Atuagagdliutit - 16.08.1962, Qupperneq 3

Man må nu søge at stimulere
til fiskeri med større både
avangnardlernit ilaussortaf, såmerdlernit, nordlige medlemmer fra venstre: Ma-
rius Sivertsen, Anda Nielsen, Elisabeth Johansen, Ole Svendsen, Peter Jensen.
sakket mest agterud, er den sociale
forsorg — et område, som vi her i
landsrådet bærer ansvaret for. Her
har vi en indgribende lov- og ved-
tægtsmæssig reform af de sociale be-
stemmelser på trapperne, og socialin-
spektør Kaj V. Petersen, som rådet
har antaget som sagkyndig konsulent,
vil på et senere møde gøre nærmere
rede for sine forslag, der vil betyde
forøgede, men nødvendige udgifter for
landskassen både med hensyn til
størrelsen af de sociale ydelser og
med hensyn til det administrative ap-
parat.
Men herudover vil det være af hel
afgørende betydning, at der i de kom-
mende år finder en meget betydelig
udbygning sted af de sociale institu-
tioner. Vuggestuer, spædbørnshjem,
småbørnsstuer, børnehaver og børne-
hjem må opføres, og en iværksættelse
af mødrehjælpsforanstaltninger tilli-
ge med en individuelt præget social-
rådgivning vil blive påtrængende
nødvendig.
Når man yderligere tager i betragt-
ning, at landsrådets igangværende ar-
bejde for ungdommen med etablering
af ungdomsklubber, lærlingehjem og
idrætspladser tiltrænger en intensive-
ring, vil man forstå, at der i de nær-
meste år vil blive stillet betydelige
krav til landskassen, krav, der er så
store, at det nok vil være vanskeligt
for landskassen at overkomme dem
alle. For at løse disse opgaver, bør
man derfor søge at få etableret et
nærmere samarbejde med private
børne- og ungdomsinstitutioner i
Danmark og med staten.
Endvidere vil det være ønskeligt,
om kirken, der jo heroppe spiller en
væsentlig større rolle i den daglige
tilværelse end i det egentlige Dan-
mark, gennem en aktiv, personlig
rådgivning og på anden vis vil yde
sit bidrag til løsning af de utallige
problemer, som vi i hverdagen kæm-
per med. Det er mit indtryk, at man
fra den kirkelige ledelses side er me-
get positivt indstillet, og jeg håber,
at de overvejelser, man i øjeblikket
er i gang med, må føre til et godt re-
sultat.
GRØNLÆNDERE I
NØGLESTILLINGER
Det er i de forløbne år ofte blevet
sagt, at man fra den danske stats si-
de har gjort så meget for den tekni-
ske, erhvervsmæssige, skolemæssige
og sundhedsmæssige side, men kun
lidt eller intet for den kulturelle og
menneskelige side. Jeg tror, at det er
med god grund, at den danske stat
har været tilbageholdende på dette
område.
Personlig har jeg altid været af
den opfattelse, at en kulturel og
oplysningsmæssig kampagne i så
stor udstrækning som muligt bur-
de hvile på grønlænderne selv.
I dag synes jeg, at vi kan konsta-
tere, at alle kulturelle og oplysnings-
mæssige nøglestillinger er besat med
grønlændere. Her kan nævnes skole-
direktøren, radiofonichefen, oplys-
ningskonsulenten, redaktøren af A/G
og forstanderen på Knud Rasmussens
højskole i Holsteinsborg. Der påhvi-
ler disse folk et stort ansvar for —
og et stort arbejde med — i de kom-
mende år at lede den kulturelle ud-
vikling, at formidle overgangen mel-
lem gammelt og nyt og at drage om-
sorg for, at befolkningen får den nød-
vendige oplysning om, hvad det er,
der sker i disse år.
For at løse denne opgave er det ab-
solut nødvendigt, at de støttes fra
grønlandsk politisk side, og her må
ikke mindst landsrådsmedlemmerne
gøre deres indsats. Samtidig må man
dog også fra befolkningens side være
indstillet på at lytte til disse folk med
et åbent og positivt sindelag.
Og hermed byder jeg rådets med-
lemmer velkommen til landsrådsar-
bejdet i 1962.
jornångilaK Kitåta Kernane nutånik
sulivfigssuanarfigtårtugssat tdssaussut
sujunigssame inuniarnikut pigssanar-
dluarnerulernigssamut isumavdluarfi-
ginerussagssat. Kularutigssåungitsu-
mik ingerdlausek taimåitoK inungnit
ardlaligssuarnit ajoraluarnerarneKar-
sinauvoK, taimåikaluartordle isuma-
Karpunga ukiut ingerdlaneråne taima-
tut isumanarnera erKortussoK påsi-
narsiumårtOK. kisiåne KanoK pissotcå-
sagaluarpatdlunit niuvertoruseKar-
fingne asimioKarfingnilo ardlaligssu-
arne inutigssarsiuteKarnerup tungåti-
gut månarpiaK nalorninartorsiutigssa-.
narnerata pissortaussunut åssigingit-
sunut, tdssa nålagauvfingmut, lands-
rådimut kommuninutdlo — pissaria-
k artilersimavå nålagkersuissut ani-
rigaussautåinik nunaKarfingnut tamå-
kununga atugagssinigssaK mianerssu-
tigivdluinarniarneKartariaKartoK.
nangminerssordlutik inutigssarsiu-
teKartut akornåne — tåssa sulissar-
toKarnermut, niuvertarfiteKarnermut
sulivfigssuaKarnermutdlo tungassuti-
gut ukiune måkunane mikingitsumik
inerikiartorneKardluarpoK. sulivfit ta-
måkua ilait ardlaligssuit patajaitsu-
mik tungaveKardlutik ingerdlatarine-
Karput, inungnut iluaKutigssiussiner-
mik saniatigut sulivfit nålagauvfing-
mit ingerdlatarineicartut kisimitdlutik
nangmagarisimassar aluinik ku j anar-
tumik OKilisåussissuvdluarsimavdlu-
angnerussunik aulisariutitårnigssaK
måna pilerisårutigissariaKalerpoK
(Fortsat fra forsiden)
Når man har set sig nødsaget til at
gå over til denne form for koncen-
treret boligbyggeri i de grønlandske
byer, skyldes dette dels mangelen på
velegnede byggegrunde i byerne, og
dels, at man ved denne form for byg-
geri opnår den ■ bedst mulige økono-
miske udnyttelse af anlagte eller
planlagte vandlednings- og kloakan-
læg.
UDDANNELSESPROGRAMMET
Det grundlæggende i al uddannelse
er undervisningen i skolen. Her
ligger det således, at en omfattende
forbedring af undervisningen er un-
dervejs, og at bygning af skoler og
klasseværelser finder sted i et tempo
som aldrig før. Desværre betyder den
kolossale befolkningstilvækst, som ef-
ter sigende procentvis er den højst
registrerede i verden, at hovedparten
af skolebyggeriet ofte må gå til at
dække det stadig stigende børnetals
behov og ikke i det omfang, det var
ønskeligt, betyder en egentlig for-
bedring af undervisningsmuligheder-
ne. En endnu større indsats i skole-
byggeriet i de kommende år er derfor
af den største betydning, og man har
da også forsøgt at tage hensyn hertil
i de langtidsprogrammer, der er ud-
arbejdet i samarbejde med skoledi-
rektionen.
CENTRALHOSPITAL I GODTHÅB
Sundhedsvæsenet har i det forløbne
år været præget af en jævn og rolig
udvikling. Der er grund til navnlig
at gøre opmærksom på den udvidelse
der har fundet sted på Dronning Ing-
rids Hospital, hvor den kirurgiske af-
deling i løbet af nær fremtid kan tage
en fuldt moderne operationsfløj i
brug. For nylig er der ansat en medi-
cinsk overlæge med henblik på op-
bygningen af en effektiv medicinsk
hospitalsbehandling. I løbet af nogle
år kan vi sikkert regne med at have
et virkeligt centralhospital • her i
Godthåb.
Takket være den udbygning af
sundhedstjenesten, der i de forløbne
år har fundet sted i det meste af
Grønland, er den mæslingeepidemi,
som i øjeblikket hærger store dele af
Grønland, i færd med at blive be-
kæmpet effektivt.
AFFOLKNING AF NOGLE
UDSTEDER
Erhvervslivet frembyder et billede
på godt og ondt.
I de egentlige fiskeridistrikter ser
vi, hvordan fiskeriet stadigt går frem-
ad. Til gengæld ser vi andre egne af
Grønland — og jeg tænker her navn-
lig på norddistrikterne og på en
række udsteder og bopladser, hvor
produktionen er i rivende tilbage-
gang. En virkelig forbedring af er-
hvervslivet på disse steder forekom-
mer overordentlig vanskelig — måske
endda umulig. Hjælpeforanstaltninger
til en delvis affolkning af disse steder
må alvorligt overvejes, og for de
navnligt lidt ældre, der fastholder at
forblive, hvor de er født, opvokset og
allerede har en gerning bag sig, må
vi overveje, hvilke støtteforanstalt-
ninger der kan etableres.
Ser man lidt ud i fremtiden, må
det imidlertid forekomme klart, at
det bliver ved de nye industrilentre
i Vestgrønland, at mulighederne for
en virkelig forhøjelse af levestandar-
den foreligger. Der er utvivlsomt
mange, der vil beklage denne udvik-
ling, men jeg tror, at tiden vil vise,
at jeg har ret i denne betragtning.
Under alle omstændigheder forplig-
ter de i øjeblikket usikre erhvervs-
forhold på så mange udsteder og bo-
pladser de forskellige myndigheder
— staten, landsrådet og kommunerne
— til at være overordentlig forsigtig
med at investere offentlige midler på
disse steder.
Inden for det private erhvervsliv
— og det gælder såvel håndværk og
handel som industri — er der i disse
år sket en ikke ringe opblomstring.
Mange af disse virksomheder hviler
på en sund og fornuftig basis og har
været til gavn for befolkningen sam-
tidig med, at de har virket som en
velkommen aflastning for den byrde,
der ellers har påhvilet de statslige
virksomheder.
At det så var ønskeligt, at der i
endnu højere grad var en aktiv med-
virken fra grønlandsk side skal ikke
skjules, men den indsats kommer
utvivlsomt.
Det er en vigtig opgave i disse år
at søge at skaffe balance i udviklin-
gen, således at det grønlandske sam-
fund kan udbygges så harmonisk
som muligt.
DEN SOCIALE FORSORG
Et af de områder, som desværre er
(kup. 1-me nangitan)
ssuarnut tulåussuissartugssanut suli-
ssorissagssanutdlo sulivfigssuarnut tu-
ngassunik suliagssaKartineKartugssa-
nut igdlugssat pilernguneKalersug-
ssåuput.
aulisartunut Nungme sulivfigssua-
Karfigssamut pissamingnik tulåussue-
Katauniardlutik nugtertugssanut „au-
lisartut igdloKarfiat“nik taissame ig-
dluliortiterneK 1962-ime autdlartine-
KarsimavoK, autdlarKåumutdlo sana-
neKaratdlåsåput ilaKutaringnut 24-nut
inigssiat umiarssualiviup sulivfigssu-
artågssavdlo erKåne itugssat.
neriutigåra aulisartut pikorigsut
nangminerissamingnik pujortulé-
ragdlit Kalåtdlit-nunane nunanar-
fingnit avdlanitut påsiumåråt, ta-
matumane pineuartoK tåssaungmat
neKerorut pitsavik nukinginan ilu-
aKutiginiarneKartariaicartoK sule
igdlut ilait inugssarsineKangikat-
dlartitdlugit.
1961-ime 1962-imilo boligstøttip ig-
dluliortiternerata ilisarnautigivdlua-
lersimasså tåssauvoK igdloKarfingne
angnertusigalugtuinartumik igdlut i-
laKutaringnut ardlalingnut inigssiat
igdlutdlo uiguleriåt sananeKartalersi-
mangmata.
atautsimut eKiterivdlune taimatut
Kalåtdlit-nunane igdloKarfingne ig-
dluliortariaKalersimanermut pissutau-
ssut ilagait igdloKarfingne igdlulior-
figssarKigsunik amikisålersimaneK §-
malume taima itunik igdluliortalersi-
manikut erKagkanut kugfiliat er-
nguvdlo avKutai piorérsut pilerssåru-
tigineKartutdlo amerdlavatdlånik ani-
ngaussartuteKarane sapingisamik ila-
Kutaringnut ardlalingnut iluaKutigini-
arssariniarneKarmata.
ilmiartitaunermik pilerssarut
iliniartitaunerup tamarme tunga-
vigalugo autdlåvigissagsså tåssauvoK
atuarfingme atuartitauneK. tamatu-
manilo OKautigissariaKarpoK atuarti-
taunikut pitsångorsainigssaK angner-
toic ilimagissariaKalersimangmat, atu-
arfitdlume initdlo atuarfiussut sanaor-
torneKarnerat aitsåt taimak angner-
tutigilersimavdlune. inuitdle amerdli-
artorneru j ugssuata, OKautigineKartut
maligdlugit procentingordlugit naut-
sorssoråine silarssuarme pilertorner-
ssaussup ajoraluartumik kingunerisi-
mavå atuarfit sanaortugaussut amer-
dlanerssaisa mérKat atuartut amer-
dliartortuarnerat angumarKåinarmå-
ssuk, taimalo atuarfiliortiternerup
kigsautiginaraluartutdle angnertutigi-
ssumik iliniartitaunikut pitsångorsai-
vigineKarneK kingunerisinausimångi-
gatdlardlugo. taimåitumik atuarfilior-
titernerup ukiune aggersune sule ang-
nerussumik ilungersuneKarnigsså pi-
ngåruteKardluinartuvoK, tamatumani-
lume sujunigssamut pilerssårusior-
dlune skoledirektøreKarfik ministere-
Karfigdlo suleKatigalugit sulissutiging-
ningniarnerme pissariaKartitsineK ta-
måna naj orKutariniarneKångitsorsi-
mångilaK.
naparsimavik NungmitoK
perKingnigssåkut suliaKarnerup tu-
ngåtigut ukiume Kångiutume ineriar-
torneK patajaitsumik ingerdlåinarsi-
mavoK. pingårtumik pissutigssaKar-
poK Dronning Ingridip nåparsimavia-
ne agdlilerineK téisavdlugo, tåssanime
pilagtaissarfigtåK nutålianik atortorig-
sårutilik ungasingitsunguåkut atorne-
KalersugssångorpoK. Kanigtukut na-
korsaunertåK atorfinigtineKarpoK nå-
Ausiangnii ilaussortaK Hans Lynge
råde sivnerdlugo afautsimmerup ang-
marneKarnerane oxalugtoK.
Medlemmet tra Egedesminde Hans
Lynge talte på rådets vegne ved
åbningen.
parsimassunik pilagtagagssaunatik
nakorsartinartugssanik nakorsaissar-
nerup suniuteKardluartumik ingerdlå-
neKalersinaunera sujunertaralugo pi-
orsainiartugssamik. nautsorssutigisi-
naugunarparput ukiut ardlagdlit i-
ngerdlaneråne naparsimavik tåuna
NungmitoK nåparsimassunik Kalåt-
dlit-nunånit tamarmit pissunik nakor-
saissarfigtut tamåkissumik atordluar-
neKarsinaulisassoK. Kalåtdlit-nunane
tamangajangme penringnigssamik i-
sumagingningnerup ukiume Kångiutu-
me piorsaivigineKarnerata kinguneri-
ssånik Kalåtdlit-nunåt tamåkingaja-
vigdlugo uvdlune måkunane mæs-
lingertoKarnera akiordlugo måna i-
ngalangneKaralugtualerpoK.
nunanarfit ilaisa inuerunigssåt
inutigssarsiuteKarneK ajungitsunik
aj ortunigdlo nivtarsautagssaKarpoK.
nunap avgornerine aulisarnermik i-
nutigssarsiuteKardluarfiunerussune
malugissagssauvoK aulisarneK sujua-
riartortuarsinartoK. akerdlianigdle a-
rajutsissagssåungilaK Kalåtdlit-nunå-
ta ilaine — tamatumane erKarsautigi-
neruvåka distriktine avangnardliune-
russune kisalo niuvertoruseKarfingne
asimioKarfingnilo ardlalingne — tu-
nissagssiorneK kinguariartuåginartoK.
nunaKarfingne tåukunane inutigssar-
siuteKarnerup pitsångorsaivigalugo i-
kiorserniavingnigsså ajornakusortoru-
jugssuvoK — imaKame agdlåt ajorna-
vigdlune. nunaKarfit tamåkua ilåtigut
inuerutinarnigssånut tapersersuteKar-
dlune sulissutigingningnigssaK imåi-
nåungitsumik erKarsautigineKartaria-
KarpoK, inungnutdlo pingårtumik u-
torKaunerussunut nunaKarfingmingne
inungorfigisimassamingne, peroriar-
torfigisimassamingne sulivfiginiarsi-
massamingnilo umnarnigssamingnik
aulajangiussisimassunut KanoK iliv-
dlune ikiorsiniartarumårnigsså entar-
sautigissariaKåsavarput.
sujumut takordluilårdine påsineic a-
tik.
issertuneKarsinåungilaK kalåtdlit
tungånit sujornagornit sule angnertu-
nerussumik suliniarnerme peKatau-
ssoKarnigsså kigsautiginaraluaKing-
mat, Kularnångitsumigdle tamåna tå-
kutitdlarumårsimavoK.
ukiune måkunane nåmagsiniagag-
ssaK pingårtoK tåssa piorsainerup ig-
dlua’tungilingmik ingerdlåniarssari-
nigsså, taimailiornikut kalåtdline ino-
Katigingne sapingisamik tugdluartu-
mik ingerdlauseKarsinaorKuvdlugo.
inuit akornåne ikiuissarneK
pissutsit sujuariartornerme ajoralu-
artumik katataujartulersimagaluartut
ilagåt inuit akornåne ikiuissarneK, su-
liagssaK måne landsrådime akissug-
ssauvfigissarput. ikiuissarnerme aula-
(Kép. 11-me nangisaoK)
pitsaunerpdgi-
nait pigavut
ukiorpagssuame tugtflssaK
pigsigartoK danskit sikfijutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCH8PRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
Trawlspillet
med brudsikre ståltromler
Vore spil har bestået sin prøve
gennem årtier i mange hundrede
anlæg med de bedste resultater.
Køb det originale
A.J.S. TRAWLSPIL
kilisautinut amorutit
napissugssåungitsunik
kåvigtugdlit
uvagut amfirutautivut ukiorpå-
lugssuarne tamalårpagssuartigut a-
torneKardlutik misiligarnekarsi-
måput ajungitdluinartumik taku-
titaKarsimavdlutik.
A.J.S.-ip kilisautinut amorutai
pisiariniarsigik
ANDR. JENSEN & SØNNER . Specialfabrik for trawl- og vådspil
Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil“
3