Atuagagdliutit - 29.03.1962, Síða 4

FORNEMSTE DANSKE FABRIKAT
JooUoj
&odt6j
agdlagaitå pitsåussusianut ugpernarsautauvoic
danskit sanåvisa pitsaunerssåt
SKO
skut
der passer og holder
bygget for den normale fod og
fremstillet af de bedste mate-
rialer og af dygtige fagfolk.
En sko af høj kvalitet.
nåmåutut ningusdtdlo
isigkanut fnardluteKångitsunut
namåutungordlugit sanåt, pit-
saunerpånik atortoKardlune,
iliniarsimassut pikorigsut suli-
ssoralugit.
skoK pitsagssuaK.
Mærket er Deres garanti —
Til sammenligning med det første
canadiske byggeprogram for eski-
moerne, som nu er iværksat, kan næv-
nes, at byggeprogrammet i Grønland
i dag omfatter .300 lejligheder om
året, altså dobbelt så meget som det
canadiske, og lejlighedstyperne i
Grønland er i areal gennemgående
dobbelt så store som de canadiske.
ug?ssua.t silarssuarme
tusåmassah
Ingeniør Carl W. Sfairs viser en modi-
ficeret udgave af de canadiske ele-
menthuse, der sendes til nordlandet.
ingeniør Carl W. Stairsip eskimunuf
CanadamTtunut igdluliat ilåta éssinga
takutlpå.
dollars ved selv at sætte huset sam-
men med de skruer og lister, der kom-
mer i pakken, og de resterende knap
1000 dollars kan han låne af regerin-
gen og betale tilbage med 5 pct. rente
over en tiårig periode. Med andre ord
kan han afdrage sit lån med ti dollars
eller 70 kr. om måneden, hvilket slet
ikke er så meget, når man tænker på,
at de eskimoer, der tumler med tan-
ken om at blive husejere tjener ret
godt, især på laksefiskeri og håndar-
bejder, der nu sælges over hele ver-
den.
De eskimoer, der bor nær de store
steder, arbejder som lastbilchauffører,
buschauffører, bulldocerførere, meka-
nikere og meget andet, og med en dol-
lar og tyve cents i timen i en 60 ti-
mers arbejdsuge, som de er oppe på
i nordlandet, skulle der nok blive lidt
til overs til afbetaling på et hus.
OGSÅ GRATIS HUSE
Men man må være klar over, at
ovennævnte er de heldige af vores
eskimoer. Der findes også nogen, som
er mindre heldigt stillet, nogen der
absolut intet har. De er dog heller ikke
blevet glemt. Eskimoerne såvel som
andre canadiere får børnetilskud og
folkepension, og de har i mange år
ligesom i Grønland fået gratis læge-
behandling og hospitalsophold, hvad
resten af befolkningen aldrig har haft,
og på det nye byggeprogram vil nogen
af husene blive overdraget gratis til
trængende eskimofamilier. Af de 147
huse, der blev' bygget i de første ti
måneder, er 66 således blevet givet til
mindre heldigt stillede familier, og af
de 155 huse, man regner med at bygge
i løbet af 1962 vil 38 blive overdraget
til trængende familier. Der er en lang
vej endnu, inden den eskimoiske be-
folkning er fuldstændig integreret. I
øjeblikket befinder befolkningen sig
på grænsen mellem to verdener, deres
egen, som de delvis forlader, og den
moderne verden, som de endnu ikke
helt har akcepteret og som endnu
ikke helt har akcepteret dem. Men
med husbyggeri i nordlandet tør man
håbe, at vejen er blevet en lille smu-
le kortere, og at forskellen mellem
den eskimoiske befolkningsgruppe og
resten af canadierne er blevet en lille
smule mindre.
Axel Thøgersen.
rfingme okåinarit
HØNG piniardlugo
enskendte danske specialos*
Forlann HØNG i butikken
Facon 113
Nu skal der bygges huse
Moderne mænd bruger liver dag
Brylcreem, for Brylcreem far hå-
ret til at sidde perfekt og natur-
ligt hele dagen - uden at fedte.
Gør det bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
BRYLCREEM
G l»R HÅRET NYT LIV
skutit taorserdlugitj
SKIFT SKO
til Canadas eskimoer
For at imødegå kritikken er den ca-
nadiske forbundsregering gået i gang
med et storstilet byggeprojekt, der
med tiden skal gøre det af med de
usunde og deprimerende hytter, den
eskimoiske del af vores befolkning
har levet i. I løbet af det første år er
der opført 147 nye typehuse, og i løbet
af ti år vil man opføre 1500 huse på
de steder, hvor der ikke findes lokale
byggematerialer. Hver eneste stump
udstyr skal sendes op med de store
sommerkonvoj er.
32 KVADRATMETER
De huse, der er tale om, er element-
huse af forskellige størrelser. Nogle
med et soveværelse, nogle med tre
soveværelser og nogle af dem med
garage. Der er ikke så få eskimoer,
der tjener godt med penge, og for
dem, akkurat som for os andre, er sta-
tussymbolet en ny bil. De fleste af
de huse, der er opført til dato, er dog
basichouses, altså standardhuse af en
type, som man kan bygge til, efter-
hånden som man får flere penge og
familien vokser. Jeg skal begrænse
mig til at beskrive eet hus. Det er 12
gange 24 fod, altså knap 4X8 meter.
Der er et soveværelse, ca. 2X3 meter,
kombineret køkken og stue, ca. 3VaX
3‘/2 meter, en lille entre og to mindre
værelser, der kan bruges til forråds-
kamre og den slags ting, og bagved
soveværelset ligger badeværelset.
Konstruktionen er ganske enkel. Seks
fire gange otte fods dobbelte kryds-
finerpaneler til hver side og tre til
hver ende af huset. Ind imellem de to
lag finer er der fem cm fiberglas iso-
lation, og der er selvfølgelig skåret ud
til vinduer og døre. Gulv og loftspla-
derne er fire gange tolv fod med et 10
cm tykt lag isolering også af fiberglas.
Selve taget, der skråner ned mod fa-
caden, er en cm tykt exteriør-type
krydsfiner, hvilket selv uden tagpap
eller anden beklædning har vist sig at
være særdeles modstandsdygtigt over
for vejret. Det værste, der kan ske, er,
at det yderste lag revner og skaller af,
ind til det første lag lim, som igen er
vandtæt. Funderingen er også ganske
simpel.
BYGGES PÅ SKÆRVER
Først en meter skærver ovenpå
permafrosten. Det forhindrer den i at
tø under huset. Ovenpå skærverne
bygger man en slags mudderopklods-
ninger, ca. en meter fra hinanden og
ovenpå dem ca. 10 cm tykke bjælker,
så der er altså en henved 20 cm’s åb-
ning under huset til ventilation. Der
er tre vinduer i huset, et i soveværel-
set, et i badeværelset. De er en kvart
meter gange halvanden meter, og i
køkken og opholdsstue er der et stort
vindue, der måler en gange halvanden
meter. Der er indrammede dobbelt-
rettede ruder. Vinduerne kan ikke
lukkes op, men der er installeret et
ventileringssystem, så man alligevel
kan få frisk luft.
OPVARMNINGEN DYREST
Opvarmningen har ligesom i Grøn-
land altid været et problem i nord-
landet. Al brændsel skal bringes ind
udefra, så man har hittet på et kom-
bineret opvarmnings- og kogekomfur,
der brænder dieselolie. Det bruger
fire—fem liter i døgnet. Men når es-
kimoerne skal betale ti—tolv cents
pr .liter, er opvarmning stadig en af
de største omkostninger, de nye hus-
ejere har at slås med. Der er elektri-
citet næsten overalt i nordlandet nu,
så alle husene er udstyret med fem
fatninger til lys og stikkontakter til
radio, ekstra kogeplader, eller hvad
man nu har af elektrisk udstyr. Af
andet inventar er der badekar og et
kemisk fungerende toilet i badevæ-
relset. En otte kubikfod stor vand-
tank og en vask.
INGEN ESKIMO SNYDER
Møbler og andet udstyr må eski-
moerne selv købe gennem Hudson Bay
Company’s kataloger eller fra stor-
magasinerne længere sydpå, hvor de
forresten har etableret et glimrende
kreditforhold. Ifølge tilgængelige op-
lysninger er der endnu ingen eski-
moer, der er kommet bagud med deres
betaling, og der er heller ingen, der
har forsøgt at snyde forretningerne.
Hvad angår det omvendte forhold
foreligger der ingen officielle oplys-
ninger.
Eskimoerne er meget ærlige og altså
en minimal kreditrisiko, og det har‘
resulteret i de lempelige vilkår, de nu
kan købe huse på af den canadiske
regering, meget bedre vilkår end re-
sten af befolkningen får.
ET HUS TIL 14.000 KR.
De præfabrikerede huse, jeg har be-
skrevet her, koster henved 1560 dol-
lars f. o. b. Ottowa, Edmonton og
Montreal, eller hvor man nu køber
fra. Fragten op til nordlandet koster
henved 250 dollars, og det koster
yderligere 250 dollars at få huset
rejst, i alt altså lidt over 2000 dollars
eller 14.000 kr. Regeringen giver imid-
lertid et tilskud på 1000 dollars ligeud
til enhver eskimofamilie, der ønsker
at blive husejer, og det klarer så ud-
betalingen, men der er stadig over
1000 dollars tilbage, altså godt 7000
kr. Deraf kan en eskimo spare de 250
VILDE HA
SUKCES
På boligområdet er de canadiske eskimoer langt bagefter Grønland,
men den canadiske regering vil opføre billige boliger i løbet af de
næste ti år. I artiklen beskrives en af boligtyperne
Tiderne har forandret sig i det ca-
nadiske nordland. Civilisationen træn-
ger længere og længere nordpå, og
den eskimoiske befolkning rykker
længere og længere sydpå. Nærmere
til det tyvende århundredes canadiske
samfund. Jagtredskaberne er i mange
tilfælde blevet erstattet med værk-
tøj. Sælskindsmokkasiner med nylon-
forede gummistøvler, og i stedet for
at jage og fiske går mange af eski-
moerne nu på arbejde om morgenen,
ligesom mange andre canadiere, ansat
ved de nordlige radar-varslingslinjer,
kraftstationer, flyvepladser, skovlejre,
miner og regeringskontorer. I det hele
taget er den eskimoiske befolkning
blevet mere og mere integreret med
den hvide befolkning på næsten alle
områder, men indtil for ganske nylig
har der eksisteret een væsentlig for-
skel i det canadiske nordland: bolig-
forholdene. På det område har eski-
moerne ikke nydt nær de samme for-
dele som den øvrige befolkning i nord-
landet. Mange af de 10—11.000 eski-
moer, der lever på strækningen mel-
lem Baffinland og grænsen til Alaska
bor stadigvæk i igdloer, og mange af
dem foretrækker dem fremfor de usle
skure og hytter, deres frænder, der
bor nærmere civilisationen, bor i. Det
er et kedeligt forhold, og det er blevet
kritiseret fra mange sider.
Sådan forestiller man sig, af de nye
eskimoiske bysamfund kommer til at
se ud.
eskimuf igdloKarfigiligagssait taimåi-
kumårfut nautsorssutigineKarput.
Af redaktør
AXEL THØGERSEN,
Monfreal
4