Atuagagdliutit - 16.08.1962, Síða 15

19 pigespejdere fra Grønland
på KFUK-spejdernes landslejr
— Var uden tvivl de mest totograferede spejdere i lejren,
når de trak i nationaldragter
På KFUK-spejdernes store lands-
lejr med 13.000 deltagere fra 20 na-
tioner var den grønlandske division
repræsenteret af 19 piger og førere,
hvoraf de 13 var grønlændere. Lejren,
der var den største pigespejderlejr,
der endnu har været arrangeret i Eu-
ropa, lå i et smukt terræn ved Hald
Hovedgård nær Dollerup Bakker.
En del af de grønlandske pigespej-
dere havde deres nationaldragter
med, og det er ikke meget forkert at
sige, at de var lejrens midtpunkt, i
hvert fald var de de mest fotografe-
rede spejdere i lejren, når de mødte
frem i deres farvestrålende dragter.
Så stor var efterspørgslen efter auto-
grafer og billeder, at pigerne til sidst
solgte autograferne og retten til at
tage billeder til fordel for tropskas-
sen. (Skulle der et smil på billedet,
kostede det ekstra). Til trods for det
stort anlagte arrangement var der al-
ligevel rigtige spejderøvelser og ture,
primitiv madlavning og hvad der nu
ellers hører med til en spejderlejr.
I øvrigt var lejren ualmindelig vel
tilrettelagt, så alt forløb planmæssigt,
beretter divisionschef Ester Mikkel-
sen, Godthåb, fra lejren.
Naturligvis havde lejren også sin
egen avis „Kjeltringen“, og heri be-
rettede en af de grønlandske delta-
gere:
FRA VERDENS STØRSTE 0 TIL ...
„Vi er nitten pigespejdere fra Grøn-
land, der knapt er kommet os over
flyveturen over Atlanterhavet — fire
timer med jetjager, før vi gik i gang
med vores næste oplevelse, landslej-
ren.
Selv om vi kommer fra verdens
største ø, så har vi nok fået lejrens
mindste lejrplads. Vi må i hvert fald
forberede folk med store fødder på, at
de må gå baglæns ud af lejrpladsen
igen, for her er ikke plads til at
vende!
Vi var meget spændt på, om vort
nye køkkentelt, som vi skulle indvi
på denne lejr, var vandtæt. Det er
lavet af en nylon-faldskærm, som vi
har fået fra den amerikanske base. Vi
fik det prøvet i aftes.' Det var ikke
tæt!
Tænk jer, så er der nogen, der tror,
at vores kamikker er lavet af papir.
De er skam lavet af farvet sælskind,
og vore mødre har selv syet dem.
TÆNK, RIGTIG MÆLK FRA FLASKER
Når vi skal lave mad, synes vi, det
er meget sjovt at lave bål af birke-
træ, men vi synes sandelig, at vor
grønlandske lyng futter meget bedre.
Det er for resten noget dejlig mad, vi
får i lejren. Tænk, rigtig mælk fra en
flaske på havregrynene om morgenen.
Ih, hvor er det dejligt at være fri for
at røre mælkepulver ud i vand først.
Men vi kunne nu godt tænke os en
rigtig saftig hvalbøf på middagspla-
nen!
Åh, nej. Det er ikke isbjørnenegle,
vi har hængende på indgangsportalen.
Det er barden fra en hval. De sidder
inde i munden, og de bruges til at si
alle de små dyr fra, som hvalen le-
ver af.
En af de nitten.
{ ; V *
-i
Indgangsportalen til den grønland- kalåtdlit tangmårsimassut tangmår-
ske trops lejrplads på KFUK-spej- simavfiata isåriåta KulåmfoK,
dernes landslejr.
Til en spejderlejr hører også primi-
tiv madlavning —• det var stegt kyl-
ling, som her fortæres med største
velbehag.
spejderitut autdlårsimanermut ilau-
vok silåinarme nerissagssiorsfnau-
nigssaK. måne kukukuarKamik siaf-
serssuårsimåput mamarssautigeKalu-
gulo nerivdlugif.
Under dronning Ingrids besøg i spejderlejren overrakte
tropsfører Ane Hard, Godthåb, en blå ædelsten til
dronningen. En del af spejderne havde selv sparet sam-
men til gaven.
kungip nuliata Ingridip tangmårsimavfingmut iikerårne-
rane tropsføreriussup Ane Hardip nungmiup tunissute-
Karfigå ujarKamik erdlingnartumik tungujortumik. spej-
derit tangmårsimassut ilait nangmingneK aningaussanik
kaferssueKatausimåput.
spejderit niviarsiarKat 19-it Danmarkime
inigssmeKarsimavdlune.
silarssuarme KeKertat
angnerssanit
sårunalume tangmårsimavfik tåuna
nangminerissaminik atuagagssiaKar-
simavoK, tåssuna kalåtdlit niviarsiar-
Kat ilåt agdlagsimavoK:
„uvagul Kalåtdlit-nunanérsugut 19-
iuvugut, tikiunivtinitdlo sukalissårsi-
maKissumit — sarpeicångitsumik ting-
missartordluta hal. ak. sisamat inger-
dlasimavugut — sule kåmumissåKi-
ssugut tangmårsimavfigssavtinut aut-
dlartineKarpugut. nauk uvagukasit
nunarssuarme KeKertat angnerssanit
aggersugaluartugut tangmårsimav-
fingme inigssat mingnerssanut inigssi-
neKarpugut. ilavume isigaKarnerit av-
dlatut ajornartumik tunuporssuinar-
dlutik aniartortariaKartarput, tåssa-
me igdluanut sasavdlune inigssaKå-
ngingmat.
agsut pisångatigisimavarput tupeK
ig'assarfigssarput atorKårfigsiugag-
ssarputdlo kusertåsanglnersoic. tuper-
put tåuna kigaitdlagsautikuvoic ny-
lonimit sanåK amerikamiutdlo såku-
toKarfiånit pigssarsiarisimassarput.
igpagssaK unukut misiligparput uv-
sigsuviungilardlo.
tusåsavarse. måne isumaKartoKar-
poK kamivut påpiaramit sanaussut.
mik nerivdluarpugut, takusiungme
uvdlåkut ivsingigagssartulerdlune i-
muvik puiaussanitoK taimågdlåt ma-
idkåine, nåmik imungnik panertunik
aulatererKåpalåkasigpoK taimåitordli-
me OKartariaKarpoK arferup neKå ai-
pårtOK unukorsiutigisavdlugo neri-
nigsså Kilanårilerivigparput.
isåriavta Kulåne nivingatitarput nå-
nup kukigingilå, tåssaliuna arferup
sorKå. tamåko arferup Karnata ilua-
nltarput umassuarKanik nerinerming-
nut atoramikit nåkartitsissutigalugit.
19-it ilåt.
kalåtdlit niviarsiarKat peicataussut
ilait kalåtdlisut atissamingnik nag-
sarsimåput, kukuvatdlårunångilavut-
dlo oKåsaguvta tangmårsimaving-
mingne alutorineKarsimaKissut. tåssa-
me agsut éssiliseKåtårsimåput, ilame
ima åssinge alutorineKartigisimavdlu-
tik agdlåt naggatågut niviarsiarKat
åssitik atsiornigdlit tuniniartalersi-
mavdlugit spejderitut tropimik ani-
ngaiissautåinut nåkartitagssanik aki-
lersitardlugit. (åssitik Kungujulagå-
ngata akisunerussungortardlugit).
nauk tangmårsimanerme KanoK iliu-
sigssat amerdlagaluaKissut taimåitoK
ama spejderivigtut pissusilersornig-
ssamut pivfigssaKarsimåput, angalaor-
tardlutik, måninaK nerissagssiornig-
ssamut avdlatutdlo sungiusarnigssa-
mut. nauk tangmårsimavfingme pi-
ssutsit sungiusimassamingnit avdlau-
galuartut kalåtdlit niviarsiarKat ag-
sut ilorrisimårsimåput. kisalo tang-
mårsimaneK agsut åndgssutdluagau-
simavoK sujumutdlo pilerssårutaorér-
sutut tamarmik ingerdlasimåput, tai-
matut nalunaerpoK spejderit Kalåt-
dlit-nunånérsut pissortåt, Esther
Mikkelsen nupgmioK.
Både dronning Ingrid og prinsesse
Benedikte er spejdere, og naturlig-
vis er de i spejderuniform, når de
er sammen med andre spejdere.
Her hilser de kongelige gæster på
de grønlandske spejdere.
kungip nulia Ingrid panialo Bene-
dikte tamarmik spejderiuput soruna-
lume tangmårsimavfiliaramik åma
spejderitut atordlutik. uvane taku-
neKarsinåuput kalåtdlinuf spejderi-
nut ilagsingnigtut.
De grønlandske nationaldragter live-
de vældigt op i billedet, når der var
parade. I baggrunden ses Dollerup
bakker.
kalåtdlit niviarsiarKat kalåfdlisortut ag-
sut alutorineKarsimåput pingårtumik
marseKatautitdlugit. tunusigsume Dol-
lerupip Kagfornge takuneKarsinåuput.
KularnångilaK tangmårsimassunit tamanit åssilismerpausima-
ssut, tåssa kalåtdlisoramik
KFUK-me spejderit nunanit assi-
gingitsunit 20-nit pissut 13.000-iuv-
dlutik atautsimérssuarneréne kalåt-
dlit spejderinit niviarsiarKat 19-it pe-
KatautineKarput, tåukunånga 13-it
kalåliaraviuvdlutik. spejderit taima-
tut atautsimérssuarnerat tangmårsi-
maneratdlo taimatut tangmårsimatit-
sissarsimanerit tamarmik Europame
månamut angnerssaråt, Haldip erKå-
ne Dollerupip Kagtorngisa erKånguåne
tåssale puissip åmianit sanåjuput a-
nånavtalo merssornikuvait.
imuk aulatertariaKångitsoK
kueråinariaK
nerissagssiulersitdluta orpigkanik
Kissoicartaravta agsut nuånertarpoK
kisiåne nunavta paornaKutaisut iku-
marigtigingitdlat. tåssale tupingnartu-
15