Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 27

nautsiaK
Kamut nautsianik ulivkåvigdlune u-
sissoK nunåinaup avKusernagut i-
ngerdlavoK. nautsiat Kamutip usissar-
fiane tåtordliutdlutik agssakåvdlu-
tigdlo tangmikalårput. taimaitdlune
atauseK nåkarpoK, KaKineKaranilo Ka-
mutip ingerdlavfikuanilerpoK.
inuit saniorKutut takugångamiko i-
singmigtarpåt. taimaitdlune sulissar-
toK pitsoK pisuinardlune ingerdlani-
ardlune nautsiaK takuleramiuk tigo-
riardlugo angerdlåupå, upernåjune-
ralo iluagtitdlugo nautsivingminut i-
kupå nautiniaraluåsavdlugo.
nautsiaK agdliartuinarpoK, avdla-
nigdlo nutånik nautsiåragssanik ki-
ngunigssiordlune, pigingnigtuatalo ta-
ména agsut nuånårutigå. ukiåkut ka-
terssuivfingme nautsiat erniai uper-
nåmut ikuterKingniarumåramigit.
ukiut ingerdlåput. upernåt tamaisa
nautsianik tåussuma navssåme ki-
ngunigssiainik ikussuissalerpoK, nag-
gatågutdlo kisa nautsivia ulivkåvig-
poK.
måna nautsiat sivnerussane tunini-
artalerpai kisalo naggatågut tuniniai-
ssaleriarame pisungoriartulerpoK. nu-
namineK nautsivingminut ilagssane
pisiarå, manåkutdlo nautsianut nau-
titsivia angisukasigssuångorpoK, ta-
månalo inuata tugdlusimårutigivigpå.
inuitdlo OKartarput: „angut-una tåu-
na imåinåungitsoK".
ukioK tugdleK nautsiarpagssuit u-
miarssuit usigisinaussaisa amerdlaKa-
tai tunivai. taimane tuniniaerérdlune
umiarssualivingmit angerdlartitdlune
nautsiaK katatausimassoK navssåri-
galuaramiuk tigunago isingminarpå,
månåkume peKarpatdlåleriarame tai-
mane nautsiaK katataK iluanåruti-
nguane puiguvigpå.
uvdloK tåuna unukut KaerKussivoK
KaerKussanilo inuvdluakalårtivigsor-
dlugit. taimaitdlune ikingutaisa ilåta
aperssulerpå Kanoic ilivdlune taima
amerdlatigissunik nautsiautitårsima-
nersoK. angutivdlo OKalugtupå naut-
siaK tåuna navssånguane iluanåruti-
gisimavdlugo. „tauvame pivdluarneK
nautsiame tåssane ineKarsimåsaoK",
ikingutåta akivå.
unuarssuarmut festerdlutigdlo er-
»lguteriardlutik kisame uvdlångoriar-
tulersoK KaerKussai tamarmik aniput.
angut tåuna igdlorssuarmingne ki-
similerame erKarsartorujugssuvoK.
erKarsautigå punamik anginerussu-
mik pisiumavdlune. erKarsautimine
takordlulerérpå nautsianut narssåu-
ssuane, nautsiatdlo pilutait anorimit
aulatårtut. tåssångåinardle nautsia-
mit arnaK kussanandngnånguaK anit-
dlagtoK takusorå. arnardlo tåuna a-
ngutip igsiaviata kigdlerpiånguanut
pivoK, kinålo kamagpalugdlune OKa-
lulerpoK:
„ilisarisimångilarma, taimåitoK u-
kiorpagssuarne ilingne najugaKarsi-
mavunga, uvangauna tåssa pivdluar-
neK nautsiame tåssane ukiorpåluit
matuma sujornagut navssårissangne
ineKartoK. ivdlitdle isumaliorputit iv-
erKaimassagssat
pitsavit
ilångutilårdlåka inuit ilåinut soku-
tiginardlutigdlo nuånårutausinaung-
mata.
1. nerrivingme igsiatitdlutit nuånår-
dlutit nerissarit!
2. sanilerissavit oKausé soKutigiv-
dluångikaluarångagkitdlunit so-
Kutigingnigpalungniarssarissarit
taimailiornikut sanilit nuånågi-
nartikumavdlugo.
3. Karngit nerissangnik imersimatit-
dlugo (tamuåKartitdlutit) oKalung-
navérsårtarit igdlarnavérsårdlu-
titdlo!
4. tamuagångavit misarpalungnavér-
sårtarit!
5. nerissagssatit mamarunartmgi-
kugkit Kingat pugutamitunut tug-
titdlugo kunioKinagit taimailiorni-
kut mamaringnigtut nerinigssåi-
nut nalornissulersikumanagit!
6. nerineK ajugkangnik mamaringi-
sangnigdlunit nerdlerneKaleruvit
Kingat eKiniaKinago!
7. nerititdlutit savit OKumiutingisåi-
naruk.
8. nerrivingme igsiatitdlutit nerri-
vingmut ikusigsimaniaKinak!
9. pugutangnut amerdlanårdlugit
niussinavérsårit, tamatumuna igi-
tagssat ikingnerorKuvdlugit.
10. arritsumik Kårsitdlariartuårit,
tauva tamatumuna nåtit igdlersu-
savatit.
11. taimaitikuvit nerinermut atortu-
tit: savik, ajagssaut alugssautdlu-
nit kussanartumik sujumut såtit-
dlugit pugutavit iluanut ilikit!
ah.
dlit nangmineK eKiasuissutsivit pisu-
ngortikåtit, taimåingilardle uvangau-
na pisungortikivkit. kisiånile ivsaK u-
miarssualivingmit angerdlartitdlutit
nautsiaK navssåt tigunago isingmina-
ragko avdlamik isumatårpunga må-
name uvanga Kimangnialerpagit, isu-
mangnik pisautit, KujasueKigavit av-
dlanut uvavnit atorfigssaKartitsine-
russunut nuniåsaunga".
arnånguardlo tåuna nautsiamit a-
nitdlagtOK taima oKaloriardlune tå-
marKigpoK. angut kisimitdlune unuaK
tamåt nalaussårfingme igsiavoK, mi-
sigissanilo ugperisinåungingajagdlugo
erKarsautigiuarpå. isumaKarpordlo
singnagtorsimavdlune, imalunit piv-
dluarnerup inugtarpiå takusimaner-
dlugo erKarsautigå.
ukiaK tamåna nautsiautine Keri-
ssugssaujungnaerdlugit torKorpai, ki-
siånile issilingårmat nautsiautai Ker-
ruput. upernåkut nautsianik nutånik
pisivoK, sunauvfale nalautsordluinar-
tumik nautsiat ajoKuteKarsimåput.
ukiåkutdlo katerssuivfingme ikigto-
ralånguit kisisa ånåupai.
taimaitdlune pisussutai nungukiar-
tuinalerput, ukiutdlo tugdlit pitsu-
ngoriartuinalerdlune. kisa tåssa akig-
ssaerutdlune nunautine tunivå, naut-
sivinguardlo kisiat naggatågut pigi-
lerpå. manåkutdlo autdlarterKårner-
misut pitsutigilerpoK.
„taimane misigissara singnagtui-
nausimångilaK, pivdluarnigssaraluara
nangminérdlunga ajagtorsimavara“,
naussorigsaissoK ingminut OKarfi-
gaoK.
tamatumunalo ilumorpoK, pivdlu-
arneruvme tikerKingisåinarpå.
KMJ.
Pony an
(nangitax).
seKineK KutdlangåtsiarérpoK, Ivan
Ponyvdlo avKutiginiagartik Kiterxute-
rérsimavåt. taima ingerdlajuarsinara-
mik KoroK naggorivigsoK tikitdlugulo
Ponyp unerKuvå OKarfigalugulo, tå-
ssunga unigkatdlåsavdlutik .pulukit
tamåne nerissagssarsiordlutik anga-
laortarmata. taimaitdlutik orpigpag-
ssuit mardluk ingmingnut Kanigtut
piukorfigilerpåt utarKivfigiumavdlu-
git. orpiup åipåta tunuanut issertorni-
arput åipåtalo 'kigdlinganut majisit i-
liorardlugit. sivitsoriångitsoK .puluker-
ssuaK tåkuteratarpoK majsitdlo neri-
nialerdlugit. Ivanip nigåriumiinik ni-
gardlugo Kangaungmatdle pissareri-
katagpå. tigugamiuk nigåriuminik Ki-
lerssorsinardlugo angerdlamut tama-
viat pangaligtitsivdlune autdlarpOK.
Ivan nuånårdluinarpoK kungitoKar-
ssuarme nuånårutigssarsigamiuk. a-
ngerdlalertoKalutik kisauina tikikasit-
dlartut. kunge nuånårdluinarpoK av-
dlanartutsiarssuarmik umassutitåra-
me. taima pissoKaratdlartitdlugo i-
ngagdlune utorKapiluk tåuna (nerssu-
tautit pårssissuisa nålagåt) kamag-
ipatdlåKaoK. kungimukarasuarpoK I-
vanilo ajornarsorissavingminik suli-
agssiniarine oKalugtutdlugo. tåssa kli-
nge Ivanip nuliagssarsiutisagå kungip
panianik akimalåvigsumik. klinge
.tugdlutiingujuvoK Ivanilo KaerKuteri-
ardlugo kigsautigissaminik OKalugtut-
dlugo. Ivanile ajussårdlune saperne-
rarpoK. suliagssissutå nåmagsineK a-
jornarnerardlugo. kiingile-åsit ka-
måinardlune perKuvå uvdlut arfinig-
dlit Kångiiitinagit kungip panianii
nuliagssaminik tikiiisserérsimåsassoK
Ivan ajiissårdlulnardlune nerssutausi-
vingmukarpoK -histiutinguame sumiv-
Æigissånut. histiutinguata nålagke .ta-
kugamiuk aperå: ikingutinguara su-
nauna ajussårutigaiuk? tauva Ivanip
OKalugtupå kungip piumavfigigåne
uvdlut arfinigdlit Kångiiitinagit ku-
ngip panianik pigssarsissuterlsagine.
histinguaK akivoK: ikingutinguara, a-
jornalångilaK. tauva tupea silikiu-
ssok pugutarssuardlo kultiussoK neri-
ssagssanik pitsaunerpåglnarnik imalik
pigssarsiariniåinåkit piårnerpåmigdlo
autdlardluta. Ivanivdlume tåuko ta-
maisa imailitsiåinaK pigssarsiarai ta-
maviånguatdlo pangaligtitsinaK aut-
dlarput anoritut siikatigalutik. inger-
dlagamik ingerdlagamik taimaitdlu-
tik alåkariatdlaråt sigssax alianåisa-
galuarmigame silarssuarme alianåi-
nerpåK. sigssamut ateriardlutik tupex
silikiussoK nåpar.påt pugutarssuitdlo
kultiussut nerissagssanik pi.tsaunerpå-
ginarnik imagdlit nåpartanik nerrivi-
leriardlutik inigssitdlugit. tamåko i-
inermata histip Ivan OKarfigå torKOrat-
dlarKUvdlugo uningavdluinåsassordlo
kungip paniata nerilernigsså utarxiv-
dlugo. Kimagutilermat histip OKarfi-
gerKigpå tigoréruniuk suaorumåråne.
taimaitsiartoK tasamånga imåinarssu-
upernaleKaoK, atuarungnaerfik xanigdliartulerpoK. mérKat atuartut ilarpagssue aulisaKataunigssa-
mut piukuierérpuf. ningitagkaf neKitsersortarnere pissariorujugtaxissut suliagssai pingifsorane
nåmagsissagssai ilagissarpait. åssilissame uvane takuneKarsinauvoK nukagpiarax ikiortaussox se-
Kinarigsioxalune neKitagssanik avguerujorfoK.
mérKat atuartut ilait ikiortauvdlutik nangminerssordlutigdlunit aussame atuångivtingmingne auli-
saxafaussartut Atuagagdliutinut agdlagfarxunaKaut aulisarnermingne KanoK amussifigissarner-
mingnik oxalugtuarKunardlufik. atagule aussap ingerdlanerane KanoK kilosissarnerse nalunaeru-
tigissariarsiuk, tauva ukiaro afualerxigkuvse takusinaujumårparput kina amussinerpausimanersox.
feriame aulisardluarniarise!
akuagaK
arme umiatsiaK tigsiardluaKalune er-
sserpoK. aggerame aggerame kisa tov-
Kup aterpiånguanut minipoK. taimåi-
sagamime, kungip pania niugame tu-
permut katsordluinångilaK. tupermut
iserdlune nerilermat Ivanip tovKi.p
angmaneratigut alåkariatdlarå, å tu-
pingnaK aitsåt tåssa arnaK, pinisaga-
luarmigame naleKångilaK. kussageKi-
gamiuk isitigalune iperarnavérdlugc
tiguvå Ponylo aggerKUvdlugo suaor-
dlugo. kungip pania iperarxuvdlune
.pérKussiniaraluaK Ivanip iperama-
vérsårdluinarpå, énaiumångeKigami-
ungme, kungip pania silagtuaKilersi-
magunardlune Ivan kinågut .torKar-
dlugo Kiviariånguara apereriassårpå:
kinauvit? tåssauvunga IvanipalånguaK
sianivdluånge. tåssaliuna kiingiliåuni-
arikit! Ivan akivoK. ila pinerdluinar-
pptit silarssuarmut sumungnåsagalua-
ruvitdlunit Kimåniångilagit. kungip
pania OKarpoK. taima OKaloKatigitsia-
rérdlutik angerdlamut tamaviat —
måssåkut anorimit siikaneruvdlutik
— autdlarput, taima uningivigdlutik
uvdlut pingasut linuatdlo pingasut i-
ngerdlåput. kungip nålagauvfia Ka-
nigdliartortitdlugo Ivanip nangagag-
ssaujungnaeriartuinarpoK arnaK taima
pinertigissoic issigissaraluardlugo aki-
DrneK sapileralugtuinaramiuk. ilame
kiingimut tiiniiinigsså artungajagpå
nangminertaorme asavdluinaramiuk.
taimaitdlutingme kungip nålagauvfia-
nut apuput, savssarfigalugulo. klinge
■tugdlukame, nuliagssane kussananå-
ratdlardlugo. kiingivdle paniata Kingå
sangugame. ivdliuva uvavnik nuliar-
sartoic? kisiåne inusungnagdlo pini-
ngivigputit. Ivanile inusugdlunilo .pi-
nerdluinarpoK. kungip pania pilerpoK.
kisiånime kiingerssuvunga atarxinar-
tOK umatigalo Ivanitut inusugtigaoK,
klinge akipilorpoK. taimaitdluarsinau-
galuarporme kisiåne umatit takuneK
saperpara taimåitumigdlo nulissiiisi-
nåungilarma. kungip pania akivoK. nå,
uvdloK atausinaK pivIigssaKartlpagit
xanoK akiumåsanersutit ilisimania-
rugdle pinaiseraluaruvit pissoKaria-
ssårsinaungmat. kiingivdlo paniata ta-
måna ajussårutigivdluinar.på Ivanilo
OKarfigalugo utorKapalåK tåuna uvi-
såriniångitdluinarine. Ivanivdlume a-
klnarpå tamåna erslssutigisångikå Po-
lyutinguane KanoK-iliornigssamingnik
aperisagamiuk. histiutinguanilume ta-
matuminga OKalugtupå. Ivan pilerpoK:
•takuvat uvanga nangmineK kungip
pania asassorujugssdvara nulissiiita-
riaKardlugulo. Kanordle ilivdluta kli-
nge armamut tåssunga pitsailiorniara-
luåsavarput? måssåkut KanOK-iliuse-
KarnigssaK ajornartorsiutigeKåra. tu-
såriarugdle KanoK-iliornigssavsinik i-
litsersoraluåsavavse.
axaguane uvdlåkut kungip pania
kiingiliarpoK akissutiginiagkane oxau-
tigiartordlugo. pilerpoK: OKalugtupar-
ma umatit inusOKissoK taimåitumik
kigsautigåra umativtut inusugtigilisa-
ssutit tauva aitsåt nullssiutlsavarma.
inusugterKisassunga? åma KanoK-iliv-
dlunga? klinge tupåtdlaKalune akivoK.
tusågit! kungip pania pilerpoK: uma-
tit inusugsisimagpat inusugterxigsi-
nauvutit, igarssuaK savaussat imua-
nik ulivkårtoK miniité atauserdlulnaK
Isimavfigiguvko. umatitdle inåsugsisi-
mångigpat KaKisautit avdlångorsima-
nak. kungip ugpererpiångingmane ku-
ngip paniata navsuiåupå nangmingneK
nunamingne tamåna atortarigtik er-
Kortussordlo. åp. takiisavarput.
(nangitagssau)
-----—-------—------------------
Penneven søges
^—
Til Atuagagdliutit/Grønlandsposten!
Jeg er en pige på 16 år. Jeg bor:
Borgmestervangen 8, III, Randers.
Jeg ville gerne, om jeg gennem Dem
kunne komme i forbindelse med en
grønlandsk pige og dreng, der vil skri-
ve til mig. Jeg har læst meget om
Grønland og synes derfor, at det kun-
ne være morsomt også at lære det at
kende gennem en penneven. Det er
mit store ønske, engang når jeg er
færdig med at læse, at blive lærer-
inde deroppe i det nordligste Dan-
mark. Derfor håber jeg, at De vil
hjælpe mig.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen Karen
Min fuldstændige adresse er: Karen
Værum Andersen, Borgmestervan-
gen 8, III, Randers, Danmark.
☆
Jeg hedder Gundhild Nissen. Jeg vil
gerne have en penneven fra Grønland.
Jeg er 121/« år, det gør ikke noget, om
jeg får to eller tre pennevenner, men
helst ikke over 20 år. Jeg har tre sø-
skende. Den ene hedder Bent og er 8
år, Tage er '/s år, og Annelise er 13‘A.’
år, men Annelise har allerede fået et
brev fra een, der hedder Otto, den
GOLDEN
BLEND
•den
mest
solgte
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKarnerpåt
anden Jonathan. Jeg er født den 25.
december 1949. Min adresse er:
Gundhild Nissen, Holbøl pr. Tørsbøl,
Sønderjylland.
☆
Jeg hedder Margit Clausen, jeg vil
gerne 'have en penneven fra Grønland,
det gør ikke noget, om jeg får to eller
tre at skrive med, men helst ikke over
20 år. Jeg har to søskende. Den ene
hedder Christa, hun er 4 år og er
født den 24/12, den anden hedder
Mona. Hun er 11 år og er født den
19/2. Min sidekammerat hedder Gun-
hild Nissen. Hun har også skrevet
brev. Christa, Mona og mig vli har en
hund og en kattekilling, den og hun-
den er meget gode venner. Hunden
hedder Pjevs, og katten kalder vi ba-
re Mis. — Hvis I har et billede af jer
selv, ville jeg gerne have et, men hvis
I ingen har, så gør det ikke noget. —
Jeg skal nok sende jer et, hvis. jeg bli-
ver fotograferet. Jeg er født den 7/11
1949.
Min adresse: Margit Clausen, Hol-
bøl, pr. Tørsbøl, Sønderjylland.
Skriv snart!
PH0N0-TRIX
TRANSISTOR BANDOPTAGER
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOFORHANDLEREN
IMPORT- FRODE HERLØV & CO., KBH. K.
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
27