Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Síða 22

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Síða 22
pissanik agdlagtuivfit sunik takutipåtigut? niuvertorutsit sordlit suliagssaKarnerupat pissanik agdlagtuissarnermut tunga- ssunik agdlagkamut naggasiutdlugo soKutiginarsinauvoK niuvertorutsit sordlit suliagssaKarnerunersut taku- savdlugo. tamåna Kalåtdlit-nunane o- KaluserineKarajugpoK, kisitsisitdle a- tordlugi't sule sarKumiuneKarsimå- nginguatsiardlune. KularnångilaK niuvertoruseKarfik tunissaKarfiunerussoK suliagssaKar- narnerusassoK taimatutdlo åma niu- vertoruseKarfik niorKutig'Ssanik pisiv- fiunerussartoii suliagssaKarnåsavdlu- ne. taimåitumik niuvertoruseKarfing- ne tunissat aké niorKu'tigssardlo pisiat aké atautsimut katikåine 1958-ime 1959-imilo avguaKatigigsitdlugit niu- vertoruseKarfit atånisut tugdleriårne- Késåput. I. niuvertoruseKarfit aulisarfiunerussunltut: niuvertoruseKarfik tunissat pisiat katitdl. kr. kr. kr. Kangåmiut SV 404.000 800.000 1.204.000 Agdluits. På .... 268.000 816.000 1.084.000 Kapisigdlit SV 522.000 445.000 967.000 Arsuk SV 230.000 586.000 816.000 K’ornoK SV 354.000 373.000 627.000 K’eKertarssuatsiaK SV 166.000 432.000 598.000 Angmagssivik SV 156.000 342.000 498.000 NapassoK SV 151.000 300.000 451.000 ItivdleK SV 135.000 315.000 450.000 K’agssimiut SV 114.000 298.000 412.000 Atangmik SV 122.000 289.000 411.000 SarfånguaK SV 134.000 263.000 397.000 AugpilagtoK SV 109.000 273.000 382.000 Narssalik SV 115.000 256.000 371.000 EKalugårssuit SV 142.000 229.000 371.000 Avigait SV 160.000 188.000 348.000 SårdlOK SV .... 92.000 194.000 286.000 KangeK SV .... 90.000 192.000 282.000 NarssaK kujatdleK SV 56.000 190.000 246.000 AvssaKutaK SV .... 74.000 127.000 201.000 TasiussaK SV 54.000 132.000 186.000 Igaliko SV 10.000 150.000 160.000 NarssaK SV .... 42.000 89.000 131.000 MORSØ STØBEGODS Kaminer kaminit Kakkelovne kissarasdtit Komfurer igavfit Nykøbing Mozs Købønhavn takugssauvoK niuvertoruseKarfit mardluk 1 mili. kr. sivnerdlugit om- sætningeKartut, sisamat V*—1 millio- ninik, 12-it 1/t—Vs millioninik 5-tdlo Vi mili. inordlugit, téukunångalo 100.000 kr. sivnersima-neKaratik. kisitsisit tåukua takutipåt niuverto- ruseKarfit sordlit angissusertik nå- pertordlugo iliniagalingnik ikiorteKar- tariaKartut sordlitdlo låjåinarnik ikiorteKardlutik ingerdlatitsisinau- ssut. pingårtumigdle erssersipåt niuver- toruseKarfit sordlit niorKu'tigssiorfiuv- dluarnertik ipivdlugo agdlisarneKarsi- naussut. ama erssersipåt niuvertoru- seKarfit månatut atatmarneKarsinau- ssut agdlisitariaKaratigdle. kisalo ag- dlagtugkap takutipå niuvertoruseKar- fit sut omsætningikinertik pissutiga- lugo sivisumik atåinåsagunik aningau- ssatigut ajornaKutauginalersinaussut. II. niuvertoruseKarfit piniarfiunerussumltut: niuvertoruseKarfik tunissat pisiat katitdl. kr. kr. kr. Agto NV 195.000 405.000 600.000 Kungmiut 0 164.000 336.000 500.000 AkunåK NV 127.000 269.000 396.000 Iginiarfik NV 143.000 247.000 390.000 NiaKornårssuk NV 95.000 215.000 310.000 IlimanaK NV 55.000 250.000 305.000 Kangerdluk NV 114.000 182.000 296.000 Såtut NV 63.000 168.000 231.000 Kitsigsuarssuit NV 57.000 173.000 230.000 Kap Dan 0 42.000 187.000 229.000 SarKa« NV 29.000 200.000 229.000 Kitdlit NV 94.000 135.000 229.000 TasiussaK NV 68.000 160.000 228.000 KangerssuatsiaK NV 37.000 168.000 205.000 OKaitsut NV 48.000 152.000 200.000 KuvdlorssuaK NV 66.000 122.000 188.000 K’aersut NV 39.000 148.000 187.000 Igdlorssuit NV 44.000 138.000 182.000 Skjoldungen 0 58.000 119.000 177.000 AugpilagtoK NV 39.000 119.000 158.000 NugåtsiaK NV 36.000 118.000 154.000 Nutårmiu't NV 50.000 104.000 154.000 Sdr. Upernavik NV 30.000 109.000 139.000 Ikamiut NV 47.000 88.0000 135.000 Akugdlit NV 21.000 113.000 134.000 NiaKornat NV 27.000 109.000 130.000 Ikerasak NV 28.000 95.000 123.000 TugssåK NV 43.000 78.000 121.000 Uvkusigssat NV 29.000 89.000 118.000 IsortoK 0 33.000 74.000 107.000 ImerigsoK NV 15.000 88.000 103.000 Manermiut NV 32.000 67.000 99.000 K’eKertaK NV 22.000 74.000 96.000 TiniteKilåK 0 30.000 63.000 93.000 Ujarasugssuk NV 8.000 67.000 75.000 Aumarutigssat NV 10.000 57.000 67.000 Atå NV 12.000 48.000 60.000 SermiligaK 0 12.000 39.000 51.000 Agpat NV 5.000 24.000 29.000 IkåteK 0 8.000 18.000 26.000 K’ernertuarssuit 0 3.000 7.000 10.000 erssipoK niuvertoruseKarfit mardluk V2 mili. kr. sivnerdlugit omsætninge- Kartut 5-tdlo Vi millionitdlo akornå- ne, sivnere 34-t Vi miil. kr. inordlu- git. 34—t tåukua ilait 10-t 10.000 kr. Inordlugit omsætningeKarput. taine- Kartut sisamat kingugdlit perKumau- teKarfiuput. piniardluarfiunerussune niuvertoru- seKarfit inuiarneKåsasimångitdlat ta- matuma nagsatarisangmago inuit a- tautsimortut amerdlavatdlålernigssåt taimalo pissat ikilinigssåt, amalo nuna inuerutisangmat. tåssa agdlauserissanu't tåukununga naggasiussaK. neriutigåra agdlauserissat tåukua ilait landsrådip nunap inoKarnera pivdlugo kommissionianut, boligstøt- teudvalgimut inussutigssarsiornermi- lo ikiorsissarnerme udvalgimut tauva- lo — neKit pivdlugit — inussutigssa- Karnermik isumagingnigtunut ilåtigut iluaKutaujumårtut. Ph. Rosendahl. P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Solsortvej 49 — København F Tlgr.adr.: BYGHANS Minolta med det verdensbe- rømte ROKKOR objektiv... fNordiskBrown Boveri Nyropsgade 24, København V. Tlg.-adr. NORDBOVERI Leverandør af radiofonisendere, kortbølgetelefonianlæg samt elek- triske apparater til elektricitets- værker. autdlakåtitsissautinik, nalunaera- suartautinik ingnåtdlagissiorfingni- lo atortugssanik niorKutilik. SEJL UD MED AMERIKAS FINESTE PÅHÆNGSMOTOR 3'/» hk .... 925,- Vh hk .... 1.745,- 12-18 hk fra 2.560,- 25 hk elst. 4.360,- 40 hk fra . 3.950,- 80 hk elst. 8.500,- Stort Illustreret West Bend katalog og nærmere oplysninger fis ved henven- delse til de handlende. Repr. for Danmark KETNER MARINE, København Amerikame motorlt Ikutagkat pltsaunertdt atomlaruk West Bend katalog åssiliartarasårtoK påslssutlgssatdlo ersserKlngnerussut nloncutlllngnut sågflgingnigdlune pine- Karslnåuput. Danmarklme sivnissflssoK Ketner Marine, København ~—___________________________________ Demosthenesip angalanera tupingnartoK kapitalit 36. asassåka atuartika atarKinartut! Demosthenesip angalanera tuping- nartOK Atuagagdliutit normuine ki- ngugdlerne ujalugsinartarsimåsagav- siuk navsuiauteKartariaKarpunga. u- vanga atuagkiapalårigavko ingassag- tajårsimagaluarpunga teriangniap a- ngalaortup agdlauserineKarnera ma- KaissineKarsimassugssatut nautsorssu- tigigavko. avdlatut OKautigalugo: arajukigau- na, ilame sule angnermik: nikatdlu- atdlautigeKåra Babsipalåkasingmit Manitsumit narKingneKarKigkama. nalungilara silatusårnerusagaluar- dlunga Babs soKUtiginiångitdlulnaråi- ne. silatuvatdlånginamale agdlagaisa isumatsagterujugssuarpånga. Kuvdlissorssuvdlunga suaorpunga: „ila nåmaleKaoK! OKautsimik atautsi- migdlunit Demosthenes arnapalåka- singmut tåssunga OKalugtuarerKingni- ångilara. sussagssaringivigpångame. tamarmik sussagssaringilånga!“ taimarssuaK aulagsagsimårpunga, aulajangivigpungalo Demosthenes pivdlugo OKautsimik atautsimigdlunit agdlarKigkumananga. Atuagagdliutit- dlo årKigssuissuånit agdlagarslnglka- luaruma aulajangernera avdlångorti- naviarsimångikaluarpara. tåussuma agdlagfigånga issertuångivigdlune o- Kardlune OKalugtuara maungainaK kipitikaluaruvko erKartussissunut su- liagssångortiniardlunga isumaKatigi- ssutigisimassavtlnik uniorKutitsisima- nera plssutigalugo. „------uvavnut tungassumik OKar- sinauvunga avisiliortunit pingitsorane maligtarineKartartoK atuagagssiavne Kanordlunit itumik agdlagtoKarpat — Kanordlunit sungitsigissumik imaKå- ngitdluinartigissumigdlunit — tamati- gut autdlarKauteKardlunilo naggate- KartariaKartoK. pingårtumik naggasi- nigssaK pingåruteKarpoK. Demosthe- nesip agdlautiginera Kangarssuardle mérarpalugtorujugssuartut iluamigdlo agdlagslnåungitsumit agdlagaussutut issigåra, månale ajoraluaKissumik ku- kunlkut atuagagssiavne ilaussalersi- mangmat plngitsårnak naggasertaria^- Karpat — naggasinigssat asulérneru- ssariaKarane. talmailidnglkuvit årKig- ssuissoKarfingmit avdlatut ajornartu- mik erKartussissunut suliagssångorti- tariaKåsavavtigit------“ il. il. tåssa — OKausé issuardluardlugit — taima agdlagpoK. kinalo erKartQssao- rusugpa plngitsailissauvdlunilo silåi- narme suliagssanik — niuvertoruse- Karfingme najugkamit ungaseRissume nuliaK mérKatdlo ungaseKalugit •— i- liniartitaunigssamut pilerigissaKarpa? taimaingmat avdlatut ajornartumik kapitalit sule ardlalialuit agdlangni- artariaKarpå-ka. Demosthenes „Nipisak“mut ilauv- dlune uvdloKerKata sujorna Manitsup — Kalåtdlit-nunåta Venedigiata — u- miarssualivianut pulajartorame påsi- Hvad fortæller fangst- listesammendragene os Som slutning på denne artikelserie om fangstsammendragene kunne det måske være ganske morsomt at se, hvilke udstedsbestyrere der har mest at have ansvar for. Dette er et emne, der tit har været drøftet mand og mand imellem i Grønland, men som næppe før har været opstillet i tal. Man kan sikkert sige, at des større indhandling et udsted har, des større arbejde er der dermed, og des større udhandling et udsted har, des større er arbejdet også dermed. Lægger vi derfor beløbet for et udsteds indhand- ling sammen med beløbet for dets ud- handling, får vi nedenstående række- følger efter 1958 og 1959 i gennem- snit. I. Udsteder i fiskeridisfrikter (Danske læsere henvises her til for- tegnelsen i artiklens grønlandske tekst). Det ses, at 2 udsteder har en omsæt- ning på over 1 mili kroner. 4 steder har V2—1 miil. kroner, 12 har V4—V2 miil. kroner og 5 under V4 mili. kro- ner, hvoraf ingen har under 100.000 kroner. Disse tal fortæller lidt om, hvilke udsteder der er så store, at de kræ- ver mere eller mindre kvalificeret medhjælp, og lidt om hvilke udsteders bestyrere, der kan klare det hele selv blot med lejet hjælp. Men navnlig antyder de hvilke ud- steder, der er så produktive, at man tør udbygge dem yderligere. Den for- tæller også om hvilke udsteder, man nok finder at kunne opretholde, som de nu er, men altså uden yderligere udbygning. Endelig antyder forteg- nelsen, hvilke udsteder der har så ringe en omsætning, at det ikke i længden er økonomisk forsvarligt at lade dem bestå. II. Udsteder i fangerdistrikter (Danske læsere henvises her til for- tegnelsen i artiklens grønlandske tekst). Det ses, at 2 udsteder har en om- sætning på over V2 mili. kroner og 5 har mellem 1U og Vs miil. kroner, me- dens de resterende 34 har en omsæt- ning på under 1U miil. kroner, og for 10 af sidstnævnte 34 udsteder når om- sætningen ikke 100.000 kroner. De sid- ste 4 steder på listen er depoter. I de egentlige fangerdistrikter bliver der næppe tale om at nedlægge ud- steder, da dette dels vil medføre uhel- dig folkekoncentration og dermed nedgang i fangsten, dels at hele på- gældende område vil blive affolket og komme til at ligge ubeboet hen. Dette er afslutningen på denne ar- tikelserie. Det er mit håb, at nogle af disse ar- tikler kan komme landsrådets befolk- ningskommission, boligstøtteudvalget og erhvervsstøtteudvalget — og hvad kødet angår, tillige ernæringsrådet i en og anden henseende til gode. Ph. Rosendahl. vå igdloKarfik pinersarsimassoK. at- dlårKigssuaK, seKinarik ukulo erfala- ssorpagssuit erfarussårigdlutik. (OKa- lugtualiama akerdlerineKarpatdlårne- ra plssutigalugo Demosthenesip Ikera- sangme kiserdliup Noahp tikerårtåtut Kåumatine pingasune inunera Kånger- dluåinartariaKarsimavara — agdlauti- ginigsså måssa Kilanårerugtordlugo!) OKautigineKarérsutut erfalassut er- fagtuinåuput majuartarferujugssuit- dlo ujaraussut Kulåne agdlagartaru- jugssuaK angisorssuarnik agdlangnilik ipoK ima OKausertalik: TIKITDLUA- RITSE! Demosthenes perruatårtorujugssuå- ngorpoK. „tusåmassångorsimassu- ngauna“, erKarsarpoK inuitdlo maju- artarfit erKåine katerssusimassut oKa- lugiarfiginiardlugit piarérsamissåle- rérdlune. tunungmutdle Kiviarame suna piv- dlugo igdloKarfingme erfalassulersor- Simassut påsilerpå. ,,'OmånaK“una u- miarssualivingmut pulajartortuarsl- nartoK. tauva påsivå nangmineK pina- ne avdlatdle tikitdluarKuneKarniartut. „NipisaK" pérdle!" niuvertoK suaor- poK dssersHtigalunilo nangigdlune: „i- kunga Klngordlermykarniaritse! aut- dlartitat tikilermata majuartarfit av- dlanit najorneKåsångitdlat”, Demosthenes kimitdlunlt niuvfior- neKarane pakatsisimaKalunilo umiar- ssitalivinp jdngijata tijngåne sigssiug- kåkut niuvoK, (nanglsaoK — atuagkiortoK eKiasug- toK eKiasuissårnerulårsinaugpat. titar- nerit agdlagkane ingmlkut akigssar- slssutigissaraluarunigit taima oKau- sigssaileKitiginaviarsimånglkaluar.poK —• Kujanartumigdle taimatut akiler- neKardlune agdlagtarane. — årKigss.) 22

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.