Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 8
En samling af benfigurer af høj karat. saunermik Kiperugkat suliarivdluagkat.
Grønlandsk folkekunst
Den store landsomfattende konkurrence og udstilling af grøn-
landsk folkekunst åbner samtidig med prinsesse Benediktes
Svensk film fik
danmarkspremiere i
grønlandsk biograf
Oplysningsrådets forsøgsordning med
filmforevisninger i fuld gang — Forhøjelse af filmlejen nødvendig for
gennemførelsen af nyordningen
besøg i Godthåb.
DEN STORE LANDOMFATTENDE
UDSTILLING, SOM GRØNLANDSK
FOLKEKUNST HOLDER, ÅBNER I
MIDTEN AF AUGUST MÅNED,
SAMTIDIG MED PRINSESSE BE-
NEDIKTES BESØG. DET KONGE-
LIGE BESØG VIL KASTE GLANS
OVER UDSTILLINGEN, SOM FIN-
DER STED I GODTHÅB. HIDTIL
ER DER INDKOMMET 5.350 KR.
SOM GAVE TIL KONKURRENCEN.
PENGENE SKAL BRUGES TIL
PRÆMIER. DESUDEN ER DER
INDKOMMET FORSKELLIGE GA-
VER FRA FIRMAER OG ENKELTE
PERSONER.
Komiteen til konkurrencen og ud-
stillingen i grønlandsk folkekunst, der
er ipå 12 personer imed fru Birte Chri-
stensen som formand, er interesseret
i, at der skaffes så imange præmier
som imulligt. I den forbindelse arran-
gerede komiteen fornylig en salgsud-
stilling af østgrønlandske og vest-
grønlandske tupilakker i landsråds-
salen i Godthåb. Salgsu'dstillinigen
blev en stor suikces.
Det er et år siden, komiteen ud-
skrev den første landsomfattende kon-
kurrence i grønlandsk folkekunst. Si-
den den tid har komiteen to gange
henvendt sig til samtlige ikæimner-
institutioner langs kysten og anmodet
om støtte, offentliggørelse og direkte
hjælp ved indsamlingen af genstan-
dene. En emneliste er sendt ud over
helle landet. Konkurrencen kommer
til at omfatte arbejder i siv, perler,
skind, ben, fugleskimd, fedtsten, bro-
deri, maleri, udskæring og strikke-
arbejder.
OMFATTENDE AGITATION
Komiteen har således ikke ligget
på den lade side. Oplysiningsudval-
gene i de forskellige byer er pr. brev
og gennem oplysningskonsulentens
embedsrejser blevet opfordret til at
agitere for og støtte konkurrencen. I
vinterens løb holdtes der i radiohuset
i Godthåb en udstilling af grønlandsk
folkekunst. Der blev også agiteret for
konkurrencen igennem radio og presse.
Dagbogen havde 'fornylig et 'interview
med komiteens formand fru Birte
Christensen. Landsformanden for de
grønlandske husmoderforeninger, fru
Kathrine Chømnitz, Godthåb, der fik
ideen til den landsomfattende kon-
kurrence, holdt ligeledes et .foredrag
i radioen, som Grønløndsposten for-
nylig bragte på grønlandsk.
Desuden er der Skrevet brev to
gange til samtlige husmodertforenin-
ger om deltagelse og ppfordret til ak-
tivitet. Komiteens næstformand, fi-
skeribiolog Jans Kreutzmann, har ved
rejser og korrespondance bl. a. med
Kangåmiut opmuntret til aktivitet.
Fru Birte Christensen har sidste
sommer på sin irejse langs kysten agi-
teret fra tJmånaK og sydover. Emne-
listen er desuden sendt til de perso-
ner, der viste interesse og de steder,
der ikke har husmoderforening. Kon-
kurrencen har været omtalt i flere
lokalblade, og i adskillige byer har
kommunalbestyrelsen haft konkur-
rencen på programmet.
BIDRAG ØNSKES
Også landsrådet hiar Vist interesse
for udstilling og konkurrence. Med-
lemmerne har i flere tilfælde agite-
ret i deres valgkredse.
Fotograf K’unerséK Rosing, Jakobs-
havn, har givet tilsagn om at forsyne
udstillingen med fotografier af per-
soner eller andre motiver.
Kæmner Kåle Rosing, Jakobshavn,
har lavet et udkast til et diplom, som
nu er godkendt af 'komiteen. Det er
meningen, at samtlige piræmietagere
også får et diplom. Desuden skal di-
plomet uddeles til 'andre deltagere i
konkurrencen, som ikke opnår præ-
mie.
Komiteen bar skrevet til 25 danske
dagblade om konkurrencen, og sam-
tidig udsendtes der en tryksag til
samtlige Grønlandspostens 200 an-
noncører for at anmode om penge til
præmier.
En liste over alle de indkomne ga-
ver vil blive bragt i Grønlandsposten,
når konkurrencen er slut.
GRØNLANDSPOSTEN VIL BE-
NYTTE LEJLIGHEDEN TIL AT OP-
FORDRE ALLE KUNSTNERE I
GRØNLAND OM AT SENDE BI-
DRAG TIL KONKURRENCEN. FRI-
STEN FOR INDSENDELSE AF AR-
BEJDER UDLØBER DEN 1. JULI.
SAMTIDIG SKAL VI ANMODE
BLADETS LÆSERE OG ANNONCØ-
RER OM AT YDE BIDRAG TIL
PRÆMIER. GAVER KAN SENDES
TIL GRØNLANDSK FOLKEKUNST,
HANS EGEDES HUS, GODTHÅB.
Det er første gang, grønlandske
kunstnere får lejlighed til at komme
offentligt frem. 'Kunstnere i Grønland
har 'hidtil ikke været forvænt med
omtale eller anerkendelse. I dag, hvor
nytiden gør sig så stærkt gældende,
har grønlandsk folkekunst krav på
støtte. Det grønlandske folk må ikke
miste tråden til fortiden. Grønlandsk
folkekunst må derfor genoplives. Det
er formålet med konkurrencen og ud-
stillingen. Julut.
Oplysningsrådets og Statens Films-
centrals samarbejde om en ny pulje-
ordning for forevisning af film i grøn-
landske biografer er nu i fuld gang.
Samtidig oplyses det, at den første
film i forsøgsserien på ti titler har væ-
ret en Danmarks-premiere. Det er den
svenske film „Barnevognen", der vi-
stes nogenlunde samtidig i Godthåb,
Julianehåb og Egedesminde. Premie-
ren fandt sted i Godthåb søndag d.
26. april.
— Som bekendt går forsøgsserien
ud på, at der laves tre kopier af hver
film, og disse tre kopier sendes ud i
hver sin pulje, oplyser oplysningsmed-
arbejder Max Katzenelson. På denne
måde skulle det være muligt at fore-
vise en film på hele kysten i løbet
af et år, mens man tidligere var fire
år om at nå hele raden rundt. Nu er
det sat i sving, og så må vi se, hvor-
dan det virker.
— Hvor mange titler skal man ind-
købe i denne sæson?
— Der bliver ialt 45—50 titler i 1964,
hvoraf vi har købt de første ti til
forsøgsserien.
LEJEN FORHØJET
Vi opnåede som bekendt en fordob-
ling af bevillingen til at gennemføre
forsøget, fortsætter Katzenelson. Men
en betingelse for denne ret mærkbare
forhøjelse var, at der i Grønland skete
en forhøjelse på 50 pct. af filmlejen
for de enkelte biografer. Forhøjelsen
er også trådt i kraft fra 1. marts, men
den varierer fra by til by i forhold
til byernes størrelse. De større byer på
kysten kommer ud for en større stig-
ning, så lejeudgifterne for de mindre
byers biografer har kunnet holdes til-
svarende nede. Men altså stort set er
der sket en forhøjelse af filmlejen på
50 pct. i Grønland. Sandsynligvis er
man ikke begejstrede for denne for-
højelse, men den var nødvendig, siger
Katzenelson.
— Regner man herefter med, at for-
søget i år rent økonomisk kan balan-
cere?
— Der er vist ingen tvivl om, at
økonomien vil blive stabiliseret, men
udviklingen vil naturligvis ikke stand-
se hermed. Der vil komme nye krav.
Det gælder ønsker om større film og
dermed dyrere film.
— Er man tilfreds med ændringen
af filmenes tekstning i oplysningsrå-
det?
— Den nuværende ordning er en
væsentlig landvinding, siger Max Kat-
zenelson, men den kan naturligvis for-
bedres. Set fra et dansksproget syns-
punkt er det gået godt, men jeg er
ikke klar over, om man fra grøn-
landsksproget side er tilfreds. Det, at
teksten indtales direkte på lydbån-
det på tidspukter, hvor der ikke siges
noget på originalsproget, har fjernet
indtrykket af, at filmens handling
„hakkes over“. Der er vist ingen tvivl
om, at der må fortsættes ad den vej,
som bl. a. filmen „Menneskejagt" viste.
DE NYE FILM
'De ti første film viser en smuk
buket af udenlandsk og dansk film.
Som nævnt lagde man ud med en
Danmarks-premiere på den svenske
film „Barnevognen", hvis unge ins-
truktør Bo Widerberg spås en stor
fremtid. Widerberg har selv skrevet
handlingen, hvori man møder et ret
tidstypisk svensk par. HAN drømmer
om en karriere som pop-sanger, mens
HUN er en 18-årig fabrikspige uden
større ambitioner. Da de skal have et
barn sammen, flytter de først sam-
men på et værelse, men da hun op-
dager, at hans kærlighed er ret over-
fladisk, vælger hun en tilværelse for
sig selv. Og snere afslår hun at fort-
sætte et fra starten kærlighedsløst for-
hold. Trods sorgen over, at være alene
tilbage, vokser hendes tro på livet,
da hun føder sit barn. Lidt klogere
på livet ser man hende gå videre med
— barnevognen.
En anden film i forsøgsserien er
den franske ,,Ta’ livet let". Også her
præsenteres man for et ungt par, der
ikke formår at tage livets onde som
gode sider sammen. Titlen skal nok
forstås lidt ironisk. Selv i det roman-
tiske Paris kan det være svært at
leve livet let, når man har svært ved
at skaffe varigt arbejde. Den økonomi-
ske situation tærer en smule på de
kærlige følelser. Samtidig lider fil-
mens unge mand Frederic af nervø-
sitet og rastløshed efter over to år
som soldat i Nordafrika. Det er svært
for ham at finde sig til rette i hver-
dagen. Endelig finder han godt ar-
bejde, hans kone venter deres første
barn .. men så pludselig en morgen.
Ingmar Bergmans film „Sommer-
nattens smil" er ikke helt ny, men
Bergmans film kan aldrig blive
„gamle" i dette ords egentlige for-
stand. Det er igen erotikken, der er
den drivende kraft i Bergmans film.
Sagfører Egermann har for anden
gang giftet sig, men nu med en langt
yngre kvinde, som han ønsker at
holde uden for kærlighedsliv, indtil
hun er „moden" dertil. Da sagførerens
tidligere elskerinde vender tilbage
med et teaterselskab, begynder kær-
lighedsintrigerne for alvor. Ved et
eksklusivt middagsselskab sætter
Bergman tingene på plads — med
flere uventede afslutninger for de par,
der deltager i selskabet. ano.
A/s Godthåb Fiskeindustri
søger portner til vagttjeneste om natten. Skriftlig eller per-
sonlig henvendelse med opgivelse af referencer.
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker