Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
De særlige grønlandske forhold
Dette udtryk er for os grønlændere
noget vagt og nærmest uhåndgribe-
ligt, ligesom vore myndigheder, der
har opfundet udtrykket, har svært
ved at definere det. Er det ikke sådan
at udtrykket skulle dække den kends-
gerning, at der virkelig er tale om
uens forhold og behandling i Grønland
i forhold til den øvrige del af riget.
Kravene om ens løn for arbejderne
og andre lønmodtagere har i tidens
løb været genstand for langvarige
drøftelser og er blevet belyst bl. a.
ved hjælp af mange tal, som for os
dødelige ikke altid er let forståelige.
Kravene i den henseende blev i ko-
lonitiden ført ud i livet til glæde og
tilfredshed både for os grønlændere
og vore daværende myndigheder, der
på den måde og efter bedste evne
har jævnet vejen for den senere ud-
vikling, som nu har fundet sted. Det
var derfor ikke underligt, at vi naivt
nok gav udtryk for vor glæde og be-
gejstring, da den nye grundlov for li-
geberettigelse blev underskrevet. —
Glæden var ægte, et udtryk for vore
forventninger for den kommende tid
med alle dens nye forhold, altså for-
hold, som dengang tænktes ikke at
skulle blive særlig grønlandske. Men
det varede ikke længe, inden vi stod
over for den første skuffelse, da vi
fik de første oplysninger om sagens
rette sammenhæng, nemlig at vore
lønninger ikke kunne forbedres uden-
om vort lands svage produktionska-
pacitet. Af skuffelse bøjede vi vore
hoveder og tænkte, hvad grunden
kunne være til vor lave produktion?
Hvorfor skulle vi grønlændere alene
bære byrden på vore skuldre, skønt
vore danske kolleger fik løfte om løn-
forbedringer, muligvis som følge af de
særlige grønlandske forhold?
Engang var der et offentligt møde
i Godthåb forsamlingshus, hvorfra
man transmitterede debatten i ra-
dioen. Under dette møde blev der bl.a.
sagt, at forholdene f. eks. i Upernavik
ikke kunne sammenlignes med for-
holdene f. eks. i Nanortalik på Grøn-
A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
Deres
tænder
"lyser” i mørke
Sunde, smukke tænder skal
"lyse” i mørke! Prøv den nye
Binaca, som indeholder ca-
milie og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
kigutit pitsait kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput”! oKåtåriaruk
kigutinut Kakorsaut nutåk Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardlulnartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.
» i • ‘ •
V-AWU'-

w

tmx:

Forende danske eksportfirmaer
vælger dekorerede dåser Ira
Haustrups Fabriker Odense
Dåser-Maskiner-Service
lands langstrakte kyst. Dette er gan-
ske rigtigt, og det fremgår også af, at
grønlandske - fastansatte — som på
ordre har måttet skifte bopæl, tit har
følt et savn, når de henvistes til at
klare sig med den samme løn uden
nogen form for godtgørelse, selv om
deres danske kolleger altid fik rejse-
godtgørelse eller afsavnstillæg.
Når kloge hoveder engang imellem
drøfter den slags spørgsmål på møder
eller i tidsskrifter, har de tit tilbøje-
lighed til at lægge for megen vægt på
lønforholdene fremfor at understrege
selve sagens kerne, nemlig den men-
neskelige baggrund, idet alle begun-
stigelser, som den dag i dag kun gæl-
der for institutionernes danske per-
sonale — og hvis omfang ingen grøn-
landsk menigmand har anelse om —
også kan måles i penge. Disse drejer
sig om f. eks. fribolig, gratis udbring-
ning af vand og kul, ferieordningen
og meget mere, altsammen ting, som
efter vor opfattelse hører med til be-
grebet ligeberettigelse, og som endnu
i det tiende år siden grundlovens ind-
førelse stadigvæk kun er forbeholdt
de udvalgte. Men tro mod de særlige
grønlandske forhold kan den slags
ting stadigvæk ikke indføres for grøn-
lænderne. Der findes grønlandske
fastansatte, som efter ordre har taget
ophold langt væk fra familie og be-
kendte, og som ikke har mulighed for
at besøge dem, fordi deres ferie ikke
strækker til, og deres økonomiske
forhold ikke tillader dem at ofre
penge til et besøg.
Den slags forhold kan ikke længere
■ forsvares. Derfor vil det være det
bedste, hvis man for alvor forsøger
at rette dem uden yderligere udsæt-
telse.
Skal vi forstå ved de særlige grøn-
landske forhold, at disse skal sætte
skel mellem danske og grønlændere,
eller at vi her står over for en mur,
som vi ikke kan nedrive.
Tønnes Olsen, Kangeic.
Rejemystik i Godhavn
I løbet af foråret har man i God-
havn fanget en masse hvidfisk. Man-
ge motorbåde fra Diskobugten, Godt-
håb, Sukkertoppen og Holsteinsborg
har deltaget i fangsten. I midten af
april måned blev der i fem dage fan-
get over 50 hvidfisk, og i slutningen
af maj måned kom flere både ind
med 13 hvidfisk på een dag.
Til trods for et dårligt islæg i vin-
ter har man i Godhavn haft rigelig
med grønlandsk proviant, og motor-
bådene fra byen solgte bjerge af kød
i byerne, i Diskobugten.
Nu er hajfangsten kommet i gang
med gode resultater. Besætningen på
en motorbåd opdagede en dag, mens
den fiskede hajer, at hele farvandet
var dækket med store rejer. De smed
en spand ud, og da de halede den ind,
var den fyldt til randen med rejer.
Vor hjemmelsmand fra Godhavn me-
ner, at rejerne ved Godhavn vist er
blevet trætte af at vente på at blive
trawlet, hvorfor de af sig selv er be-
gyndt at gå op til vandoverfladen for
at blive fanget.

UXQR^
STEREOBÅNDOPTAGER
1195.00
KVALITET FREM FOK ALT
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOHANDLEREN
IMPORT: FRODE HERLpV A CO, KBHVN. K.
Forslag om en kirkefond
Befolkningskoncentrationen i Grøn-
land er kommet i gang. Byer og ud-
steder bliver udbygget, og fabrikker,
man byggede for nogle år siden — og
som var påregnet til at køre uden ud-
videlser i flere år — er allerede ud-
bygget flere gange. Det er naturligt,
at staten træder til, når fabrikkerne
skal udvides og skaffer penge til ud-
bygningerne. Man forventer, at pen-
gene kommer tilbage, når produktio-
nen bliver større. Men det er noget
andet, når kirkerne skal udbygges på
tilflytningssteder. I flere byer ønsker
man allerede større kirker, men man
kan ikke bygge dem, fordi der ikke
kan skaffes penge til et sådant byg-
geri.
Det er vist sådan, at menigheden i
de fleste større byer samler penge ind
i disse år med henblik på bygning af
nye kirker. Menigheden er klar over,
at man ikke kan vente på staten al-
ene. Menigheden må selv være aktiv
medarbejder i denne sag. Og sådan
skal det være!
Når man tænker på, hvor hurtigt
tilflytningen sker til byerne, så må
man også være klar over, hvor store
kirker man må bygge, såfremt man
ønsker at undgå stadige udbygninger
i fremtiden. I flere byer har man haft
et brændende ønske om at få en ny
kirke i flere år. Derfor har man en
løbende pengeindsamling i gang. Man
ved dog som regel ikke, hvor stort et
beløb, man skal have, inden man kan
tillade sig at bede om tilskud fra det
offentlige. Vi ved blot, at det koster
mange penge at bygge en kirke. Der-
for skal man skaffe et stort beløb
selv, og det tager mange år at samle
så mange penge ind.
Ville det så ikke være bedre, om
menigheden stiftede en kirkefond?
Hvis man kunne samle pengene fra
forskellige byer sammen i en kirke-
fond, kan man få et større beløb, der
kan danne grundlaget for nyt kirke-
byggeri. Måske kan landsrådet så
yde tilskud.
Der er nok nogle, der vil tænke på
at fortsætte med at samle penge ind
på egen hånd, for når man har samlet
så og så mange penge ind i forvejen,
vil det være ærgerligt at skulle give
pengene til et fond. Her må vi dog
tænke på vore fælles mål, og hvis vi
løfter i fællesskab, opnår vi bedre re-
sultater.
Jeg håber, at vor øverste myndig-
hed i kirken vil kommentere mit ind-
læg. Og jeg forventer også, at lands-
rådsmedlemmerne ikke forbigår tan-
ken.
K. Heilmann, Sukkertoppen.
Landsrådet og de private mestre
Er det ikke på tide at åbne adgang
til landsrådsmøderne for nogle udpe-
gede håndværkermestre, selv om det
ikke medfører ret til medbestemmel-
se? I de sidste årtier har både GTO og
KGH fået adgang til landsrådsmøder-
ne som sagkyndige i primære spørgs-
mål. Dette forhold er både godt og
nødvendigt. Er det så retfærdigt til
stadighed at ignorere de private hand-
lende og håndværksmestre, når der
skal drøftes spørgsmål, der direkte
har med disse at gøre? Når man hø-
rer landsrådsforhandlingerne er man
tit forbløffet over rådets manglende
indsigt, når rådet skal tage stilling til
de nævnte spørgsmål. Dette forhold
kan kun afhjælpes ved indkaldelse af
de her i sagen nævnte sagkyndige. —
Det er uforsvarligt fortsat at overse
disse kendsgerninger.
Man kan måske undskylde sig med
at sige, at dette ønske er svært at op-
fylde, så længe man ikke har en vel-
organiseret forening. Men alligevel
er der ingen tvivl om, at mester-for-
eningen når som helst vil udpege en
repræsentant, dersom landsrådet vil
gå med til at støtte tanken. Hvis de
private næringsdrivende fortsat skal
gøre sig gældende indenfor det grøn-
landske samfund, er landsrådet nød-
saget til at acceptere deres krav og
åbne adgang til rådet for dem. Det er
nødvendigt, at alle spørgsmål vedrø-
rende de privates forhold bliver be-
handlet sagligt og retfærdigt. Hvis de
private håndværksmestre som følge
af manglende støtte fra myndigheder-
nes side skulle komme ud for større
vanskeligheder, vil den eneste løsning
blive at tilkalde endnu flere udsendte
håndværkere. På baggrund af ønsket
om, at grønlænderne skal have første-
ret til at udføre arbejder i landet, er
kravet om større og bedre repræsen-
tation i landsrådet kun naturligt — og
dette vil være et stort skridt fremad.
Der findes jo stadigvæk mange pres-
serende opgaver, som desværre indtil
nu er blevet overset.
Malermester Karl Nielsen, Godthåb.
-----------------------—
Sø under indlandsisen?
Interessante amerikanske undersøgelser i Camp Century
Amerikanske videnskabsmænd har
nu mistanke om, at den grønlandske
indlandsis flyder på en sø, der er
fremkaldt af varme fra Jordens indre.
I en stor artikel om de boringsforsøg,
der bliver foretaget fra den nedgra-
vede atomby, C^mp Century ved Thu-
le, fortæller „New York Times", at
man efter 150 meters dybde har re-
gistreret svagt stigende temperaturer.
Det elektriske smeltebor, man anven-
der, er nået omtrent 300 meter ned i
isen, men det er kun en tiendedel af
det henved 3 km dybe hul, som man
håber at få boret i løbet af sommeren.
Man ved ikke med sikkerhed, hverken
fø'BUKQ
tilbords...
hvor langt man skal ned for at nå
bunden, eller hvad man vil finde, når
man er ved vejs ende. Det menes, at
iskalotten er ca. 2 km tyk, og man
formoder, at den enten hviler på
klippegrund eller på en sø af smelte-
vand. Hvis dette sidste skulle vise sig
at være tilfældet, venter man, at van-
det er under så stort pres, at det vil
sprøjte til vejrs, som det var en olie-
kilde, man havde ramt.
Selv om det er spændende at få
svar på, hvad dér ligger under ind-
landsisen, er løsningen af dette my-
sterium kun at betragte som en til-
lægs-gevinst, idet hovedformålet med
boringen er at aflæse Jordens alder i
lagene af is på samme måde som rin-
gene fortæller om træets tilblivelse.
Med det elektrisk opvarmede boreho-
ved udskærer man issøjler med en
diameter på en halv snes cm. Efter-
hånden som stykkerne bliver bragt op,
bliver de omhyggeligt forseglet i num-
mererede plastikpakninger. Ved de
senere analyser vil man kunne søge
at finde ud af, hvordan Jordens atmo-
sfære var på Neanderthalmandens
tid, og hvordan klimaet har udviklet
sig gennem årtusinder. Måske kan
man komme så langt tilbage, at man
kan afgøre den videnskabelige strid
om, hvorvidt der er forløbet 1 mil-
lion år siden istiden, eller der blot er
tale om 1h million år. Og det er jo
yderst vigtigt at få fastslået.
pujortuléricat
tuniniagkat
pujortuléraK 30 fodilik pitsao-
Kissumik 35—50 HK Volvo-Pen-
ta dieselmotorilik, fiskelubilik
radiotelefoniligdlo. radiotelefoni
piumaneKångikune ilånguneicå-
ngitsorsinauvoK.
tamatuma saniatigut pujortu-
lérKat pingasut benzinatortunik
motorigdlit tuniniarneKarput.
EDVIN BEKNHARDSON,
Færingehavn
10