Atuagagdliutit - 24.05.1962, Síða 28

Årsagen til flyveulykken ved
Godthåb endnu ikke klarlagt
(Fortsat fra forsiden).
åndedræt, da hjælpen nåede frem.
Begge er nu uden for fare.
DANSK-CANADISK
HAVARIKOMMISSION
Maskinen, som tilhørte det canadi-
ske luftfartsselskab Eastern Provin-
cial Airways, EPA, og som var chart-
ret af Den kgl. grønlandske Handel,
blev af de både, der var kommet til
undsætning, sat på grund ved Hunde-
øen, og om aftenen blev den trukket
ind til Godthåb. Der er her indtil 5
meter tidevand, og den blev ved høj-
vande slæbt ind i en vig, så den ved
lavvande var tørlagt.
Samme eftermiddag, som ulykken
skete, kom fra Sdr. Strømfjord EPAs
operationschef M. Jones, EPAs dan-
ske repræsentant Ditlev Valbjørn og
overassistent O. D. Christensen som
den første repræsentant for det dan-
ske luftfartsvæsen. Dagen efter kom
selve havarikommissionen bestående
af overkontrollør E. O. Dalshof og ma-
terielkontrollør E. Thomsen, begge fra
luftfartsdirektoratet, og sammen med
dem kom trafikinspektør Algreen
Eriksen som repræsentant for KGHs
flyveselskab og flyveselskabet Grøn-
landsfly. Endvidere blev havarikom-
missionen assisteret af en ingeniør fra
EPAs hovedafdeling i Gander, Harris,
der er ekspert med hensyn til catali-
na-fly samt to canadiske forsikrings-
mænd.
Havarikommissionen opholdt sig i
Godthåb indtil tirsdag den 15. maj,
hvor den foretog en nøje undersøgelse
af den havarerede maskine, foretog
afhøringer af overlevende og øjenvid-
ner og var ude på selve ulykkesstedet
for at besigtige forholdene i forbin-
delse med øjenvidnernes forklaringer.
CATALINAEN SÆRLIG EGNET TIL
GRØNLANDSKE FORHOLD
Det oplyses i den forbindelse, at
catalina-maskinerne er nogle af de
mest driftssikre maskiner, man
har. De er ikke særlig hurtige, men
robuste og anses for særlig egnet
til grønlandske forhold, bl. a. fordi
de kan lande på både land og vand.
Det lykkedes ikke havarikommissio-
nen under opholdet i Godthåb at
klarlægge alle enkelthederne i forbin-
délse med ulykken, men den pointere-
de ved afrejsen fra Godthåb, at un-
dersøgelsen endnu ikke er afsluttet.
På grundlag af de afhøringer, der
blev foretaget i Godthåb og de tekni-
ske undersøgelser af den havarerede
maskine, udtalte lederen af havari-
kommissionen, overkontrollør Dalshof,
at det lå klart, at alt havde været
normalt under landingen, indtil ma-
skinen rørte vandet. Et par sekunder
efter snurrede maskinen rundt og
kom under vand, og årsagen hertil
fandt man forholdsvis hurtigt frem
til. De to lemme, der dækker for ma-
skinens næsehjul i den såkaldte næse-
hjulsbrønd, blev slået i stykker, hvor-
efter vandet pressede ind mod væg-
gen i næsehjulsbrønden, der gav efter,
og hele bunden af catalinaen under
den forreste passagerkabine blev re-
vet op. Maskinen har øjeblikkelig væ-
ret fyldt med vand, og det er konsta-
teret, at alle de omkomne er druknet.
HAVBLIK VANSKELIGGJORDE
LANDINGEN
Undersøgelserne samlede sig der-
efter om, hvorfor lemmene til næse-
hjulsbrønden gav efter. Efter de fore-
løbige afhøringer og undersøgelser
mener havarikommissionen, at maski-
nens næseparti af en eller anden
grund for hurtigt er blevet sænket,
således at lemmene ganske simpelt
er blevet slået ind af vandpresset;
maskinen har i det øjeblik, den rører
vandet, en hastighed på knap 150
km/t. En medvirkende årsag hertil
kan være, at der den pågældende dag
var havblik, hvilket gør landingen
særlig svær. Piloten kan ikke se, hvor
højt han er over vandoverfladen, mens
han normalt kan bedømme det efter
bølgerne. Han benytter derfor en sær-
lig teknik ved en sådan landing, og
det havde han også gjort denne dag.
En anden teori er, at lemmene
(Kup. 1-mit nangitax).
nakorsat ikiutugssatdlo
ajunårfingme utarKiput
ajunårneK Nungme tamarme erni-
naK tusarneKarpoK, sulissuerukaluar-
dlune. Dronning Ingrids Hospitalimit
nåparsimavingmitdlo nakorsat nåpar-
simassunigdlo pårssissut umiarssuali-
viliaipatdlagput åmalo tingmissartu-
mut ilaussut ilaKutait ikingutaitdlo u-
miarssualivingmut eKiterutdlutik. nu-
namit takuneicarsimavoK tingmissar-
tup Kåva inoKartOK, neriutigineKara-
luardlunilo ilaussut ånåuneKåsassut.
pujortuléncatdle ilaussoKaratik uterar-
tualermata utarKissut neriutaerutdlu-
tik. ajunårnermit nalunaeKutap aku-
nere mardluk Kångiutut såkutut i-
marsiortut angatdlataisa ilåt ajunår-
fingmérsoK KiterKusimassumik erfa-
lassulissardlune umiarssualivingmut
pivoK, aitsåtdlo iluamik påsineKar-
dlune amerdlanerussunik ånåussa-
KarnigssaK neriutigissariaerutoK. ta-
matuma kingunitsiångua igdloKar-
fingme tamarme erfalassut KiterKU-
terarput.
ånéuneKartut ilait mardluk, tingmi-
ssartup mekanikeria mérårardlo Ul-
rik, angnertoKissumik ancunartitersi-
måput. tingmissartup ingerdlatitsi-
— der er tale om to lemme, der
støder sammen i en vinkel — har
løsnet sig en smule. Der kan opstå
en utæthed, hvor to lemme støder
sammen, og havarikommissionen
tør ikke helt udelukke, at det er
det, der er sket, så lang tid man
ikke med sikkerhed har fundet no-
gen anden årsag. Her står mekani-
kerens forklaring om, at de rutine-
mæssige undersøgelser før en lan-
ding var foretaget, og herunder
havde han også undersøgt lemme-
ne, og de var i orden.
NY SIKKERHEDSFORANSTALTNING
VED LANDING
At maskinen skulle have ramt et
fremmedlegeme i vandet, er der intet,
der tyder på, men man tør ikke 100
pct. afvise det. Alligevel har man ef-
ter ulykken bestemt, at maskinerne
ved havblik for fremtiden skal lande
fra havnen og ud i fjorden og ikke
som normalt ind mod havnen. Før
hver landing foretager patruljebådene
en sejlads i det område, hvor maski-
nen skal lande og fjerner med et net
flasker og lignende, der flyder i van-
det. Under en landing kan en flaske i
vandet gå igennem maskinen som et
projektil. Da det er et begrænset om-
råde, der kan renses, og maskinen ved
havblik kræver dobbelt så megen
plads til at lande på, vil den, når den
lander indefra og udefter, ramme van-
det i det stykke, der er renset, og
kommer den uden for det rensede om-
råde, er der gået så meget fart af ma-
ssuata mingnerup nakorsavdlo tåuko
umarsarsimavait, sulilo umarsaissut
ikiuiartortut sujugdlit éngutdlutik.
arKunartitersimassut mana navianar-
torsiorungnaerput.
danskit canadamiutdlo
misigssuiartortitat
tingmissartoK Canadame tingmi-
ssartortitseKatigingnit Eastern Pro-
vincial Airwaysimit, EPA-mit, pigi-
neKartoK handelimitdlo étartorne-
KartOK angatdlatinit ånåussiniartunit
K’eKertarssuarmut kalingneKarpoK
sigssap avatinguanut ikardlisineicar-
dlune, unukutdlo Nungme umiarssu-
alivingmut kalingnenardlune kanger-
dliumarngit ilåta Kinguanut ulingne-
rane amuneKarame tiningnerane ta-
marme nuissalerdlune.
tingmissartoK ajunårmat uvalikut
Kangerdlugssuarmit Nungmukarput
EPA-p Kalåtdlit-nunavtine tingmi-
ssartortitsinerane KutdlersautitaussoK
Jones, EPA-p sivnisså dansken Val-
bjørn overassistentilo O. D. Christen-
sen, danskit tingmissartortitsinerme
Kutdlersanarfianérsunit sujugdliuv-
dlune tåkutoK. anaguane tingmissar-
tup ajunårneranik misigssuissugssat
tikitut tåssa overkontrollør E. O.
skinen, at et fremmedlegene næppe
vil kunne forårsage en ulykke.
Den havarerede maskine blev i
vinter ombygget, bl. a. blev forpar-
tiet ændret, for at den kunne tage
mere last, men også det afviser ha-
varikommissionen som evt. årsag
til ulykken. I øvrigt pointerede ma-
terielkontrollør Thomsen, at flyve-
ulykken ikke kunne sættes i for-
bindelse med, at der er tale om en
ældre type maskine. Når maskinen
jævnligt bliver efterset og holdt i
orden, skulle alderen ikke betyde
noget.
UNDERSØGELSESARBEJDET ENDNU
IKKE AFSLUTTET
Efter undersøgelserne i Godthåb
rejste havarikommissionen til Sdr.
Strømfjord, hvor der skulle foretages
yderligere undersøgelser. Kommissio-
nen er nu vendt hjem til København,
hvor der venter endnu en række af-
høringer og møder. Kommissionens
rapport ventes først at foreligge om
ca. tre uger.
Mandag den 14. maj holdtes en min-
degudstjeneste i Godthåb kirke for de
omkomne, og tirsdag den 15. maj var
der en mindehøjtidelighed på Dron-
ning Ingrids Hospital, inden kisterne
med de omkomne blev kørt til skibs-
havnen for at blive sejlet til Dan-
mark med „Umanak“. Kun en af de
omkomne er blevet begravet i Grøn-
land. Det er Agathe Poulsen, der for-
leden blev begravet i Godthåb.
—ma.
Dalshof åma materielkontrollør E.
Thomsen tamarmik Danmarkime
tingmissartortitsinermik isumaging-
nigfit Kutdlersånérsut, kisalo trafik-
inspektør Algreen Eriksen handelip
Grønlandsflyvdlo tingmissartortitse-
Katigivisa autdlartitåt. tingmissartup
ajunårneranik misigssuissut ikiorne-
Karput EPA-p Canderime Kutdlersa-
Karfiane atorfilingmit ingeniørimit
Harrisimit tingmissartunik catalina-
nik ingmikut påsisimassaKardluartu-
mit åmalo canadamiut sitdlimasissar-
finérsunit mardlungnit. tingmissartup
ajunårneranik misigssuissut mardlu-
ngorneK majip 15-iat tikitdlugo
Nungmiput tingmissartoK ajutornikoK
angnertoKissumik misigssordlugo, å-
nagtussut aperssordlugit, tingmissar-
tup mikiartorneranik issigingnårsi-
massut aperssordlugit åmalo tingmi-
ssartup mivfia tikitdlugo aperssui-
nermingne påsissatik najorKutaralu-
git KanoK pissoKarsimanera ersser-
Kingnerussumik påsiniardlugo.
catalina nunavtine
angatdlatigssaridgpoK
OKautigineKarpoK catalinat tåssau-
ssut tingmissartutigisavdlugit isu-
mangnainerpaussunut ilaussut. ting-
missartoK sukasorssungilaK, Kajang-
naitsuvdlunile Kalåtdlit-nunånilo a-
tusavdlugo piukunardluartuvdlune
nunamut imånutdlo misinaunine pi-
ssutigalugitaoK.
ajunårnermut pissutausinaussut
ingmikualugtortait tamaisa tingmi-
ssartumik ajunårtumik misigssuissut
Nungmititdlutik tamåkernagit påsi-
vait, ajunårnermigdle misigssuissut
Nflngmit autdlalernermingne oKauti-
gåt misigssuinerit sule inerneKångit-
sut åmalo ardlalingnik sule aperssu-
gagssaKartoK.
Nungme aperssuinerit tingmissar-
tuvdlo aserortup misigssorneKarnera-
ne påsissat najorKutaralugit misig-
ssuissut Kutdlersåt overkontrollør
Dalshof oKarpoK tingmissartup imå-
nut minera tikitdlugo sut tamarmik
pissusigssamigsut isimassut. tingmi-
ssartup merKårneranit sekuntit mar-
dlugsuinait Kångiutut tingmissartoK
sangussorpoK imånutdlo morssugdlu-
ne. taima pissoKarneranut pissutau-
ssok ernmakéneK påsineKarpoK. tassa
tingmissartup agssakåssuata sujor-
dliup inåta matue mardlussut ase-
rorneKarsimåput, taimaeriarmat imeK
såkortoKissumik agssakåssup inåta i-
gånut aporsimavdlune, agssakåssuv-
dlo inåta igå putungmat catalinap
narKa tamarme, ilaussut inåta sujor-
dliup narKa tamarme, makineKarsi-
mavdlune. taima sukaKissumik ting-
missartup narKata alingneragut ting-
missartoK ulivkårdlune imagtineKar-
poK, ajunårsimassutdlo tamarmik i-
pisimassut påsineKardlune.
Katsungavatdlårnera
ajornartorsiutauvoK
måna påsiniameKarpoK suna pissu-
tigalugo agssakåssup sujordliup inåta
matue aserorsimanersut — ilungmut
imigdlugtineKarsimanersut. måna ti-
Nungme tingmissartup ajunårneranut
pissutausimassoK sule påsineKangitsoK
kitdlugo misigssuinerit aperssuinerit-
dlo maligdlugit misigssuissut isuma-
Karput tingmissartoK kugssartiårpat-
dlårneKarsimasoralugo, tingmissar-
tuvdlo taima kugssangatiginerane
agssakåssoKarfiup matue imap naKit-
sineranit såkortoKissumit aserorne-
Karsimasoralugit. tingmissartoK imå-
nut minerme nalåne nalunaeKutap a-
kuneranut 150 km-ngajangnik sukå-
ssuseKarsimavoK. ajunårnermut pi-
ssutaussutut issigineKarsinauvoK
tingmissartup minerata nalåne Kat-
sungangårame imaK idvdlarinaung-
mat. Katsunganermit imaK Kivdlari- 1
naugångat tingmissartumik imånut
miniameK ajornakusortorujugssu-
ssarpoK tingmissartumik ingerdlatit-
sissup påsisimaneK ajormago KanoK
Kutsigtigissukut ingerdlanerdlune —
imalunit KaKugo imap Kåva anguju-
mårnerdlugo. malialugtitdlugule —
Kernerårtitdlugo — imap Kåvata a-
nguj artornera issigigssaussarsimav-
dlune. taimaingmat Katsunganermit
imap Kåva Kivdlarinautitdlugo ting-
missartut imånut mitartut ingmikut
itumik miniartarput, tingmissartuvdlo
ajunårtup miniarnerane åma taimai-
liortoKarsimavdlune.
ajunårnermut pissutaussutut issigi-
neKartut ilåt tåssa agssakåssup sujor-
dliup inåta matue mardlussut iluamik
matuvdluarneKarsimångisinaunerat!
matut mardlugångata katinerine ang-
maneKalålersinauvoK, ajunårnermig-
dlo misigssuissut ilimanarsinaunerar-
påt pissutaussup sorpiaunera ersser-
Kivigsumik påsineKartinago entar-
torneKartutut agssakåssoKarfiup ma-
tuisa katmere angmaneKalårsimasi-
naussut. tingmissartuvdle mekanike-
riata OKautigisimavå pissarneK ma-
ligdlugo minigssaK sujorKutdlugo mi-
sigssuinerme agssakåssoKarfiup ma-
tue ilångutdlugit misigssorneKarsima-
ssut matorKassutdlo påsineKardlutik.
mitarnerne nutånik
isumangnaitdlisaineKarpoK
ilimagineKaraluarportaoK tingmi-
ssartoK imåne sumunersoK mångertu-
mut aporsimassoK. taimale pissoKar-
simanigssånik pasinartOKångilaK. a-
junårnerup kingorna aulajangerne-
KarpoK tingmissartut Katsungavdlui-
nardlune imaK Kivdlarinautitdlugo
matuma kingorna avatånérdlutik nu-
nap tungånut mikiartoratik nunap
tungånit mikiartortalisassut — tåssa
pissarnertut avatånit umiarssualiviup
tungånut mikiartoratik umiarssuali-
viup tungånit avåmut mikiartortali-
sassut imåne pugtassumut aporsinau-
neK pingitsortiniardlugo. tingmissar-
tumik mitoKarnigssat tamaisa pujor-
tulérKat tingmissartut ilaussuinik i-
kåussuissartut tingmissartup miv-
figsså misigssortarpåt puiaussat av-
dlatdlo imåne pugtassut katerssortar-
dlugit. tingmissartup imånut minera-
ne puiaussaK imåne pugtassoK erKor-
neKarune aKerdlutut ilivdlune ting-
missartumik putussissugssauvoK. pu~
jortulérKat imap Kåva angnertorssu-
ngitsOK kisiat iluamik misigssorsi-
naungmåssuk imardlo Katsunganer-
mit Kivdlarinautitdlugo tingmissartoK
anorålårneranit mivfigissartagkame
mardloriautånik takissusilingme mi-
tarmat nunap tungånit avåmut mi-
kiartortitdlune igitanik pugtasinau-
ssunik misigssuivfiusimassoK mivfigi-
ssåsavå misigssorneKarsimångitsu-
mutdlo pissåsavdlune kigaitdlalerér-
dlune, taimåitumik mångertumik a-
pugaKaraluarune ajutårutiginaviaru-
narnago. tingmissartoK ajutortoK u-
kiunerane sanarKingneKarsimavoK,
sordlo sujorna tungå avdlångortine-
Karsimavdlune usitunerussungordlu-
go. sanarKingneKarnerale ajunårner-
mut pissutausimanaviångitsoK aju-
nårnermik misigssuissut OKarput. ma-
terielkontrollør Thomsen — OKarpoK
tingmissartup pisoKauvatdlårnera a-
junårnermut pissutaunaviångitsoK.
tingmissartoK akugtungitsumik mi-
sigssorneKartarune pissusigssardlo
maligdlugo aserfatdlagtailineKarune
månatut ajunårneK tingmissartup pi-
soKauvatdlårneranit pissuteKarnaviå-
ngilaK.
é
misigssuineK sule
inerneKångilaK
Nungme misigssuinermik kingorna
ajunårtumik misigssuissut Kanger-
dlugssuarmut ingerdlåput misigssui-
nitik tåssane nangisavdlugit. misig-
ssuissut måna Københavnimut uter-
simalerput ardlalingnik aperssuisså-
savdlutik atautsimitåsavdlutigdlo.
misigssuissut nalunaerutåt sapåtit a-
kunere pingasut migssiliordlugit ma-
tuma kingorna sarKumisangatineKar-
POK.
atausingornerme majip 14-iåne a-
iunårtut erKainiardlugit Nup OKalug-
fiane nålagiaKatigingneKarpoK, mar-
dlungornermilo. majip 15-iåne Dron-
ning Ingrids Hospitalime erKainiai-
neKarKerérmat ajunårtut ilerre umi-
arssualivingmut ingerdlåneKardlutik
„UmånaK“mut ilautitdlugit Danmark-
imut autdlaruneKåsangmata umiar-
ssuarmut ikiartorneKardlutik. ajunår-
tut ilåt atausinaK, Agathe Poulsen,
Nungme ilissauvoK.