Atuagagdliutit - 07.06.1962, Page 34

Om foråret må hele huset
have en grundig rengøring
Tidligere sørgede naturen for rengøringen af tørvemurshuset, men I dag går det ikke så let
Den gang det var skik, at man i vin-
tertiden boede i tørvemurshus og om
sommeren i telt på sommerbopladsen,
da var det også skik, at taget blev
løftet af tørvemurshuset, inden man
tog af sted med familien, teltet og sit
gods. På den måde overlod man ren-
gøringen af huset til naturen, og om
efteråret, når det blev koldt, var hu-
set friskt og rent, til man skulle flytte
ind igen. Nu er levevisen for de fle-
ste familier en ganske anden, blandt
andet bor de fleste i det samme hus
året rundt, og huset er bygget af an-
dre materialer. Derfor må rengørings-
teknikken også være en anden. Men
ligegyldigt hvordan huset er bygget
og af hvad, må det gøres rent og hol-
des rent. Og nu må vi mennesker selv
gøre det.
Når det bliver mildere i vejret, er
det ikke nødvendigt at fyre så meget
i kakkelovnen, og så vil det være dej-
ligt at få fjernet al det sod og støv,
der uvægerligt vil komme, når man
fyrer med kul. Og nu hvor både børn
og voksne kan være ude det meste af
dagen, er der god plads til at kunne
give huset en grundig rengøring.
PLANLÆGNING NØDVENDIG
Et sådant foretagende kan nok tære
lidt ekstra på ens kræfter, men ar-
bejdet bliver mange gange lettere,
hvis man planlægger det godt i for-
vejen. Det betaler sig at sørge for
indkøb af rengøringsmidler og bør-
ster og klude, så man ikke står midt
i arbejdet og må fare af sted i butik-
ken for at købe, hvad man mangler.
De får sikkert brug for kakkelovns-
sværte, sulfoneret sæbe og brun
sæbe, måske petroleum og sprit, det
er også godt at have lidt fin ståluld
og så et godt lager af klude, en blød
afsæbningsbørste og en stiv skurebør-
ste samt gulvlak.
Inden De går i gang med den
egentlige rengøring, er der forskellige
arbejder, der først må af vejen. Skuf-
fer og skabe skal gøres rene indvendi-
ge. Da de ofte er af ubehandlet træ,
tåler de kun lidt vand, støvet fjernes
derfor bedst med en fugtig klud vre-
det op i sulfoneret sæbevand. Og
først når træet er helt tørt igen, læg-
ges tingene på plads. Dette er et af
de arbejder, det betaler sig at gøre
nogle dage før den egentlige hoved-
rengøring, for det kan godt tage tem-
melig lang tid. De fleste hjem har
også en del nips og andre ting at pyn-
te op med. Disse skal også gøres i
stand. De skal vaskes, tørres af eller
pudses. Det er også noget, der kan
gøres i forvejen. De kan samles på en
bakke og dækkes til, så de ikke er i
vejen. Stuens blomster trænger sik-
Elæd Dem
averi

kiksit aKitsut mamartut amalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineicarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK £

danskit kungikuinlk pllersulssok
Leverandør til det kgl. danske hof
Nu er
over 3
BOSCH
der solgt
millioner
køleskabe
BOSCH 240 lifer
— Danmarks mest solgte store køleskab med
23 1 frostboks (-r- 18° C), ekstra kølerum og tro-
pe-køle-regulator, som er en stor fordel på var-
me sommerdage og ved hyppig åbning af ska-
bet.
BOSCH kompressorsystem sikrer effektiv kø-
ling for få øre i døgnet. 5 års garanti.
H: 140, br.: 67 og d.: 71 cm.
Kr. 1170,00
BOSCH 240 lifer
— Danmarkime nigdlatårtitsivit angnerit tuni-
neicarnerssåt, 23 literinik imartussusilingmik
Kerititsivigtalik 18° C), ingmikut nigdlasauvi-
lik aussame kiagdluartitdlugo nigdlatårtitsivig-
dlo magpeKåtårneicartitdlugo nangminérdlugo
nlgdlasaugasuartineKarsinauvdlune åtataussaK
Kipiatdlåinardlugo.
BOSCHip nigdlasautitå iluamik nigdlatårtitsi-
ssarpoK ørit ardlaicångitsut atordlugit uvdlup
unuavdlo ingerdlanerane. pisiarineranlt ukiut
tatdlimat ingerdlaneråne ajortungortOKåsaga-
luarpat pigingnigtup kukuneranit pissungitsu-
mik piglngnigtumut akigssaiautautinago iluarsi-
neKåsaoK.
portussusia: 140, silissusia: 67, atitussusialo: 71
cm.
akla: 1170,00 kr.
De kan også forlange
IvdlftaoK pisiariniaruk
BOSCH
— kendt verden over for kvalitet
pifséussufsine plvdlugo silarssuarme famarme IlisimaneKarpoK
LEVERES GENNEM DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDELS UDSALG
handeiikdrdlugo pinexarsInauvoK
kert også
jord.
til ekstra pleje og frisk
DET STORE SLAG
Den dag „det store slag“ skal stå,
tages gardinerne ned, rystes for støv
og vaskes forsigtigt. Polstrede møbler
puder og tæpper har godt af at kom-
me ud i frisk luft og sol. De skal ban-
kes og børstes for støv. Puder og dy-
ner tåler dog ikke at blive banket, de
må kun børstes. Når disse ting er
fjernet, samles de øvrige møbler midt
på gulvet og dækkes til, for nu skal
kakkelovnen renses og pudses, og det
støver meget. Det er nemmest at ord-
ne kakkelovnen, når den er helt kold.
Al aske tages ud, og soden i kakkel-
ovnsrøret børstes ud. Til slut pudses
kakkelovnen med sværte, dels kom-
mer den til at se pænere ud, og dels
beskyttes den mod at ruste.
Så er det værste støvende ar-
bejde overstået, og nu skal loft og
vægge støves af. Det gøres bedst
med en fejekost, hvorom man vik-
ler et stykke rent, hvidt tøj, f. eks.
en ble. Afstøvningen skal gøres lidt
forsigtigt, ellers kommer der nemt
striber på loftet. Er væggene lim-
farvede eller tapetserede, skal de
have samme behandling som lof-
tet, men er de plastic- eller olie-
malede, kan de med stor fordel
vaskes forsigtigt med svagt sulfo-
sæbevand.
Rummets vinduer, fodpaneler og
døre vaskes også med sulfosæbevand,
men er de meget sodede, er det mere
effektivt at vaske med rent vand til-
sat en lille smule petroleum, ca. 1 dl
til 1 liter vand. Vinduesglasset pud-
ses ind- og udvendigt med vand tilsat
sulfosæbe, og de poleres efter med en
lærredsklud, der ikke fnugger.
VIGTIGT AT SKIFTE VANDET UD
Under hele rengøringen er det vig-
tigt at skifte vandet ud, inden det bli-
ver alt for snavset, ellers kan man jo
ikke gøre rigtig rent. Det er også vig-
tigt, at man undgår at ødelægge noget
under rengøringen. Det er vist nok ret
almindeligt, at man falder for fristel-
sen til at bruge skurepulver, hvis der
er pletter, der ikke vil gå af lige med
det samme. Det er en dårlig løsning,
for nok får man fjernet pletten, men
lak og maling bliver ødelagt, og re-
sultatet er bare, at stedet hurtigt bli-
ver snavset igen. Skurepulver bør kun
bruges til at matte metalgenstande —■
og da skal det bruges med omtanke.
Inden gulvet ordnes, må møblerne
gøres i stand. Først fjernes det løse
støv med en blød, ren og tør klud.
Dernæst gnides med et lidt fugtigt
vaskeskind eller en klud vredet hårdt
op i rent vand. Polerede møbler kan
derefter indgnides grundigt med en
lille smule møbelpolitur. Dette kan
købes færdigt, eller man kan selv
blande det af lige dele petroleum,
benzin og terpentin. Ubehandlet eller
„naturbehandlet“ træ f. eks. teaktræ
og „røget" eg gnides grundigt med en
lille smule møbelolie og eventuelle
pletter kan fjernes ved slibning med
fint sandpapir nr. 00 eller fin ståluld.
Der skal slibes i samme retning som
træets årer, og der skal gnides grun-
digt efter med olie.
FERNISERING SIDSTE LED
Som sidste led i rengøringen skal
gulvet skures til fernisering. Det er
hertil bedst at bruge varmt sæbevand
af brun sæbe og en ret stiv skurebør-
ste. Et lille stykke af gulvet fugtes
med vandet og skures godt igennem
med børsten, og sæbevandet tørres op
igen, inden man går videre til det næ-
ste stykke. Sådan behandles hele gul-
vet, og især er det vigtigt at komme
godt ind i alle kroge. Når skuringen
er overstået, vaskes gulvet efter i 2—
3 hold rent, lunken vand. Inden lake-
ringen må gulvet have lov til at tørre
nogle timer, før lakken smøres på i
et tyndt lag. Det er nemmest at stryge
lakken jævnt på med en flad pensel,
men det kan også lade sig gøre ved
hjælp af en ulden klud, denne må da
straks efter brugen kastes bort, da
den ved hengemning kan blive skyld
i ildebrand ved selvantændelse.
Når lakken er tør efter 4—10 ti-
mers forløb, er det godt at vaske
gulvet over i koldt vand, inden
møblerne sættes på plads. Og så er
det ellers en fryd for en stolt hus-
mor at se på et veludført arbejde.
Denne grundige rengøring tager jo
sin tid, og er der flere rum i huset,
betaler det sig at tage et rum ad gan-
gen, ellers kan det godt føles temme-
lig uoverkommeligt. Og for at resul-
tatet kan holde længe, har den dag-
lige rengøring stor betydning. For det
er jo i grunden ingen større kunst at
gøre rent, men det er en kunst
gennem den daglige rengøring at
holde rent. gd.
ernumåssuteicångilatit
uvdlormut nerissat penclssusermik Isumangnaifdlisaissugssåuput
imaKa sujornatigut tamåna tusarér-
simavat, — taimåikaluartordle!
pendssutsivtinut pissutaussorujug-
ssuput uvdlormut nerissartagkavut.
nerissat perKingnartut inussutigssanik
pissariaKartunik tamanik ilagdlit isu-
mangnaitsumik pencissuseKalersisi-
nauvåtigut, nerissatdle åssigiågina-
nga jagtut inussutigssanik ardlaling-
nik inussutigssamigdlunit atautsimik
amigautigdlit Kasoricanermut periti-
Er Deres samvittighed i orden?
Den daglige mad skal sikre helbredel
Måske har De hørt det før — men
alligevel! Vort helbred er i høj grad
afhængig af den mad, vi spiser til dag-
lig. Sund mad, der indeholder alle de
nødvendige næringsstoffer, kan sikre
os et solidt helbred, mens en ensfor-
mig kost, der er for fattig på et eller
flere næringsstoffer, kan være skyld
i træthed og et svigtende helbred.
Et godt helbred er noget af det bed-
ste og værdifuldeste et menneske kan
eje, og derfor gælder det om at passe
så godt på det som muligt. Det gæl-
der om at spise den sundeste mad, så
man stadig kan bevare det gode hel-
bred og se fremtiden i møde med god
samvittighed.
HUSMODERENS FORNEMSTE
OPGAVE
Det er enhver husmoders fornemste
opgave at sørge for, at alle familie-
medlemmerne har mulighed for at
sikre sig de nødvendige næringsstof-
fer gennem sund mad. Til gengæld er
det så familiemedlemmernes pligt
overfor sig selv og de andre at spise
den sunde mad — også selv om det
måske ikke lige netop er ens livret
der serveres. De, der endnu er for
små til at forstå værdien af den sun-
de mad, må lære det af de øvrige fa-
Købmandsforrtetning
med bolig til salg, forretningen
er velassorteret, har stor om-
sætning og fin beliggenhed. —
Stor udbetaling kræves. Byg-
ningerne er gennemisoleret og
kan ved en lille forandring la-
ves til 4 boliger.
Nærmere oplysninger kan fås
ved henvendelse til
K. G. LAURIDSEN,
Christianshåb
miliemedlemmer — både far, mor og
søskende. Og måske har De også op-
daget, at små børn meget gerne vil
spise af den samme slags mad som
deres forældre. Så også for børnenes
gode vaners skyld er det vigtigt at
forældrene har gode spisevaner.
GODE SPISEVANER OG
SUND MAD
Men hvad er da gode spisevaner el-
ler sund mad?
For at begynde med morgenmaden,
så må den helst bestå af mælk, 1—2
glas til hver, rugbrød med ost og kød
eller fisk eventuelt æg. Til dem, der
skal have meget at spise, er det godt
at lægge bund med en portion havre-
grød, men kun med en lille smule suk-
ker på. Og det er dejligt, om man kan
slutte af med lidt frugt eller et glas
frugtsaft, juice.
Til frokosten kommer mælken og
rugbrødet også i første række, dertil
kan man spise kød eller fisk, og især
er indmaden af dyr og fisk meget
værdifuld. Aftensmaden skal helst
også bestå af kød, fisk eller æg, og det
har betydning, at man har mulighed
for at få forskellige slags kød og fisk,
så man får de flest mulige nærings-
stoffer. Det har også stor betydning,
om man til et eller to af dagens mål-
tider kan få kartofler og andre grøn-
sager at spise.
Når man på denne måde dagligt
spiser sig mæt i kød og fisk, mælk,
ost og rugbrød og måske frugt og
grønsager, hvis det kan fås, så kan
man også være sikker på at få alle de
nødvendige næringsstoffer.
Og først da kan samvittigheden
være i orden — hvad det mad-
mæssige angår, og man kan måske
begynde at skele til bagerens vin-
duer eller kioskens kulørte sukker-
stads — men den sunde mad skal
der dog først og fremmest sørges
for.
aperKullgludlnéklt
III pllsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
gungnaeriartornermutdlo pissutausi-
nauput.
perKingneK inup pigisinaussaisa pit-
saunerssaralugulo iluatingnarnerpår-
taråt, taimåitumigdlo sapingisamik
pårivdluarniartariaKarpoK. nerissag-
ssanik perKingnarnerpånik nerissaitar-
nigssaK pissariaitartuvoK peridgdluar-
neK pigmarumavdlugo sujunigssardlo
pivdlugo årdlerisuteicarumanane.
ningiup suliagsså pingårneK
ningiup suliagssaisa pingårnerssaråt
ilaKutaussut tamarmik nerissatigut
perKingnartutigut inussutigssanik pi-
ssariaKartunik tamanik pissarnigssåt
isumagisavdlugo. tauvale ilaKutaussut
ingmingnik pivdlutik avdlatdlo piv-
dlugit pingitsoratik nåmagsiniagagssa-
råt nerissagssat perKingnartut neri-
savdlugit, — måssa imaKa nerissag-
ssiarineKartut mamarinerpåungika-
luardlugit. nerissagssat perKingnarne-
rinik ilisimangningnigssamut sule mi-
kivatdlårtut tamåna ilaKutarit ilåinit
— atåtamit, anånamit Katångutinitdlo
— iliniartariaKarpåt. imaKalo malugi-
simajungnarsivat méråncat angajor-
Kåmik nerissåitut itunik agsut neriu-
massartut. åma mérKat pitsaussunik
ilerKOKarnigssåt pivdlugo angajorKåt
pitsaussunik ilerKOKarnigssåt pingår-
tuvoK.
nerinerme IlerKut pitsaussut
nerissatdlo perKingnartut
sut-uko nerinerme ilerKut pitsaussut
ama nerissat perKingnartut?
uvdlåkorsiorneK autdlarKautigeriar-
tigo. tåssauniåsagaluarpoK imuk, inup
atautsip imiartorfik atauseK mardlug-
dlunit, igfiaK imugssuartalik, neKita-
lik imalunit aulisagartalik imaKalo
månik. nerissagssanik amerdlaneru-
ssunik pissariaKartitsissunut ajunge-
KaoK ivsingigagssat autdlarKausiutdlu-
git, kisiåne ingmånguåinaK sukuler-
dlugit. nerissatdlo paornamininguanik
imalunit saftimik, juicemigdlunit f-
miartorfingmut kingulerKiusisagåine
ajungilaK.
nerinivingme (frokost) åma imuk ig-
fiardlo sagdliutitariaKarput ilavdlugit
neKinik aulisagkanigdlunit, pingårtu-
mik aulisagkat umassutdlo avdlat er-
dlavé iluaKutaussorujugssuput. unu-
kut nerissat åma tåssaussariaKaraluar-
put neidt, aulisagkat imalunit månit,
pingåruteKarpordlo neKit aulisagkat-
dlo åssigingitsut pigssarsiarissarsinau-
gåine inussutigssat sapingisamik åssi-
gingitsut amerdlasut pineKarsinauv-
dlutik. åmalo pingårutilerujugssuvoK
uvdlormut nerinerit ardlåne imalunit
nerinerne mardlungne tamane naut-
sianik grønsaginigdlunit nerisinaugåi-
ne.
taimaisivdlune uvdlormut Kårsit-
dlardlune nerissaråine neKinik, auli-
sagkanik, imungmik, imugssuarmik
igfianigdlo imaKalo åma paornanik
grønsaginigdlo, tåuko pisiarineKarsi-
naugpata, tauva KularissariaKångilaK
inussutigssat åssigingitsut tamarmik
pigssarsiarineKarnigssåt. tauvalo ait-
såt nerissat tungaisigut ernumåssu-
taerunarsinauvoK, aitsfitdlo imaKa ig-
fiorfiup igalåve kioskivdlunit tungu-
sungnitsortai tamalåt alåkarterneKar-
sinåuput, — kisiåne nerissagssat per-
Kingnartut sujugdliutdlugit isumagi-
neKaratdlåsåput.
34