Atuagagdliutit - 07.06.1962, Qupperneq 5

1961 det hidtil bedste år
for fiskeriet i Grønland
Men torskefiskeriet i forårstiden og forsommeren giver ikke så stort
udbytte, som den fede efferårsforsk, og da udviklingen, der sigtes på i
udbygningsprogrammet for produktionsapparatet samt verdensmarke-
dets efterspørgsel, går i retning af frysefisk, må man søge udvirket
større fiskeri efterår og vinter
Året 1961 har været det hidtil bed-
ste for fiskeriet i Grønland med re-
kordfangst af torsk og rekordfangst af
rejer og med den hidtil største pro-
duktion af saltfisk, tørfisk og fiske-
filet.
Med disse ord indledte direktør lic.
mere. Hans C. Christiansen sin beret-
ning på Den kongelige grønlandske
Handels fiskerimøde i København.
Mødet blev overværet af minister Mi-
kael Garn, departementscheferne Eske
Brun og B. Dinesen fra Fiskerimini-
steriet, repræsentanter for Grønland,
fiskeriorganisationerne i Danmark og
et meget stort antal af de grønlandske
handelschefer, som er i København
for at deltage i det årlige handels-
chef-møde.
Direktøren udtalte, at man siden
1956 år for år har haft en pæn stig-
ning i torskefiskeriet, og at forøgelsen
i 1961 sammenlignet med det fore-
gående år var omtrent på 25 procent.
Totalfangsten af råfisk udgjorde i 1961
41.7 millioner kg, heraf anvendtes til
fremstilling af saltfisk 15,9 millioner
kg, til tørfisk 2,3 millioner kg, til fi-
skefilet 3,5 millioner kg samt til kon-
sum 6,5 millioner kg.
Tallene for 1960 var totalfangst af
råfisk 35,2 millioner kg, hvoraf 13,1
million kg var anvendt til fremstilling
af saltfisk, 1,9 million kg til tørfisk,
2.7 millioner kg til fiskefilet og 6,5
millioner kg til konsum.
Saltfisk stadig dominerende
Af dette fremgår, at saltfisk fortsat
er den dominerende produktion, selv
om man i 1961 har fortsat udviklingen
med ret stærk vækst i filetproduk-
tionen, så viser tallene for 1961, at når
man får en meget kraftig stigning i
indhandlingen af torsk, så må hoved-
parten af denne stigning saltes, fordi
man ikke har kapacitet til at filetere
så meget endnu.
Om antallet af erhvervsfiskere sag-
de direktøren, at selv om man søger
at vurdere dette over et længere åre-
mål fra 1954, hvor man lå på godt 1700
erhvervsfiskere til nu i de senere år,
hvor man er kommet op på omkring
2500, så er der næppe tvivl om, selv
om tallene er behæftet med en del
usikkerhed, at der er tale om en væ-
sentlig forøgelse af fiskerantallet i den
forløbne periode.
Specielt om Holsteinsborg udtalte
direktøren: — I 1959 talte man i Hol-
steinsborg 250 fiskere i distriktet som
helhed. Tallet holdt ikke i 1960, og det
har heller ikke holdt i 1961, det ligger
ca. 100 lavere. Derfor ligger det nær
at antage, at det er en registrerings-
fejl, sådan at der ikke bliver tale om
et fald i antallet af fiskere fra 1959
til 1960.
et udbytte som den fede efterårsfisk.
I fjor fik vi 56 procent af torske-
fangsten ind i juli og august svarende
til 12.200 tons. Tager vi tiden maj—
september incl. kommer vi op på om-
kring 80 procent af de samlede fang-
ster. Selv om det produktionsteknisk
altid er uheldigt at have en så skæv
tilgang af råvarer, så spiller det jo
ikke så stor en rolle i saltfiskproduk-
tionen. Med den udvikling efterspørgs-
len efter fiskevarer undergår hen
imod frysefisk, en udvikling vi i ud-
bygningsprogrammet for produktions-
apparatet i Grønland søger at leve op
til, må vi se i øjnene, at saltfiskpro-
duktionen går tilbage. For højt udvik-
lede fileterings- og fryserivirksomhe-
der er en så skæv råvaretilførsel tem-
melig dødbringende for økonomien, og
det må derfor være vor opgave i de
kommende år at søge en kraftig ud-
jævning af disse sæsonsvingninger
ved på alle måder at søge udvirket et
væsentligt større fiskeri uden for den
egentlige højsæson, d. v. s. fra den 15.
september til den 15. maj.
Jeg mener derfor, sagde direktøren,
at vi i princippet skal søge henimod
at skabe en prisstruktur, der gør det
tiltrækkende at investere i større far-
tøjsenheder, hvis fiskeevne er stabil
praktisk taget hele året rundt, og som
kan danne basis for de leverancer, som
er nødvendige til industrielle virk-
somheders råvareforsyning.
Fiskeriforøgelsen
Direktør Hans C. Christiansen kom
herefter ind på torskefiskeriet i de en-
kelte distrikter og oplyste, at Frede-
rikshåb distrikt i forhold til 1960 hav-
de en forøgelse på omkring 70 procent,
hvorimod Egedesminde distrikt udvi-
ste en tilbagegang på knap 35 pro-
cent. Julianehåb distrikt havde en be-
tydelig fremgang, den var på omkring
40 procent, og det samme var tilfældet
for Nanortalik distrikt.
— I Sukkertoppen-området, udtalte
direktøren, har man til trods for de
meget store indhandlingstal i 1960 for-
mået at forøge fangsten yderligere, så-
ledes at distriktet i lighed med 1960
er det bedste distrikt med knap 4,200
tons, men efterhånden stærkt trængt
af Frederikshåb og Julianehåb di-
strikter med henholdsvis 3.800 og 3.700
tons. Det nordligste distrikt med både
absolut og procentvis stor fremgang
er Holsteinsborg med en merfangst på
760 tons, svarende til en stigning i
forhold til 1960 på knap 50 procent.
Størrelsesfordelingen
I sin beretning kom direktøren der-
efter ind på størrelsesfordelingen af
de indhandlede torsk. Han sagde, at
netop størrelsesfordelingen har været
en stadig tilbagevendende kilde til
vanskeligheder, og sammenlignede
man mellem 1961 og 1950, så var der
tale om et skred i den forkerte ret-
ning. Gennemsnitsstørrelsen regnet i
vægten af hel fisk var i 1940 4 kg mod
2,3 kg i 1961, som i denne henseende
udgør en bundrekord. Gennemsnitlig
var over en trediedel af de landede
torsk mellem 10 og 14 tommer, i de
sydlige distrikter dog en hel del mere,
medens man i Egedesminde distrikt
var nede på 10 procent småfisk, hvil-
ket sandsynligvis i nogen grad var år-
sag til distriktets ubehagelige ned-
gang.
Direktøren fortsatte:
— Så vidt det kan skønnes, er det
1957-årgangen, der har dannet basis
for det store fiskeri af mindre torsk,
og det lover jo godt for de nærmest
kommende år. Jeg synes, det er be-
mærkelsesværdigt, at vi allerede efter
4 års forløb har en årgang fremme i
fangsterne, og kan vi regne med en
tilsvarende hurtig vækst i de kom-
mende år, så må vi forvente et godt
torskefiskeri. Vi skulle jo helst ikke
have mere end 3 til 4 år imellem de
virkelige store årgange, da vi ellers
får alt for store spring i størrelserne
fra år til år. Småfisken er vanskelig
at have med at gøre, idet der ikke er
noget særlig godt marked for små
saltfisk. Fra et salgsmæssigt syns-
punkt er det derimod ligegyldigt i
produktionen af torskeblokke, men fi-
letudbyttet er væsentlig lavere af små
fisk end af større. En udjævning af
fiskesæsonen gennem udvikling af et
vinterfiskeri vil utvivlsomt have en
gavnlig indflydelse på den gennem-
snitlige størrelsesfordeling i leveran-
cerne, ligesom fiskens kvalitet gen-
nemsnitlig vil stige, idet vinterfisken
indtil gydetiden ligger i et helt andet
kvalitetsniveau end fisken i foråret og
forsommeren.
Antallet af fiskeristationer har stort
set været uændret fra 1960 til 1961,
men det samlede antal dage med gen-
nemført fiskeri var blevet forøget med
omkring 230, en af årsagerne til re-
kordfangsten i 1961, men næppe den
væsentligste, som utvivlsomt har væ-
ret fiskeforekomsten og den øgede er-
hvervsindsats.
Rejefiskeriet
Rejefiskeriet har udviklet sig til en
betydelig faktor i grønlændernes fi-
skeri, sagde direktør Hans C. Chri-
stiansen og fortsatte:
— I 1961 indkøbte vi godt 2500 tons
rå rejer mod knap 1800 tons i 1960.
Fiskeriet i Diskobugten er selvfølgelig
det primære på baggrund af den nye
rejefabrik i Christianshåb og nu i Ja-
kobshavn. Vi havde i dette område
en indhandling på knap 2.000 tons,
men rejefiskeriet til fabrikken i Nar-
ssaK kom i 1961 op på godt 550 tons,
så også dernede er en udvikling i
gang. Produktionen af rejehermetik
og dermed indhandling af rejer var
ikke blevet så stor som forventet, idet
visse vanskeligheder med rejepillema-
skinerne havde medført, at produktio-
nen af maskinpillede rejer blev noget
mindre end budgetteret.
Direktøren mente, at man i dette
forår ville komme over disse begyn-
dervanskeligheder og hurtigt nå op på
fuld kapacitetsudnyttelse.
Hellefisken
Indhandlingen af hellefisk var gået
tilbage med 20 procent, men var dog
stadig tilfredsstillende og på samme
niveau som i 1959. Nedgangen faldt i
overvejende grad på Sukkertoppen
distrikt og formentes at hænge sam-
men med det stigende laksefisken.
Den milde vinter havde i Umanak di-
strikt virket hæmmende på fiskeriet
efter hellefisk, der foregår fra isen,
men distriktets muligheder ventes for-
bedret betydeligt ved oprettelse af
salteri i IkerasaK i 1962 og ved Uv-
kusigssat i 1963. Man har endvidere i
indeværende år givet tilladelse til, at
der kan saltes fileter af mindre helle-
fisk.
Havkatfen
Om havkatfiskeriet oplyste direktø-
ren, at der var tale om et stadigt fald
siden 1957, og at der næppe var nogen
særlige muligheder for en udvikling
af dette fiskeri. Han nævnte, at dette
ikke var noget specielt for Grønland,
og at noget tilsvarende var indtruffet
ved Island, hvilket utvivlsomt hæn-
ger sammen med fiskens biologi. Så-
vidt vides vokser havkatten meget
langsomt, så langsomt, at bestanden
øjensynlig kan fiskes op.
Skællaksen
Om det nyeste fiskeri, fiskeriet efter
skællaks, oplystes i beretningen, at
der i 1960 indhandledes 55 tons, men
i 1961 115 tons. Det var overvejende
i Sukkertoppen distrikt , man havde
fanget laks, men også i Frederikshåb,
Godthåb og Holsteinsborg distrikter
var der tale om en mindre indhand-
ling til saltning.
Direktøren udtalte, at man dog ud-
mærket var klar over, at laksefiske-
riet var mere omfattende end tallene
gav udtryk for, idet der i hvert fald
i Godthåb og Egedesminde var blevet
fisket laks i et vist omfang for afsæt-
ning til private til konsum. En enkelt
mand skulle, efter hvad der fortælles,
have opnået en indtægt på 5.000 kr.
blot i november og december måned
med laksefangst i umiddelbart nær-
hed af Egedesminde.
— Det ser ud til, sagde direktøren,
at vi, efterhånden som kysten udbyg-
ges med fryserier, vil kunne få en
udbyttegivende lakseproduktion af
større dimensioner, ikke mindst når
fiskeriet udvikles til at kunne drives
længere til søs med drivgarn efter
samme princip som i Østersøen. Dette
vil blive forsøgt i den forestående
sommer.
Fryseprodukflonen
Fryseproduktionen nåede i 1961 op
på omkring 2.500 tons, en femdobling
siden 1951 og en fordobling i løbet af
de sidste 4 år. Produktionen af torske-
blokke udgjorde med sine 1600 tons
langt den største del af produktionen.
Herefter kom havkat med knap 500
tons, og de øvrige 400 tons var navn-
lig rejer og laks.
Rejehermetikproduktionen nåede i
1961 op på 3,7 millioner enheder å 80
gram, og denne produktion var endda
mindre end forventet.
sic.
NU FORELIGGER-
Endelig kom en omfattende, ajourført opslagsbog om Grøn-
land. Fra utallige kilder er samlet et enestående materiale,
der i denne bog er udformet til et afrundet billede af Grøn-
Fiskeriefs fordeling
For torskefiskeriet vedkommende
har den betydelige merfangst, vi har
været ude for i 1961, været meget
ujævnt fordelt over året. De måned-
lige forøgelser var relativt store alle-
rede ved årets begyndelse, idet der
praktisk taget var tale om en fordob-
ling af fiskeriet. I april ligeledes en
fordobling, i maj en forøgelse på 60
procent. I juni ligeledes godt 60 pro-
cent, men i juli faldt fremgangen til
godt 30 procent for næsten at høre op
i august, hvor fremgangen kun ud-
gjorde 3 procent, for så i efterårs-
månederne at vende og blive til må-
nedlig tilbagegang. Det er, sagde di-
rektøren, utvivlsomt i høj grad udvik-
lingen af bundgarnsfiskeriet, der har
medført denne skæve udvikling i mer-
fangsten.
Direktøren fortsatte:
— Medens vi i 1956 og årene derom-
kring havde den absolut bedste må-
ned i august, knapt en fjerdedel af
hele fangsten, er tyngdepunktet nu
rykket frem til juli med godt 20 pct.,
og vi får en langt større andel af
fangsten først på sæsonen, hvorimod
der er relativt mere beskeden aktivi-
tet ind på efteråret. En sådan udvik-
ling med en forskydning af tyngde-
punktet mod foråret er set fra et kva-
litetsmæssigt synspunkt ikke den hel-
digste udvikling, idet fisken i forårs-
tiden og forsommeren er af en ringere
kvalitet end om efteråret. Fisken er
mere vandholdig og giver ikke så stort
...friskhed - renhed
Macs
gør gule tænder hvide
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil I
land, som det var — og som det er i dag.
Blandt medarbejderne kan nævnes: Skoledirektør Chr. Ber-
thelsen, oplysningskonsulent H. C. Petersen, provst Holger
Balle, amtslæge Preben Smith, tegneren Jens Rosing, cand.
jur. Jørgen Hertling, pastor Mads Lidegaard, cand. polit. Pie
Barfod, kontorchef Claus Bornemann, stud. mag. Bent Jen-
sen og kæmner Helge Knudsen.
☆ ☆ ☆
Den, der vil vide noget om Grønland i dag,
kommer ikke udenom
BOGEN OM GRØNLAND
384 siden rigt illustreret
POLITIKENS F
O R L AG
5