Atuagagdliutit - 24.05.1962, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årtcigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin IlIngivékéK.
NarssaK: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holstelnsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann, Fr. Mølgaard. K'utdligssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
GJeldstrup, kæmnerasslstent Hovmand. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshib: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wtlrtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssallk: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagakarnek uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarinekarnerane kr. 1,00
NOngme slnerlssap kujatdliup nakiteriviane nakltlgkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
---—----—__________.______________________________________i
Grønlandsfællesskabet
OKautsit nunavtine
E. E. Hver gang udviklingen i Grøn-
land rammes af en katastrofe, der
kræver mange menneskeliv, spørger
vi, der bliver tilbage, om dette virke-
lig skal være udviklingens pris, og om
den er det værd. Man spørger sig selv,
om dette skønne, men kolde og golde
land fortsat skal have lov at kræve
sine enorme menneskeofre, og svaret
giver man, når man næste gang går
om bord i en flyvemaskine eller et
skib for at udføre det hverv, Grønland
har pålagt een. Det er udviklingens
lov, at livet skal gå videre, selv om
døden gør sin meningsløse, tilfældige
høst iblandt os og for en tid knuger os
alle i en dyb og oprigtig sorg. Skibene
skal sejle videre, selv om nogle går
ned, og flyvningen skal fortsættes,
selv om døden nu også på dette om-
råde kræver sine.
Tre gange på tre år er Grønland
blevet ramt af ufattelige katastrofer,
der har udryddet hele familier, bort-
taget slægtninge eller venner. Det er,
synes vi, en for høj pris, der må be-
tales. Vi, der kommer fra mildere
himmelstrøg, har svært ved at fatte,
at et land kan være så ubarmhjertigt,
men netop denne grusomhed, denne
latente trussel i vor tilværelse, rum-
mer også noget positivt. Den knytter
os nærmere sammen på en måde, som
ikke kendes andre steder i verden.
Nok kan vi være uenige, og små stri-
digheder kan opstå iblandt os, men al-
ligevel er vi knyttede til hinanden i en
gensidig solidaritet, i glæde som i
sorg.
Derfor har den seneste katastrofe,
flyveulykken ved Godthåb forrige
E. E. Kalåtdlit-nunåta piorsarneKar-
nerane ajunårnerssuit inuit amerdla-
Kissut toKunerinik nagsataicartut nag-
dliukångata uvagut kingulerutugut a-
perissarpugut pissut ilumut piorsaine-
rup akigissariaKarnerai piorsainerdlo
ilumut taimatut nalilertariaKarnersoK
ingminut aperissariaKartarpoK nuna
kussanaKissoK, issigtoK soKångeKi-
ssordle inugpagssuarnik pigdliuteicar-
figineKarnigssaminik piumassaKartu-
åsanersoK. akissut nalujungnaertaria-
KarpoK tugdliane tingmissartumut u-
miarssuarmutdlunit ikigåine Kalåt-
dlit-nunåt sulissuniardlugo angalå-
savdlune. ineriartornerup piumassarå
inuneK ingerdlaridsassoK nauk toKO
ilavta ardlåinik piumassarssuinartu-
tut itdlune tigoraigaluartoK sivikitsu-
migdlo tamavtinik Kamånga pissumik
aliasugtitserujugssuaraluartoK. umi-
arssuit angalajuartarianarput, nauk
ilatik kivissaraluartut. tingmissartor-
nen nangineKåsaoK, nauk tingmissar-
tumut ilaussunik måna åma toKusso-
KaraluartoK.
ukiut pingasut ingerdlaneråne Ka-
låtdlit-nunåne pingasoriardlune aju-
nårnerujugssuaicarpoK påsineK ajor-
nartunik. ajunårnertigut ilaKutarit
tamarmik nungutitåuput, ilaKutat i-
kingutitdlunit ånaititauvdlutik. tamå-
na akiliutitut ingassagpatdlåtut isu-
maKarfigårput. uvagut nunamit ki-
angnerussumit aggersugut påsineK
sapiussarparput nuna taimatut nå-
kigtaitsigisinaungmat. taimale per-
Karnitsigissumik pissuseKarneK, taima
inunivtine kipisuitsumik navianartor-
siortitsineK, ama ajungitsortaKarpoK.
navianartorsiortitaujuarnivta ingmiv-
tinut Kaningnerulersipåtigut — misi-
gissuseKalersitdluta misigissutsimik
silarssuarme avdlame ilisimaneicå-
ngitsumik. isumaKatigingitaraluarpu-
gut akerdlerissuteKalålertaraluardlu-
talo; taimåitordle nuånårnivtine alia-
sungnivtinilo tamavta atautsimut a-
lørdag, berørt os alle dybt. Vi slap
ganske vist i modsætning til de fore-
gående katastrofer for de mange ti-
mer i angstfuld venten, men så meget
hårdere ramte det os denne gang. I
den flyvemaskine, der blev knust, be-
fandt sig mennesker, som vi alle følte
os knyttet til gennem grønlandsfæl-
lesskabet. Vi er derfor fælles i sorgen
med dem, der mistede deres kæreste.
Hver gang en katastrofe i Grønland
indtræffer, søger vi at drage en lære
deraf for at hindre en gentagelse. Så-
ledes vil det også være denne gang,
og således bør det være. Vi må for-
lange, at der træffes alle tænkelige
foranstaltninger til sikring mod nye
katastrofer i grønlandstrafikken. Det
må være indlysende, at man, hvor
kostbart det end måtte blive, sprin-
ger de foregående mange års flyve-
tekniske udvikling over i stedet for,
således som man har gjort i Grønland,
at fortsætte der, hvor andre holdt op
for tyve år siden.
Det vil kræve mange overvejelser
og undersøgelser, inden en ny udvik-
ling kan sættes i gang, og i mellem-
tiden må flyvningen med det materiel,
hvormed den er begyndt, fortsættes,
men vi skylder de omkomne, deres på-
rørende og os selv, at flyvningen i
Grønland gøres tidssvarende, og at
arbejdet hermed indledes nu.
Det kan ganske vist ikke hindre ka-
tastrofer, men antallet af meningsløse
ulykker vil kunne reduceres, og selv
om bagklogskab ikke gør døde levende
igen, bør vi tage ved lære af det, der
er sket.
tugaKarnerput pissutigalugo ingmiv-
tinut atavugut, nuånåKatigigtarpugut
aliasoKatigigtardlutalo.
taimaingmat ajunårnerssup kingug-
dliup, arfiningormat sujugdlermik
Nungme tingmissartup ajunårnerata,
tamavta aliasugterujugssuarpåtigut.
ajunårtarnerne sujugdlernisut nalu-
naeKutap akunerpagssuine ånilångav-
dluta måna utandngikaluarpugut;
månale ajornerungårtumik — såkor-
tunerussumik — erKorneKarpugut.
tingmissartume aserortume ilaussu-
put inuit tamavta uvavtinut atassutut
issigissavut Kalåtdlit-nunåta tamav-
tinut atautsimut eKiteruvfiuneratigut
— Kalåtdlit-nunåta tamavtinik a-
tautsimulersitsineratigut. taimaing-
mat asanerpaussamingnik énaissa-
Kartut aliasoKatigåvut.
minisferip OKausé
Kjeld Rask Therkilsenimit „Ber-
lingske Tidende“mit aperssorneKardlu-
ne ministere Mikael Garn OKauseKar-
poK Kalåtdlit-nunåne OKautsit tungå-
tigut ineriartorneK atuarfingne må-
namut periausiussut maligdlugit i-
ngerdlanerardlugo, tåssame atuar-
fingne klassit sujugdlersåt kalåtdlit
oKausinik atuinane ingerdlåneKale-
rérsimangmata. tamåna pivdlugo mi-
nistere ilåtigut ima OKarpoK:
taimatut klassit sujugdlit Kavdlu-
nåtuinaK atuartitaulersimanerat nuå-
nersuvdlunilo isumatumik åncigssu-
ssineruvoK ukiut kingugdlit pingasut
Karnerit tamaisa ajunårneK iliniarfi-
giniartarparput taimatut pissoKar-
Kingnigsså pingitsortiniartardlugo.
månåtaoK taima pissoKåsaoK; taimåi-
tariaKarpordlo. piumassarissariaKar-
parput Kalåtdlit-nunåta angatdlavi-
gineKarnerane ajunårujugssuanrig-
tarnigssat pingitsortiniardlugit navia-
naitdlisautausinaussut tamarmik a-
tortariaKartut. Kanordlunit akisutigi-
sagaluarpat tingmissartortarnerme
teknikimut tungassutigut ukiorpag-
ssuarne ineriartorsimaneK avKutiger-
Kårnago KånglnartariaKarpoK, avdlat
ukiut 20 matuma sujomagut taimai-
titait Kalåtdlit-nunåne nangineKartut
Kånginardlugit.
ineriartorneK nutåK autdlarnerne-
Kartinago aulajangemiarnerit misig-
ssuineritdlo amerdlaKissut pissaria-
Kåsåput, nutåtdlo pilersinagit tingmi-
ssartorneK autdlarKåumut atortut a-
tordlugit nangitariaKarpoK, ajunår-
tutdle, ilaKutait uvagutdlo nangmineK
pivdluta Kalåtdlit-nunåne tingmi-
ssartutigut angalaneK ukiunut atutu-
nut nalerKiitungorsartariaKarparput;
suliardlo måna autdlarnertariaKar-
poK.
ajunårujugssuartarnigssat pingit-
sortivingneK ajornåsagaluarput, aju-
nårtarneritdle pissutigssaKångitsutut
itut ikilisineKarsinåusåput, Kanordlo
pissoKarårnerata kingorna imailiorta-
riaKarsimagaluarneranik OKalungne-
rup erKarsarneruvdlunit tOKussut u-
marterKigsinåungikaluarai pisimassoK
iliniarfigissariaKarparput.
J. F. I dette nummer bringer vi et
uddrag af et interwiev med grøn-
landsminister Mikael Garn om den
sproglige udvikling i Grønland. Mini-
steren siger, at grønlændere skal for-
stå, at udviklingen kræver dansk som
katalysator i Grønland på alle områ-
der, og han spørger, om man fra
dansk side ikke har en forpligtelse til
at gøre grønlænderne opmærksomme
på, at man måske må gå endnu kraf-
tigere frem med hensyn til grønlæn-
dernes tilegnelse af det danske sprog.
Modsat andre kolonisationslande har
Danmarks politik på det sproglige om-
råde i Grønland gennem tiderne været
den, at man ikke må gå længere, end
grønlænderne selv ville. Siden man
oprettede skoler i Grønland er al un-
dervisning foregået på grønlandsk.
Først et hundrede år efter kolonisa-
tionens begyndelse indførtes dansk
undervisning fast og kun på semina-
riet i Godthåb. Det er ikke mere end
25 år siden, danskundervisningen så
småt begyndte i børneskolerne i Grøn-
land med grønlandske kateketer som
lærerkræfter, der dårligt nok kunne
dansk.
Men udviklingen gik for langsomt.
Det indså grønlænderne selv. Dansk
var vejen frem. Man kunne ikke op-
nå en højere stilling uden at kunne
dansk. Dansk betød udvidet horisont
og en betingelse for større lønninger.
Der kom røster frem fra indflydelses-
rige grønlændere om intensivering af
danskundervisningen.
Kravet om større dansk undervis-
ning voksede, da den store nyordning
kom i gang for mere end ti år siden.
Pludselig gik det op for grønlænder-
ne, at udviklingen er uigennemførlig
uden det danske sprog. Alt afhang af
det danske sprog, ellers var der ingen
mening med nyordningens ide og be-
stræbelserne for at gøre grønlændere
til borgere i et moderne samfund.
I de forløbne ti år er der kommet
vældigt skub i danskundervisningen.
Ved den nyoprettede realskole i Godt-
håb blev dansk gjort obligatorisk i så
godt som alle fag, og man kan i dag
allerede mærke gode resultater af den
udvidede danskundervisning. Med
landsrådets billigelse indførtes også de
rent dansksprogede førsteklasser.
I dag findes der børn af rene grøn-
ingerdlaneråne ineriartuinarsimassoK.
aningaussarsiornermut iliniartitau-
nermutdlo tungassunik pilerssårusi-
aussut nåmagsineKåsagpata nåmagsi-
neKarKårtariaKartoK tåssauvoK o-
Kautsit tungåtigut ajornartorsiutit a-
jugauvfiginigssåt.
kalåtdlit tamåna nangmingneK på-
siartorpåt. angajoncåt Kalåtdlit-nu-
nåne nutåme kigsautigissåt „sarfap i-
ngerdlarngata avdlangornigssånik"
pingåruteKartorujugssuvoK. kisiåne
kalåtdlit OKausé Kavdlunåt oKausinit
KerdlerneKavigtariaKångitdlat. ukiut
kingugdlit 40 ingerdlaneråne nålag-
J. F. normorume uvane ilånguparput
nunavtinut ministerip Mikael Gamip
aperssorneKardlune OKausé måne o-
Kautsitigut ineriartornermik. ministe-
re OKarpoK kalåtdlit påsissariaKaråt
ineriartornerup piumassarigå danskit
OKausisa Kalåtdlit-nunåne tamatigut
sujuarsautaunigssåt, aperivordlo dan-
skit tungånit pissugssauvfigineKångi-
nersoK kalåtdlit ilisimatiniåsavdlugit
danskisornermik iliniartitsineK imaKa
sule såkortunerussumik ingerdlåne-
KartariaKartoK.
nunasiagdlit avdlat åssiginagit u-
kiut ingerdlaneråne danskit OKautsi-
mingnik iliniartitsinigssamut pingit-
sailisiméngisåinarput, kalåtdlit nang-
mingneK kigsautigissåt tamatumane
inimigineKartuarsimavdlune. nunav-
tine atuarfeKalermatdle iliniartitsineK
tamarme OKautsivut atordlugit inger-
dlåneKarsimavoK. nunasiaKalernermit
ukiut 100 Kångiutut aitsåt danskisut
atuar titsineKalerpoK aulaj angersima-
ssumik, Nungme iliniarfigssuarme tai-
mågdlåt. måna ukiut 25-inait Kångiu-
simåput nunavtine mérKat atuarfine
danskisut iliniartitsinerup ingerdlå-
neKalerneranit, kalåtdlit ajOKit dan-
skisut pisinåungingajagtut atuartitsi-
ssoralugit.
ineriartornerdle arripatdlårsima-
vok, tamånalo kalåtdlit nangmingneK
arajutsingilåt. nalungilarput danski-
sut pisinauneK sujumut avKutigssau-
landske forældre, som har dansk som
deres naturlige udtryksmiddel. De
dobbeltsprogedes antal vokser støt.
Men kendskabet til dansk lader stadig
meget tilbage at ønske hos det store
flertal af befolkningen.
Den sproglige udvikling kan disku-
teres. Men man behøver ikke at være
bange for, at det grønlandske sprog
går undergangen i møde. Også i nu-
tiden bevarer den danske administra-
tion i Grønland sin store respekt for
det grønlandske sprog. I realskolen er
der stadigvæk tvungen grønlandskun-
dervisning blandt det store flertal af
elever, der har grønlandsk som deres
modersmål. Gennem Det grønlandske
Forlag udgives der nu flere grønland-
ske bøger, end man har gjort tidlige-
re. Det grønlandske sprog forsvinder
ikke. Dobbeltsprogetheden er tidens
løsen. Man har mange eksempler på,
at det er muligt at tilegne sig grøn-
landsk og dansk, så man behersker de
to sprog fuldstændigt. Dobbeltsproge-
de bliver ikke ringere stillet i det mo-
derne grønlandske samfund. Tvært-
imod! Man skal heller ikke være
bange for, at det efterhånden bliver
almindeligt at træffe mennesker, som
hverken kan det ene eller det andet
sprog. Et menneske må naturnødven-
digt have et sprog, som er hans eller
hendes eget, hvad enten det bliver
dansk eller grønlandsk. Og de to
sprog supplerer godt hinanden i den
grønlandske hverdag.
Der er heller ingen grund til at væ-
re ængstelig for, at dansk kommer til
at dominere med tiden. Der vil gå
mange år, inden man får alle grøn-
lændere dobbeltsprogede, men en af
betingelserne for, at en grønlænder
overtager en ledende stilling i dag er,
at vedkommende skal kunne begge
sprog. På alle områder er der stort
behov for dobbeltsprogede grønlæn-
dere.
På længere sigt behøver man heller
ikke at nære bange anelser for, at
grønlandsk bliver trængt helt i bag-
grunden. Når overgangsårene er over-
stået, og det danske sprog er blevet
almindeligt i den grønlandske befolk-
ning, vil ønsket om at bevare det
grønlandske sprog blive stærkere. Det
har man set eksempler på andre ste-
der i verden.
kersuinerme sujunertarisimångilarput
kalåtdlit nangmingneK piumassåt Kå-
ngerdlugo ingerdlåsavdluta. tamatu-
malume tungavigssaK pitsaussoK pi-
lersisimavå. månalo aperiumavunga
OKautsit tungåtigut ineriartortitsiniv-
tine sukatsisaut sule atautsimik Ka-
suatdlagtariaKånginerigput, kalåtdlit
tungånut pissugssåussuseKånginersu-
gut uparuartuivfigisavdlugit imaKa
sule sukanerussumik ingerdlasinau-
galuaravta, tåssame kalåtdlit påsissa-
riaKarpåt ineriartornerme Kavdlunåt
OKausé avKutigssiussissugssaussut pi-
ngitsorneKarsinåungitsut, tåssa ineri-
artornerme tamarme. isumaKarpu-
nga taimaisiungitsértariaerutugut åi-
påtigutdle kalåtdlit OKausé sernigi-
niautigalugit. OKautsime tåuko sule a-
tortuput, nutårsiagssanik nalunaeru-
teKartarnerme, radiome atuagagssior-
nermilo — sorunalume åma sule ig-
dlune angerdlarsimavfingne.
ssok. angnerussumik atorfinigtoKarsi-
nåungilaK danskisut OKalugsinåungi-
kåine. danskisorsinauneK avåmut i-
ssikivingmik nerugtortitsissarpoK
angnerussumigdlo akigssarsiaKaler-
nigssamut aperKutauvdlune. tai-
maingmat erininarsingitsoK kalåtdlit
suniuteKarnerussut tungånit tutsiupoK
danskisut iliniartitsinerup angnertu-
sarneKarnigssånik kigsautigissaK.
danskisut iliniartineKarnigssaK nor-
KåissutigineKarnerulerpoK ukiut Kulit
Kångiutut nunavtine nutåmik pior-
sainerssuaK pilermat. tåsséngåinaK
uvagut kalåtdlit påsivarput ineriar-
torneK ingerdlåneKarsinåungitsoK
danskit OKausé såkugineKångigpata,
tamatigut danskit OKausé aperKutau-
tineKardlutik, taimåingigpat piorsai-
nerup sujunertå inoKatigingnutdlo nu-
tånut ikårsårnigssanik norKaineK ki-
nguneKartugssaunatik.
ukiune Kuline Kångiutune danskisut
iliniartitsineK angnertusisimaKaoK.
Nungme realskolertåme pissagssane
amerdlanerne danskit OKausé atorne-
Kalerput, danskisutdlo iliniartitsinerup
angnertusinera kinguneKardluarsima-
ssok måna malungnarserérpoK. lands-
rådip akuerssåmeratigut åma atualer-
dlåt danskit OKausé kisisa atordlugit
misiligutaussumik iliniartmeKamerat
atorneKalerpoK.
uvdlumikut méraKarpoK kalålinar-
nik angajorKålingnik eKaringineruv-
dlugit danskisut OKalugtunik. kalåt-
dlisut danskisutdlo OKalugsinaussut
amerdliartorput, taimåikaluartordle i-
nuit amerdlanerpårtåine danskisut
ilisimassåKarneK kigsautiginarsinau-
ssumut nalerKiutdlugo sule angnike-
Kalune.
OKautsit nunavtine ineriartornerat
agssortussutigineKarsinauvoK, ånilå-
ngatigissariaKarunångilardle OKaut-
sivta tåmarnigssåt. nalivtinisaoK dan-
skit nunavtine ingerdlatsissut OKaut-
sivtinik inimigingningnertik åtåpåt.
realskolime sule pingitsailissutaussu-
mik kalåtdlisut atuartitsineKarpoK i-'
liniartut amerdlaneroKissut inungut-
simingne kalåtdlisut OKausigdlit akor-
néne. nunavtine naKiterisitsissarfik
avKutigalugo måna atuagkat kalåtdli-
sut Kangarnit amerdlaneroKissut sar-
KumersineKartarput. kalåtdlisut o-
Kautsivut tåmarnaviångitdlat. mar-
dlungnik OKauseKarneK nalivta piu-
massarå. ardlaligpagssuarnik taku-
ssutigssaKarpoK kalåtdlit danskitdlo
OKausinik åssigigsitsilersinaussunik.
mardlungnigdlo OKauseKarneK nunav-
tine inoKatigingne nutåne iluaicutao-
KaoK. isumakulutigissariaKångilartaoK
kalåtdlisut danskisutdlunit OKalug-
dluarsinåungitsunik sujumugagssaKa-
lemigssaK, inuk inungutsimine nang-
minerissaminik oKauseKartariaKarpoK
danskisut kalåtdlisutdlunit OKauseKa-
raluarune, oKautsitdlo tåuko mardluk
nunavtine uvdluinarne inunerme ta-
persersoKatigigdluarput.
fimåtaordle ånilångatigissariaKångi-
laK ukiut ingerdlaneråne danskit o-
Kausisa Kagdliunialemigssåt. sule u-
kiorpagssusåput kalåtdlit tamåker-
dlutik danskisut OKalugsinaulernigsså-
nut, åmåtaordle uvdluvtine kalåtdlit
angnerussunik atorfiningnigssånut a-
perKutaussut ilagåt Kagfagtugssat o-
Kautsinik mardlungnik tåukuninga pi-
sinaunigssåt. månékutdlo tamane,
danskisut kalåtdlisutdlo OKalugsinau-
ssut atorfigssaKartineKaKaut.
ungatå erKarsautigalugo åma isu-
makulutigissariaKångilaK kalåtdlisut
OKautsit tunuartitauj artuinarnigssåt.
ukiut ikårsårfiussut Kångiugpata dan-
skitdlo OKausé kalåtdlit akornavtine
takornartaujungnaerpata, kalåtdlit o-
Kautsivta pugtangneKarnigssånik kig-
sautigissaK angnerulersugssauvoK,
sordlo åma avdlane taimailissoKarta-
rérsoK.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Kalåtdlit-nunåta
atautsimut eKiteruvfiunera
Kalåtdlit-nunåne ajunårnerssua-
OKautsit tungaisigut ajornartorsiutit
ajugauvfigissariaKarput
Kalåtdlit-nunåne oxaufsit tungåtigut ineriartorneK pivdlugo
Sprogproblemet i Grønland
n