Atuagagdliutit - 19.07.1962, Side 16

»Så gør vi så’en,
når til kirke vi gå«
kingumut palasitut
ingerdlaridlerpugut
Godthåb hærges i øjeblikket af kur-
ser og møder. På skibshavnsvejen
møder man det ene øjeblik en flok
unge muskelmænd i røde trænings-
dragter, deltagere i et idrætskursus.
Det næste øjeblik render man på en
flok intelligent udseende lærere, som
er samlede til skoleledermøde. Og
udenfor landsrådssalen finder man
stort set hele Grønlands bestand af
præster, som står og slikker solskin
i et frikvarter. Det er Grønlands 10.
fælleskonvent, som er under afvik-
ling der.
Af de nævnte tre grupper er de rø-
de sportsfolk de kønneste og mest iøj-
nefaldende. Men vi præster har en
trumf i baghånden: På søndag vil det
være os, der tiltrækker os opmærk-
somheden, når vi i en procession så
lang som et ondt år skrider fra, prov-
steboligen over i „domkirken". Der er
ingen tvivl om, at det bliver mægtig
flot!
En præsteprocession er jo meget
højtidelig, men samtidig ligesom så
meget andet højtideligt, mennesker
hitter på, en lille bitte smule komisk
eller i det mindste morsom: En går
for hurtigt, en går for langsomt, no-
gen går i takt, andre går ikke i takt,
og hvis det blæser er der altid en el-
ler anden, der kommer til at træde i
sin formands skørter. Det mærkes ty-
deligt, at det med at gå i procession
ikke er noget, der passer alt for godt
for præster i den evangelisk lutherske
kirke.
På den anden side er det noget gan-
ske uskadeligt, der ikke på nogen må-
ateK Jehova
„Jehovap nalunaiaissue" sekte tai-
ma ingminik taissarpoK 1931-p ki-
ngornagut, ilaussortait isumaKarmata
taigutertik pruvfitip Isaiap kap. 43,10-
12-me sujuligtutaisa erKutineKar-
nerigåt: „ilivse nalunaiaissoråvse o-
KarpoK NålagaK (Jehova), nalunaiai-
ssoråvse Kinigaraluse.... nalunaiai-
ssoråvse OKarpoK NålagaK (Jehova),
någssåungitsumitdle Gutiugama". —
OKautsit tåukua nalivtine pissumut
sujuligtutaussutut påsineKarsinaune-
rat tåssunga tungassumik erKartungi-
katdlardlugo nåmagisavarput OKauseK
Jehova Kimerdlusavdlugo.
ateK tåuna bibilivtiningilaK. OKaut-
sit issuarneKartut agdlagsimavfiat
magperugko navssåriumårpat OKau-
seK „NålagaK". (testamentitorKame
kalåtdlisume „Gute" atorneKarpoK).
Kavdlunåtume OKauseK angisunik na-
Kinilerdlugo agdlangneKarpoK jutit-
dlo testamentitorKame Gutigissåta ar-
Kanut taorsiutdlugo atorneKardlune.
testamentitoncap OKautsivtinut nug-
ternerane ateK nangmineK atorneKå-
ngingmat „Nålagardle" taortigineKar-
tardlune, tamåna jutit nangmingneK
pissarnerånik malingningneruvoK. Ji-
susip nalåne jutit ima isumaKarsimå-
put inatsisit åipånik malingnigdluar-
neK imåitugssaussoK Gutip arKa iv-
dlernartoK taineKångitdluinartug-
ssauvdlune. taigutitdle avdlångortitsi-
ssut taorsiuneKartardlutik. sordlo ima:
„Kilait", „KutsingneruvsårtoK", ator-
neKarajungnerussordle tåssa „Nåla-
gaK". tåunalo avdlatdlunit taortaussut
jutit ugpertut tamagingne atortarpait
testamentitorKamik atuarnermingne
Gutip arKanik nåmagtuigångamik.
imåiportaordle hebræerit OKausinik
agdlagtarneK bibilip agdlangneKar-
Kautigisså åipersariåinarnit agdla-
gaussardlune. erssiutitai nangmineK
de behøver at anfægte ens præstelige
samvittighed, hvorfor jeg da også al-
tid sjokker med, så pænt jeg kan. Og
i grunden gør jeg det med glæde, for-
di det er en smuk og naturlig skik, at
gode venner og arbejdskammerater,
hvad enten de nu er palase’er eller
har anden geschæft, søndag formiddag
følges ad hen i kirken for at høre
Guds ord og synge nogle salmer.
Andet og mere ligger der jo ikke i
vor præsteprocession.
På søndag vil vi altså have en god
chance for at blive lagt mærke til. Og
hvis en og anden ved synet af de
mange præster skulle komme i tanker
om, at der i dette land ikke blot er
præster, men (hvad der unægtelig er
vigtigere!) en stor og livskraftig evan-
gelisk-luthersk menighed, da har vi
ikke gjort vort pompøse indtog for-
gæves.
Jo, den grønlandske kirke, som nu
allerede har godt et par århundreder
på bagen, består såmænd endnu, og
mig bekendt er der ingen overhæn-
gende fare for, at den vil forgå fore-
løbig trods alle de farer, der lurer på
den.
Og det skulle sådan set ikke være
nødvendigt at gøre opmærksom på
dens eksistens, eftersom praktisk talt
enhver grønlænder tilhører den, ken-
der den og elsker den.
Men alligevel: Der skrives og tales
så meget om de fremmede trossam-
funds sjælefiskeri i Grønland, at man
undertiden kan få det indtryk, at den
grønlandske kirke allerede er godt i
færd med at blive flået i stykker
erKoriagagssauvdlutik. åssigisavdlugo
agdlagkuvta Jlnhb OKauseK una taor-
serdlugo Julianehåb. taimåitutdlo
soK-uname paitsornernut avKutåungi-
naviångitdlat. agdlagkanigdlo ilisima-
ssut oKautsinut taimåitunut nalunaer-
ssutinguit ivertitalersimavait takune-
Karsinangordlugo erssiutit sut atorne-
Karnigssåt. Gutip arKata agdlangnera
ima issikoKarpoK: JHWH. aterdle tåu-
na tåisavdlugo saperamik erssiutit o-
Kautsimik „Nålagkamik isumaKaler-
sitsissut ilångusimavait, tåssame o-
KauseK (taigut) tåuna atugagssarisa-
gamiko. — taimaitdlutik puioriartui-
narsimavåt agdlangneK JHWH KanoK
taineKåsassoK. kristumiutdlo taimåi-
ssusermik ilisimangningitsut isuma-
Karsimåput atip agdlangnera erssiu-
sersuinaruniko encusavdlugo. taimai-
livdlune ateK Jehovah pingorsimavoK.
aterdlo tåuna Jehovap nalunaiai-
ssuisa ingmingnut tiguvåt. nalunaer-
putdlo ilagingnut kristumiunut ilau-
ssut Jehovap arKanik atuinginerat na-
lunaiautaussut ilagigåt ugpernermit
piviussumit pérsimanivtinut. OKarput
tamåna nålånginerussoK Gute Jeho-
vamik taineKarumangmat.
agdlagsimavfik Jehovap nalunaiai-
ssuisa taima isumaKarnermingnut ta-
persiutiginiartagåt tåssa Rum. agdlag-
kane kap. 10, 13: „Nålagkap (JHWH-
ip) arKanik tordlorfigingnigtoK ånag-
kumårpoK". tåunalo nalunaerKutari-
niartarpåt KanoK pingårtigissoK Gu-
tip arKanik erKortumik atuineK .
Kanordle oKåsaugut? — sujugdler-
mik: Jehovap nalunaiaissuinut aju-
ssårnarunaKaoK malugineKarmat o-
KauseK „Jehova" paitsornerussoK pi-
ssutit sujuline OKautigineKarérsut pi-
ssutigalugit. OKautsinik ilisimatutut
påsiniaissartut nalujungnaersimavåt
jutit JHWH taimatut tainaviångikåt,
taineKarnigssåle ilimanarnerussoK tå-
ssauvdlune „Jahve". J. L.
mellem pinsemissionsfolk, adventister,
Jehovas Vidner og katolikker. På den
baggrund kan det måske for en gangs
skyld være nyttigt at slå fast, at en
sådan sønderlemmelse er der slet ikke
tale om. Når alt kommer til alt, kan
de grønlændere, der er blevet vundet
for et fremmed trossamfund og som
følge deraf udtrådt af folkekirken, vel
tælles på een hånd. Altså ingen grund
til panik!
Vor præsteprocession på søndag
skal man derfor ikke opfatte som en
sørgemarch, for i kirkelig henseende
er der ikke noget at tude over. På den
anden side er det heller ikke nogen
triumfmarch: Vi ved jo udmærket, at
vi på mange måder er en alt for pas-
siv kirke, at vi så langt fra endnu har
fundet melodien, som skal spilles i
det nye Grønland.
Det bedste, som kan siges om os, er
måske i virkeligheden kun det meget
beskedne, at vi er ved at lære den
nye situation at kende, som vor grøn-
landske kirke står i.
Kirkelig set er det, og vil blive det,
en yderst spændende tid.
Den grønlandske kirke er på vej ud
af isolationens og monopolets tohun-
dredårige tusmørke, ud i den blæn-
dende sol og den skarpe vind. Man må
ikke undre sig over, om solen og vin-
den, der svider den i øjnene, gør den
lidt fortumlet.
Men også kun fortumlet. Hvis mån
går og tror, at den grønlandske kirke
er døende eller i hvert fald dødssyg,
er jeg bange for, at man undervurde-
rer denne mærkelige kirkes yderst
sejge konstitution. lum.
Jehovas Vidner —
bibelsk hedenskab
NAVNET JEHOVA
„Jehovas Vidner" har sekten kaldt
sig siden 1931, idet dens tilhængere
har den opfattelse, at den udgør en
opfyldelse af ordene hos profeten
Esajas kap. 43, 10—12: „Mine vidner
er I, så lyder det fra Jehova, min tje-
ner, hvem jeg har udvalgt.... I er
mine vidner lyder det fra Jehova. Jeg
er fra evighed Gud." — Hvordan det
kan gå til, at disse ord kan forstås
som en profeti om noget, der hører
vor tid til, skal vi se bort fra i denne
sammenhæng og nøjes med at se på
navnet Jehova.
Det navn forekommer ikke i vor bi-
bel. Hvis De slår op på det sted, der
lige er citeret, vil De finde ordet
„HERREN". Ordet er skrevet med
store bogstaver og står i stedet for det
navn, som jødefolkets gud har iflg.
det Gamle Testamente. Når vor over-
sættelse ikke bruger selve navnet,
men gengiver det med vendingen
„HERREN", følger den en tradition,
der går tilbage til jøderne selv. Om-
kring Jesu tid var de kommet ind på
den tanke, at en virkelig streng over-
holdelse af det 2. bud i loven måtte
betyde, at man slet ikke brugte Guds
hellige navn. Man brugte så i stedet
forskellige omskrivninger, f. eks.
„himlene" eller „den ophøjede". En
meget almindelig omskrivning blev
„Herren". Og denne eller andre om-
skrivninger brugte så de fromme jø-
der overalt, hvor de under oplæsning
af det Gamle Testamente stødte på
Guds navn.
Nu forholder det sig sådan, at det
hebræiske skriftsprog, som bibelen
oprindelig er skrevet på, kun har
medlyde. Selvlydene måtte man selv
tænke sig til. Det ville altså svare til,
at vi skrev Jlnhb i stedet for Juliane-
håb. Det kunne naturligvis føre til
misforståelser, og de skriftkloge fandt
da på at anbringe små tegn i teksten,
sådan at man kunne se, hvilke selv-
lyde der skulle læses. Guds navn så
således ud: JHWH. Men nu turde
man jo ikke udtale det navn, og der-
for tilføjede man de medlyde, der
hørte til ordet „Herren", for det var
jo alligevel det ord, man skulle sige.
Så glemte man efterhånden, hvordan
JHWH egentlig skulle udtales, og de
kristne, der ikke kendte noget til sa-
gens sammenhæng, mente, at de blot
kunne læse ordet med de medlyde,
der var skrevet til i teksterne. Såle-
des opstod navnet Jehovah.
Dette navn har Jehovas Vidner ta-
get til sig. De hævder, at det, at vi,
som tilhører den kristne kirke, ikke
benytter Jehova-navnet, er et af teg-
nene på, at vi er faldet fra den sande
tro. Det er ulydighed, siger de, for
Gud vil kaldes Jehova.
Et af de skriftsteder, som JV anven-
der til støtte for deres påstand, er
Romerbrevet kap. 10, 13: „Thi enhver,
der påkalder Herrens navn, skal frel-
ses". Det sted tager de som et af teg-
nene på, hvor vigtigt det er at bruge
Guds rigtige navn.
Hvad skal vi nu sige dertil? — For
det første, at det må være meget pin-
ligt for JV, at man har opdaget, at or-
det „Jehova" er en misforståelse, der
er opstået af de grunde, som jeg har
nævnt ovenfor. Sprogforskerne har
fundet ud af, at jøderne aldrig har
kunnet udtale JHWH således. Den
mest sandsynlige udtalte af navnet er
„Jahve".
månarpiaK Nuk sungiusartitauner-
nigdlo atautsiminernigdlo ulivkårpoK.
umiarssualiviup avKutåne nåpigssau-
ssarput inåsugtorpåluit pitdlaguna-
vigsut augpalårtunik sungiusautinik
atissalerdlutik sporternermut sungiu-
sainerme ilaussut. tugdliane nåpilisa-
narput iliniartitsissorpåluit silatugu-
navigsut, atuarfit sujulerssuissuisa a-
tautsiminerånut katerssusimassut.
landsråditdlo atautsimitarfiata silatå-
ne takugssåuput Kalåtdlit-nunåta pa-
lasé tamåkingajagdlutik, anitsiarfing-
mingne seKinarigssuaK nuånarssauti-
gigåt. tåssa Kalåtdlit-nunåne palasit
atautsimut atautsiminerisa Kuligssåt
ingerdlåneKarmat.
pingasunit tåukunånga taissanit
sportertartut augpalugtut kussanar-
nerssauvdlutigdlo malugilertornarne-
ruput. palasitdle pigssamauteKarput:
sapåtiugpat soKutigineKarumåramik
takeKalutik ingerdlaordlutik provstip
igdlorssuanit oKalugfiliålerunik ku-
ssanalåsajungnarsiput!
palasit ingerdlaortarnerat nagdliu-
torsiorpalugtaKaoK. taimåitordle nag-
dliutorsiornertut avdlatut inuit ume-
rortagåtut itdlunisaoK Kuianartungu-
arsiagssaKarsinaussardlune, ilåt su-
kavatdlårsinaungmat avdlalo kigåi-
patdlårdlune, ilait avdloraKatigit ilai-
le avdloraKatigingnatik. anordlerå-
ngatdlo sujulimik ånorårssuånik
tungmaerKajåsinaussardlutik. ma-
lungnartarpoK ingerdlaorneK lutheri-
kussut ivangkiliusiortut palasinut na-
lerKutorujugssungitsutut itoK.
igdluagutdle ajoKutåungilaic, pala-
sip nalungeKatigingnissutånut ajoKU-
tigssarsiviussariaKarnane, taiméitu-
mik peKataussarångama sapingisav-
nik iluasårtarpunga. nuånårutigissar-
paralo ilerKungmat pissusigssamisor-
toK ikingutitorKat suleKatitdlo palasi-
ugunik avdlamigdlunit sulivfeKarunik
sapåme uvdlup KerKata sujornagut o-
Kalugfingmut ingerdlaKatigigsut Gutip
OKausia tusarumavdlugo tugsiaKati-
gigkumavdlutigdlo.
avdlamik angnerussumigdlo palasit
ingerdlaortarnerånitoKångilaK.
sapåtiugpat soKutigingnigfiugunar-
sinauvoK. palaserpagssuitdle takuler-
dlugit kimigdlunit isumaliortoKåsag-
pat nuname tåssane palasinåungitsut,
(pingårnerungårtumigdle!) ilagigpag-
ssuaKartoK lutherikussunik ivangkili-
usiortunik umavdluartunik, (isuma-
mik taimåitumik pilersitsisinaugune)
tauva iseriartornerput kussanarsågaK
pilugsinarsimåsångilaK.
tåssame ilagit kalåtdlit ukiut untri-
tigdlit ardlilårdlugit tåssaorérsimassut
sule atåput, nalungisaralo nåpertor-
dlugo månarpiaK navianartOKångikat-
dlarpoK nungunigssfinut, nauk navia-
nartut tamalåt Kamagaluartut-,
taimaitdlunilo pissariaKångilaK ata-
nigsså ei’Kartusavdlugo kalåtdlip kia-
lunit ilagissuseK åtavigingmago nalu-
ngingmago asangmagulo.
taimåitordle: agdlauserineKartar-
dlunilo OKatdlisigineKartarpoK avdla-
tut ajoKersuteKartut Kalåtdlit-nunå-
tut tarninik aulisartutut inerat, ilåne
ima misiginartardlune kalåtdlit ilagit
avgulungneKalerérsutdlusoK pinsisior-
tut adventistit Jehovap nalunaiaissui-
sa katugdlitdlo akornåne. taimåiso-
ringnigtoKarsinaunera pivdlugo imaKa
iluaKutausinauvoK måna erssersikåi-
ne: taima avguluisimaneKångitdlui-
nartOK. tamaisa atautsimut issigalugit
kalåtdlit avdlatut ajoKersutilingnut i-
långusimassut taimalo folkekirkemit
avigsårsimassut ikigtuararssuput. tå-
ssa erKigsivérussutigssaunatik!
taimaingmat sapåtiugpat palasit i-
ngerdlaornigssåt påsissariaKåsångilaK
aliasumik ingerdlaornertut, ilagissut-
sivme tungå issigalugo KissatigssaKå-
ngikatdlarpoK. igdluatungågutdle å-
måtaoK ajugausimårnerup ingerdlaor-
neringilå. nalungitdluarparput Kavsi-
tigut ilagigfigput uningåinartutut Ka-
noK iliorniångipatdlårtOK. sule erinaK
Kalåtdlit-nunåne nutåme atugagssaK
navssårisimångikigputdlusoK.
uvagut pivdluta OKautigineKarsi-
naussoK pitsaunerpåK unåinaugunar-
Pok agsut ajukutdluta pissuseK kalåt-
dlit ilagit atuligåt ilisariartulerigput.
ilagit tungånit issigalugo agsut so-
KutiginartuvoK soKutiginartuarumår-
dlunilo ilagit kalåtdlit ingmikortitau-
nerup kisermåussineruvdlo ukiuisa
200-t tarrajungnerånit anitdlagutiler-
nerat seKinersumut taimåitordle anor-
ssårtumut. tupingnåsångilardlo seKi-
neK anorilo issinut Kusimanartut å-
måtaoK påtsivérutitsilisagaluarpata.
påtsivérutinardlutigdle. isumaKar-
toKarpåme kalåtdlit ilagit toKujartor-
tut toKussutigssamingnigdlunit nå-
parsimassutut itut, isumaKarpunga
taimåisoringnigtut nautsorssutigingi-
kåt ilagigfiup tåussuma pissusia
maigtupilorujugssuaK. lum.
KB-p frokostimut imiårå —
kimikitsoK mamartordlo
Savner De lys?
KaumarKutigssai leidvit
I løbet af de sidste 5—6 år har
vi leveret over 100 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnåtdlagissiutérKat 100 sivnigdlit Kalåtdlit-
nunånut tunisimavavut:
nikitagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik OKautigalugo Kanordlunit
itut.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itoK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersutigalugo.
^ S€ecfrUc
Vesferbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
Jehovas Vidner — Gutimik
nalussuseK bibilimik tungavilik
16