Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Page 1

Atuagagdliutit - 29.03.1962, Page 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 102-al sisamångorneK martsip 29-at 1962 Nr. 7 Torskeindhandlingen i Grønland steg 23 pct. En redegørelse fra direktør Hans C. Christiansen om den betydelige fremgang i Grønlands produktion Direktør Hans C. Christiansen har til Folketingets Grønlandsudvalg afgi- vet en beretning om Den kongelige grønlandske Handels virksomhed. I beretningen omtales produktionen i 1961, der viser en rekordstigning med en totaleksport på 43 millioner kro- ner eller 11,5 millioner kroner mere end i 1960. Hvorledes det samlede økonomiske resultat vil komme til at se ud for 1961, foreligger der endnu ikke noget om, men det er givet, at samtidig med stigningen i indhand- lingen er omkostningerne også steget. Så selv om der vil være en forbedring i regnskabet, når dette i løbet af nogle måneder er afsluttet, skal man i hvert fald ikke vente overskud. Det fremgår af direktør Christian- sens opgørelse, at der i 1961 blev solgt fisk og fiskeprodukter for 35,8 millio- ner kroner mod for 25,4 millioner i 1960. Fåre- og lammeprodukter for 1,6 millioner mod 1 million, skind og skindprodukter for 4,1 million mod 3,5 millioner og „andet" for 1,5 million, det samme som i 1960. Man ser altså, at fisk og fiskeprodukterne udviser den største stigning i salget, i alt 10,4 millioner. En foreløbig opgørelse vi- ser, at torskefiskeriet i 1961 omfattede en totalfangst på 41,6 millioner kilo levende fisk, hvoraf ca. 31,4 millioner kilo er anvendt til produktion af salt- fisk og fryseprodukter, medens ca. 3,7 millioner kilo er anvendt til fremstil- ling af stokfisk og ca. 6,5 millioner kilo til konsum i Grønland. 4000 TONS MERE END SIDSTE ÅR Selv om alle erkender, at fremti- dens produktion i Grønland må base- res på frysefisk, er saltfiskproduktio- nen dog stadig den væsentligste pro- duktionsgren inden for den grønland- ske fisketilvirkningsindustri. I 1961 er der produceret 8.300 tons saltfisk mod 6.740 tons i 1960. Fremgangen skyldes, at torskefiskeriet har været væsentligt større end i 1960. 540 tons er solgt til Italien, 1125 til Spanien og 3100 tons til Grækenland. Desuden blev der afsat 150 tons såkaldt små- falden fisk til England, og restpro- duktionen på knap 2200 tons blev op- arbejdet på Færøerne til klipfisk for det brasilianske marked. Torskefiske- riet var i forsæsonen betydeligt bedre end i 1960. I september/oktober blev resultatet forbedret yderligere på grund af det usædvanlig milde vejr, og slutresultatet for hele året blev en merfangst på godt 4.000 tons flækket fisk svarende til en forøgelse i forhold til 1960 på omkring 2 pct. Derimod var der en nedgang for torskefiskeriet i Angmagssalik distrikt, i 1960 var ud- byttet 991 tons, men sidste år var det kun 740 tons. KGH har lavet en opstilling over fordelingen på de enkelte distrikter, og indhandlingen af torsk angivet i tons flækket fisk fra 1952 til og med 1961. Og den ser således ud: (Fortsættes side 3). anerdlugssiorfik matusaoK Arveprins Knud kom ikke iil Grønnedal som planlagt. Vejret lagde hindringer i vejen. I stedet besøgte arve- prinsen radarstationerne på Kulusuk og K'aKatoKaK, og efter fire dags ophold i Grønland gik furen atter hjemad fil København. Under opholdet i Sdr. Strømfjord over- rakte arveprinsen SAS-kaskefter til de tre første grønlæn- dere, der er blevet ansat i Sdr. Strømfjord. Det er fra venstre Hans Mathiasen, Jens Absalonsen og Johan Ab- salonsen. På billedet ses desuden direktør Knud Rasmus- kungip nukå Knud pilerssårutigineKartutut Grønnedalimu- kangilaK, sila akornutigalugo. taorsiutdlugule takuniar- pai Kulusungme K'åKatorKamilo radareKarfit, uvdlutdlo sisamat Kalåtdlit-nunåmsmardlune Københavnimut uter- dlune. Kangerdlugssuarmmermine kungip nukåta tuniu- pai SAS-ime atorfigdlit nasait pingasut, kalåfdlinut Ka- ngerdlugssuarme sulilersunut sujugdlernut. kalåfdlit inu- sugtut ukuput, såmerdlernit: Hans Mathiasen, Jens Absa- lonsen ama Johan Absalonsen. åmåfaoK éssilfssame ta- piagkat kingulerutut 15.000 tons tåssåuput sivnerutorutit sen, sfationschef Helge Skjoldager fra SAS og arveprin- kugssåupuf direktør Knud Rasmussen, sfafionschef Helge sen. Skjoldager kungivdlo nukå. sårugdlit tunissat sujorna 23 pct-imik amerdleriartut Kalåtdlit-nunane tunissagssiornerup angnertumik sujuariarsi- manera pivdlugo direktør Hans C. Christiansenip nalunaerutå Mestersvigime auerdlugssiorfingme piagkat kingulerutut aussamut Euro- pamut agssartorneuasåput J. Laurit- zenikut umiarssuautåinik. Mestersvig- ime piaineic tcåumåme tugdlerme u- nigtineKåsaoK kingulerututdlo 15.000 tons agssartorneKåsavdlutik, tamatu- mundkutdlo nåmagsineKdsaoK Tunu- me augtitagssamik piaineu sujugdleK. aussamut pimårutdlugo autdlartine- KdsaoK molybdænimik piainigssap pi- lerssårusiorneKarnera. umiarssuit a- Kerdlugssamik agssartuissugssat mi- sigssuinerme atortugssanik nagsata- nartugssduput, sikutdlo akornutdusd- ngigpata J. Lauritzenip umiarssuauti- ne angisåt Tunumukartitugssauvai. umiarssuit tduko 5.000 tons anguvdlu- git usisinduput, umiarssuitdlo pinga- sut sisamatdlunit TunuliartariaKasav- dlutik. anerdlugssaK 540.000 tons ukiune arfinilingne Mestersvigip a- Kerdlugssiorfiunerane aKerdlugssaK zinkilo 540.000 tons piarneKarsimavoK, pingårtumigdlo niorKutigineKarsimav- dlune Tysklandimut, Belgiamut USA- mutdlo. aKerdlugssiortitseKatigit 1961- ime nalunaerutåt nåpertordlugo aicer- dlumut akigitineKartartut åpariartu- inarsimåput, taimaingmatdlo tugpat- dlersautigssaungårsimanane ukioK ta- måna aitsåt taima angnertutigissumik ................................. 3.300 ansat i KGH KGH beskæftigede i 1961 i Grønland og i København gen- nemsnitlig cirka 3.300 personer, hvoraf 1.108 var fastansatte mod i 1960 henholdsvis 3.000 og 1.044. I København beskæftigede KGH i alt 329 personer mod 298 i 1960. piaissoKarsimanera tåssa 101.500 tons- inik imalunit sujornångnit 10 pct-imik angnerussumik. aKerdlugssamik usi- lersuiniarneK sikut pissutigalugit a- jornakusorsimavoK, piagkatdle 85 pct-é usilersuneKarsinausimavdlutik. piagkat akugissåt aicerdloK 13.000 tonsiuvoK zinkilo 12.500 tons. katit- dlugitdlo augtitagssaa angnertuneru- ssutigut akuiarneKarérsimassoK 24.340 tons Belgiamut Tysklandimutdlo kit- dlermut agssartorneKarsimavoK. sivnerutorutit aKerdlugssiornerme nautsorssutit a- tautsimut issigalugit, måssa ukiune arfinilingne tåukunane aicerdloK aki- kitdlisimagaluartoK, sivnerutorute- KarsimavoK. aKerdlugssiortitseKatigit autdlarKåumut aningaussauteKarsimå- put 15 miil. kr-nik, kingorna nåla- gauvfik 12,5 mili. kr-nik tapersivoK atugkiuneKartutdlo 10 mili. kr. isu- mangnaitdlisaivfigalugit. katitdlugit aningaussalissutigineKarsimåput 37,5 mili. kr. tåukunénga landsrådimit a- ningaussalissutit 50.000 kr. aningau- ssat tåuko aKerdlugssiornerup unig- tineKarnerane avdlångorsimassug- ssåungitdlat. 1960—61-ime sivneruto- ruteKartoKarsimavoK 4,3 mili. kr-inik. tåuko matussissutigineKåsåput atortut sanaortugkatdlo katitdlutik 29 mili. kr.-nik akeKarsimassut sivnerinut. matuniagagssat 4,4 miil, kr-uput, taimaingmatdlo tamarmik inernerane amigartoruteKardlune 146.000 kr-nik. sujorna amigartorutit 1,4 mili. kr-å- put, amigartorutitdle pérneKåsangati- neKarput piagkat sivnerussut agssar- torneKarpata. piaineic autdlarnersinago nautsor- ssutiginenarsimagaluarpoK 100 mili. åma 130 miil. kr. akomdne pigssar- sissoicarumårtOK. aKerdluvdle akikit- dlinera pissutigalugo 1956-ime aKer- dlugssiornerup autdlarnemeranit i- sertineKarsimassut taimågdlåt 75 åma 80 mili. kr. akomdne amerdldssuse- uarput, taimdikaluartordle sivneru- toKartugssdngordlune. Direktør Hans C. Christiansen fol- ketingip grønlandsudvalgianut nalu- naeruteKarsimavoK Den kongelige grønlandske Handel-ip ingerdlatsine- ra pivdlugo. nalunaerume erKartorne- KarsimavoK 1961-ime tunissagssiorneK aitsåt taima angitigisimassoK tunini- agkat tamåkerdlugit 43 mili. kr.-nik naleKarsimavdlutik imalunit 1960-i- mingarnit 11,5 miil. kr.-nik amerdla- neruvdlutik. 1961-ime aningaussarsi- ornermut tungassut atautsimut ki- ngunerat KanoK ikumårnersoK sule nalunaerutigineKångilaK; nalunångi- lardle tunissat amerdleriarnerat pe- Katigalugo aningaussartåtit åma a- merdleriarsimassut. nautsorssutit Kåumatit Kavsigsunguit Kångiunerati- gut inerpata pitsångoriauteKåsagalu- arpatalunit iluanåruteKarnigssaK ili- magissagssåungilaK. direktør Christi- ansenip nalunaerssutaisigut ersserpoK 1961-ime aulisagkat aulisagkanitdlo niorautigssiat 35,8 miil. kr.-nut tuni- neKarsimassut 1960-ime 25,4 miil. kr.- usimavdlutik. savanit savårKanitdlo tunissagssiat 1,6 mili. kr.-usimassut 1960-ime 1 miil. kr.-uvdlutik, åmit åminitdlo nioncusiat 4,1 miil. kr.-u- ssut 1960-ime 3,5 miil. kr.-uvdlutik åma „avdlat" 1,5 mili. kr.ussut 1960- ime 1,5 mili. kr.-uvdlutik. tåssa på- sinarpoK aulisagkat aulisagkanitdlo niorausiat tuniniainerme Kagfariar- nerpausimassut, katitdlutik 10,4 miil. kr.-nik. nalunaerssutaugatdlartut ta- kutipåt 1961-ime katitdlutik sårugdlit 41,66 millioner kilo pissarineKarsima- ssut tåukunånga 31,4 mili Jkilo migss. tarajortigkatut Kerititagssatutdlo tu- nissagssiarineKarsimassut, 3,7 miil. kilo migss. panersiagssångortineKarsi- massut 6,5 mili. kilolo migss. Kalåt- dlit-nunåne atugkatut. 4000 tons-inik amerdlanerussut måssa tamarmik nalungikaluaråt Kalåtdlit-nunane sujunigssame tuni- ssagssiornerme aulisagkat Kerititat tungavigissariaKartut taimåitoK tara- jugkanik tunissagssiorneK sule pi- ngårnerssauj uarpoK Kalåtdlit-nunane aulisagkanik tunissagssiornerme. 1961-ime aulisagkat tarajugkat 8.300 tons tunissagssiarineKarput 1960-ime 6740 tons-iuvdlutik. sujuariarnermut pissutauvoK sårugdlingniarneK 1960- imit angnerungåtsiarsimaKingmat. 540 tons Italien-imut tunineKarput, 1125 Spanienimut 3.100 tonsitdlo Græken- land-imut. amåtaoK 150 tons aulisag- kat mingnikut England-imut tunine- Karsimåput, sivnerututdlo 2.200 tons- ingajait Savalingmiune klipfisk-itut suliarineKaiput Brasilien-imut tuni- ssagssiarineKardlutik. sårugdlingniar- neK autdlartisimalernermine 1960- imit angnertunerungåtsiaKaoK. sep- tember/oktoberime angussat sule pit- sauningorput silap issaisangnera pi- ssutigalugo, ukiordlo tamåkerdlugo angussat inernerat 4.000 tons sivner- dlugit aulisagkat tissåt amerdleriau- tåuput 1960-imut sanigdluikåine ag- dleriaut 23 pct migssiliordlugo. kisiåne Angmagssagdlup erKåne sårugdlingni- arneK migdleriarpoK. 1960-ime pig- ssarsiat 991 tons-iuput, ukiordle ki- ngugdleK 740 tons-inauvdlutik. erxå- miOKarfingne atausiåkåne nalunaer- ssutit KGH-p suliarisimavai åma så- rugdlit tunissat aulisagkat tissåt tons- ingordlugit nalunaerssugkat 1952-imit 1961 ilångutdlugo. (Klip. 3-me Kavdlu- nåtuane takuneKarsinauvoK). (nup. 3-me nangisaoK). ----------—----—-------------- handelime sulissut måna 3300-ngorput 1961-ime handelip Kalåtdlit- nunane Københavnimilo suli- ssorisimavai avguaKatigigsitdlu- go inuit 3000, tåukunånga 1108 aulajangersimassumik atorfig- dlit. 1960-ime handelip sulisso- risimavai 3000, aulajangersumik atorfigdlit 1044. handelip Kø- benhavnime 1961-ime sulissori- simavai 329, sujornågdle suli- ssorisimavdlugit 298.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.