Atuagagdliutit - 24.05.1962, Page 25

— Pelliå, motore unigtipatdlangniaruk! pitdtar-
put takivatdlånginguatsiarame nåssfilisaOK — a-
valagkiartuinarpugutdlo!
— arrå, Klump, sussutit-una?
— Sorteper, issitungauna. pitutaK nåssorpoK.
Kardllka masagpatdlårtinagit ånåunlångal
— kisamiuna motore unigtitdlaråt. ernlnaK tu-
lagtisavagut. agssåka Kangarssuardle imermut
Kanigdlineramlk masalåriaramik ipSrutivigput!
— Hor, Pelle, gør nu alvor af at få stoppet mo-
toren. Båndet har sikkert kun en vis længde —
vi kommer længere og længere ud!
— Hovsa, hvad er det, du gør, Klump?
— Jeg falder i vandet, Sorteper — båndet er
sluppet op, red mig, inden mine bukser bliver
våde!
— Endelig fik de stoppet den motor, nu kan
vi snart få dem ind. Det er ellers længe siden,
mine hænder har været i vand, sikke lyse de er
blevet!
— Klumpiå, ajoraluaKaoK issikavit. ipérutlvigputitdle. Sorteper åma er-
migtariaKavigkaluarpoK!
— PingonguaK-å, aitsårdluinaK agssåka assagpåka. ermisagaluaruma ag-
ssåka ipagterKinåsagavkit ermingniångilanga.
— ikingut-å, ajOKaoK bilitit aKdteKångingmata. KeKertaK taima mikiti-
gingmat nardlumuinåK ingerdlajuarsfnåungilatit! aKutigssavtinik sume ar-
dlåne navssågssaKånginerpugut?
— Klumpiå, navssågssaKångilagut! avdlatut iliorneK saperavta?
— Det var en skam, du måtte en tur i vandet. Klump, men ren og pæn
blev du da igen. Sorteper kunne godt trænge til et hovedbad, synes jeg!
— Næh, lille Pingo, hænderne har jeg lige vasket, begynder jeg nu på
hovedet, bliver de jo snavsede igen, og så kan man jo blive ved i en
uendelighed!
— Forstår du, kære ven, det er ikke så godt, at der ingen rat er i vog-
nen, du kan jo ikke køre ligeud hele, tiden på denne lille ø. Mon ikke der
findes et rat et eller andet sted?
— Nej, det gør der ikke, Klump. Kan vi ikke finde på noget andet?
— Klumpiå, agssaivatdlårnak! sunauna ujar-
piuk? kisa iluarsaissariaicalerunarpunga.
— Pelle, suna ujariga OKautigisinåungikat-
dlarpara.
— suniartormitauva? tåussuminga bilit aicugsi-
nåungilavut!
— Pingo-å, utarKivdluåinarit! Klump navsså-
riatårtåinarame erKaissaicariatårsimåsaoK.
— Pelle, agdlunaussaK takisoK Kaj angnaitsor-
dlo atorfigssaaartipara!
— Klumpiå, intoncatit agdlunaussartåt am6r-
dlugo autdlartitat tiguniaruk!
— Ih hvor du dog roder i posen i dag, Klump,
jeg må vist snart til at rydde lidt op dernede.
Hvad er det, du søger?
— Jeg søger noget med — nej — jeg kan ikke
forklare dig det endnu, Pelle!
— Hvad mon det skal forestille? Med den tin-
gest der kan vi da ikke styre vognen!
— Næh, Pingo — vi forstår det ikke, men
Klump har nok fundet på noget genialt!
— Jeg skal bruge et meget langt og meget
stærkt bånd, Pelle!
— Ja, men så snup den tøjsnor, du er begyndt
at hale op, Klump!
— Klumpiå, suniarningnik OKalugtutipat-
dlangniartigut! Sorteperip-una bile kalikåtå-
sagå?
— Pingo, någga. soruname ikisimavdlune
ingerdlatisavå!
— Jeg er ved at revne af nysgerrighed,
Klump. Sig mig, er det meningen, at Sorte-
per bare skal rende med bilen i en snor?
— Nej, Pingo, han skal selvfølgelig køre
i den!
— bile orpingmut aulajangertaria-
Kångilat. tigdlingneKarnaviångilaK.
Klumpiå, majorrardlOKaunga inorsse-
Kinanga!
— Du behøver ikke at binde vognen
til det træ, her er der ingen, der løber
med den, og ærlig talt, Klump, jeg er
ikke så god til at klatre!
— bile aKiineKarsfnaulerpoK. Sorteper, nuliat ainiaruk bi-
leKatiginiåsavat!
— Kanos ilivdlunga? OKautsititdle nålåinåsavåka!
— Styretøjet er i orden. Hent din kone, Sorteper, og invi-
ter hende ud på en køretur!
— Ja, men hvordan — og hvorfor — nå, jeg gør som du
siger, kære ven!
J
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — ericaimajugdlo!
pugssiåraK uvanga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Josef sælges af sine brødre. I.
(I. Mosebog, kap. 37, 18—27)
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
w U
Kafångutigif Juserfe funivåf I.
Mosesip agdl. I, kap. 37, vers. 18—27
katångutaisa Juserfe sule ungaseuissoK takuleramiko ing-
mingnut isumaKatlgingnialerput Kanotc iliordlutik toKusa-
nerdlugo. „takusiuk, singnagtorumatdrtarput aggerpoK! ka-
noK-una ingmlnui isumaKarfigissoK uvavtlnut tamanut nå-
lag aussugssatut isumaKarfigigame!,‘
Da brødrene fik øje på Josef, medens han endnu var langt
borte fra dem, lagde de råd op med hverandre om at slå
ham ihjel. „Se, der kommer den vigtige drømmemester!
Hvad mon han egentlig bilder sig ind, siden han mener, han
skal herske over alle os andre!"
„toKOKisigo, takuneKartinagulo puilassuliamut ndkartitdlu-
go. OKåinarumårpugut åmassup nujuartap nerisimagå, nui-
anåsaKaorme singnagtorissartagarpagssue 'Kanon kingune-
uarumårnersut takåsaguvtigik!" tåssalo uatångutai isuma-
narput ajungivigsumik isumagssarsivdlutik.
„Lad os nu slå ham ihjel, medens ingen ser det og putte
ham i et vandhul. Så siger vi bare, at et vildt dyr har ædt
ham, og så skal det blive morsomt at se, hvad der kommer
ud af hans mange fine drømme/“ De syntes virkelig, det var
en god ide, de her havde fået.
kisiåne angajugdlersåt Ruben taimatut isumanångilaK.
„någga, tonusångilarputonarpon. „aungmik kuississaria-
nångilagut. ungale puilassuliamut nåkartinarniartigo tauva
ajoKUsisångilarput.“ taimaisivdlune Ruben isumauarpoK Ka-
tångune ånåusinåusavdlugo.
Men det gjorde Ruben, der var den ældste af dem, alligevel
ikke. „Nej, lad os endelig ikke slå ham ihjel," sagde han.
Vi vil ikke udgyde blod. Men lad os bare sætte ham ned i
vandhullet. Vi vil blot ikke gøre ham fortræd.“ På den må-
de troede Ruben at kunne redde sin bror.
25