Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 19

SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaiv.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
NIELS UNDERBJERG, Angmagssa-
liks ukuelige skonnertfører, har fået
en ny „Miki“, „Ejnar Mikkelsen'1, og
er på ny i kamp med Østgrønlands
ismasser.
— Derhjemme i Handelen, i fami-
lien KGH, er de overtroiske. De har
mistet to, som hed „Miki“, og så
skulle den tredie hedde „Ejnar Mik-
kelsen", hvilket er nøjagtig det sam-
me. Men en god skude er det, og den
er meget større end den gamle.
Se nu, den klovn, nu er han kom-
met for tæt på, og nu kan vi hverken
komme frem eller tilbage....
Og det er rigtigt. „Ejnar Mikkelsen"
sidder fast i storisen lidt udenfor
Angmagssalik. Og klovnen er føreren
af en motorbåd, som af Underbjergs
nåde har fået lov til at følge i „Ejnar
Mikkelsen“s kølvand på vej fra Ang-
magssalik til Kungmiut med gods og
passagerer. Motorbåden har lagt sig
så tæt op ad skonnerten, at den ikke
kan bakke og tage tilløb mod de is-
masser, der tårner sig op foran den.
Bagved lukker isen sig for motorbå-
den, så den ikke kan komme væk fra
skonnertens skruevand.
— Slæb den motorbåd op på isen,
så vi kan få tilløb.
En halv snes mand springer ud på
isen og efter meget besvær og nogle
eder fra skonnertens styrehus ligger
motorbåden oppe på isen.
— Jeg kommer tit i klammeri med
Ham deroppe, når vi sidder i isen,
men det er ligesom det hjælper, når
jeg skælder ud. Det er altid værst,
når præsten er med. Man skal jo ikke
genere ham med banden og sværgen,
men vejret bliver altid dårligt, når
den præst kommer om bord, så det
var egentlig bedst, hvis palase holdt
sig væk. Men han skal jo frem og har
vel mere berettigelse end så mange
af de andre passagerer, der bare tager
med for fornøjelsens skyld. Forstår
De, her i familien KGH, er det gratis.
Det koster ikke noget at rejse fra
Angmagssalik til Kungmiut, men nu
indfører vi snart billetter med guld-
tresset kasket og det hele, 12 kr. for
en tur, og så regner jeg med, at passa-
gertallet falder.
— Hans, lav kaffe.
— Vi kan lige så godt holde kaffe-
pause nu, for vi kommer ikke ud af
stedet de første fire timer. Vi må ven-
te på, at tidevandet skal lette isens
pres....
Og så holder man pause på den
utraditionelle passager- og fragtbåd
„Ejner Mikkelsen", der er lige så uor-
todoks som navnefaderen selv.
På fordækket sidder meget unge
piger med småbørn. Andre, af den
lidt ældre årgang, spiller kort og kæ-
deryger cigaretter. Kortspillet har de
lært af amerikanerne engang. Cigaret-
terne af danskerne. Cigaretter og
kortspil er hovedbeskæftigelsen. Om-
kring 40 passagerer er der med, men,
siger Niels Underbjerg, det er kun på
korte indenskærs ruter, det kan gå
an. Udenskærs tager vi kun det antal
passagerer med, vi har kahytter til..
800 KLAPMYDSER
Fire timer senere ligger „Ejnar
Mikkelsen" stadig fast i isen. Så mon-
Korispil og cigaretter
sikarititutigalutik natdlukatartut
Fuldendt
skønhedspleje
Det er ikke en
dyrehavskakke
mi eta
FAXE BRYGGERI
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleie
til en selvfølge.
aitsdt tassa kussagtinartut
silarssuan tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut ingagdlugit kussag-
titltarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — Uingnut atugagsslat.
TOKALON aklsdjdngltdlat
talmåitumik uvdlut tamåkiavdlugit
atort arlånguåklt.
En gros:
amerdlasUngordluglt akiklnerussu-
migdlo uvane pineKarsinåuput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
der tilbage til Angmagssalik med la-
sten fyldt med kød og spæk. Der må
ikke efterlades noget på isen. Skinde-
ne afleveres til KGH — alle uden
undtagelse. Jeg må ikke engang tage
fire skind til mig selv. Men nu vil jeg
også ansøge direktøren om tilladelse
til at tage fire skind. Enten giver han
mig tilladelsen, eller også gør han mig
til forbryder!
Sælfangsten foregår i juni måned,
når sælerne kommer til et område
200 mil nord for Angmagssalik. Her
kommer klapmydsen hver sommer i
den tid, den skifter pels. De ligger på
isen i tusindvis, mens de skifter hå-
rene, og så er de lette at komme på
skudhold.
Fangsten begyndte for vort ved-
kommende for nogle år siden, efter at
fangsten i land havde været aftagen-
de, og folk mere og mere var gået
over til fiskeriet. Det kniber med at
få sælkød, og så fandt man ud af, at
vi burde benytte os af chancen i
det store spisekammer nordpå.
— Hvordan foregår det?
— Kunsten er at finde, hvor fang-
sten ligger, men det ved vi altid så
nogenlunde. Sælerne er ikke bange
for skibet. De ligger og kigger på det,
men hvis man kommer ned på isen,
stikker de i vandet. Klapmydsen har
den skik, at den kun sover få sekun-
der ad gangen. Så løfter den hovedet,
kigger lidt og sover igen, og kunsten
er at ramme den nøjagtigt i hovedet
så den er død med det samme, og så
de omkringliggende sæler bare tror,
den sover videre.
— Rammer man aldrig ved siden af?
— Man skal kun skyde, hvis man
er sikker på at ramme i hovedet. El-
lers skal man lade være. Det sker,
at der bliver skudt halvdårligt, og så
bliver det hele ødelagt, for de andre
går i vandet lige på en gang, og den
arme synder, der har skudt dårligt,
kan godt være sikker på at blive for-
sat til andet, mindre vigtigt arbejde
ombord.
— Hvor mange sæler skyder De?
Niels Underbjerg
var „Ejnar Mikkelsen" vel ude i frit
farvand med skroget i behold.
— Hvis vi bare var kommet af sted
en halv time senere, ville vi være
gået igennem som ingenting, men folk
kommer altid rendende i sidste øje-
blik med noget, de skal have med.
Med den gamle „Miki" var det noget
andet. Der var ikke nær så meget, der
skulle med dengang. Vi sejlede kun,
når vi syntes, vi havde gods nok. En-
kelte steder fik kun besøg af os en-
gang om året, men nu, med alle de
anlægsarbejder, er vi på farten
ustandselig.
— De skal også på sælfangst?
— Vi skal op på feltet inden længe,
men vi skal kun have 800 klapmyd-
ser. Det klarer vi vel på fjorten dage,
hvis vi er heldige. Der må ikke fan-
ges flere. Det er rationen nu. Vi ven-
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussuseKdngivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupatdlautiglsandt linialc taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarslnaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.

terer Underbjerg en sprængladning i
det håb at kunne sprænge luft mellem
isblokkene, men det er i dette tilfælde
ganske ineffektivt. Nogle af folkene
sendes derefter i land med en trosse,
der fastgøres til et fjeld, og enten
må fjeld eller is give sig, da skibets
spil sættes i gang.
Det blev isen. Få minutter senere
— Sidste år skød vi 825. Vi var me-
get heldige med vejret og kom ind
i god fangst med det samme, og i år
regner vi med at skulle have 800 sæ-
ler, hvilket vil sige 70 tons kød, som
har meget stor betydning for distrik-
tet, hvor man mere og mere går over
til butikskost. Kødet bliver solgt for
50 øre kiloet. Nogen forretning er det
altså ikke, men det er heller ikke me-
ningen med fangsten.
ISBJØRNE TAGES MED LASSO
— Skyder De aldrig bjørne i områ-
det?
—■ Det sker, men hos os plejer vi
ellers at tage dem med lasso. Det har
vi prøvet to gange. Den ene gang var
oppe ved AputiteK. Oppe ved Skræk-
kens Bugt kom vi over en stor bamse.
Vi syntes, det kunne være så mor-
somt at få den med hjem levende og
slog en lasso om den, hvad den så ud
til at være meget utilfreds med. Be-
sætningen var noget betænkelig. Det
En dame på turistrejse
arnaK takornarniaK
var jeg ikke, for jeg stod oppe i styre-
huset og var nok den sidste, der blev
ædt, men det endte da med, at vi
skød den. Den var for stor.
EN TØRRET TORSK
— De er den dansker i det nuvæ-
rende Angmagssalik distrikt, der har
siddet her i den længste periode, 12
år. Er der sket mange forandringer
i den tid?
— Da jeg kom, var der liv og glade
dage på sommerpladserne, hvor de
drog ud på fangst. Det bruges ikke så
meget nu, hvor der er gang i fiskeriet.
Men det var jo en dejlig tilværelse
bare at sidde og glo i Solen og vente
på, at en sæl skulle stikke hovedet op.
— Der er også sket en forandring
i boligvanerne?
— For få år siden var der pladser
sydpå, hvor der kun fandtes jord-
huse. I dag kan man ikke finde en
jordhytte dernede. De har fået dejli-
ge småhuse i stedet for, og selv om
der er østgrønlandsfarere, som bekla-
ger det, kan jeg ikke se noget ked-
sommeligt i det. Tværtimod.
— Hvad siger man til, at Vestgrøn-
SVENDBORG
OVNE
«• der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE*CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
Samtale med Niels Underbjerg om kiksruller og en tørret torsk, om grønlands-
idealister og spekulanter, om verdensmænd med slips og kravetøj og om, hvor-
dan man fanger bjørne og klapmydser
19