Atuagagdliutit - 06.05.1964, Blaðsíða 12

r
Fra
LÆSERNE
—-
NarssarssuaK
Med denne overskrift skrev „K.B.“
et indlæg i A/G nr. 2-1964. Vedkom-
mende ønskede, at man undersøgte
mulighederne andre steder for an-
læggelse af en flyveplads, før man be-
stemte sig for opførelse af en ny han-
garbygning til erstatning for den ned-
brændte. Man kan umiddelbart slutte
sig til forslaget, men når man kender
anlæggene i NarssarssuaK, kan man
ikke tilslutte sig dette forslag.
Det er rigtigt, at flyvepladsen i
NarssarssuaK kræver store udgifter til
vedligeholdelser, men man behøver
ikke at opgive NarssarssuaK som fly-
veplads af den grund. Der er solide
bygninger af beton, som man kan
udnytte, og der er store olietanke, som
kan rumme store mængder af brænd-
stof. Man må heller ikke glemme den
store startbane af cement.
Hvis man skal anlægge en flyve-
plads et andet sted, hvad skal man
så gøre med de eksisterende bygninger
i NarssarssuaK?
Som argument for flytningen frem-
føres, at vejret skifter hurtigt i Nar-
ssarssuaK, men man kan ikke sige, at
NarssarssuaK er værre stillet end an-
dre steder i Sydgrønland, hvad angår
vejret.
Islægget i efterårs- og vintermåne-
derne er en hindring for sejladsen i
fjorden, men hvis det nye kystskib får
en kraftig motor og bliver bygget med
issejlads for øje, vil det hjælpe meget.
Man må også forvente, at den kom-
mende helikoptertrafik vil lette en hel
del vanskeligheder.
Når man tænker på storisen, vil det
være tankeløst at anlægge en flyve-
plads nærmere ved kysten ved Syd-
prøven eller andre steder. På disse ste-
der kan man med fordel anlægge lan-
dingspladser for helikoptere, men det
vil ikke være praktiske med anlæg-
gelsen af rigtige startbaner.
NarssarssuaK har fortsat sin betyd-
ning som et center for passagertra-
fikken og isrecognoseringen. Det vil
være spild af penge, hvis man ikke ud-
nytter de eksisterende store anlæg.
Man vil spare penge, hvis man op-
fører en nye hangarbygning til erstat-
ning for den, der brændte.
Lars Motzfeldt,
K’agssiarssuk.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKalugfartup nufai
Harmonikaer
suputaussat
guitarit
Guitarer
Mundharmonikaer
Kanerssorissaf
Alle ordrer ekspederes
omgående
piniagkaf tamarmik erninavfk
nagsiunexasåpul.
Forlang gratis katalog
katalog akexéngilsoK
piniarniaruk.
IVERSEN
MARIN
for en glad og sikker
fritid til søs
Crescent Marin 4 og 8 hk på-
hængsmotorer er økonomiske,
trækkraftigs og pålidelige. De
skulle også vælge Europas mest
solgte påhængsmotor, Crescent
Marin, til Deres båd. Pris i Grøn-
land: 4 hk med ekstra tank kr.
1.188,—. 8 hk kr. 1.978,—.
& BØRDIK
OVERGADEN O/V 28 — KØBENHAVN K.

Sløseri med menneskeliv og materiel
Mans de fleste endnu har eftersøg-
ningen af „Ajo“ af Godhavn i frisk
erindring, vil jeg lige fremføre et par
bemærkninger, som især fartøjsførere
bedes skirive bag øret.
Vii har på Grønland en udmærket
sikkerhedskontrol med islkibe, og der-
med de mennesker om bord, hvis de
herrer fartøjsførere ville gøre sig den
uendelige lille ulejlighed, det vil være
sidestillet med en eftersøgning, at
meddele telestationerne om afgangs-
tidspunkter, ruter og forventede an-
komsttider til bestemmelsesstederne.
Daglig må vi ipå egen hånd undersøge
■ankomsttider for fartøjer, som sand-
synligvis ligger i havn, og det er ab-
solut ikke meningen. Mange steder
ikender man sikkert til eftersøgninger
af både, som lå i havnen allerede før
■eftersøgningen blev iværksat. Vi ved
■udmærket, .at vi er til for de herrer,
men vi er ikke bydrenge for dem, så
sådan set kan vi jo være revnende
ligeglade og bare alarmere politiet.
Men hvorfor — hvorfor — igøre så
mange mennesker mennigsiøs og dyr,
ofte meget dyr, ulejlighed?
Tilbage til „Ajo". Fra pålidelig kilde
ved jeg, at føreren af „Ajo“ ©r en
ellers fornuftig mand, og det er ikke
min mening at skade eller gøre føre-
ren .til syndebuk for øjnene af alile
■de andre, men blot benytte en aktuel
lejlighed til at påvise det menings-
fløse.
„Ajo“ blev som belkendt reddet,
Ikom ind til Sukkertoppen, blev re-
pareret, — og hvad skete der så? Jo,
„Ajo“ stak til søs igen, uden at med-
dele et ord om det til rette vedkom-
mende. Altså ud i isen igen, måske
komme i vanskeligheder igen, og vi
Bidder uden en eneste oplysning, som
vil kunne lette en eventuel eftersøg-
ning. Som om den sidste ikke var
inok. Det kan altså blive alarm igen,
Grønlandskommando alarmeres, skibs-
i nærheden anmodes om assistance,
redningsskibe må ud, flyvemaskiner
anmodes også om hjælp, summa sum-
marum: en masse mennesker farer
hid og did, gørende deres yderste for
■at finde dem. Sig mig, hvem der kan,
hvor i alverden al sund fornuft er at
finde? Det er utænkeligt, det kan
være uvidenhed, altså må det være
noget andet, — ja, jeg fristes til at
kalde det dumhed. Men det virker
flidit unormalt, thi så mange dumme
■fartøjsførere findes vel næppe. Vi har
hørt utallige undskyldninger fra
mange både: Telestationen svarede
ikke på vort opkald, telestationen var
lukket, vor radio virkede ikke (og
her er det netop dobbelt vigtigt med
en melding inden afgang), vi havde
travlt o.s.v. Vi gør her opmærksom på,
at man udmærket kan komme i for-
bindelse med en telestation uden lige
netop at være d besiddelse af en radio.
Det RIGTIGE til
Solignum og Ultra Solignum beskytter alt
træ mod angreb af råd og svamp, samtidig
med at behandlingen vil betyde en virkelig
forskønnelse af træværket i Deres hus.
Træfacader - Dybdekonservering med Farve-
løs Solignum nr. 0, og derefter anvender De
en af de smukke, lysægte Ultra Solignum
farver. Efterbehandling med Farveløs Ultra
Solignum nr. 30 giver stor vejrbestandighed.
Saltimprægneret træ kan også behandles på
denne måde for at opnå en anden farve
samt udelukke fugtoptagelse i træet.
Ovenstående eksempel er hentet fra den
meget instruktive C & P - brochure, hvori De
kan læse alt om rigtig træbeskyttelse. Få
"Husejerens C & P-information" med farvekort
hos Deres farvehandler eller tømmerhandler.
SOLIGNUM
CARLSEN &PLEN6EI-SØ 7001
Specialfabrik for træbeskyttelsesmidler
igdlo aunavårsaruk
ULTRAmik
ULTRA KarsoriartorneK ajorpoK,
imermik sunerneKåsanane, silamik
sunerneKåsanane — pineKarsinauv-
dlunilo Kalipautigssat kussanarsåg-
kat åssigingitsut 10 atordlugit.
Man kunne f. eks. spadsere til tele-
stationen og afgive melding, eller bede
en i land am at bringe en lille lap
■papir med de fornødne oplysninger,
som kan spare ©n masse ulejlighed,
spare mange, mange penge, og sidst
men vigtigst af alt spare menneskeliv.
Erfaringen viser, at man „gider" ikke
ulejlige sig sådan, så hellere være
midtpunkt d ©n eftersøgning. Det er
jo ikke de eftersøgtes penge, det går
ud over.
Det hænder, at en eftersøgning
slutter sørgeligt, nemlig når rednings-
skibene kommer ind imed døde, som i
nogle tilfælde faktisk selv er skyld i
dette uhyggelige, måske pint og plaget
til døde ag således tildelt en straf,
som ingen normalt vil tiltænke dem.
Tænk også på familie og venner, til
hvem der i de værste tilfælde er
efterladt et gabende og for .stedse
uhelbredeligt sår. Kan dette sidste
ikke appellere til sund fornuft? Man
fristes til at tro, det hele kun er far
sjov. Jeg tillader mig at citere et
kalenderd'igt.
Enhver ting er blevet til for noget,
f. eks. hesten og vinranken. Kan
det forundre dig, i hvilken hen-
sigt den er blevet til, og de andre
guder ligeledes. Men nu du, hvor-
for er du blevet til? For at more
dig? Prøv selv, om den sunde
fornuft tillader dig at tro det.
Kejser Marcus Aurelius (121—80)
Til slut ikan jeg nævne, at tele-
stationen meget gerne giver oplys-
ninger om, hvorledes isifckerhedskan-
trollen virk-er. Det gælder far alle,
også for institutionsbåde, som i hvert
fald ikke ligger i spidsen med gode
eksempler.
Telegrafist
Johs. Møller,
Sukkertoppen.
De grønlandske byers vækst
Jeg var forundret (for at blive i sti-
len fra Ebbe Groes tale til landsrådet)
ved læsningen af Grønlandsposten,
hvor der refereres det fremtidssyn,
som G-60 anlægger med hensyn til ud-
viklingen af de enkelte grønlandske
bysamfund.
Alle de grønlandske byer skal vokse
sig store og med mange indbyggere,
ja, d.v.s. man håber dog på, at fanger-
distrikterne i UmanaK og Upernavik
kommuner kan holdes nede på det nu-
værende befolkningsantal, men helt
sikker er man altså ikke .. KUN med
hensyn til Egedesminde ser sagen ud
til at være klar: den vokser ikke ud-
over, hvad den er for tiden.
Det kan lyde, som om det er noget
„man“ er blevet enige om, og i så
fald kunne det være interessant at
vide, hvem „man" er, og med hvem,
„man" er blevet enige med om den
sag, for slet ikke at tale om, hvordan
man vil gennemføre det. Der er i
hvert fald ingen der har spurgt om
kommunalbestyrelsens mening om den
sag. Der må imødeses indført skarp
fødselskontrol, samt opstilling af skilte
med „Adgang forbudt" ved bygræn-
sen!
Ifølge tidligere udkast skulle Ege-
desminde have gode betingelser for
at vokse til en by på ca. 5.000 ind-
byggere, når der tages hensyn til
byggemulighederne, og alle har da vist
også indstillet sig på, at Egedesminde
ville vokse videre støt og hurtigt.
Dette vokseværk har medført, at byen
nu er hjemsted for 3 gange så mange
mennesker i forhold til befolkningsan-
tallet i 1949.
Erhvervsmæssigt har det ifølge gam-
mel tankegang ligget noget tungere.
Der fanges for få fisk ved Egedes-
minde, — siges der. Som fiskeriet for-
mer sig nu og navnlig vil gøre det i
fremtiden, har denne opfattelse ingen
gyldighed mere. Med store kuttere el-
ler trawlere på fiskeri på bankerne
eller i Diskobugten, vil det blive ret
ligegyldigt, om en fangst skal ind-
handles på et fabriksanlæg i Godhavn,
Jakobshavn eller Egedesminde, idet
transporttiden vil blive ret underord-
net, mens det primære vil blive
spørgsmål om arbejdskraft og indu-
strianlæg i land til at behandle fisken,
og om hvor der er kapacitet til at
kunne modtage fisken. Dette har man
set i de senere år, hvor Egedesminde
har oparbejdet fisk og rejer fra
„fremmede" steder, og som resultat
heraf vil der i 1964 efter sigende blive
tale om direkte landing af f. eks. rejer
i Egedesminde i modsætning til tidli-
gere år, hvor rejerne m. v. blev trans-
porteret hertil med speciele både.
Det vil være helt urimeligt, hvis det
gamle slagord om de for få fisk, skal
øve indflydelse på Egedesmindes ud-
vikling i en ellers moderne tid. Det
ville være ligeså urimeligt, som da
man i sin tid var inde på, at Godthåb
ikke mere skulle være Grønlands ho-
vedstad, for der blev også fanget for
få fisk i Godthåb .. Nytiden har jo
ændret noget på den sag, hvad Godt-
håb angår, og noget lignende kunne
nok også finde sted heroppe.
Egedesminde kommunalbestyrelse
har utrætteligt overfor myndigheder
og politikere fremhævet ønskeligheden
af oprettelsen af et industrianlæg i
Egedesminde. Dette ønske er igen un-
derstreget ved, at industrianlægget er
sat øverst på den liste over byens ud-
viklingsønsker, som i februar blev
udarbejdet på foranledning af lands-
rådet. Der var ingen, der dengang
sagde til os, at vi slet ikke skulle ud-
vikles.
Imidlertid, sagen er alvorlig nok.
Hvis der i G-60 og blandt vore egne
politikere, d.v.s. landsrådsmedlem og
folketingsmand, er enighed om, at
Egedesminde skal være stedbarn i
udviklingen, og værs’god holde sig til
sin status som skoleby og transitby,
så må det siges til befolkningen med
en redegørelse herfor, akkurat på
samme måde, som det er sket over-
for befolkningen i K’utdligssat. Det
vil vende op og ned på mange bereg-
ninger og planer, og de unge menne-
sker, der skal konfirmeres om kort
tid, kan godt begynde at søge om bo-
ligstøttelån i andre byer!
Indtil vi hører mere om sagen, vil
vi vist foretrække at smile lidt over-
bærende af det hele, for der er ikke
rigtig nogen, der tror på historien.
Dog med undtagelse af G-60, og det
kan være galt nok.
Anders Hove,
Egedesminde.
- ja, man taler om GOLF - den store kvalitetscerut til 48 øre.
Det betaler sig at købe GOLF - den mest solgte cerut.
12