Atuagagdliutit - 16.08.1962, Síða 9

Udbyttedeling — en ny form for præmiering
for de grønlandske fiskere og fåreholdere
Den nye ordning er gjort afhængig ikke af den samlede indhandling
men af den enkelte produktionsvirksomheds samlede slutresultat -Ar
Halvdelen af virksomheders overskud går fil K-fonden og resten fil de
enkelte producenter i forhold til deres indsats, men ikke over 10 pcf.
af deres indhandlingsbeløb
Direktør Hans C. Christiansen,
KGH, har i en ledende artikel i den
sidst udkomne KGH-Orientering skre-
vet om et nyt præmieringssystem for
de grønlandske fiskere og fåreholdere.
Direktøren skriver bl. a.:
For fangerne i Grønland har det
været muligt at indføre et præmie-
system, som giver større indtægter for
de gode skind. Vi har som bekendt og-
så i en årrække prøvet på at indføre
produktionsfremmende præmiesyste-
mer for fiskerne og fåreholderne —
men uden særlige resultater og vist
også uden at møde særlig forståelse.
Jeg tror dog, at det allersidste, en ud-
byttedeling, som vi netop har indført
med virkning fra 1. juli 1962, vil virke
i den rette retning.
Også her er der tale om en slags
præmiering af fiskerne og fåreholder-
ne, men præmieringen er gjort af-
hængig ikke af den samlede indhand-
ling men af den enkelte produktions-
virksomheds samlede slutresultat —
som fiskere og fåreholdere på mange
måder kan øve gavnlig indflydelse på.
Der er simpelthen tale om noget så
nyt og tidssvarende som udbyttede-
ling, som gør fiskere og fåreholdere
direkte økonomisk interesserede ikke
blot i størst mulig produktion, men
frem for alt i hensigtsmæssig og kon-
stant drift af produktionsanlæggene,
i god kvalitet, i lave omkostninger,
med andre ord i helheden af alle de
ting, der bestemmer, om en virksom-
hed giver et godt eller tåleligt eller
dårligt samlet resultat af hele årets
drift.
HVORDAN SKAL ORDNINGEN
PRAKTISERES
Udbyttedelingen indføres forsøgs-
vis for anden halvdel af 1962. Den
gælder principielt for alle produk-
tionsanlæg, men omfatter kun fisk
samt lamme- og fårekød. Under ord-
ningen falder således torsk, havkat,
rødfisk og hellefisk, men derimod
ikke torskelever, hajskind og hajle-
ver, rejer, spæk og skind af enhver
art.
for fiskeriet eller fåreavlen, udbetales
som efterbetaling eller „dividende" til
de fiskere og fåreholdere, der har le-
veret til anlægget. Beløbet fordeles i
forhold til producenternes leverancer
til anlægget i vedkommende driftsår-
dog foreløbig begrænset af en be-
stemmelse om, at denne dividende
ikke kan udgøre mere end 10 pro-
cent af den enkelte leverandørs ind-
handlingsbeløb.
Denne udbyttedeling er som sagt en
helt ny ide i Grønland, men selvføl-
gelig er den ikke ny, når man ser på
erfaringerne fra andre lande. Præmie-
systemer af denne art findes adskilli-
ge steder — og desuden ligger syste-
met meget tæt op ad andelsbevægel-
sens udbetaling af dividende, hvor
man ofte ser en tendens til at udbe-
tale ca. halvdelen af overskuddet til
producenterne og bruge den anden
halvdel til konsolidering af virksom-
heden. I vort tilfælde går den anden
halvdel som hidtil ind i K-fonden. K-
fondens funktion som instrument for
en politisk ønsket prisudligning og
som reservekonto over for ugunstige
konjunkturer har både fiskerne og
fåreholderne vist nok fuld forståelse
for.
OVERSKUDDET MÅ FORDELES
Desuden bør det ved en sådan
sammenligning huskes, at ej heller
private virksomheder kan udlodde
hele overskuddet. Noget må lægges
hen til fornyelse og udvidelse. Dette
forsyn er i Grønlands statens, men da
staten i sidste instans vel også er K-
fondens garant, må det være helt na-
turligt, at udbytteandelen begrænses.
Enhver grønlandsk fisker ved jo, at
der ved alt partsfiskeri også må være
en part til båden.
Udbyttedeling forudsætter selvføl-
gelig, at det enkelte produktionssteds
samlede regnskab — når alle omkost-
ninger både i Grønland og i Køben-
havn til både produktion og transport
og salg er betalt — udviser et over-
skud. KGH har i dag udbygget sit
regnskabsvæsen således, at vi for hver
eneste virksomhed kan lægge tallene
på bordet.
KVALITETSPRODUKTER —
LAVE OMKOSTNINGER
Alle har vist hørt, at NarssaK-fa-
brikken i de seneste år har givet
overskud, og derfor ser man nemt de
muligheder, som nyordningen byder
for fåreavlen. Det er vist heller ikke
ukendt, at filetproduktionen har gi-
vet overskud. Forhåbentlig fortsætter
det, for så vil der heller ikke være
problemer for de egentlige fiskeindu-
strivirksomheder.
Men hvordan ligger det med forar-
bejdningen af torsk i øvrigt? Blev det
ikke meddelt, at afsætningsorganisa-
tionen taber penge på saltfisken, men
stort set tjener på stokfisken? Jo, det
er rigtigt, når produktionen betragtes
under ét, men forholdet er jo netop,
at der er betydelig forskel på produk-
tionsresultatet i de forskellige områ-
der. I 1960 gav således saltfiskproduk-
tionen som helhed underskud, men
hvis man holder Godthåb distrikt og
Julianehåb distrikt uden for regn-
skabet, så var der overskud. På lig-
nende måde lå det med stokfiskpro-
duktionen. Overskuddet kommer fra
de pladser, der producerer en fin fisk
med små omkostninger. De steder der-
imod, som producerer en dårlig fisk,
der — måske efter bekostelig trans-
port — skal gennemgå vask og yder-
ligere tørring et andet sted, giver
selvfølgelig tab.
FLERE STEDER MED OVERSKUD!
Der er desuden ikke blot forskel
mellem distrikterne indbyrdes, men
også inden for distrikterne. I et dår-
fh. CARL ENGHOLM
QRUNOLAOT 1141
NYHAVN 47 — KØBENHAVN K
angatdlatit peKUtait — uligssuit
tingerdlautigssiat tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussl-
agssat — orssut mångertoK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibsinventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
ligt distrikt kan meget vel findes et
udsted, som giver fint overskud. Til-
svarende kan der findes dårligere
pladser inden for et godt distrikt.
Desuden nærer jeg den overbevisning,
at endnu flere steder kunne give et
godt resultat, men det kan vi kun nå,
hvis producenterne hjælper os, f. eks.
med at sikre så stor og jævn tilførsel
af råvarer som muligt og i så god
kvalitet som muligt, og hvis de hjæl-
per os med sikring af den nødvendige
gode arbejdskraft.
FÆLLES MEDVIRKEN
Producenternes muligheder for at
hjælpe produktionsanlæggene til gode
resultater er faktisk meget betydeli-
ge. De er mindst lige så store som den
indsats, arbejderne og andre gør. Ar-
bejderne kan honoreres ved akkord-
lønninger eller præmiesystemer, og
fangernes tilsvarende indsats har
kunnet honoreres ved de kvalitets-
præmier, der udbetales efter skinde-
nes vurdering i København. Derimod
indeholdt det hidtidige system for ind-
handlingspriser for både fiskeri og
fåreavl ikke samme stimulans til fi-
skerne og fåreholderne.
Denne stimulans får vi i nogen grad
med den nye udbyttedeling. Ved den
afrunder vi den bygning, som KGH’s
samarbejde med de grønlandske pro-
ducenter hviler på. Jeg føler, at vi
herved — med fuld tilslutning fra fi-
skernes og fåreholdernes organisatio-
ner — har skabt en kraftig grobund
for økonomisk interesse og dermed for
en økonomisk forståelse, der igen kan
danne grundlag for en betydelig vide-
re udvikling, hvor grønlænderne selv
ret hurtigt kan komme til at spille en
stadig større rolle.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
ÅLBORG — KØBENHAVN — ÅRHUS
Ordningen praktiseres foreløbig på
den måde, at halvdelen af det netto-
overskud, der opnås af de nævnte
produkter ved et produktionsanlæg
50.000 ispinde
med hvert skib
i«
Vi er her i Grønland ved at blive
storforbrugere af flødeis. Hvert skib,
som i sommersæsonen rejser herop,
medtager ca. 50.000 ispinde, og for-
bruget stiger hele tiden. Forhandler-
ne af flødeis har store lagre, som de
får opbevaret i KGHs kølehuse i by-
erne. Salget af is i Grønland er ikke
sæsonpræget som i Danmark. Herop-
pe går salget glimrende — selv med
20 graders frost.
For nogle år siden har det været
på tale at fremstille konsumis i selve
Grønland, men på grund af særlige
hygiejniske krav har dette ikke kun-
net lade sig gøre.
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKarnerpåt
aulisariartåtinut sanåK
Den nye brochure på grønlandsk med
beskrivelse af B & W ALPHA-motorer
fra 100 til 280 EHK findes nu på GTO’s
motorværksteder og kan endvidere re-
kvireres ved henvendelse til fabrikken.
B & W ALPHA-motorit 100-mit 280-
mut EHK navsuiautåt agdlagartaK nu-
tåK kalåtdlisoK måna GTO-p motorile-
rivine navssågssaulerpoK åmalo fabriki-
mut sågfigingningnikut piniarneKarsi-
nauvdlune.
Stor driftssikkerhed og lavt brændsels-
olieforbrug har skabt ef verdensom-
spændende marked for B & W ALPHA
2-takts ventilløse dieselmotorer.
Isumangnaifsumik ingerdlassarnermikut
oliemigdlo atuinikfnermikut B & W AL-
PHA dieselmotorit 2-takf-igdlif venti-
leKéngitsut silarssuarme angnertQmik
funiniagaulersiméput.
A./S FREDERIKSHAVN • TELEGRAMADRESSE »ALPHA«
9