Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 10

kraftblok snurpenotilo
agsut pissaxautaussartut
Islandime aulisartut kraftblok snurpenotilo kisisa atugariler-
simavait, aulisagartarissartagaitdlo ukiut tamaisa amerdleriar-
tarput ir aulisartut pissanarnerpaussartut ukiumut norgemiut
aningaussåinik 50.000 kr-sissartut angatdlatinilo nålagaussut
150.000 kr. tikitdlugit ir nunat avdlamiuinåungitsut islandi-
miutaordle kilisautait aulisarfit kigdleuarfiata nutåp avatåne
aulisartarput
Islandime aulisameK ukiune kingugdlerne tupingnåinartumik sujuariar-
tortorujugssuvoK. Islandime aulisartut aulisagartarissartagkatik ukiut ta-
maisa amerdlisituarpait, aulisariutit nutångoriartortuardlutik aulisartaut-
sitdlo uanganit pissarinerulerdlutik. taima agdlagtoK tassa norgemiut avi-
siåne „Lofotposten“ime sulenataussoK Wiggo Jentoft, Islandime takussag-
ssarsiorérdlune agdlautigissame ardlagdlit sujugdlersane; ilåtigutdlo ima
nangigpou:
Islandime aulisartoK ukiumut
120 tonsinik pissaKartarpoK
sujumukarnermut pissutauginångit-
dlat Kanganit angnermik aulisalerneK
pissaKarnerussalernerdlo. angmag-
ssagssuarparujugssuit ukiune ardla-
lingne pissarineKartarput, amalo auli-
sagartarineKartartut ilait sordlo så-
rugdligit amerdleriarujugssuarput au-
lisarfiup kigdleKarfiata sømilinik ar-
KaneK-mardlungnik avasissuseKaler-
neragut sinerissap Kanigtuane ikå-
nerssuit aulisagarpagssuagdlit kili-
sautinit piniapilugfiginérungmata.
Wiggo Jentoftip ersseridgsarpå Is-
landime Norgemilo pissutsit åssigi-
ngitsut, taimaingmatdlo nunane tåu-
kunane aulisagartarineicartartut ing-
mingnut åssersuneK ajornangajag-
dluinartut. kisitsisitdle taigugai atua-
råine islandimiut aulisartut KanoK a-
ngussaKarsimanerat påsineK ajornå-
ngilaK. Jentoft OKalugtuarpoK Islandi-
me aulisartut 1961-ime 703.000 tonsi-
nik aulisagartut norgemiutdlo 1 mili.
526.000 tonsinik. ukiume taineKartu-
me islandimiut aulisartut 6000 sivne-
Karput norgemiutdlo 61.000-uvdlutik.
islandimiut aulisartut amerdlanerpåt
ukiOK kaujatdlagdlugo aulisarnerinar-
mik inutigssarsiuteicarput, Norgemile
aulisartut 21.000-nait aulisarnerinar-
mik inutigssarsiuteKarput, 24.000-nga-
jait aulisarneK inutigssarsiutaisa pi-
ngårnerssaråt tamatumale saniatigut
nunautenarneK avdlatutdlunit sulineK
ingerdlataralugo 15.600-tdlo tamatigut
tamauna aulisatsiartarput.
Islandime aulisartut avguanatigig-
dlutik ukiumut 120 tonsit migssilior-
tunik aulisagartarput, norgemiutdlo
aulisartut 25 tonsit migssiliortunik.
taimale nautsorssuinikut kisitsisit
pigssarsiarineKartut kukussuput. ki-
sitsisit påsisitåt tåssatuauvdlune auli-
sartup atautsip Islandime pigssarsia-
rissartagai Norgeme pigssarsiarine-
Kartartunit amerdlaneroKissut. avdla-
tut OKautigalugo: Islandime aulisar-
toK Norgeme aulisartumit aningau-
ssarsiornerujugssuvoK.
Islandime aulisartut amussivdluar-
nerpaussartut, tåssa aulisariutinik si-
sangnik 110 fodinit 130 fodinut taki-
ssusilingnik angatdlatigdlit, atausiå-
kåt ukiumut norgemiut aningaussdi-
nik 50.000 kronit tikitdlugit aningau-
ssarsisinaussarput aulisariutine tai-
måitune nålagaussut ukiumut 125.000
kr-nit 150.000 kr-nut aningaussarsisi-
naussarput.
angatdlatit inue 11-nait
taimanerssuaK aningaussarsissar-
nermut pissutaussut ilagait aulisagar-
tat amerdlarujugssuartarnerat amalo
aningaussarsiat umiarssuautilingmit
angatdlåmilo inugtaussunit avguarne-
Kartarnerat. umiarssuautigdlip pissar-
pai aningaussarsiarineKartut 43 pro-
centé, sivnerilo angatdlåme inugtau-
ssut. umiarssuautigdlit namagigtait-
dliutigisimavåt aningaussarseriralår-
tarnertik, angatdlatit, atortue aulisar-
nermilo atortut nutåliaussut taima a-
kisutigingmata.
Islandime aulisartut taimarssuau
aningaussarsiorput pissutigalugo
Islandime aulisariutit inugtait sor-
dlo Norgeme aulisariutit inugtåi-
nit ikingnerarssussarmata. tama-
tumunga pissutauvou Islandime
aulisartut kraftblokkinarmik ring-
notinarmigdlo mana atortoitarne-
rat. (ringnot ama snurpenotimik
taineKartarpoK.) aulisariutit amer-
dlanerssait aruanilingnik inugta-
uarput, ringnotilo angmagssangni-
arnerme, angmagssagssuarniarner-
me sårugdlingniarnermilo atorne-
KartarpoK.
Islandimiut OKalugtuatoKåinik ag-
dlagtartut ukiune nutaunerussune,
nalivtine, Islandime pissartunik ag-
dlåsagaluarunik KularnångilaK kraft-
blokkip ringnotivdlo Islandime auli-
sarnermut KanorujugssuaK pingåru-
teKarsimanerat agdlautigisimésagalu-
aråt. kraftblokkip ringnotivdlo ator-
neKartarnerat islandimiut norgemiu-
nit iliniarpåt; iliniartineKarnertigdle
autdlartisimatsiåinartoK iliniartitsi-
ssumingnit pikoringnerujugssuéngo-
rårput.
kilisautit tamarmik 12
sømilit avatanut pisitåuput
Islandime aulisariutit pissaitarner-
paussartut ilane nålagaussoK norge-
miut aulisartue Islandip avangnamut
kangimut sineriåta avatåne aussau-
nerane angmagssagssuarniartut nåpi-
tane pivdlugit ima OKarsimavoK: —
norgemiut aulisatdlarKivigsusimagu-
naraluarput, påsissariaicaraluarpåtdle
kraftblok ringnotilo aulisarnerme a-
tortunit avdlanit tamanit aulisautigi-
uminarnerujugssussut amalo pissa-
Kautaunerussartut. uvagut angmag-
ssagssuarnik ulivkåvigdluta usiler-
tardluta aulisartitdluta norgemiut
autdlarneK ajorput silardlugalugo, tå-
ssagoK umiatsiårKatik atorneK sape-
ramikik!
Islandime aulisarnerme atortut au-
Island og fortsætter bl. a.:
GENNEMSNITSÅRSFANGST
PÅ 120 TONS PR. FISKER
Men fremgangen skyldes ikke
alene øget indsats og større effektivi-
tet. Landet har haft en række år med
meget rigt sildefiskeri, og udbyttet
bl. a. af torsk er øget betydeligt, efter
at de rige fiskebanker langs kysten
blev beskyttet mod trawlfiskeri af en
12 sømils fiskerigrænse.
Wiggo Jentoft gør opmærksom på
at forholdene på Island og i Norge er
så forskellige, at det er næsten umu-
ligt at sammenligne med fangstre-
sultaterne i de to lande. Alligevel
kan man danne sig et billede af,
hvad de islandske fiskere har nået,
når man læser hans opstilling. Jen-
toft fortæller, at de islandske fiskere
havde fanget 703.000 tons fisk i 1961,
mens nordmændene fik 1.526.000 tons.
I det nævnte år var der godt 6000 is-
landske fiskere og 61.000 norske fi-
skere. De allerfleste islandske fiskere
lever udelukkende af fiskeriet hele
året rundt, mens kun 21.000 norske
fiskere ernærer sig udelukkende af
fiskeri. Næsten 24.000 har fiskeriet
som hovederhverv, men driver gård-
brug eller noget andet arbejde ved
siden af, og 15.600 driver fiskeri som
bierhverv.
En islandsk fisker fanger i gen-
nemsnit ca. 120 tons pr. år, og den
norske fisker ca. 25 tons pr. år. Men
en sådan brug af de statistiske tal er
forkert, og den eneste konklusion af
de nævnte tal er, at fangstudbyttet
pr. mand på Island er betydelig større
lisariutitdlo nutångorsarneirartuar-
put. islandimiut numik avateralå-
kasiane aulisarfeKarput aulisagarpag-
ssualingnik, aulisarfitigdlo igdlersor-
niardlugit aulisarfingmik kigdlexar-
fia sømilinik arKaneK-mardlungnik a-
vasissuseKalersipåt, nålagkersuissu-
migdlo aulajangernerat najorKutara-
lugo kigdlexarfik avasigdlencigku-
mårsimavdlugo.
sinerissamik Kanigtuane aulisar-
fingnit nunat avdlamiut kilisautait
kisisa Kimåtinagit amale nangming-
neu kilisautautitik kigdleuarfigtåp a-
vatåne islandimiut aulisartalersipait,
taimailiomermikut nangmingnek kili-
sautinik aulisartarnermingne pigssar-
siarissartagkatik ikileriartitdlugit. u-
kiutdle ardlaKångitsut Kångiunerisi-
gut påsinarserérpoK eruortumik ilior-
tOKarsimassoK, „Lofotposten“ip Is-
landimut autdlartitåta agdlagkane
naggaserpå.
end udbyttet i Norge. Med andre ord:
den islandske fisker tjener betydelig
mere end den norske fisker.
De islandske fiskere i den såkaldte
„topklasse“, dvs. fiskere, der fisker
med stålfartøjer fra 110 til 130 fod,
kan tjene indtil 50.000 norske kroner
pr. år, hvis det går rigtig godt. En
skipper på samme fartøj tjener fra
125.000 til 150.000 kr. pr. år.
MANDSKAB PÅ KUN
11 MAND
En del af foriklarmigem af den store
fortjeneste ligger i den store fangst-
mængde og fordelingen af udbyttet
mellem reder og mandskab. Rederen
får 43 iprocent, mandskabet resten.
Rederne har kritiseret, at de får for
lidt i betragtning af de store investe-
ringer i fartøjer, moderne redskaber
og udstyr.
Den Islandske fisker tjener så
meget, fordi de islandske fiskefar-
tøjer har meget mindre mandskab
end f. eks. de norske både, fordi
de islandske fiskere nu driver fi-
skeriet udelukkende med kraft-
blok og ringnot — eller snurpenot.
På de fleste både er der mandskab
på 11 mand, og ringnoten bruges
bl. a. til angmagssat-, silde og
torskefiskeri.
Hvis de islandske sagaskrivere
skulle skrive om Islands nyere hi-
storie, vor tids historie, ville de
utvivlsomt lægge hovedvægten på den
storé betydning, kraftblokken og ring-
noten har fået for det islandske fi-
skeri. Det var nordmændene, som
lærte islændingene at bruge kraft-
blok og ringnot. Men allerede efter
kort tid blev eleverne langt dygtigere
til at bruge dette redskab end lære-
mestrene.
ALLE TRAWLERE SAT
UDENFOR DEN NYE
12 SØMILS GRÆNSE
En ung islandsk skipper, forøvrigt
en af topfiskerne, har sagt følgende
om norske fiskere, han havde mødt
under sommersildefiskeriet på nord-
østkysten af Island: — Det kan godt
være, at nordmændene er gode fi-
skere, men de bør kunne indse, at
kraftblok og ringnot er langt lettere
og mere effektive redskaber. Mens vi
var ude og tog fuld last af sild, lå
nordmændene på land på grund af
dårligt vejr. De kunne ikke bruge
deres dorryer!
Udviklingen af moderne redskaber
og fartøjer fortsætter på Island. Is-
lændingene har rige fiskebanker
lige udenfor deres egne døre, og de
har valgt at beskytte deres fiskeban-
ker med en 12 sømils fiskerigrænse,
en grænse som muligvis vil blive ud-
videt yderligere i overensstemmelse
med Altingets beslutning.
Islændingene valgte ikke alene at
jage de udenlandske trawlere væk
fra deres fiskebanker nær kysten,
men de satte også deres trawlere uden
for den nye fiskerigrænse. Dermed
gjorde de islandsk trawlfiskeri min-
dre indbringende, men allerede få år
efter har det vist sig, at det var en
rigtig politik, der var drevet, slutter
„Lofotposten“s udsendte medarbejder.

MASKINFABRIK A/S
MARINEDIESEL A/S
SØNDERLUNDVEJ 218
KØBENHAVN, HERLEV /Åfå\
TELEFON (01) 94 70 66 "
LISTER
LUFTKØLET DIESELMOTOR
SL 2 MG/R 8,5 bhk kont. ydelse
angnerussumik påsiumassaxaruvit
prospektinigdlunit piumaguvit u-
vavtinut nalunaiginarfarsinauvutit.
Forlang nærmere oplysninger og
prospekter tilsendt fra os.
Stenværktøj — Økser — Hamre — Hakker
Stengrebe — Skovle — Spader
INDREC.VAREM.
ujancerissut såkutait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarxanut
tigorKautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Kongens Lyngby
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.

General repræsentant
Torben Løve Se Co. A/S
Amallegade 6 - København K.
Eneste
forhandler
af disse sko
i Danmark
RESTPARTI SKO for mandfolk!
Den helt rigtige „Manne-sko“ med
de 4 fordele
Kraftige tanfarvede box skind.
Fineste pasform. Skindforede.
Helstøbte Greyhound såler med 3
mdr.s garanti
Enhedspris 28.50
str. 40—46
pr. efterkrav m. returret
JAGTVEJ 41.KØBENHAVN N.
supa iluamik
pissaritsoK
VITAMOn miserKamuf sky-
■*. Å ft
åma pulveringor-
dlugit pinexarsi-
nåuput.
i ®A.i
. ■tflTAMON XP'OC SAUCE-EIW pISl
i htauiMllMlf] i
Opsigtsvækkende resultater
med kraftblok og snurpenot
De islandske fiskere benytter nu udelukkende kraftblok og
snurpenot, og deres fangster øges år for år -fa Fiskerne i „top-
klassen" tjener 50.000 norske kr. om året og skipperne indtil
150.000 kr. Ikke alene udenlandske, men også landets egne
trawlere jaget udenfor den nye fiskerigrænse.
Udviklingen af det islandske fiskeri har været opsigtsvækkende i de senere
år. Fiskerne på Island har år for år øget deres fiskefangster, fiskerflåden er
mere og mere moderniseret og fiskemetoderne er rationaliseret, skriver
„Lofotposten“s udsendte medarbejder Wiggo Jentoft i sin første artikel fra
10