Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Síða 10

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Síða 10
Lad os betale skat Vi har modtaget: Vi er vist alle sammen klar over, hvorfor landskassen toør have penge til rådighed. Vi ved også, at landsrå- det, der ‘bevilger midlerne, har store vanskeligheder, når det skal tage stil- Ulovlig handel med spiritus i Færingehavn I de færøske afholdsforeningers ho- vedorgan „Gladustrok" (Skumsprøjt) rettes et kraftigt angreb på ulovlig handel med spiritus, der i sommerens fiskerisæson foregår i den store fi- skeri- og forsyningsbase Færingehavn i Vestgrønland. Bladet fastslår, at det navnlig er fiskere fra tyske og portugisiske traw- lere, der driver en omfattende smug- handel — og altid finder taknemlige kunder blandt andre skibsbesætnin- ger. Ved fiskerisæsonens indledning sidste sommer kom det på grund af spiritus til skærmydsler af alvorlig art, hvorunder der blev anvendt både knive og rifler, skriver det færøske afholdsblad og slutter med at kræve, at de lovløse tilstande i Færingehavn omgående bringes til ophør ved an- sættelse af øvrighedspersoner, der ud- styres med midler til at standse uvæ- senet. ling til ansøgningerne. Undertiden må man sige nej, fordi midlerne er be- grænsede. Grønlands nytid er, lige begyndt, og en overvældende mængde arbejde dukker op hvert år. Derfor må man gå ud fra, at landskassen vil have for få midler også i de kommende år. For at skaffe penge til kassen har landsrådet bl. a. forhøjet afgifterne til luksusvarer. Denne fremgangsmåde kan ikke betegnes som god. Varer pålagt meget høje afgifter vil aldrig blive købt af en væsentlig del af befolkningen, og folk, der ikke kø- ber afgiftspligtige varer, yder ikke bi- drag til landskassen. I Grønland er der mange menne- sker, der hverken drikker eller ry- ger, og deres antal ligger i dag om- kring 4000. De yder altså ikke bidrag til landskassen. Derfor bør bestræbel- serne for at give landskassen flere midler til rådighed ske igennem en endnu bedre og ikke så ensidig ord- ning. Dagene før den franske revolution, da proletariatet og bønderne alene be- talte skat, er forbi. Hvis vor allesammens landskasse, som vi alle sætter vor lid til, skal have en mere sikker og mere alsidig ord- ning, må vi indføre skatter. Som sædvanlig er vi vist bange for at starte med noget nyt og bliver ved med at sige, at tiden til direkte skat- ter ikke er moden endnu. Topsøe-Jensen & Schrøder Civilingeniører & entreprenører Filippavej 1 København V. Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste pastel til , den rødeste røde. kukitignut tamutip læbestiftivdlo kcilipautait ^ ingmwgnut tugdluarkekate- kdugitsut. Generalrepræsentant Torben Løve & Co. A/S Amaliegade 6 - København K. Brostroms »Swea« møbler og strygebrædter — bedste danske kvalitet — Rød plasticlaminatplade med sorte kanter og hvide ben Mål 75X51 cm. — Mål 100X61 cm. Kernertumik sinilik Kaicortunigdlo niululik. Swea-stolen rød, blå og gul. Pla- sticlaminat, sæde og ryg med hvide ben. augpalugtumik, imalu- nlt tungujortumik su- ngårtumigdlunit ig- siåvigtaKardlunilo I- garfilik Kakortunigdlo niululik. FORLANG DET HOS DERES FORHANDLER Brostroms Træindustri København * Stålstrygebræt. Færdgibetrukket med skumnylon og stof. manigsaivik si- sangmik sanåK nylonimik neru- mårtumik åno- råminermigdlo KagdligaK. Hvad med gejrfuglen? Skal vore landsmænd, der beskæfti- ger sig med nytiden, og en del af vore politikere kun ønske de søde ting så- som bedre undervisning, ligeløn, løn- forhøjelser o.s.v.? De sure ting, som den menige befolkning alligevel ikke kan undgå, f. eks. skatter, ønsker de ikke engang at nævne. Da vi ikke betaler skat, skal vi så blive ved med at høre følgende udta- lelser: Barnet Grønland, der endnu ikke kan klare sig selv, giver så og så meget i underskud, og Danmark bru- ger millionbeløb i Grønland. Hvem skal fortsætte Augo Lynges utvetydige svar. Landet ligger sådan, at når finansudvalget bevilger 50 miil. kr. til brug i Grønland, så går der 30 mili. kr. af beløbet til de danske hånd- værkeres løn, og de penge går tilbage til Danmark. Det er ikke alene grøn- lænderne, men også mange danskere, der får glæde af de mange penge, der går til Grønland. Først når direkte skatter bliver til virkelighed i Grønland, kommer vi til at føle os som borgere i een stat. K. Møller, Avigait. Jeg kender Suko (Andreas Lund- Drosvad) og har arbejdet sammen med ham. Han er en god arbejds- kammerat og er som få danskere yderst venlig. Dog er jeg enig med Otto Rosing i, da han løftede pegefingeren mod Su- ko, fordi han skrev så detailleret om sit tidligere arbejde. Selv om alle per- son- og stednavne måske var blevet omskrevet af Suko, fik man begiven- hederne så klart beskrevet, at man genoplevede dem igen. Sådan følte jeg det. Selvfølgelig er det ens egen skyld, hvis vedkommende kommer for en retsinstans, for vi bliver belønnet ef- ter vore gerninger. Folk, der blev så- ret af deres egne „gerninger" i Sukos tid, har haft tid til at få „såret" helet i løbet af årene; men nu, da det hele er blevet offentliggjort igen, begynder det at bløde igen, lige før det er ble- vet fuldstændig helet. Og det er det, der vil gøre ondt hos de mennesker, der var blevet ramt af artiklen. Og det er det, Otto Rosing pegede på. I kraft af vores stillinger skal vi Interessen for dyrelivet i Grønland er stigende i de senere år også uden for den egentlige fangerbefolkning. Myndigheder i samarbejde med viden- skabsmænd er også begyndt at kigge nærmere på dyrelivet for at skaffe befolkningen bedre muligheder for kødforsyning. Tanken om at indføre tamrener er nu langt om længe en realitet. Nu til sommer vil man også overføre moskusokser fra østkysten til Vestgrønland, og vi håber, at for- søget vil lykkes. Det gik jo godt med tamrenerne. Men hvad med gejrfuglen? Kan den ikke genindføres på vestkysten? Det fremgår ifølge gamle beretninger, at fuglen levede ud for Godthåb. Den måtte have været et yndet jagtob- jekt og et let bytte, siden den blev udryddet. Kulden var strengere den- gang, fuglen levede i Grønland, og der skulle således ikke være noget i alle handle med varsomhed. D.v.s. vi skal ikke fremkomme med unødven- dige og ikke gavnlige ting. Mange af de unødvendige ting, som måske er ved at blive glemt efter lang tids kamp, er blevet gravet op igen. Der- ved glemmer man alt for let, at man igen sårer de mennesker, der på for- hånd lider efter deres ugerninger. — Når man skal pege ipå andre med- menneskers svagheder, må man hel- ler ikke glemme ens eget levned. — Hvordan skal vi — kateketer og præ- ster — ellers gøre, hvis vi begynder at råbe op om syndere og folk, der får børn uden for ægteskab —■ selv om vi gør det ved at forandre deres navne, f. eks. ved at kalde Marie fra Kung- miut for Sofie fra AugpilagtoK. Jeg tvivler på, at vedkommende vil vise sig offentligt efter en sådan behand- ling. Jeg forstår ikke, hvad det er, „som snart hører historien til", der er tale om, selv om redaktionen skriver, at „alene det er fuldt tilstrækkelig mo- tivering for at bringe" Sukos indlæg. Eli Olsen, Arsuk. vejen med klimaet, hvis man nu tæn- ker på at genindføre fuglen. Tobias Josefsen, Godthåb Tobias Josefsens forslag har vor fulde tilslutning. Der er bare det ke- delige ved det, at den sidste gejrfugl i verden blev skudt på Island i 1844, så det ligger lidt tungt med at skaffe levende eksemplarer. Gejrfuglen blev udryddet i Grønland i 1815. (red.) Færingerne er ved at slutte en ring om os Det er meget utilfredsstillende, at grøn- landske fiskere bliver mere og mere trængt tilbage. F. eks. får vi, der bor i Fiskenæs- set ringere, og ringere muligheder, da vores gode fangst- og fiskepladser ved Kangigdlermiut og Grædefjorden invaderes hvert år af færøske fiskere. Før i tiden var der store torskeforekom- ster om sommeren og alle mulige andre fangstobjekter om vinteren ved Kangig- dlermiut. Efter at Havns Storø er blevet en landstation for færinger går det meget hurtigt tilbage for alle arter fangstdyr og fisk. Havde vore forfædre tænkt mere på fremtiden, havde de nok sagt Nej, da fæ- ringerne ønskede at benytte Ravns Storø som fast station. I vor tid var der store torskeforekomster ved Ravns Storø lige før færingernes ankomst, men når færøske fiskere begynder at smide fiskeaffald på fiskepladserne, går de store mængder torsk, som vi ellers kunne have fanget, ud til havs. Derfor må vi fiske udenskærs om sommeren, da torsken i fjordene bliver jaget ud til havs. Fiskenæsset går en skæbnesvanger frem- tid i møde, da færingerne er ved at slutte en ring om stedet. En af dem har endda bygget et hus med salteri lige vest for udstedet, selv om han aldrig sælger sin fangst hertil. I de seneste somre var der altid stationeret et skib ved Grædefjorden. Sådanne foreteelser udgør en større og større fare for den ungdom, der vokser op her og som har valgt fiskerierhvervet. Alt tyder på, at ringen uden om os strammes niere og mere i de kommende år. Derfor er man tilbøjelig til at stille flg. spørgsmål: Hvis myndighederne skal sige Ja til alle, der ønsker at stationere skibe til salteri, hvor skal så den opvoksende grønlandske fiskergeneration hente sin fangst i de kom- mende år? Hvad skal vore efterkommere leve af? Derfor må myndighederne ikke altid sige J a til andre nationers overtagelse af grønlandske fangst- og fiskepladser. Vi, der bor i Fiskenæsset, har nok mest af alle 1 Grønland mærket til færingerne, da de fleste af de færøske fiskere fisker omkring vores by. Og det har vi vist fundet os i alt for længe. Derfor dette korte hjertesuk i håb om at blive forstået. Til slut vil jeg bede myndighederne om at sørge for, at der ikke bliver faststatio- neret flere færøske skibe i og ved Græde- fjorden. De har Færingehavn og Ravns Storø, og de to havne skal være nok for dem. Ole Berglund, Fiskenæsset. Fabrikken »GLUTEN« ved Th. Olesen, København K. Maccaroni maccaronit Spaghetti spaghettit Suppestjerner suppestjernit Suppehorn suppehornit Børne-Semoule nålungissat suaussait Mannagryn mannagrynit Suko’s artikel bedst til bedste venner! Laurits Møller Amaliegade 4S, København K. Kolonial - Cigarer - Tobak nerissagssat - sikåt - tupat ENGELSK-DANSKWBISCUITS FABRIK LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiuss issar iaKarpoid danskit kunglkuinik pilersuissoK fø'HUKO tit borets... 10

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.