigdlo angat- dlatitårsinaunatik. nunaKarfingne mi- kissune tunissat akikipatdlårnerat pi- ssutigalugo månangå« aulisartut ig- dloKarfingnut nugtertalerput aulisa- rungnaerdlutik nuname sulilertardlu- tik, taimalo aulisartuvingnut peKatau- jungnaertardlutik. plssutsit atortut pissutigalugit taimailiortarput." ugperisagåine — „Ekstrabladet"- migdlo atuartut ugperingitsornaviå- ngilåt — nunaKarfingne mikissune pi- ngårtumigdlo Manitsume pissutsit ajordluinarput. Alibak Josefsenip o- Kautigingiså tåssa Manitsume utarKe- rujugssuartarnermut pissutaussut angnerpåt ilåt tåssaussoK aulisagane- rugtortarfiane ajoraluartumik Ka- ngerdlugssuarme tugtuniarnerup nali- gissartagåne kalåtdlinik suliss’ugssai' leKissarneK, oKalugtuaringiiataoK så- rugdligit Manitsume tunineKartut 1958-ime aulisartut piumassamingnik sarKumin'erisa kingorna mardloriau- tingajangmingnik amerdli'simangmata, agdlåt tunissat sujorna 1960-imut na- leridutdlugit 306.000 kg-nik amerdle- riarsimangmata, erKartornagulo Ka- låtdlit-nunane sanaortugagssanik SU’ lissartut nangminerssortut suliagssa" Kangåramik mana suliamingnit amer- dlanerussunik nåmagsisgaKargi- nåungitsut; Smålo „Ekstrabladet1' tu^ pigusorujoKissoK oKalugtutisavdlugo puigordlugo tunissat akisa åssigingi- sineKarnigssSnik sujorna handalip isumaKatiginiarnerane nangmineK au- la jangéKatausimavdlune, iluarnerusimåsagaluarpoK erKQrng- rusimåsagaluardlunilo danskit ayisi- nik atuartartut tusarsimagaluarpé- ssuk niorKutigssiorfitaoK putåt pissu- tigalugit — Manitsume avdlanilo itpt — kalåtdlit niorKutigssiait amerdle- riarujugssuaKissut, auli'sagkgt tuni- ssat aulisagkanitdlo niorKUtigssigt 1901-ime 10,4 mili. kr.-nik arnerdle- riardlutik, aulisartut amerdlakiasut Ukiut ardlaKéngitsut matuma aujorna- gut umiaussåréinagdlit uvdlumikut angisunik aulisariuteKartut danski- taoK aningaussarsiornerat entarsauti- galugo aningaussarsiortorujugssuv- dlufi'k, Nungme Seminariame iliniar- tut aussame atuåmgivfeKarnermingne umiårKanik angatdlateKardlutik ima amerdlatigissunik sårugdligtut tamar- mik 2500 kr.-nik kaussarfingmiOKar- dlutik Nungmut uterdlutik, kalåtdlit aulisartut — sorssungnerssup nalåne ESbjergime aulisartut — ardlaleriaKa- lutik 50.000 kr.-nik amerdlanerussu- nigdlunit akilissartut nutåmik angat- dlatitårångamik amalo kujatåne auli- sartut laningaussarsiornerånut aper- KutaunerussoK aulisartup Kanou piko- rigtiginera Kasusuisårtigineralo tuni- ssat akisa ørinik ardlaKångitsungua- nik åssigingissuteKarnerat aperxutau- nerunane. ilumornerarparput Kalåtdlit-inunå- ne niorKutigssiorfit nutåliat sule ami- gautaujuartut, aulisartorpagssuit nu- naKarfingne mikissune piniarniarfi- lugtune sule ajorssaKalutik inussut Ka'låtdlit-nunåtdlo aulisariutinik angisunik sule ikeKissunik peKartoK, Kalåtdlit-nunanile auli'sarnikut ani- ngaussarsinigssaK, agdlåme aningau- ssarserujugssuarnigssaK ajornånge- rérpoK. tamåna kalåtdlit aulisartut a- merdlaKissut ugpernarsarérpåt. Det er efterhånden betydelige mængder gods og passagerer, der hvert år befordres enten over Atlan- terhavet eller internt langs kysten i Grønland af KGH’s egne skibe eller af chartrede skibe. Det fremgår af den oversigt, direk- tør Hans C. Christiansen har udarbej- det til brug for Grønlandsudvalget. Taget over en 5-årig periode, viser tallene en jævn stigning inden for alle transportområder. I 1957 blev der f. eks. transporteret 39.000 kgt styk- gods til Vestgrønland. I 1961 var tallet oppe på 55.222. Og hvis man medreg- ner transporten af kul, olie og salt til Vestgrønland, er tallene nu oppe på 79.970 kgt mod 64.249 i 1957. Især i de sidste to år har der været en betydelig stigning. Også transporterne til Øst- grønland er blevet væsentligt forøget. De er på fem år blevet næsten for- doblet. I 1957 blev der transporteret 4.663 kgt til Østgrønland, i 1961 8.631, hvoraf 5.709 kgt udgjorde stykgods. Derimod viser transporten fra Vest- grønland til Danmark ikke så stor en stigning. I 1957 blev der af grønland- ske produkter og tomt retur transpor- teret 10.064 kgt. I 1961 kun 8.862. Den samlede transport fra Grønland, heri indbefattet grønlandske kul, kryolit og saltfisk, udgjorde i 1957 41.778 kgt og i 1961 45.650 kgt, altså ikke nogen bemærkelsesværdig stigning. 7467 MED FLY Til gengæld er der en betydelig stig- ning i passagertransporterne. I 1957 blev der i alt transporteret 6.012 pas- sagerer heraf 1.055 med fly. I 1961 var tallet steget til 9.940, hvoraf 7.467 blev transporteret med fly. 500 af de pas- sagerer, der rejste fra København til Det er slet ikke så galt E. E. Der er snart ingen grænser for, hvad der skrives i danske blade om Grønland, og næsten hver eneste, dansker som grønlænder, der kommer til Danmark fra Grønland, fremsætter sin uforgribelige mening. Det sete af- hænger naturligvis altid af øjnene, der ser, men engang imellem får man fornemmelsen af, at de fremsatte ud- talelser også i nogen grad er betinget af de omgivelser, de fremsættes i. Nu sidst f. eks. en udtalelse til Ekstra- bladet af fiskernes formand, Alibak Josefsen fra Sukkertoppen. Han an- ker over, at fiskerikajen i Sukkertop- pen ikke er blevet udvidet, og at udvi- delsen først sker om to år. Hvorfor kan man ikke fremskynde arbejdet ved at overlade arbejdet til private entreprenører? spørger han. Videre klager 'han over lange ventetider ved kajen, hvor fisken skal afleveres, og endelig gør han gældende, at prisdif- ferentieringen, forskellen i indhand- lingspris på de små og større steder, er indført for tidligt. De driftige fi- skere på de små steder har ikke mu- lighed for at tjene så meget, at de kan forbedre redskaber og anskaffe nyt fartøj. På grund af de dårlige priser på de små pladser er der allerede nu fiskere, som flytter til byerne, går i land og tager arbejde. De forsvinder ud af det aktive fiskeri. De skræmmes bort af forholdene. Hvis man skal tro ham — og Ek- strabladets læsere har ikke grund til andet — er det altså helt ad Pommern til med forholdene, både på de små steder og især i Sukkertoppen. Alibak Josefsen undlader at fortælle, at den væsentligste årsag til de lange vente- tider i Sukkertoppen er mangelen på grønlandsk arbejdskraft i højsæsonen som uheldigvis falder sammen med rensjagttiden i Sdr. Strømfjord, han fortæller heller ikke, at indhandlingen af torsk i Sukkertoppen, siden 1958, da fiskerne fremsatte deres krav, er næsten fordoblet, og at den alene sid- ste år i .forhold til 1960 er steget med 306.000 kg, ejheller at de private en- treprenører i Grønland ikke kan overkomme mere, end de gør i øje- blikket, øg ligeledes glemmer han at fortælle det undrende Ekstrablad, at det var ham selv, der under forhand- lingerne med KGH gik med til pris- differentieringen sidste år. Det havde været mere positivt og rigtigt, hvis danske læsere havde fået at vide, at den grønlandske produk- tion, takket være bl. a. de mange nye industrianlæg, såvel i Sukkertoppen som andre steder, er steget ganske antageligt, i 1961 med 10,4 miil. kr. for fisk og fiskeprodukternes vedkom- mende, at talrige fiskere, der for få år siden 'havde en almindelig robåd, i dag har store kuttere og tjener — også efter danske forhold — styrtende med penge, at elever på Godthåb semina- rium i deres sommerferie blot ved at hale torsk i land fra en sejldugsjolle kunne vende tilbage til byen med 2500 kr. i lommepenge hver, at grøn- landske fiskere — som Esbjergfisker- ne i krigens tid — i mange tilfælde har præsteret, når de skulle have en ny kutter, at smide 50.000 kr. eller me- re kontant på bordet, og at spørgs- målet om indtjening ved fiskeri i da- gens Sydgrønland mere beror på, hvor dygtig og effektiv man er som fisker, fremfor nogle få øres forskel 1 Ind- handlingsprisen. Det gkal være indrømmet, at Grøn- land stadig mangler industrianlæg, at mange fiskere endnu lever en kum- merlig tilværelse på små steder med dårlige fangstforhold, og at Grønland endnu er underforsynet med store kuttere, men mulighederne for at tje- ne penge ved fiskeri i Grønland, o’g endda store penge, er til stede allere- de, Det har talrige grønlandske fi- skere bevist, En forbedring Der sker nu en lille forbed- ring for passagererne i Sdr. Strømfjord. Det har ofte været sådan, at de passagerer, der blev indkvarteret i hytterne langs vejen ved siden af hotellet, måtte vade i høj sne for at komme ind i hytterne. Og disse i sig selv var ikke særlig tilta- lende indvendig. Men nu skal deres indre beklædes med træ- plader, og man vil skabe bedre interiører. Der skal også anlæg- ges udendørs træfortove med pergolatag over, så passagererne kan komme tørskoet til og fra deres hytter og til og fra toilet- bygningen. Grønland i 1961, var privatrejsende. De fleste af dem var på besøgsrejser. Udover disse transporter til og fra Grønland har de tre kystskibe „Tike- raK“, „Jutho" og „Avok“ befordret passagerer og stykgods mellem byer- ne, og „Jutho" har desuden udført fordeling af olieprodukter fra cen- tralanlægget i Færingshavn til de lo- kale tankanlæg ved byerne på vest- kysten. Endvidere har kutterne „Nau- ja“ og „SerfaK" i lighed med sidste år været beskæftiget i kystfarten med befordring af passagerer. I alt er der langs kysten befordret 6.627 passage- rer med skibe, og i perioden fra 1. maj til 31. oktober er der mellem Sdr. Strømfjord og byerne i Vestgrønland og mellem byerne indbyrdes befor- dret i alt 7.800 passagerer med fly, hvortil kommer post og gods, der i vægt svarer til 800 passagerer. En af de store hovedpiner ved for- syningen af Grønland er losningen og lastningen i de grønlandske havne. Dels foregår det endnu mange steder på en primitiv måde, og dels er den omfattende mangel på arbejdskraft i højsæsonen en medvirkende årsag til en betydelig fordyrelse af transport- udgifterne, idet det koster umådelige summer hver time, et skib må ligge i havn. For at modvirke dette, og for at opnå en mere rationel, hurtig og bil- lig måde at ekspedere skibene på, har KGH oprettet en havnedriftsafdeling, og den begyndte sit arbejde i 1960. Den tilrettelægger et generelt akkord- system til anvendelse ved skibseks- peditioner overalt i Grønland. Forelø- big er systemet indført i Godthåb, Egedesminde og Julianehåb, og man kan allerede notere sig gode frem- skridt, selv om man endnu ikke har nået det ideelle. Baggrunden for ind- førelsen af systemet var den ganske enkle at gøre arbejderne personlig in- teresseret i at medvirke til en så hur- tig ekspedition som vel muligt af de enkelte skibe. Kortere ophold i havn er lig med bedre udnyttelse af skibet, og det ytrer sig igen i en nedsættelse af transportudgifterne. 22,5 TONS LOSSET PR. TIME Julianehåb er blevet valgt som et eksempel på, hvordan systemet fun- gerer. I 1961 er der i Julianehåb på akkord ekspederet 7.300 tons styk- gods fra 13 skibe. Det har taget i alt 319 bruttolossetimer, men skibenes samlede liggetid i havn har været på 909 timer. Forskellen mellem losseti- mer og liggetid skyldes arbejde med fortøjning og afgang, nattimer, søn- og helligdage og dårligt vejr. Af de ca. 900 timer har kun 300 timer altså væ- ret egentligt lossearbejde, men det an- føres, at nattimerne, søndage og dår- ligt vejr tæller meget. I 1960 havde, man 15 skibsanløb, der blev ekspede- ret 5.500 tons stykgods på 357,5 timer, og skibenes liggetid var i alt på 717,5 timer. Hvis man sammenligner tallene mellem disse to år, får man, hvor mange tons der er udlosset i hver bruttolossetime. For 1960 udgjorde det godt 15 tons pr. time, i 1961 ca. 22,5 tons pr. time, altså en ikke ringe stig- ning i arbejdspræstationen, efter at det nye kontrolsystem er indført. Det viser sig, at skibenes samlede liggetid i havn i 1961 er blevet reduceret med ikke færre end 28 døgn i forhold til 1960, skønt vejret i 1961 var væsent- ligt dårligere end i 1960, og derfor var årsag til, at forskellen mellem los- setimer og liggetimer var ringere end i 1960. Der er dog stadig lang vej igen, inden man når det ideelle. Kvindelige plejeelever Ved Statens Åndssvageforsorg, For- sorgscentret for Vestsjælland og Grøn- land, Andersvænge, Slagelse, søges til 1. marts eller senere nogle flinke unge piger ikke under 18 år. Den månedlige løn udgør det tørste år kr. 231,—, det andet år kr. 462,— og det tredie år kr. 577,50 + tillæg for af- ten-, nat- og søndagstjeneste. Desuden ydes fri station, vask og tjenestedragt. Efter uddannelsen kan forventes an- sættelse i tjenestemandsstilling. Ansøgningsskema og brochure om uddannelsen fås ved skriftlig henven- delse til Forstanderinden, Andersvænge, Slagelse tuberkulose akiorniardlugo suliniarfut fapersersuklt ☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland Danmarkime måkartna niorKutigineKarnerpaussoK 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.