Atuagagdliutit - 07.06.1962, Qupperneq 1

GRØN LAN DS POSTEN
ukiut 102-at
sisamangorneK junip 7-iat 1962
Nr. 12

Kalåtdlit-nunane sanaortugagssanut 100 miil. kr.
sivn. atorneKasassut
atuarfiliortiterneK angnertoK piarérsautigineKartoK. — bolig-
støttemit inigssiat 84 ama igdlut boligstøttemit sanåt 168 sa-
naneKåsåput. — mesterit privatiussut 12 miil. kr.-nut sanåitå-
såput
agdlagtoK Gunnar P. Rosendahl, GTO
ukioK måna igdluliagssanut sanaor-
tugagssanutdlo 110 miil. kr. atugag-
ssatut akuerssissutigineKarsimåput.
sanigdliussagssatut taineicarsmåuput
1961-ime 80 miil. kr. migssane atu-
gagssatut akuerssissutigineKarsi-
mangmata. måssa ukiup kingugdliup
ingerdlanerane akitsorneKangåtsiar-
simagaluartoK taimåitOK ukiumut su-
julianut nalerKiutdlugo sanaortugag-
ssat angnertunerungåtsiarput.
sujornatigut taineKartarérsutut tek-
nikerinik sulissartunigdlo amigaute-
Karnerup Kalåtdlit-nunane KanoK
angnertutigissunik sanaortortoKarsi-
naunera kigdlilersimavå. ukiume ma-
tumane suliagssat tåssåuput GTO-p
sulisitseKatigitdlo GTO-mik suleKati-
gingnigtut nåmagsisinaussait angner-
påt. avdlatut OKautigalugo, iluaKutau-
naviångikaluarpoK Kalåtdlit-nunane
suliagssanut atugagssat aningaussat
amerdlanerussut akuerssissutausima-
galuarpata, tåssame suliagssat nå-
magsiniåsavdlugit sulissugssaKéngi-
kaluarmat.
suliagssat amerdlanerssait
imissutigineKartut
ukioK måna ' suliagssat avguåune-
Karneråne, tåssa privatimik mesteri-
nut, sulisitseKatigingnut nunalisita-
nut GTO-mutdlo nangminermut, uki-
une perérsune tungavigineKartartoK
malingneKarsimavoK. tåssa imåipoK,
autdlarKautaussutut misigssorneKar-
simavoK privatimik mesteriussut Ka-
nos agtigissumik nåmagsissaKarsi-
naussut, tauvalo tåuko namagsisinau-
sorissåinik suliagssineKarsimåput.
privatimik mesterit pingårtumik bo-
ligstøttemit igdluliortugssångortine-
Karsimåput, åmalo sanaortugkanut
kommunet landskassevdlo suliaritini-
agåinut. tåuko saniatigut privatimik
mesterit nålagauvfiup sanaortugag-
ssautainik ardlalingnik suliaKartug-
ssåuput. nautsorssutigårput privati-
mik mesterit ukioK måna 12 mili. kr.
migssiliordlugit imissutinik sanatine-
Karumårtut ukiume sujuliane 8,5 mili.
kr.-usimavdlutik.
suliagssat sivnere sapingisamik a-
merdlasut danskit sulisitseKatigigfi-
nut akikinerpåmik suliariumangnig-
tunut imissutiginiarneKarput. ukioK
måna taimatut imissutiginiarneKartut
36 mili. kr. migssiliorpait ukioK ki-
ngugdleK 26 miil. kr.-uvdlutik. sa-
naortugagssat angnertut sivnerutut
åssigingitsut pissutigalugit imissutigi-
niarneKarsinåungitsut sulisitseKati-
gingnut nunalisitanut nautsorssusi-
gagssångordlugit suliagssissutigine-
Karput. ukioK måna nautsorssusior-
nere maligdlugit akiligagssat taimåg-
dlåt 9 miil. kroninåusåput ukiume su-
juliane 12 miil. kr.-usimavdlutik. tau-
valo suliagssat „sivnerutut" GTO-p
nangmineK suliarisavai; tåssa uvagut
31 mili. kr.-nut sulianartugssauvugut.
kisalo 22 miil. kr.-nut pisiarineKar-
tugssåuput maskinat, igdlut iluisa pi-
satagssait, radiomut atortugssat, su-
livfingne pisatagssat il. il.
GTO-p suliagssai
sule amerdlaKissut
isumaKarnarsinauvoK suliagssat tai-
maisivdlune GTO-mut suliagssångor-
dlutik „sivnerutut" akisungåtsiaKi-
ssut, isumaKarKajånarpordlo suliag-
ssat tåuko ilait privatinut suliagssari-
titariaKaraluarnersut GTO-vme suli-
agssat sapingisamik amerdlasut av-
dlanut suliagssissutiginiartaraluarma-
git. taimåitordle GTO aningaussarpå-
lugssuarnik nalilingnik sanaortortari-
auåsangmat tamatumunga Kavsit pi-
ssutåuput.
taimaisivdlune elektricitetimut na-
lunaerasuartauteKarnermutdlo tunga-
ssut tamaisa GTO-p suliarissarpai.
taimåitOK ukioK måna elektriciteti-
mut tungassutigut suliagssat ilait su-
jugdlerpåmik misiligutitut imissutigi-
niarneKåsåput. imaKalume sivitsu-
ngitsoK elektricitetimut tungassunik
suliauartartut privatiussut sarKume-
rumårput GTO-p suliarissartagånik
tamatuminga sulilersugssat.
sulisitseKatigit nunalisitat suliag-
ssåinut atatitdlugo suliagssat autdlar-
niutaussut Kavsinik GTO-p suliari-
ssariaKartarpai, sordlo Kaertitigag-
ssat tungavigssatdlo, suliagssanik i-
ngerdlatsissugssavit tikingikatdlarne-
rine.
igdloKarfit ilåine mesterit igdloKar-
fingne pineKartunitut suliagssat ilåi-
nik nåmagsingnigsinåungikångata su-
liagssat mesterit nåmagsisinåungisait
GTOnp suliarissariaKartarpai.
(Klip. 3-me nangisaoK)

Storisen ligger stadig tæt langs Østgrønlands kyst,
men ind imellem de enorme ismasser er der våger,
som fangerne i deres motorbåde kan benytte. Der er
lidt ensomt derude i isødet for de fo mænd i motor-
båden, men helt alene er de ikke. Engang imellem
stikker en sæl hovedet op, og hvis den gør dem sel-
skab i båden, er ensomheden i isen slet ikke så tung
at bære endda. Med motorbåden er nytiden kommet
til Østgrønland — konebådene er næsten forsvundet
— og den moderne teknik er østgrønlænderen ved at
være fortrolig med. Læs mere herom inde i bladet.
sikorssuit Tunume sule eximaKaut, taimåikaluartordle
akugdlåmisimanerisiguf pujorfuléricat piniartunif angat-
dlatigineKarsinaussardlutik. angutit mardluk pujortulér-
KamTtut kiserdlioraluarput, kisimivingifdlatdle. puissi-
me puigaluarturnéuput; pissaKariakastkåinilo kiserdlio-
rujornex puigorfariaKartardlune. ukiut nutåt nagsataisa
ilagåt pujortuléraK. Tunume umiaerutingajagpoK. pu-
jortulérxatdle tunumiup umiatungajak sungiugtigerér-
simavai, tamåna naxitat ilåne uvane atuamexarsmauvox
Det grønlandske anlægsprogram
passerer i år 100 millioner kroner
Stort skolebyggeri forberedes. — 84 bolig-
støttelejligheder og 168 boligstøttehuse op-
føres. — De private mestre skal bygge for
12 millioner kroner.
Der er i år bevilget 110 mili.
kr. til anlægs- og byggearbejder.
Til sammenligning kan det oply-
ses, at der i 1961 blev bevilget ca.
80 miil. kr. Selv om der har fun-
DE7.T
GRØNLANDSKE
anlægsprogram
1962
kURJCER,...................... Ooo.ooo
ADMINISTRATIONSBYGNINGER...... gzl AOO.OOO
RE3SEB&DE, -REDNINGSBÅDE...... L.___I5QQ ooo
K-ULBRUD OG, V«U=TER........... L..rjQP9to°°
INTERN FLYVNING .............. l/'| 3 O O
tan kan lag •••••.............
Østicystprdgram............... i,,
SUTIICKER1 PAKHUSE............ I “ jaoo.ooo
ELVÆRKER. OG LEDNINGSNET...... l‘." ssoo.Goo
ALDERDOMS-, LÆRL.HOEM.FORG.HUSE- A 3?oo ooo
lufthan/n&bygning............. r.‘ LSboooo
SYGEHUSE...................... f " 47oooo^
havneanlæg....................
ENTREPBENØRPL., LAGERBVGNI NGER f=* tooo ooo
BOLiGSTØTTEBYGGERI............^ L-UAPOo'
EEN- OG FLERFAMILIEHUSE.......
SKOLER........................
EI&KER4 ANLÆG.................
VAND , KLOAK. , VED...........
TELEANLÆG.....................
TOTAL.................... .... HH O, 000.000
beklædn ingsbræddernes varheisende
LÆNGDE SVARER. TIL ANLÆGSSUMMERNES STØT2Æ£L5E
det betydelige prisstigninger
sted i løbet af det sidste års tid,
er der dog tale om en væsentlig
forøgelse af anlægsvirksomheden
i forhold til sidste år.
Som det allerede tidligere er nævnt
ved forskellige lejligheder, sætter
mangelen på teknikere og håndvær-
kere en grænse for, hvor meget der
kan bygges i Grønland. Dette års ar-
bejder er maksimum af, hvad der kan
presses igennem af GTO og de fir-
maer, der arbejder sammen med GTO.
Det kunne med andre ord ikke nytte,
at der var blevet givet endnu flere
bevillinger til grønlandsarbejdet, for
der ville simpelthen ikke være hæn-
der nok til at få arbejdet udført.
STØRSTEPARTEN AF ARBEJDERNE
I LICITATION
Ved fordelingen af årets arbejder
imellem de private mestre, de udsend-
te firmaer og GTO selv har man fulgt
det samme princip som tidligere år.
Det vil sige, at man indledningsvis
har undersøgt, hvor meget de private
mestre kunne overkomme, og disse
har derfor fået tildelt alle de arbej-
der, som man mente, de kunne magte.
De private mestre har først og frem-
mest fået overdraget boligstøttebygge-
riet, og det byggeri, der udføres for
kommunerne og landskassen. Herud-
over udfører de private mestre efter-
hånden en del af statens anlægsarbej-
der. Vi regner med, at de private me-
stre i år vil komme til at udføre for
ca. 12 mili. kr. arbejder efter licitation'
mod 8,5 miil. kr. sidste år.
Af de øvrige arbejder bliver så
mange, som det er muligt, udbudt i
licitation til danske entreprenørfir-
maer. Der skal i år udføres for ca. 36
miil. kr. licitationsarbejder mod 26
miil. kr. sidste år. De resterende stør-
re anlægsarbejder, som der af forskel-
lige grunde ikke kan afholdes licita-
tion på, bliver overdraget udsendte
entreprenørfirmaer i regning. I år
skal der kun udføres for 9 miil. kr.
regningsarbejder mod 12 mili. kr.
året før. De arbejder, der herefter bli-
ver „til rest", udføres af GTO selv; vi
skal således udføre for 31 miil. kr.
arbejder. Endelig skal der købes for
22 miil. kr. maskiner, inventar, radio-
materiel, entreprenørgrej m. v.
STADIG MANGE GTO-ARBEJDER
Det kan umiddelbart synes at være
et ganske anseeligt beløb, der på
denne måde er blevet „til rest" for
af
chefingeniør
GUNNAR P. ROSENDAHL,
GTO
GTO, og det er nærliggende at tænke
på, om ikke en del af disse arbejder
kunne være afgivet til private, idet
GTO jo søger at følge den politik, at
man overdrager mest muligt arbejde
til andre. Når GTO alligevel må ud-
føre anlægsarbejder for et betydeligt
beløb, skyldes det en række forskelli-
ge forhold.
Således udfører GTO alle elinstalla-
tioner og teleinstallationer. For elin-
stallationernes vedkommende vil man
dog i år for første gang forsøgsvis
lade elarbejdet indgå i en af de entre-
priser, der udbydes i licitation. Det
varer formentlig heller ikke så for-
færdelig længe, før der dukker pri-
vate elinstallatører op, som kan be-
gynde at overtage denne del af GTOs
arbejde.
(Fortsættes side 3)