Atuagagdliutit - 29.03.1962, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årmgss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
Narssak: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann, Fr. Mølgaard. K’utdllgssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
Gjeldstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wiirtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineicarnerane kr. 1,00
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Der transporteres mere og mere
og flere og flere til Grønland
1961 var rekordår både med hensyn til godsmængde og antallet af
passagerer. Effektiv indsats for at nedsætte spildtiden under skibenes
ophold i havnene
taima ajortigingilan
E. E. danskit avisine Kalåtdlit-nu-
nåt pivdlugo agdlautigineKartartut å-
ssigingitsut amerdlasupilorujugssuput.
danskit kalåtdlitdlo Kalåtdlit-nunånit
Danmarkimut pissut tamangajagdlui-
narmik isumamingnik sarKumissar-
ssarput. takussat soruname tamatigut
kimit takunegarsimanere apencutau-
ssarput, ilånile isumaKarKajånartar-
dlune oKauserissaussut oKauseKarfigi-
neKartunit sunerneitartartut — ag-
diautigissat kimit pissunere soruname
tamatigut ersserKi'gtarput avisile sor-
dleK sarKumiussissunersoK 5ma aper-
Kutaussardlune. sordlo sarKumiune-
Karsimassut ilagåt aulisartut .peKati-
gigfiåne sujuligtaissup Alibak Josef-
,senip, manitsormiup, avisimut „Ek-
strafoladet“imut OKauserissai. Alibak
Josefsenip målaorutigå Manitsume
aulisartut talitarfiata sigssiugkap ag-
dlineKarsimånginera, agdlilerinigssaK
ukiut mardluk matuma kingorna ait-
såt pissugssaungmat målaorutigalugo
—- aperalune suna pivdlugo suliagssaK
piårtumik suliarineKånginersoK nang-
minerssortunut suliarititdlugo. målao-
rutigåtaoK aulisagartat tunineicartar-
fiane sigssiugkame utarKissariaKar-
patdlårtarneK OKautigalugulo tuni-
ssagssiorfingne mingnerussune ang-
nerussunilo tunissat akisa åssigingi-
sitaunerat piårpatdlårtumik atortme-
KalersimassoK OKarpoK: „nunaKar-
fingne mingnerussune aulisardluarne-
russut ima aningaussarsiordluarsi-
nåungitsigiput atortumingnik pitså-
ngorsaislnaunatik nutåhigdlo angat-
dlatitårsinaunatik. nunaKarfingne mi-
kissune tunissat akikipatdlårnerat pi-
ssutigalugo månangå« aulisartut ig-
dloKarfingnut nugtertalerput aulisa-
rungnaerdlutik nuname sulilertardlu-
tik, taimalo aulisartuvingnut peKatau-
jungnaertardlutik. plssutsit atortut
pissutigalugit taimailiortarput."
ugperisagåine — „Ekstrabladet"-
migdlo atuartut ugperingitsornaviå-
ngilåt — nunaKarfingne mikissune pi-
ngårtumigdlo Manitsume pissutsit
ajordluinarput. Alibak Josefsenip o-
Kautigingiså tåssa Manitsume utarKe-
rujugssuartarnermut pissutaussut
angnerpåt ilåt tåssaussoK aulisagane-
rugtortarfiane ajoraluartumik Ka-
ngerdlugssuarme tugtuniarnerup nali-
gissartagåne kalåtdlinik suliss’ugssai'
leKissarneK, oKalugtuaringiiataoK så-
rugdligit Manitsume tunineKartut
1958-ime aulisartut piumassamingnik
sarKumin'erisa kingorna mardloriau-
tingajangmingnik amerdli'simangmata,
agdlåt tunissat sujorna 1960-imut na-
leridutdlugit 306.000 kg-nik amerdle-
riarsimangmata, erKartornagulo Ka-
låtdlit-nunane sanaortugagssanik SU’
lissartut nangminerssortut suliagssa"
Kangåramik mana suliamingnit amer-
dlanerussunik nåmagsisgaKargi-
nåungitsut; Smålo „Ekstrabladet1' tu^
pigusorujoKissoK oKalugtutisavdlugo
puigordlugo tunissat akisa åssigingi-
sineKarnigssSnik sujorna handalip
isumaKatiginiarnerane nangmineK au-
la jangéKatausimavdlune,
iluarnerusimåsagaluarpoK erKQrng-
rusimåsagaluardlunilo danskit ayisi-
nik atuartartut tusarsimagaluarpé-
ssuk niorKutigssiorfitaoK putåt pissu-
tigalugit — Manitsume avdlanilo itpt
— kalåtdlit niorKutigssiait amerdle-
riarujugssuaKissut, auli'sagkgt tuni-
ssat aulisagkanitdlo niorKUtigssigt
1901-ime 10,4 mili. kr.-nik arnerdle-
riardlutik, aulisartut amerdlakiasut
Ukiut ardlaKéngitsut matuma aujorna-
gut umiaussåréinagdlit uvdlumikut
angisunik aulisariuteKartut danski-
taoK aningaussarsiornerat entarsauti-
galugo aningaussarsiortorujugssuv-
dlufi'k, Nungme Seminariame iliniar-
tut aussame atuåmgivfeKarnermingne
umiårKanik angatdlateKardlutik ima
amerdlatigissunik sårugdligtut tamar-
mik 2500 kr.-nik kaussarfingmiOKar-
dlutik Nungmut uterdlutik, kalåtdlit
aulisartut — sorssungnerssup nalåne
ESbjergime aulisartut — ardlaleriaKa-
lutik 50.000 kr.-nik amerdlanerussu-
nigdlunit akilissartut nutåmik angat-
dlatitårångamik amalo kujatåne auli-
sartut laningaussarsiornerånut aper-
KutaunerussoK aulisartup Kanou piko-
rigtiginera Kasusuisårtigineralo tuni-
ssat akisa ørinik ardlaKångitsungua-
nik åssigingissuteKarnerat aperxutau-
nerunane.
ilumornerarparput Kalåtdlit-inunå-
ne niorKutigssiorfit nutåliat sule ami-
gautaujuartut, aulisartorpagssuit nu-
naKarfingne mikissune piniarniarfi-
lugtune sule ajorssaKalutik inussut
Ka'låtdlit-nunåtdlo aulisariutinik
angisunik sule ikeKissunik peKartoK,
Kalåtdlit-nunanile auli'sarnikut ani-
ngaussarsinigssaK, agdlåme aningau-
ssarserujugssuarnigssaK ajornånge-
rérpoK. tamåna kalåtdlit aulisartut a-
merdlaKissut ugpernarsarérpåt.
Det er efterhånden betydelige
mængder gods og passagerer, der
hvert år befordres enten over Atlan-
terhavet eller internt langs kysten i
Grønland af KGH’s egne skibe eller
af chartrede skibe.
Det fremgår af den oversigt, direk-
tør Hans C. Christiansen har udarbej-
det til brug for Grønlandsudvalget.
Taget over en 5-årig periode, viser
tallene en jævn stigning inden for
alle transportområder. I 1957 blev der
f. eks. transporteret 39.000 kgt styk-
gods til Vestgrønland. I 1961 var tallet
oppe på 55.222. Og hvis man medreg-
ner transporten af kul, olie og salt til
Vestgrønland, er tallene nu oppe på
79.970 kgt mod 64.249 i 1957. Især i de
sidste to år har der været en betydelig
stigning. Også transporterne til Øst-
grønland er blevet væsentligt forøget.
De er på fem år blevet næsten for-
doblet. I 1957 blev der transporteret
4.663 kgt til Østgrønland, i 1961 8.631,
hvoraf 5.709 kgt udgjorde stykgods.
Derimod viser transporten fra Vest-
grønland til Danmark ikke så stor en
stigning. I 1957 blev der af grønland-
ske produkter og tomt retur transpor-
teret 10.064 kgt. I 1961 kun 8.862. Den
samlede transport fra Grønland, heri
indbefattet grønlandske kul, kryolit
og saltfisk, udgjorde i 1957 41.778 kgt
og i 1961 45.650 kgt, altså ikke nogen
bemærkelsesværdig stigning.
7467 MED FLY
Til gengæld er der en betydelig stig-
ning i passagertransporterne. I 1957
blev der i alt transporteret 6.012 pas-
sagerer heraf 1.055 med fly. I 1961 var
tallet steget til 9.940, hvoraf 7.467 blev
transporteret med fly. 500 af de pas-
sagerer, der rejste fra København til
Det er slet ikke så galt
E. E. Der er snart ingen grænser
for, hvad der skrives i danske blade
om Grønland, og næsten hver eneste,
dansker som grønlænder, der kommer
til Danmark fra Grønland, fremsætter
sin uforgribelige mening. Det sete af-
hænger naturligvis altid af øjnene,
der ser, men engang imellem får man
fornemmelsen af, at de fremsatte ud-
talelser også i nogen grad er betinget
af de omgivelser, de fremsættes i. Nu
sidst f. eks. en udtalelse til Ekstra-
bladet af fiskernes formand, Alibak
Josefsen fra Sukkertoppen. Han an-
ker over, at fiskerikajen i Sukkertop-
pen ikke er blevet udvidet, og at udvi-
delsen først sker om to år. Hvorfor
kan man ikke fremskynde arbejdet
ved at overlade arbejdet til private
entreprenører? spørger han. Videre
klager 'han over lange ventetider ved
kajen, hvor fisken skal afleveres, og
endelig gør han gældende, at prisdif-
ferentieringen, forskellen i indhand-
lingspris på de små og større steder,
er indført for tidligt. De driftige fi-
skere på de små steder har ikke mu-
lighed for at tjene så meget, at de kan
forbedre redskaber og anskaffe nyt
fartøj. På grund af de dårlige priser
på de små pladser er der allerede nu
fiskere, som flytter til byerne, går i
land og tager arbejde. De forsvinder
ud af det aktive fiskeri. De skræmmes
bort af forholdene.
Hvis man skal tro ham — og Ek-
strabladets læsere har ikke grund til
andet — er det altså helt ad Pommern
til med forholdene, både på de små
steder og især i Sukkertoppen. Alibak
Josefsen undlader at fortælle, at den
væsentligste årsag til de lange vente-
tider i Sukkertoppen er mangelen på
grønlandsk arbejdskraft i højsæsonen
som uheldigvis falder sammen med
rensjagttiden i Sdr. Strømfjord, han
fortæller heller ikke, at indhandlingen
af torsk i Sukkertoppen, siden 1958,
da fiskerne fremsatte deres krav, er
næsten fordoblet, og at den alene sid-
ste år i .forhold til 1960 er steget med
306.000 kg, ejheller at de private en-
treprenører i Grønland ikke kan
overkomme mere, end de gør i øje-
blikket, øg ligeledes glemmer han at
fortælle det undrende Ekstrablad, at
det var ham selv, der under forhand-
lingerne med KGH gik med til pris-
differentieringen sidste år.
Det havde været mere positivt og
rigtigt, hvis danske læsere havde fået
at vide, at den grønlandske produk-
tion, takket være bl. a. de mange nye
industrianlæg, såvel i Sukkertoppen
som andre steder, er steget ganske
antageligt, i 1961 med 10,4 miil. kr.
for fisk og fiskeprodukternes vedkom-
mende, at talrige fiskere, der for få år
siden 'havde en almindelig robåd, i dag
har store kuttere og tjener — også
efter danske forhold — styrtende med
penge, at elever på Godthåb semina-
rium i deres sommerferie blot ved at
hale torsk i land fra en sejldugsjolle
kunne vende tilbage til byen med
2500 kr. i lommepenge hver, at grøn-
landske fiskere — som Esbjergfisker-
ne i krigens tid — i mange tilfælde
har præsteret, når de skulle have en
ny kutter, at smide 50.000 kr. eller me-
re kontant på bordet, og at spørgs-
målet om indtjening ved fiskeri i da-
gens Sydgrønland mere beror på, hvor
dygtig og effektiv man er som fisker,
fremfor nogle få øres forskel 1 Ind-
handlingsprisen.
Det gkal være indrømmet, at Grøn-
land stadig mangler industrianlæg, at
mange fiskere endnu lever en kum-
merlig tilværelse på små steder med
dårlige fangstforhold, og at Grønland
endnu er underforsynet med store
kuttere, men mulighederne for at tje-
ne penge ved fiskeri i Grønland, o’g
endda store penge, er til stede allere-
de, Det har talrige grønlandske fi-
skere bevist,
En forbedring
Der sker nu en lille forbed-
ring for passagererne i Sdr.
Strømfjord. Det har ofte været
sådan, at de passagerer, der blev
indkvarteret i hytterne langs
vejen ved siden af hotellet,
måtte vade i høj sne for at
komme ind i hytterne. Og disse
i sig selv var ikke særlig tilta-
lende indvendig. Men nu skal
deres indre beklædes med træ-
plader, og man vil skabe bedre
interiører. Der skal også anlæg-
ges udendørs træfortove med
pergolatag over, så passagererne
kan komme tørskoet til og fra
deres hytter og til og fra toilet-
bygningen.
Grønland i 1961, var privatrejsende.
De fleste af dem var på besøgsrejser.
Udover disse transporter til og fra
Grønland har de tre kystskibe „Tike-
raK“, „Jutho" og „Avok“ befordret
passagerer og stykgods mellem byer-
ne, og „Jutho" har desuden udført
fordeling af olieprodukter fra cen-
tralanlægget i Færingshavn til de lo-
kale tankanlæg ved byerne på vest-
kysten. Endvidere har kutterne „Nau-
ja“ og „SerfaK" i lighed med sidste
år været beskæftiget i kystfarten med
befordring af passagerer. I alt er der
langs kysten befordret 6.627 passage-
rer med skibe, og i perioden fra 1.
maj til 31. oktober er der mellem Sdr.
Strømfjord og byerne i Vestgrønland
og mellem byerne indbyrdes befor-
dret i alt 7.800 passagerer med fly,
hvortil kommer post og gods, der i
vægt svarer til 800 passagerer.
En af de store hovedpiner ved for-
syningen af Grønland er losningen og
lastningen i de grønlandske havne.
Dels foregår det endnu mange steder
på en primitiv måde, og dels er den
omfattende mangel på arbejdskraft i
højsæsonen en medvirkende årsag til
en betydelig fordyrelse af transport-
udgifterne, idet det koster umådelige
summer hver time, et skib må ligge i
havn. For at modvirke dette, og for at
opnå en mere rationel, hurtig og bil-
lig måde at ekspedere skibene på, har
KGH oprettet en havnedriftsafdeling,
og den begyndte sit arbejde i 1960.
Den tilrettelægger et generelt akkord-
system til anvendelse ved skibseks-
peditioner overalt i Grønland. Forelø-
big er systemet indført i Godthåb,
Egedesminde og Julianehåb, og man
kan allerede notere sig gode frem-
skridt, selv om man endnu ikke har
nået det ideelle. Baggrunden for ind-
førelsen af systemet var den ganske
enkle at gøre arbejderne personlig in-
teresseret i at medvirke til en så hur-
tig ekspedition som vel muligt af de
enkelte skibe. Kortere ophold i havn
er lig med bedre udnyttelse af skibet,
og det ytrer sig igen i en nedsættelse
af transportudgifterne.
22,5 TONS LOSSET PR. TIME
Julianehåb er blevet valgt som et
eksempel på, hvordan systemet fun-
gerer. I 1961 er der i Julianehåb på
akkord ekspederet 7.300 tons styk-
gods fra 13 skibe. Det har taget i alt
319 bruttolossetimer, men skibenes
samlede liggetid i havn har været på
909 timer. Forskellen mellem losseti-
mer og liggetid skyldes arbejde med
fortøjning og afgang, nattimer, søn-
og helligdage og dårligt vejr. Af de ca.
900 timer har kun 300 timer altså væ-
ret egentligt lossearbejde, men det an-
føres, at nattimerne, søndage og dår-
ligt vejr tæller meget. I 1960 havde,
man 15 skibsanløb, der blev ekspede-
ret 5.500 tons stykgods på 357,5 timer,
og skibenes liggetid var i alt på 717,5
timer. Hvis man sammenligner tallene
mellem disse to år, får man, hvor
mange tons der er udlosset i hver
bruttolossetime. For 1960 udgjorde det
godt 15 tons pr. time, i 1961 ca. 22,5
tons pr. time, altså en ikke ringe stig-
ning i arbejdspræstationen, efter at
det nye kontrolsystem er indført. Det
viser sig, at skibenes samlede liggetid
i havn i 1961 er blevet reduceret med
ikke færre end 28 døgn i forhold til
1960, skønt vejret i 1961 var væsent-
ligt dårligere end i 1960, og derfor
var årsag til, at forskellen mellem los-
setimer og liggetimer var ringere end
i 1960. Der er dog stadig lang vej igen,
inden man når det ideelle.
Kvindelige plejeelever
Ved Statens Åndssvageforsorg, For-
sorgscentret for Vestsjælland og Grøn-
land, Andersvænge, Slagelse, søges til
1. marts eller senere nogle flinke unge
piger ikke under 18 år.
Den månedlige løn udgør det tørste
år kr. 231,—, det andet år kr. 462,— og
det tredie år kr. 577,50 + tillæg for af-
ten-, nat- og søndagstjeneste. Desuden
ydes fri station, vask og tjenestedragt.
Efter uddannelsen kan forventes an-
sættelse i tjenestemandsstilling.
Ansøgningsskema og brochure om
uddannelsen fås ved skriftlig henven-
delse til
Forstanderinden,
Andersvænge, Slagelse
tuberkulose akiorniardlugo suliniarfut fapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Danmarkime måkartna
niorKutigineKarnerpaussoK
11