Atuagagdliutit - 29.03.1962, Side 16

Den
højskole
Der er nys sammen med A/G nr. 5
(af 1. marts) blevet udsendt en lille
pjece om Knud Rasmussens Højskole,
som er nysselig at se på og løfterig at
læse.
Nu skal det altså være, forstår man.
Efter årelang snak om en højskole i
Grønland er tanken nu så nær sin vir-
keliggørelse, at man har fastsat ind-
vielsesdatoen, nemlig til den 3. juli
1962. Højskolens bygninger står der,
og det mest nødvendige inventar er
skaffet — fremgår det af pjecen. Der
mangler åbenbart kun lidt pillerier
hist og her — og så naturligvis de 30
elever, der er plads til. Når disse ting
er skaffet til veje, holder højskolen,
„skolen for livet", som den kaldes, sit
indtog i u-landet Grønland — omsider.
Var man kritisk anlagt, kunne man
godt undre sig en kende over, at vi
skulle nå at skrive 1962, før Grønland
fik sin højskole. For så vidt tjener det
jo Danmark — Grundtvigs og højsko-
lens fædreland — til liden ære, at det
har varet så længe. I en halv snes år
har man bakset med Grønland for
først og fremmest at føre landet ajour
rent erhvervsmæssigt, hvilket i pa-
rentes bemærket er al ære værd. Man
har længe godt vidst, at denne meget
omtalte udvikling frem mod en helt
ny slags samfund for mange grønlæn-
dere har bevirket en vis rodløshed og
modløshed. I den forbindelse har man
lov at undre sig kraftigt over, at man
fra dansk side ikke på et langt tid-
ligere tidspunkt har hjulpet Grønland
til at få den folkehøjskole, som alle-
rede Knud Rasmussen havde i tan-
kerne, al den stund folkehøjskolen,
denne verdenskendte danske opfindel-
se, netop er en skoleform, der i gan-
ske særlig grad er lagt an på at føre
mennesker, der er ved at blive rod-
løse, tilbage til deres rod og give men-
nesker, der er ved at blive modløse,
en ny frimodighed.
Men bedre sent end aldrig. Nu får
Knud Rasmussen post mortern sin
højskole. Den 3. juli holdes barnet
(forventeligt under megen festivitas)
over dåben, og på den dag skal der
visselig råbes højt hurra, thi at skolen
omsider kommer, er ganske enkelt
godt.
Og så vil vi både i det sydlige og det
nordlige Danmark med interesse og
spænding iagttage, hvordan højskolen
vil skikke sig og klare sig i årene, der
kommer. — Der vil rimeligvis gå nogle
år, før højskolen rigtig finder sin
form. En højskole er ikke skabt med
bygninger alene. Ligesom en pibe skal
ryges til, før den smager af noget, skal
højskolen nok have sagt goddag og
farvel til et par elevhold, før den ret
finder sig selv.
Det vil blive et overordentlig spæn-
dende, men ingenlunde let job, de får
de mennesker, der skal lede skolen og
lægge dens kurs. Der er nok af farer,
der lurer, nok af veje at gå vild på.
En af farerne er, at den går hen og
bliver en ren eller næsten ren fag-
skole. Grønland mangler stærkt så-
danne fagskoler, f. eks. — og først og
fremmest — en fiskeriskole. Da så-
danne nu foreløbig ikke findes i for-
nødent omfang, kunne det være en
fristelse at fylde højskolens timeplan
sådan med undervisning i diverse
praktiske fag, at der ikke blev næv-
neværdig plads til de egentlige høj-
skolefag.
Visitatsprovst
Gerhardf
Egede
atåtaunerpaK
Eller man kunne pege.på den fare,
der består for, at skolen kunne gå hen
og blive „samfundshøjskole", som stil-
lede sig tilfreds med at kunne skole
de unge til at blive pæne og nyttige
borgere i det nye grønlandske sam-
fund. Ja, denne fare for „samfunds-
mæssig" slagside vil vel være endnu
større end faren for „faglig" slagside.
Der tales og skrives jo i Grønland så
drabelig meget om samfundet og dets
problemer, at naive sjæle let kan få
den forestilling, at menneskets eneste
opgave er at være flinke, velsnurren-
de hjul i samfundsmaskinen. Skal det
ensidigt være samfundsorientering og
alt andet „samfunds-", der bliver det
bærende i undervisningen på højsko-
len i Holsteinsborg, vil den blive en
tynd kop the.
Antagelig vil Knud Rasmussens høj-
skole i Holsteinsborg på mange måder
blive anderledes end folkehøjskolerne
i det sydlige Danmark, fordi forhol-
dene i de to landsdele er så forskel-
lige. Det gør absolut intet, hvis det
blot er forskelle i arbejdsmetoder, det
drejer sig om. Vil derimod kravet om
faglig undervisning og samfundsind-
føring blive så stærkt til skolen, at der
kun i højst beskedent omfang levnes
rum for den oplivning af og oplysning
om mennesket (både som individ og
led af samfundet), som er højskolens
første mål, må man råbe vagt i gevær.
Ingen vil underkende hverken betyd-
ningen af rent faglig undervisning el-
ler oplysning om det samfund, vi le-
ver i. Alt dette er uhyre vigtigt. Men
for skolen i Holsteinsborg må man
ønske, at den virkelig får lov til først
og fremmest at være folkehøjskole.
En „rigtig" højskole, der har været
samlet ind til i sin tid i den kirkelige
landsindsamling. Det ville ganske en-
kelt være svindel med betroede mid-
ler, hvis skolen kun af navn blev en
folkehøjskole.
I og for sig lover den lille udsendte
pjece godt. De folk, der står bag den,
ved godt, hvad en rigtig højskole er,
og at det er en sådan, de vil lave.
Spørgsmålet er så, om hele atmosfæ-
ren i Grønland (dette fremfusende
udviklingsland) er sådan, at en rigtig
højskole får lov at blive til. Man må
inderligt håbe det. Ikke mindst fra
den grønlandske kirkes side vil Knud
Rasmussens højskole blive fulgt med
store forventninger og spændt op-
mærksomhed.
lum.
Højskole
xanigtukut Atuagagdliutinut nr. 6
(martsip autdlarxautåne) pexatigitit-
dlugo autdlartineKarpoK Knud Ras-
mussenip højskoligssånut nalunaeruti-
nguax takuvdlugo kussanaKissoK atu-
åsavdlugo isumavdluarnartoK.
pimornialivigsox påsigssauvoK. uki-
orpåluit Kalåtdlit-nunåne højskolig-
ssaK OKalorussårutigérKårdlugo kisa-
me isumap piviussungorfigsse xanig-
dlivå atorxårtinexarnigsså aulaja-
ngernexarsimavdlune 3. juli 1962-i-
mut. Højskolip igdlutagssai tåssaorér-
put, pisatagssailo pingårnerit pinexa-
rérput — tamåna nalunaerutinguamit
takunexarsinauvox — suarssuit kisi-
mik amigautaulerunarput amåtaordlo
iliniartut 30 tåssane tigunexarsinau-
ssut. tåuko .pigssarsiarineicarpata høj-
skolep „inunermut atuarfik“mik tai-
nexartartox kisame Kalåtdlit-nunåne
suj uarsagåungitsume ingerdlatilisavå.
issornartorsiorajugtugåine tupigilå-
ngitsugagssåungilax Kalåtdlit-nunåta
1962 aitsåt højskolertårfigisimåsagå.
tamåname Danmarkimut Grundtvigip
højskolivdlo nunånut påmårussauvat-
dlårnermigut atarxinautaorxalårmat.
ukiut Kulit migssfine Kalåtdlit-nunåt
sujugdlerpåmi'k ilungersuanartorsiuti-
galugo inussutigssarsiornerup tungå-
gut iluarsartussiviginexarxårsimavox,
tamånalo ingmikut nersungitsugag-
ssaunane. sivisumik nalunexarsimå-
ngilaK ineriartorneK tåuna oxatdlisao-
KissoK nutåmik inuiångoriartortitsi-
ssok kalåtdlinut xavsinut suniutexar-
simangmat sordlaerunertut itumik sa-
pissusérunermigdlo. tåssunga tunga-
titdlugo tupigusfitigingåtsiartariaxar-
poK danskit tungånit Kangale Kalåt-
dlit-nunåt ikiorsernexarsimångingmat
ihøjskoleKaliårnigssamut sordlo Knud
Rasmussenip erKarsautigisimagaluarå,
ihøjskoleicarnerme danskit navssåvat
silarssuarme nalunexångexissox atu-
artitseriausiungmat pingårtumik i-
nungnut sordlaerutilersutut itunut pi-
ukunartungorsagajc sordlånut utertit-
sisinauvdlune, inungnigdlo saplssusé-
rutilersunik isumavdluarttingortitser-
xigsinauvdlune.
kingusinårnerdle pingitdluinarner-
mit pitsauneruvOK. måna Knud Ras-
mussenip højskolea piviussungortitau-
lerpoK. inordlåx 3. juli kuisisaox, (per-
ssuarsiutiginexalårunartumik) uvdlor-
dlo tåuna hurrårujugssuartariaxarpox
højskolep kisame tåkunera xujanar-
mat.
tauvale Danmarkime kujatdlerme
avangnardlermilo soxutigexalugo pi-
sångatigalugulo maligtugssauvarput
højskolep ukiune aggersune xanox i-
liartornigsså åtåssivdluarsinauleru-
mårnigssålo. — ilimanarpox ukiut ar-
dlalialuit xångiukatdlarumårtut høj-
skolep pissusigssavine tigutinago.
højskole igdluliugåinåungilax. sordlo
pujortaut pujortarfiginexarxårtaria-
Kartox mamarssusexalersinane, taima
højskolep iliniartugssane tikitdluar-
Kuvdlugitdlo inuvdluarxussarxårat-
dlartariaxartåsavai ingminut nåmagi-
lersutinane.
inungnut højskolemik sujulerssui-
ssugssanut ingerdlariausigssanutdlo
torågagssaxartitsiniartugssanut suli-
agssax pisanganaxalunilo ajornaitsu-
ngexaox. navianartume xamassut ar-
dlaxarunaxaut, sanguvfigssatdlo tå-
marfiusinaussut ardlaxardlutigtaox.
navianartut ilåt tåssa imailiartorsi-
naunera: atuarfingne iliniagagssanui-
nangajak taimatuinardlunit atulersi-
naunera. (ren fagskole). Kalåtdlit-nu-
nåta atuarfit taimåitut (fagskoler) a-
migautigexai sordlo — pingårtumig-
dlo — aulisartunut iliniarfik (fagsko-
le). taimåitut månå'kut nåmagtumik
pigineKångingmata lissernartorsior-
nartungorsinauvoK højskolep atuartit-
sissutigssanut nalunaerssuivé (skema)
tamåkuninga atuartitsinermut tu-
ngassunik, faginik Kagdlikut itumik
iluanutaussunik tamalånik højskolep
pangminex atuartitsissutigssaine inig-
ssaxavingikaluartunik imerniarnexa-
lersinaunigssåt.
navianartutaoK ilåt imåitoK tikuar-
neKarsinauvox: højskolep „samfunds-
højskoli“ngortikiartugausinaunera. tå-
ssa tamåna anguniagarisorissutut nå-
magalugo inusugtut iliniartitarisl-
naungmagit kalåtdlinut inuiangnut i-
nugtaoxataussugssatut kussanartumik
iluaKUtaussumigdlo. tåssame imaxa-
lunit „inuiaxatåussutsip" tungågut
navianartox angnerusinauvordlunit a-
tuartitsissutigssat (fagit) tungånut ig-
dluariartorsinaunigssamut navianar-
torsiornerånit. kalåtdlime nunåne i-
nuiaxatigissusex ajornartorsiutailo i-
ngassavigdlutik oxatdlisiginexardlu-
tigdlo agdlauserinexartarput inuit ug-
piassut isumaxalersisinauvdlugit inup
sujunertarisså unéinaussox: pikorig-
suvdlutik exiasuitsusassut inuiaxati-
git ingerdlatitauneråne agssakåssunut
kåvigdluartunut ilauvdlutik. taima
igdluinåsiortumik „inuiaxatigissutsi-
imut tungassunut" tungatitåusagune
højskolerne Sisimiumtume iliniartit-
sinerup tiingaviata té kimitsox (imer-
sungnitsox) åssigisimåsavå.
ilimanarpox Knud Rasmussenip
højskolea Sisimiumtox xavsitigut
højskolenit Danmarkime kujasingne-
ssunitunit avdlaujumårtox nunane
tåukunane pissutsit åssigingissusiat
pivdlugo. soxutåungivigpox suleriaut-
simikuinax (arbejdmetoder) åssigingi-
kaluanpata. iliniagagssanutdle tunga-
ssutigut inuiaxatigissutsimutdlo tu-
ngassutigut højskole ima piumavfigi-
nexartigisagpat pissariaxartup ilåinå-
ngua højskolep sujunertarissånut pi-
ngårnermut sivnerinexåsavdlune inup
atausiåkåtut inuiaxatigingnutdlo ilau-
ssutut misigingnigtitauvdlunilo xåu-
•marsaivfigissaunigssånut, taimåisaga-
luarpat årdlerisårissariaxåsaox. kia-
lunit pingånginerarsinåungilå ilinia-
gagssanut faginut tungassuinarnut i-
liniartitaunex, inuiaxatigingnutdlunit
inuvfigissavtinut tungassunik xåu-
marsagaunex. tamåko tamarmik pi-
ngårtorujugssuput. Sisimiunile høj-
skolemut kigsautigissagssax tåssa su-
jugdlerpåmik pingårnerpåmigdlo fol-
kehøjskoleusassoK (inungnut højsko-
leusassox).
højskole „erxortumik ingerdlassox"
Kalåtdlit-nunånisaox atorfigssaxa-
xaox. åmalume højskole taimåitox
xanga ilagingnut ttingassumik nuna-
me tamarme katerssuinexarmat ka-
terssunexarsimavox. tauva aningau-
ssanik tamatumunga atortugssångor-
titaussunik ilumungitsuliorfigingining-
ningorsimåsagaluarpox folkehøjsko-
ligssax arxinarmik taimåisimåsagalu-
arpat.
nalunaerutinguax autdlartitaussox
tåuna ingmine isumavdluarsårivox.
inuit tåussuma tunuanitut nalungit-
dluarpåt „erxortumik" højskole xa-
nox itox, taimatutdlo iliorniardlutik.
aperxutauginarpordle Kalåtdlit-nunå-
ne (sujuariartorferujugssulersume) si-
låinax imåinersox højskoletut erxor-
tutut ingerdlaniarnex piviussungorti-
nexarsinauvdlune. tamåna xamuna
neriutigigaluåsavarput. mingnerungit-
sumik ilagit kalåtdlit tungånit Knud
Rasmussenip højskolea angisumik i-
sumavdluarfigalugo pisangavdlunilo
soxutigalugo malingnexarumårpox.
lum.
Israeli'kutorxat atåtaunerpårtait bi-
bilimit oxalugtuanit nalungisagut inu-
ngitdlat pingångitsut. inuputdle — er-
xortumik oxåsagéine — inuiangnit ni-
arxumigdlusox angnerussut. atåtau-
nerpåmit autdlåvexarpox nagguve-
xatigit atåssutåt. atåtaunerpåt piv-
dlugit hebriarit oxausiat atornexar-
tartox nugternexarsinauneruvox ima:
„tarnex angisox". tarnerme angisox
tåuna nakussutigalugo atåtaunerpåx
pissaunexardlunilo piginaussusexar-
tarsimavox sapitsuliagssaminut. oxau-
tiginexartarpox „pivdluarxussut ing-
mine pigigå". pivdluarxussutdlo tåu-
na avatånitunut imailivdlune ångupox
atåtaunerpåx atorsinåussusexartitdlu-
go piginåussusexartitdlugulo iluag-
titsisinåussumik. erxortuliornex, pi-
ssugssåussusexarnex, iluanårnex, ili-
simåssusex, silatussusex, sujunersui-
sinåussusex, tåssa piginåussutsit a-
ngutip „angisumik tarnigdlup" ilisar-
nautigissai, pisinångutigissailo piåku-
nartångutigalugit suliagssane „silami-
ussutsimut tungassut" „iluartutdlo"
nåmagsisavdlugit nagguvexatigit ilua-
xutigssånut.
Vicitatsprovst Gerhardt Egede apri-
lip 5-iåne ukiuminik 70-ilissugssax a-
tåtaunerpåtorxanut erxainartuvox
moderniussox .xaxutigortordlo.
Narssame atåtaunerpåx inunermine
sivisume nagguvexatigingnut suju-
lerssugkaminut tåssa kalåtdlinut i-
nuiangnut, atuarfingmut ilagingnutdlo
atugkamine sapitsuliamik kingumut
xiviagagssaxarpox. xavsinik erxortu-
migdlo kalåtdlit høvdingip tåussuma
„timikut itutigut" suliai nivtarnexar-
tarput landsrådimut ilaussortatut
mingnerungitsumigdlo Kalåtdlit-nu-
nåt pivdlugo kommissionerssuarmut
ilaussortatut ilisimassaxåssutse siam-
En patriark
De gamle israelitiske patriarker,
som vi kender fra bibelhistorien, var
ikke småfolk. Det var folk, som — i
bedste forstand — var et hoved højere
end alt folket. Fra patriarken ud-
strømmede alt det, som holdt stam-
men oppe. På hebræisk bruger man
om disse patriark-skikkelser et ud-
tryk, som nærmest må oversættes ved
„en stor sjæl". Det var i kraft af den-
ne sin „store sjæl", at patriarken hav-
de magt og evne til at øve stordåd.
Man sagde om ham, at han havde
„velsignelse i sig", og denne velsig-
nelse strømmede ud til hans omgivel-
ser på den måde, at patriarken havde
duelighed og evne til at få tingene til
at lykkes. Ret og pligt, lykke, visdom,
kløgt, evne til at give råd, det var
egenskaber, som karakteriserede man-
den med „den store sjæl", og som
gjorde ham skikket til at udøve sine
„verdslige" og „hellige" funktioner til
stammens bedste.
Visitatsprovst Gerhardt Egede, der
den 5. april i år fylder 70 år, er en
moderne (og sjælden) udgave af de
gamle patriark-skikkelser.
Narssax-patriarken kan se tilbage
på den stordåd, han gennem et langt
liv har øvet i sin „stamme": det grøn-
landske folk og den grønlandske skole
og menighed. Ofte og med rette har
denne grønlandske høvdings „verds-
lige" funktioner været fremhævet,
idet han som medlem af landsrådet
og ikke mindst som medlem af den
ssutse sujunersuisinåussutsilo kalåt-
dlinut inuiaxatigingnut iluaxutigsså-
ngortitarsimangmagit. suj ugdlermig-
dle pingårnerpåmigdlo ukiune 50-ine
ilagingnut kivfartornermigut „piv-
dluarxussut" siaruartersimavå. kiv-
fartornermigut! ihøvdingivme atarxi-
narpalussusiata xagdlikutdlo merser-
narpalugtussåssusiata tunuane umatå
manigutox ugpertordlo ipox. høvdinge
•kivfaungmåtaox!
aprilip 1-iåne kalåtdline ilagingne
sulinermine ukiut 50-ingusavai. uv-
dlorsiornex xaxutigortox. palase E-
gede pingårtumik Kujatåne palase-
xarfingne sulisimavox. kalåtdlinile i-
lagingne suniutai ipalasexarfit suliv-
figissai avåmut xångexalugit ångusi-
måput. palasit atautsiminerine oxau-
serissai imaxardluartut xavsinik aula-
jangigagssanut pingårnerussunut au-
lajangissussutut itarput. taimåitumik
tupiginexångilax, atorfilexataussunit-
dle tamavtinit nuånårutiginexardlune
pastor Egede Kujatåne visitatsprovst-
itut atorfinigtinexarmat atorfiup tåu-
ssuma 1959-ime pilersitaumerane. a-
ngatdlatigssat amigautaussut perxit-
dliortarnermik ilavdlugit pissutausi-
méput visitatsprovstitut sulinerata i-
lungersussusiata namagserusugsinau-
ssåtut agtigissumik ingerdlasimångi-
neranut. tamånale avdlanit angner-
mik nangminex ajussårutigå
uvdlorsiorningne 70-inigdlo ukioxa-
lerningne ilagsivdlutitdlo atarxiniar-
pavtigit. atåtaunerpåx inunermine si-
visume pivdluarxussumik inoxatimi-
nut autdlakåtitaxarsimassox ilumor-
dlune kivfartorfigissaminit pivdluar-
xunexarnigssånik kigsåuparput. xa-
många pissumik pivdluarxuvdlutitdlo
xutsavigåvtigit.
Svend Erik Rasmussen.
store Grønlands-kommission har ladet
sin visdom og kløgt og evne til at give
råd komme det grønlandske samfund
til gode, men det er dog som menig-
hedens tjener igennem 50 år, han først
og fremmest har ladet „velsignelse"
strømme fra sig. Ja, netop tjener. Bag
høvdingens respektindgydende og til-
syneladende „frygtindgydende" ydre
banker et ydmygt og fromt hjerte.
Høvdingen er også tjeneren!
Den 1. april vil han have virket i
den grønlandske kirke i 50 år, et sjæl-
dent jubilæum. Pastor Egede har især
virket i sydgrønlandske præstegæld,
men hans indflydelse i den grønland-
ske kirke har strakt sig langt ud over
de præstegæld, hvor han har virket.
På præstekonventer har hans ind-
holdstunge repliker ofte været afgø-
rende for væsentlige beslutninger. Det
overraskede derfor ingen, men glæ-
dede alle os kolleger, at pastor Egede
blev beskikket som syd-visitatsprovst
ved denne stillings oprettelse i 1959.
Manglende rejsefartøj i forbindelse
med et svigtende helbred har været
medvirkende til, at hans virke som
visitatsprovst ikke helt blev til det,
han selv og hans nidkærhed kunne
have ønsket. Ingen beklager dette
mere end han selv.
På Deres jubilæumsdag og 70-års
dag hilser og hylder vi Dem. Den pa-
triark, som igennem et langt liv har
ladet velsignelse strømme ud til sine
medmennesker, ønsker vi velsignelse
fra Ham, hvis tro tjener han har væ-
ret. Vor hjerteligste lykønskning og
tak.
Svend Erik Rasmussen.
16